05/21/18

Om at være sådan en der sidder fast i ting, en top ti liste

Jeg havde været inde i byen med min ældste teenager, og da jeg så metrotoget holde på perronen, ræsede jeg ned af rulletrapperne i forsøg på at nå med det.

Dørene lukkede i hovedet på mig, men alligevel kradsede jeg lidt omsonst på de lukkede døre, indtil teenagerens hånd på min skulder hev mig væk.

”Ai altså, der kommer et nyt tog om lidt!” Skændte hun “du ser virkeligt tosset ud når du står desperat og prøver at komme med. Og hvad ville du have gjort hvis du havde nået det? Jeg var jo ikke nået med?”

Skamfuld over min opførsel – hun havde jo ret – forsøgte jeg at distrahere hende, med en fortælling om engang hvor jeg sad fast i en metrodør i Paris, da jeg var teenager.

”Ja, og så var jeg for langsom med at gå ud af dørene før de lukkede, så min rygsæk sad fast i døren da metroen kørte, og det var kun fordi der var nogle hurtigt reagerende mennesker der hev i mine ben, at jeg ikke blev kvast mod tunnelens væg.” Sluttede jeg dramatisk.

” Jesus Christ, mor, du er den mest klodsede jeg kender!” Stønnede hun, uden særligt meget medfølelse i stemmen. “Du kan jo nærmest lave en top ti over ting du har siddet fast i, i løbet af dit klodsede liv!”

Og vupti – der var et blogindlæg!

Top ti, over ting jeg har siddet fast i, i løbet af mit klodsede liv.

1. Dørene i en pariser-metro, med min rygsæk.

2. Dørene i en bus, med mit store hoved, da jeg var ca 10 år, og kørte bus med min onkel. Spørg ikke hvordan dette kunne lade sig gøre, men jeg må have bevæget mig ret aparte ud af den bus, for mine ben var på jorden, mens dørene lukkede om mit hoved.

3. Skydedøren i Brugsen på Nordre Frihavnsgade. Jeg var ca 4, og holdt øje med barnevognen med min søster i, mens min mor handlede. Kan huske jeg undrede mig over hvordan dørene åbnede sig, og gik ind for at se nærmere på dem fra siden. Da nogen gik ind, fik jeg døren i hovedet, mens jeg bøjede mig for at undersøge.

4. En sofa. 

5. En elevator i en svømmehal. Iført vådt badetøj, og medbringende tre kolde småbørn.

6. Min hoveddør. Løb travl ud af døren, iført lang frakke og knallerthjelm, og smækkede døren om frakken, så jeg røg bagover. Var pinefuldt lang tid om at vikle mig ud af overtøj og få låst døren op, til mine overboers store moro.

7. En smart velourbodystocking med lynlås i ryggen. Endte med at måtte rive lortet i stykker, da lynlåsen satte sig fast, og jeg virkeligt skulle tisse. Cyklede hjem med bar mave under overfrakken.

8. En skilift. Havde fået viklet min hånd og min skistavsstrop så stramt rundt om stangen på en stolelift, at jeg måtte tage en ydmygende tur ned og op igen, mens jeg viklede mig fri.

9. I sådan en automat hvor man putter en mønt i og trækker en lille plastikkugle med legetøj i. Var tre år og på Sicilien med min far, og gik hen for at beundre maskinen mens han badede. Efter undersøgelse af maskinen konkluderede jeg, at det egentlig lignede man bare kunne stikke hånden ind i den luge hvor tingene kom ud, og snuppe noget, selv om man ikke havde mønter. Afprøvede min teori med min buttede barnehånd, og sad overraskende godt fast. Nogle medarbejdere kom og råbte af mig på italiensk, og prøvede at hive mig fri, men de endte med at måtte skille maskinen ad med værktøj, mens jeg stod og vrælede. Jeg kan kun huske fragmenter fra den ferie ellers, men lige det med automaten husker jeg pinefuldt detaljeret.

10. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om flere ting jeg har siddet fast i – så mit barns hånlige teori om at jeg nemt ville kunne skrive en top ti over ting jeg har siddet fast i holder heldigvis ikke stik. HA! Tag den, hånlige barn: så klodset er jeg trods alt ikke!

12/5/17

Ti skøre gaver læsere har modtaget, del 1

Tusind tak til alle Jer der, som svar på dette indlæg, sendte mails og kommentarer om de skørestes gaver I havde modtaget. Det bar virkeligt været sjov læsning! Jeg har fået kommentarer nok til at skrive mindst et indlæg mere, så hvis andre vil bidrage skal I endelig sende en mail på superheltemor@live.dk, eller skrive en kommentar.

