fridag | Superheltemor

I aften, kl. 23.35, er det fem år siden mindstebarnet kom til verden, hjemme på gulvet i stuen.
Fem år!!

Vi synes alle fem stadigvæk at hun er en nuttet lille baby, og både forældre og storesøstre slæber hende gerne, når hendes små buttede ben bliver trætte på gåture, og hvis hun gør noget, der får en af os til at hæve stemmen, så behøver hun bare bæve lidt med underlæben, før vi allesammen står klar og trøster.

Heldigvis har hun en personlighed der kan bære al den forkælelse: hun er empatisk, hjælpsom, glad, har en sort, sort humor, og er utroligt beskeden.
Således er hendes eneste rigtige ønsker til dagen en fridag – og en pruttepude.

Så det får hun.
Ninjaman og jeg har begge taget fri, og har lovet hende en tur i svømmehallen.

Ældstebarnet er i Tyskland på lejrtur, men mellempigerne henter vi tidligt fra skole, og så tager vi sandsynligvis i Frederiksberg have med madkurv, og leger det er ferie.

Synes det er vildt så meget børn ændrer sig, på så få år. Her er fødselsdagsungen som nyfødt, 1 år, 3 år(med tårer i øjnene af rørelse over fine plastiksmykker), og nu, som fem årig.

Nå, nu må jeg hellere komme i gang med dagen. Der er en glad fødselsdagspige der skal vækkes, med smilehuller, der skal kysses!

Siden jeg startede det nye job, har jeg brugt min restferie på at holde en ugentlig fridag – det har været den fedeste måde at vænne sig til alt det nye på.

Havde den sidste feriedag i går, og har været lidt beklemt ved tanken: har været vant til kun at arbejde deltid og skal lige vænne mig til, pludselig at være den forælder der er mindst hjemme…
Og til ikke længere at have noget frihed til at tage hverdagsfridage.

Nå, men sådan en sidste fridag skulle udnyttes, så jeg tog i zoo med hende den lille fiffige her:

Og hendes mellemste storesøster – der havde været vågen om natten med kvalme, men ikke så særligt forkvalmet ud, mens hun hvirvlede rundt og frydede sig over at være med på tur:

Det var en superhyggelig tur.

Jeg havde i virkeligheden en pointe jeg ville have flettet ind her.
Noget om tid og det at huske at sætte pris på den – men jeg endte med at ligge vågen lidt for længe og drøvtygge
på tanker om, at jeg godt gad have mere tid i døgnet, så jeg både kunne skrive, arbejde meget og være mere sammen med mine børn i solskinnet.

Nåede frem til, at det nok skulle gå.
Men nåede ikke frem til en ordentlig pointe – den kommer, når jeg får mere tid!