10/21/14

Om dovne ferier

Jeg havde ferie hele sidste uge, og brugte weekenden til – på forskud – at være deprimeret over at ferien snart var slut.

På den måde er jeg virkeligt ikke god til at leve i nuet!

Det føltes bare slet, slet ikke som om ferien havde været ferie-agtig nok – de sidste 3-4 dage var flere af os halvsløje og der sumpede vi bare, i heldags-nattøj, med hævede kvoter for brug af ipad og indtagelse af sukker – hvad blev der lige af alt det vi skulle have lavet sammen?

Da mine kolleger spurgte hvad vi havde lavet i ferien, i går morges, klynkede jeg først over hvor meget skærm vi havde spillet, og hvor lidt vi havde lavet – ind til jeg kom i tanke om hvor meget vi egentlig havde nået, af alt det hyggelige man ikke når til hverdag, i den første halvdel ferie: både familiebesøg, hjemmelavet sushi-ædegilde hos venner, fødselsdagsfejring, hospitalsbesøg, skovtur, og fremstilling af lerdimser.

20141021-085409.jpg

20141021-085417.jpg
Okay – ved ikke hvorfor jeg havde så dårlig samvittighed over 4 efterfølgende dage med slik og skærm…

Jeg havde også de tre store piger med ind til kulturnat i København, mens Ninja og mindstebarn hyggede hjemme.
Vi havde ikke lagt en plan, og dinglede bare rundt og så på ting.
Botanisk have var vildt flot, med oplyste træer – men uvist af hvilke årsager, har jeg primært fotos af bare statuebalder…:

20141021-085455.jpg
Ville ønske jeg kunne sige at det var børnene der syntes det var sjovest at tage de billeder….

08/2/14

Om efter-ferie-blues

Efter 2 1/2 uge i sommerhus, havde jeg abstinenser efter varme bade, der var længe nok til at jeg kunne nå at barbere begge ben; børnene havde netflix-abstinenser og Ninjaman havde surfe-efter-fotos-af-flotte-tattoveringer-han-gerne-ville-have-abstinenser, så vi tog hjem et par dage tidligere end planlagt – og fortrød det, da vi vågnede op til lyden af saven og banken.

Vores naboer er nemlig ved at få lagt nyt tag på huset, så der er håndværkerlarm i haven 8-16, og vi har derfor rakket København rundt, og besøgt legepladser og havnebade en del.

Hvilket har været rigtigt hyggeligt, men vi har alligevel sukket vemodigt over hvor smukt og stille der er på mols, og klynket lidt over at der er et helt år, til vi ser det her igen:

20140802-200742.jpg

Aftenture i villakvarteret er ikke helt så tillokkende, som på Helgenæs, hvor ungerne hver aften gik forsigtigt rundt, med hænderne lukkede omkring nuttede frø-babyer, som de fandt på vejen.

20140802-200937.jpg
Børnene har badet sig blåfrosne i båndsløjfe; vi har haft masser af gæster; vi har drukket drinks; jeg har konsumeret så mange kalorier at sømmene på mit tøj knirker når jeg bevæger mig; jeg har læst en masse gode bøger – det har vi faktisk allesammen, det er så hyggeligt nu hvor pigerne begynder at kunne læse selv også; vi har fanget frøer og krabber; besøgt familie; beundret baby-kusiner og haft det årlige rituelle besøg til lægen i Ebeltoft, for at få noget mod hævede myggestik.

I år var det mindstebarnets tur, hendes myggestik sad strategisk placeret i øjenbrynet, så hun vågnede, helt uden øjne – der skulle rigtigt mange is til, før hun syntes det var bare tilnærmelsesvist sjovt…

20140802-215339.jpg

Vi er kommet det samme sted hvert år, siden vi blev kærester for snart 17 år siden, og fordi vi kun kommer der en gang om året, er det ekstra tydeligt hvor hurtigt tiden går.

Når jeg har siddet på stranden, og set på at pigerne byggede sandskulpturer, har jeg tænkt meget på alle de yngre versioner af de samme piger, der har siddet på den strand: min ældste, nu langbenede næsten-teenager, var en fed, nøgen baby, der sad og spiste sand lige derovre for kun et øjeblik siden – og sådan kan jeg se dem alle, lige så tydeligt for mig, i alle de aldre de har haft.

Der er noget fint og højtideligt over at tænke på hvor meget der er sket og hvor hurtigt de bliver til selvstændige og fantastiske store mennesker – men det er også lidt vemodigt at mærke den tid, som jeg tror er den bedste vi får, gå så hurtigt.

