Om kumpaner
Selv om jeg har haft kørekort i snart et år, føles det stadig lidt nyt.
Især når jeg skal bakke bilen… Det går meeeeeget langsomt og koncentreret, og jeg kan sagtens forvandle en trepunkts-vending, til en tusindpunkts-vending.
Forleden skulle jeg bakke ud af parkeringsplads, med de store af pigerne i bilen.
De var lidt fjantede, så jeg bad dem – muligvis med min sædvanlige “jeg-kører-altså-bil-i-stilhed-eller-vi-alle-dør-panik” i stemmen – om at være lidt stille, så jeg ikke kom til at køre nogen ned.
De lystrede, og Hulk lænede sig frem i sit sæde, lagde en hånd på min skulder, og sagde konspiratorisk:”bare rolig, mor. Hvis du kører nogen ned, skal vi nok lade være med at sige det til far!”
Fedt.
Har opdraget små forbryderspirer, der er villig til at dække over mine mulige ulovligheder.
Måske skulle jeg udnytte det, og gøre dem medskyldige i fx et lille bankrøveri?
Skal bare lige have lært dem at køre flugtbilen – for jeg kan altså ikke komme særligt hurtigt væk, hvis der skal bakkes…