Læsernes aparte gaver, del 1

 

 

11/3/17

Om cykler

Min cykel er over 15 år gammel. En gammeldags damecykel, der vejer noget nær 200 kilo. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at jeg stadig har fastmonteret et barnesæde bag på. (Nøglen til hængelåsen, der holder barnesædet, er blevet væk, så det sæde sidder der sikkert stadig, til når jeg engang får børnebørn. )

Den rasler og skramler, og der er et stort hul i sadlen, så silikonen fra den klistrer sig bag på min kjole, så det altid ligner at jeg har siddet i noget klamt.

Når man har mange børn, er der altid en der mangler nyt mere end man selv gør. Dette forklarer også hvorfor der er cirka tre fjer tilbage i den dyne jeg arvede fra min mormor for 25 år siden, mens mine børn har fluffy lækre dyner. Og det forklarer hvorfor mellempigernes købt-brugt-men-megapæne cykler, og teenagerens nykøbte to år gamle 5000 kroners cykel står og blærer sig, ved siden af min tunge rustbunke.

Teenageren går i skole på Nørrebro, hvor det er nemmere at tage tog end cykel, så hendes fine cykel har stået urørt flere måneder.

For en uges tid siden begyndte jeg at plage om at måtte låne hendes cykel på arbejde, og i går gav hun sig endelig. Jeg monterede glad mine lygter og lås på den om aftenen, og glædede mig til at suse afsted.

Jeg er sådan en der godt kan lide at møde på arbejde en halv time før jeg skal, så jeg kan nå at drikke kaffe og læse aviser i ro. Desværre er jeg også det min mand kalder “tidsoptimist”, så som regel er jeg på arbejdet det sekund jeg skal være der, og ikke før. Således også første dag med lækker lånecykel.

Fuck-er-klokken-så-mange-hvor-er-mine-høretelefoner-og-jeg-kan-ikke-nå-at-tisse-nu-og-jeg-skal-være-der-om-ti-minutter-agtigt halsede jeg ud af døren, og kastede mig op på cyklen.

Som, trods det at teenageren og jeg nu er næsten lige høje, åbenbart ikke er blevet indstillet i højden siden hun var 12, og derfor så lidt sådan her ud til mig:

0EE553B6-0B48-4297-9087-DD604F0B6510

Foroverbøjet, på lillebitte cykel, maste jeg mig på arbejde. Mine knæ ramte helt seriøst min hage på et tidspunkt, og jeg gruede for at Ninjaman kom kørende forbi mig efter børneaflevering, og så mig på den hårdt tilkæmpede drømmecykel, i min rasende, sammenklemte, blåhagede tilstand. Dette skete heldigvis ikke.

Da jeg kom hjem monterede jeg mine lygter på den gamle rustbunke igen. Nu glæder jeg mig næsten til at få fedtede silikone-saddel-fylds-pletter bag på kjolen igen – på alle måder bedre end blå hage….

 

08/21/14

Om zen og brændenælder

Det er mig der henter vores børneflok hjem tirsdag og onsdag, og jeg hænger altid i en klokkestreng, for at nå det – der skal ikke særligt meget ekstra trafik, eller skolebørn der er svære at finde, til at vælte tidsplanen…

Ninjaman byttede en vagt på arbejdet i dag, og havde tidligt fri, så for en gangs skyld, behøvede jeg ikke bekymre mig om det.
Jeg havde haft en dag med mange møder og mennesker, og havde så mange tanker i hovedet, at jeg først brugte et par minutter på at lede efter bilen – var på cykel…

Euforisk cyklede jeg ud i solskinnet, med bare tæer på pedalerne og god musik i ørerne.
Cyklede endda en lille omvej, gennem en park, fordi jeg trængte til at se på noget andet end veje og biler.

Og der, i parken, gik det pludselig op for mig, at jeg jo egentlig ikke havde særligt travlt – og min hjerne påstod at have skimmet en artikel i genren “mindfullness/lev i nuet/carpe diem”, der handlede om at stoppe op, og nyde nuet.
Jeg er ikke en stoppe-opper, overhovedet.
Og at tage sig 5 minutter til at være sig selv, føles ekstremt ekstravagant, når man også har 4 unger, og sjældent får lov til så meget som at tisse alene, uden at skulle trøste/hjælpe/true/lytte imens.

Men jeg gjorde det – greb følelsen af frihed og solskin, stillede cyklen op af et træ, og satte mig på en bænk, og lyttede til to hele sange, mens jeg beundrede lidt udsigt.

Den der artikel havde ret, tænkte jeg – det føltes sgu da godt, lige at tillade sig lidt tid til at lave ingenting, helt alene!

Oplivet rejste jeg mig, for at cykle hjem – og opdagede at cyklen ikke længere stod op ad det lille træ, men i stedet havde væltet sig sådan bag om træet, og ned i en grøft.
Fyldt med brændenælder….