Som de her fodspor pigerne lavede i sand, og havet spiste det meste af, i nattens løb

20140802-221444.jpg

07/15/14

Om verdens bedste ferie

Nu er vi endelig ved at være landet mentalt, oven på den mest fantastiske ferie nogensinde!

Vi boede i den lækreste store lejlighed (2 soveværelser, 2 badeværelser, køkken, stue, vaskemaskine – og udsigt!) på et nordspansk landsted, hvor alle ni lejligheder var beboede af de familier vi rejste sammen med.

Det her var udsigten fra “voksen-soveværelset”(der lynhurtigt endte med at blive “mor-plus-halvdelen-af-børnene-værelset”, da børnene kom glade, men sent, i seng og festede videre, hvis ikke vi sov med dem):
20140715-090351.jpg
Udsigten fra “far-plus-halvdelen-af-børnene-værelset”, var en smuk bakke, med græssende køer.

Jonas og Marianne, der ejer gulliverrejser, som vi rejste med, er simpelthen nogle fantastisk søde mennesker, der både var hyggeligt selskab og geniale arrangører.
Jeg kan slet ikke anbefale konceptet nok!

Velkomstmiddag, kanotur, picnic, besøg på michelin-restaurant og farvel-middag var planlagt på forhånd og inkluderet i prisen, men de fik også lynhurtigt arrangeret nogle ekstrature, så Ninjaen og de tre store piger fik undervisning i surfing sammen med andre friske surfer-nybegyndere, og vi kom på besøg i nogle grotter, med 22.000 år gamle hulemalerier på væggene.

En fed måde at rejse på, hvor der både er planlagt oplevelser, vi ikke selv ville have kunnet finde, og der er plads til at man kan dele sig ud i små grupper og opleve noget selv.
Vi havde mange små udflugter, hvor det bare var os selv – fx til de smukkeste strande:

20140715-093943.jpg20140715-094137.jpg
og vi besøgte hyggelige små byer:
20140715-111901.jpg20140715-112607.jpg
Og foer vild i Bilbao:
20140715-113726.jpg
For 15 år siden startede Ninjaman og jeg til spanskundervisning, men stoppede efter et par gange, og lærte kun de ting der stod i kapitlet om “Fernandos fødselsdag” og i kapitlet om Picasso.
Der var så få turister i det område vi var, og absolut ingen talte engelsk, så i starten jamrede vi en del indbyrdes om hvor ærgerligt det var at vi ikke havde lært mere – men da mindstebarnet halvvejs gennem ferien fik halsbetændelse, fik jeg faktisk brug for det med Fernandos fødselsdag, for jeg forstod at lægen spurgte hvornår hun var født – resten af lægebesøget klarede vi med fagter, og hun blev podet og fik “penicillinos”.

At sidde på restaurant og bestille uden at vide hvad der stod, var lidt besværligt – og da en fra vores rejsehold kom til at bestille ko-mave, gjorde det os ekstra nervøse.
Men egentlig var det også tusind gange hyggeligere at rydde et supermarked for friske grøntsager og saftige bøffer (på størrelse med toiletsæder), og så tage hjem og grille på landstedet, mens vi drak vin og sludrede med alle de søde mennesker.
Også selv om det sled lidt på den gode samvittighed at grille bøffer, mens bøffernes kusiner stod og så interesseret til:

20140715-115511.jpg
De muhede anerkendende, da vi til afskedsfesten grillede en hel griseunge, istedet for oksekød…

Griseungen var så utroligt nuttet før den kom på grillen, at pigerne talte om at vi burde give den kunstigt åndedræt og forsøge at genoplive den – men den smagte så godt, at den tale hurtigt blev glemt:
20140715-120558.jpg
Men det allerbedste var faktisk hverken den bjergtagende smukke natur, morgenyogaen, eller de velplanlagte udflugter: det var det at være 17 voksne og 18 børn sammen på denne måde, og hele tiden kunne finde en der gad drikke vin/se på udsigt/ stene fodbold/ spille tennis/ løbe tur/tale om bøger, børn, eller livet – og imens kunne vi nyde børnene, der pilede rundt i flok og legede den ene vidunderlige leg efter den anden.
20140715-120939.jpg

“Vi vil gerne stoppe med at spise slik, så vi kan spare op og rejse sådan igen!” tilbød den ni årige generøst i flyveren hjem.
Hendes søstre mente at det var et lige lovligt generøst tilbud – men de syntes også det havde været verdens bedste ferie.
Så hvis i skal på ferie næste sommer, så kan vi seriøst anbefale at gøre det på denne her måde – og måske ses vi endda?

20140715-125552.jpg

20140715-125642.jpg

07/3/14

Om ture, der er det værd

Vi er nu i Spanien, og selv om det regner, er udsigten stadig det hele værd:

20140703-110746.jpg
Vi brugte hele dagen i går på at rejse – først 3 timer med fly, og så knapt 5 timers køretur(inkl pauser, og faren vild).
Sjældent har jeg oplevet en køretur så lang – hvor mellempigerne hver tredje minut spurgte hvor lang tid der NU var til vi var der, og mindstebarnet led af den vildfarelse at vi var på vej i sommerhus, og hele tiden hårdnakket påstod, at hun kendte de steder vi kørte forbi.

“De har SERIØST meget natur her i spanien!” erklærede den ni årige overrasket, da hun vågnede fra den lur hun påbegyndte i lufthavnen.
Og det har hun ret i. Den tungtlastede lejebil, knirkede sig op gennem skumle sving i smukke bjerge, og vi fik set mere natur på de par timers kørsel, end vi normalt gør i løbet af et helt år hjemme.

Da vi endelig ankom til landstedet, kl 21, blev vi mødt af smilende søde mennesker, og fik anvist en lejlighed der er større end hele vores hus derhjemme.

“Luk døren!” hylede en af pigerne fra det ene(!) toilet “det kan jo være at der er andre der skal bruge toilettet, og jeg gider ikke at de ser mine balder!”
Hun havde ikke helt opfattet at alt det plads, kun var VORES.

20140703-111450.jpg

Så var der lækre natmads-tapas og vin, og ungerne spurtede rundt med de andre børn og hyggede sig, og den lange køreturs strabadser blev hurtigt glemt.

20140703-111713.jpg
Nu sidder vi ved poolen, og pigerne prøver at tage sig sammen til at prøve en svømmetur i det kolde vand – og jeg bekymrer mig over hvordan i alverden jeg skal kunne holde det “hvem-taber-sig-mest-inden-oktober-væddemål” jeg har kørende med en veninde, når det eneste jeg har kunnet tænke på siden jeg vågnede, er hvornår jeg igen kan fylde vin og tapas i hovedet…

07/1/13

Vind for 700 kr solcreme, fra Derma

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Kathrissen! Stort tillykke! Send en mail på superheltemor @ live dk, så sender Derma solcreme!

Vi har et enkelt barn med eksemhud, og tre børn med lidt sart hud, så solcreme har altid været den store kæphest: de skal smører grundigt ind, og det skal være i cremer uden alt muligt skidt og parfume i.
De sidste mange år har vi sværget til dermas solcreme, så da de spurgte om jeg ville have en konkurrence på bloggen, hvor en af jer kunne vinde en lækker pakke med alle deres fine solprodukter, var det nemt at sige ja, for jeg ved at vi kan stå inde for det.

20130701-113004.jpg
Vi fik også selv fyldt depoterne godt op, og er nu klar til den vildeste gang solskin i sommerhus, lige om lidt.
Produkterne blev leveret med bud, og var så fint indpakket i gult papir og små poser, at mindstebarnet nærmest gik i ekstase over at åbne det, og hendes ene storesøster gik amok med at fotografere den lille krukke:

20130701-113144.jpg

20130701-113159.jpg

Alle Dermas solprodukter er certificeret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og Svanemærket, det officielle miljømærke i Danmark. Derma Eco Babysollotion bærer derudover den økologiske Ecocert-certificering.

Vind en flot pakke, med alt hvad i behøver til huden, i solen. Alt du behøver gøre, er at smide en kommentar her nedenfor, meget gerne med et lille tip til hvordan man får smurt modvillige børn godt ind, eller et andet soltip – men intet krav. Det er også ok bare at skrive:”TAG MIG!”, for der trækkes lod d.8-7.

06/2/13

Om sentimentale ferieminder

Hvis nogen spurgte mig om hvor min bedste rejse var gået til, ville jeg nok svare enten 1): Australien, hvor jeg backpackede rundt i et år, da jeg var 17 eller 2): Grønland, hvor vi sidste sommer besøgte min moster.