Mine sko lå før i cykelkurven – nu lå de så helt nederst i grøften, så uanset hvad, måtte jeg på bare tæer ned i brændenældehelvede og fiske jakke, lås, cykel og sko op.
Så mig desperat om efter nogen jeg kune lokke til at hjælpe, men der var altså ingen…

Hvad de ti minutter på en bænk havde givet mig af zen-ro, fik de to minutter i brændenælderne brutalt flået i stykker – og cykelturen hjem bagefter, med brændende fødder og en cykel der nu sagde:”RASLEslæbeslæberasleRASLESlæbe….”, fordi den var blevet trykket, var lige prikken over iet.

Men – og nu kommer pointen – mine børn havde så ondt af mig, at de hentede tæpper til mig, og lod mig være i fred en hel halv time – så ti minutters zen/to minutters smerte/10 minutters rasle-brænde-cykling, blev faktisk vekslet til endnu mere zen og endda med omsorg oven i.
Så hvis jeg nogensinde får tid igen – så snupper jeg altså den bænk en gang mere – men parkerer muligvis cyklen bedre!

06/6/13

Om tisse-gramsning

Jeg har en stigende mistanke om, at min telefons ordbog har nogle seriøst kinky tanker, som den forsøger at udleve gennem mig…

En uskyldig fødselsdagshilsen til min ældste veninde, blev således forvandlet til en lummer urinsex-anmodning:

20130606-174035.jpg

Det meste af dagen har jeg forsøgt at huske hvornår og hvorfor jeg har skrevet en SMS, der indeholdt ordet “morgenurin”, siden ordbogen åbenbart troede det var det jeg ville skrive igen.

02/8/13

Om mellemkød

Min mor fylder 60 år i dag.
Vi fejrede hende sidste weekend, fordi hun skulle på venindetur til Skjern i dag.

Ingen af os vidste hvor Skjern ligger, så vi googlede det, og fandt ud af at det er placeret smukt mellem byerne Lem og Tarm – hvilket min søster og jeg så brugte resten af hendes fest med at mobbe hende med.

“Hahaha – du skal holde din fødselsdag i “mellemkød”!”

Så barnlige er vi nemlig.

Min mor smsede mig dette foto i morges, med teksten:”så nærmer vi os perineum”
(latinsk betegnelse for mellemkød)

20130208-100947.jpg

I morges startede jeg dagen med at sende en hurtig fødselsdagssms til min mor, med teksten:”vi sender de varmeste fødselsdagstanker til mellemkødet”.

Derefter havde jeg travlt med at få sminket 4 fastelavnspiger, men fik også en arbejdsrelateret mail, jeg var nødt til at svare på.
Svarede den lynhurtigt fra mobilen, og kørte børn afsted.

Først for lidt siden fik jeg læst det jeg havde skrevet igennem – og opdagede til min gru, at autocorrect på mobilen kækt havde udskiftet ordet “mellemleder”, med det noget mindre korrekte “mellemkød” – 3 gange….

“Jeg foreslår at du beder om en samtale med mellemkødet” står der blandt andet.

Er meget spændt på hvordan modtageren vil reagere på sådan en alternativ udmelding!

02/9/12

Om datosjusk og pirater

Top to, over ting vi har glemt denne uge, der endnu engang beviser, at vi ikke er verdens mest tjeckede forældreteam:
1. Fik afleveret seddel med tilmelding til SFO i vinterferien en dag for sent – og SFO har så valgt at være stædige omkring for sene tilmeldinger i år, så to stk skolepiger har intet sted at være i næste uge… Har ikke fundet løsning endnu. FML.
2. Var på forkant, og havde købt frk fantastisks fødselsdagsgave hele to uger før selve dagen – hun har fødselsdag fastelavns-søndag, og det absolut eneste hun ønskede sig(hvis hun ikke måtte få sin egen iPad eller mobil…) var denne brandsmarte pirat/prinsesse-kjole, hvilket vi jo syntes var fedt at give hende, så vi ikke behøvede sidde og svede over at fremstille fastelavnsdragt selv, med vores begrænsede talenter.
Problemet er så bare, at skolen holder fastelavn allerede i MORGEN – opdagede vi for en time siden…
Måtte give barnet gaven nu, så hun havde noget at tage på i morgen.
Hun var overdrevent lykkelig for at få fin dragt,næsten uden grund – nu mangler vi så bare en ny gaveide’ til næste uge – og den må helst ikke koste noget…. En papkasse malet som en mobil måske?

Nå, men kan i det mindste hygge os med lyden af glad snart-7-årig iført piratkjole, der lirer mere eller mindre korrekt sømandsslang af nu, som fx:”splitte mine bremser”.
Det er næsten det værd.