Det var også fantastiske ferier, og jeg ville på alle måder gerne gense Australiens røde ørkener eller Grønlands klare himmel, men hvis nogen kom hen til mig og råbte:”HURTIGT! SIG SÅ HVOR DU VIL HEN PÅ FERIE LIGE NU, ELLER DU FÅR EN LUSSING,”, ville jeg febrilsk råbe noget så u-globetrotteragtigt som:”Tenerife!”.

Vi var på Tenerife i en uge i maj, i 2001.
Det er muligt at det – rent objektivt – ikke er den bedste ferie jeg været på, men når jeg tænker på den, har jeg sjældent været så lykkelig (eller så sentimental) som jeg var i den uge, og derfor vil det sted altid have en særlig betydning for mig.

Min far havde fødselsdag, og havde inviteret sin nye kæreste, mig, min Ninjaman, min lillesøster og hendes kæreste, mine to små halvsøstre, min kusine og min gamle farmor med på ferie.

Inde i min mave voksede der en 11 uger baby, vores første, og jeg så alting gennem et (overdrevent sentimentalt) skær, af forventning og kærlighed.

Planen var at afsløre min graviditet på min fars fødselsdag, feriens sidste dag, hvor jeg ville være 12 uger henne.

Men jeg hjalp min farmor på toilettet i lufthavnen, og fordi hun stod og blev forvirret over et eller andet med dørene, og bagefter blev ked af at hun var blevet så gammel og forvirret, trøstede jeg hende, ved at fortælle hende at hun skulle være oldemor.

Hun blev meget begejstret, glemte det var en hemmelighed, og fik fortalt det til stort set alle andre mennesker i lufthavnen, i løbet af ganske kort tid.

Min farmor insisterede på at sidde ved siden af mig i flyveren, hvor jeg først fik de interessante fakta om hendes egne fødsler (min farfar satte hende af med veer foran hospitalet, og hentede hende da det var overstået), og der efter de lidt mere skræmmende detaljer, involverende blod og splat, og underliv der blev klippet og hevet i.

Til sidst måtte jeg lade som om jeg sov, for ikke at blive skræmt alt for meget ved tanken om at min baby skulle ud af mig, på et tidspunkt…

Tenerife var smuk, vandet havde præcis den farve man drømte om at vand skulle have, og luften duftede af blomster.

Vi lejede et par biler, og kørte lange ture.

Jeg graviditets-brækkede mig nonstop, i den varme bil, der kørte gennem bjergene, mens min ene halvsøster hylede som en griseunge der blev løftet op, fordi hun skulle sidde i barnesæde.

I timevis.

Sådan en varm bil, med lugten af opkast og lyden af grædende barn, er ikke en man normalt forbinder med en god ferie, men jeg var stadig euforisk.
At Ninjaman konstant havde ondt i ryggen af at skubbe min farmors kørestol op af bakker, og at det ikke er 100% gnidningsfrit hele tiden at rejse ti mennesker så tæt sammen, bed hele ikke på mig.

Jeg kunne se rundt på min familie, og glæde mig så inderligt over at vi allesammen var her sammen – og at der voksede en baby i min mave, som var en del af alle de her mennesker.
Selv om der var smukt, tog jeg ikke et eneste foto af landskabet: jeg havde travlt med at tage fotos af min familie.

Når Ninjaman tegnede til mine små søstre, smeltede jeg, ved tanken om at han lige om lidt kunne sidde og tegne til vores eget lille barn – og tog billeder af det.

20130602-125250.jpg

Når min farmor kiggede forelsket på sin 50 årige søn, måtte jeg sentimentalt knibe en tåre, over det der moderkærlighed, der bare blev ved, selv om børnene var så store, mens jeg diskret forsøgte at fange hendes ansigtsudtryk med kameraet.

“Kan man ikke bare SE den baby nu, hva?” sagde jeg stolt, og lokkede alle til at fotografere min mave i forskellige vinkler, mens jeg svajede så meget som muligt i lænden, og følte mig enormt smuk og moderlig.

20130602-125550.jpg

Efter de første dage på den måde, fik min søster nok: “Du tager ikke noget foto af mig nu, mens du klynker et eller andet sentimentalt om hvor smuk jeg er!” hvæsede hun, da jeg rettede kameraet mod hende med lige netop den tanke.

Så gav hun mig en velfortjent lammer, så jeg røg lidt ud af den lyserøde boble.

Resten af ferien prøvede jeg at dæmpe hormonerne, og ikke gå i åh-hvor-er-jeg-lykkelig-og-hvor-er-alting-smukt-mode hele tiden.

Jeg havnede så lidt i den anden grøft i stedet, hvor jeg gerne ville bevise at jeg altså stadig var hende den sjove, selv om jeg havde en baby i maven: min kusine har aldrig rigtigt tilgivet mig, at jeg moonede ud af bilvinduet, mens hun kørte.
Heller ikke selv om der faktisk ikke var nogen der så det…

Til gengæld morede vi os alle meget med at lade farmor posere, med min svogers solbriller og en slikkepind.
Hun så dejligt gakket ud.

20130602-130848.jpg
Jeg elsker det foto.

Da min datter blev født, 7 måneder senere, var min farmor blevet så forvirret, at hun ikke altid kunne kende os.
Hun levede en del år efter, men var ikke sig selv.

Når jeg blev ked af at hun var blevet sådan, og savnede hende, selv om jeg sad hos hende, tænkte jeg altid på Tenerife.
Forestillede mig hende, siddende i solen, med lyden af bølger og duften af blomster omkring sig, mens hun fnisede over at være klædt fjollet ud.
Og blev helt varm over, at vi nåede at få den oplevelse med.

——–
Dette indlæg har jeg tænkt mig at deltage i spies blog-konkurrence med.
Man kan vinde et rejsegavekort på 10.000 kroner – mine
unger har kun været ude at rejse en enkelt gang i deres liv, og vinder vi, skal vi altså til Tenerife – og se om min farmors spøgelse er der.

På et tidspunkt, vil man kunne stemme på indlægget her – eller et af de andre. Min personlige favorit er Marias indlæg.
obs: man kan stemme nu, lige her

07/19/12

Om indkøb, i Grønland

Umiddelbart ligner indkøbsstederne i Grønland, dem i Danmark.
Der er bare et dekorativt “i” i slutningen af “Brugsen”.

20120719-120833.jpg
Og det er nødvendigt at bede folk om ikke at have pigsko på, inde i Matas.

20120719-120913.jpg
Men så er der priserne: “spar 35 kroner, ved køb af 2 agurker!” var ugens tilbud – ugen efter vi tog hjem.
Med en børneflok der normalt kværner 2 agurker pr dag, er den pris chokerende – og de måtte lære at snacke på noget andet, mens vi var der.

20120719-121132.jpg
Endnu mere chokerende, var alkoholpriserne!
400 kr for en billig kartonvin?
Så de voksne burde også have lært at snacke på noget andet, men det var ikke helt så nemt… Et glas rødvin til maden hører ligesom til, når der er ferie, så vi lukkede øjnene og kørte dankortet igennem…

20120719-121414.jpg
En anden forskel, er at stort set ingen butikker nøjes med at have det varelager de ligner: fiskestangsbutikken sælger også mad og våben, elektronikbutikken sælger dametøj og gryder, og diverse andre kombinationer, som fx: fotograf/frisør/børnetøj, sengetøj/tier-butik, Matas/legetøj/delikatesser, stearinlys/smykker/dimser/souvenirs.

I kontrast til Brugseni’s vakuumpakkede/frosne varelager(selv brød købes frossent), ligger “brættet” lige ved siden af.
Der kan man købe frisk fisk, og midt i rummet står der et par plastikindpakkede spiseborde, hvor man kan beundre noget der ligner en massakre.
Det er såmænd bare sæl.
Sælers blod er ekstrarødt, forklarede den søde fiskedame. (Et eller andet med røde blodlegemer.)
Det ser ihvertfald voldsomt ud, men min madglade næstyngste måtte alligevel ind og stirre på det hver gang vi kom forbi, mens hendes sarte søstre ventede udenfor.

20120719-122426.jpg
Sjovt at se nydeligt damer, stå og udpege slimede tarme, som de fik med hjem til aftensmaden.

20120719-122519.jpg
Adspurgt om hvordan en hel havkat egentlig så ud, mimede den venlige ældre fiskedame gerne dens ansigtsudtryk.
Fantastisk morsomt, og en service, som jeg tvivler på, at fiskeafdelingen i supermarkederne herhjemme ville gide…

07/18/12

Om Grønlandsferie

Jeg må virkeligt lægge bånd på mig selv, for ikke bare at voldspamme jer med nogle af de 750 fotos jeg har fra vores Grønlandstur – så havde egentlig tænkt bare at skrive noget kort og sjovt, men er nødt til at tvangsindlægge Jer til lidt rejsebeskrivelse også.
Men altså: vi har aldrig rejst sådan med børn før,(og kommer af økonomiske grunde sikkert heller ikke til det igen), og det var en stor oplevelse, som jeg må dele.
Bær over med mig…

20120718-133923.jpg
Det var helt fantastisk – Grønland er betagende smuk, og overraskende eksotisk – og selv om vi var 9 mennesker på ret lidt plads, var det kun hyggeligt.
Vi tilbragte 4 dage i lånt sommerhus i fjeldet, hvor vi fiskede, blev ædt af myg og faldt i svime over naturen og det store øde.
Det er her billedet af Supertumling er fra.
(Stedet hed noget der lød som opkastelyde, og sandsynligvis starter med Q, men jeg ved faktisk ikke hvordan det staves).

20120718-134842.jpg
Der var lyst døgnet rundt, det her var noget af det mørkeste der blev.
Det kræver en del tilvænning, og børnene var svære at få overbevist om at det var sengetid… Og det var vi andre faktisk også, så vi har alle været lidt søvnmangel-groggy.

20120718-135412.jpg
Kolonihavnen i Nuuk, hvor de friske grønlandske børn badede… Og jo – det ER et isbjerg i baggrunden. Brrrrrr….

Vi mødte udelukkende søde og hjælpsomme mennesker, og jeg ved jo ikke om det bare er fordi min moster er venner med de sødeste mennesker i Grønland, men det virkede som om det var en ret generel ting, at alle bare var venlige og imødekommende.
Det var overvældende så søde folk var til at tilbyde at sejle os ture, låne os ting, invitere på middag, og hvordan man tænkte på hinanden og delte fiskefangster med naboer og venner i stor stil.
Ninjaman, min fætter og fætters kæreste vandrede fx en del af vejen ud til sommerhuset(en tur på to dage), og blev inviteret indenfor hos fremmede mennesker til boller og kaffe, og fik vist hvor ekstranøglen til huset lå, så de bare kunne låse sig ind en anden gang, hvis de kom på de kanter…

Søde bloglæsere sendte fantastiske mails til mig med tips og tricks, og en ekstra sød læser lånte os klapvogn og andet nyttigt småbørnsgrej. Tak!
Grønlandsk venlighed må være smitsom?

20120718-141123.jpg

I morgen fortæller jeg sandsynligvis lidt om indkøb i Grønland.
I dag må i nøjes med denne smøre begejstret “blabla”, og lidt billedspam.

06/26/12

Om grydelåg

På mandag flyver vi til Grønland – Ninjaman, jeg, vores yngel, min fætter vildmandsdrengen og hans kæreste.

Vi skal besøge min moster, der bor der, og generøst har inviteret.

De mindste af pigerne har ikke prøvet at flyve før, og kagemesteren spurgte bekymret, om vi havde fået stå eller siddepladser i flyveren…

De sidste 15 år, har vores sommerferiepakning været noget med at smide lidt blandet tøj i en IKEA-sæk, og så køre til Jylland, hvor vi byttede hus med nogle venner.
Så jeg er ude af træning mht pakning af tøj til andet klima – eller metodisk pakning i det hele taget.
Er derfor gået i gang allerede, og huset flyder med fleece, gummirøjsere og tasker.

Men så ringede min moster lige, med skumle historier om løs isbjørn i de område vi skal være…
Og forrige gang jeg talte med hende, handlede det om ørne, der havde så stort vingefang som en flyvende dør, og snildt kan snuppe et lam.
(eller min supertumling?)

Så nu overvejer jeg at droppe alt det praktiske overtøj, og fylde en af kufferterne med de her:

20120626-140321.jpg
Ja, det er grydelåg.
Googlede lige hvad man gjorde i tilfælde af isbjørneoverfald – grydelågslarm lød som bedste løsning.
Så vi skal allesammen have grydelåg på os, hele tiden.
Tager ingen chancer.

Googlede også ørneoverfald, og lærte der, at det er begrænset hvor meget vægt de kan slæbe, så den anden kuffert fylder jeg blylodder og sand i. Ingen ørne kommer til at kunne løfte mindstebarnet, når jeg først har fået fyldt hendes ble med sand og bly!

Det var den pakning.
Føler mig roligere nu.
Tror faktisk heller ikke vi får brug for al det varme tøj, sådan en omgang nonstop-grydelågs-klapning giver sikkert varmen.

Er der nogle af jer erfarne grønlands-rejsende der har forslag til andet man skal pakke, end bly og grydelåg? Eller til hvad der SKAL opleves i Nuuk og omegn?