07/16/19

Om søvnløshed, ansvar og globetrotteri

Søvnløshed har, som også før nævnt, været en forhadt jævnlig gæst hos mig, siden jeg var barn. Som regel kan jeg godt mærke når det er en af de nætter på vej, og en flig af et problem/dilemma/frygt ikke kan slippe tankerne før sengetid, og i nattens løb så kommer til at galopere i båndsløjfe gennem mit hoved, som en flok destruktive næsehorn, der får støvskyen af dumme tanker til at tårne sig overdrevent stort op bag sig.

Nattens støvsky, handlede om noget der burde være ren glæden sig: en uventet udenlandsrejse, for mig og pigerne. Selv her i dagslys, hvor støvskyen har lagt sig, kan jeg stadig høre næsehornene, for vi efterlader såret mand hjemme med hunden. Og det er den del der fyldte i nat.

Vi kan ikke helt finde den vanlige sommerferie-lave-ingenting-zen-ro herhjemme. Kun i glimt, der hele tiden slettes når en af os snubler over en skærm og forsvinder ind i den, eller når vi bare spreder os ud på den plads vi har ekstra hjemme, istedet for at se på pæne udsigter eller andet sommerhusagtigt.

Ninjamans ben bedres ikke hurtigt. Han sover ikke mange timer af gangen, fordi det gør ondt, og sjatsover om dagen. I et par dage gav han efter for en urealistisk plan om at køre i sommerhus fire dage senere, med mange pauser indlagt i turen. Pigerne tog skuffelsen pænt, da han måtte erkende det ikke blev muligt, men han blev ked af at føle sig skyld i at sommerferien mere føles som en standard-weekend i år,

I næste måned får han en bonus oveni sin løn, for ekstra-udførte opgaver på jobbet. Vi havde ikke tænkt os at røre de penge, men ville have dem stående til nødsituationer. I går insisterede han på at vi brugte dem på forhånd, på at pigerne fik oplevet noget andet end de plejede, så han kunne slappe af og hele, med bedre samvittighed (og uden at høre på børn der skændes).

Før jeg helt havde fattet det, havde vi købt billige billetter og lejet en lille lejlighed i Barcelona. I fire dage. Til kun os fem.

Selv om jeg godt ved han er oprigtigt glad over at vi skal opleve noget andet, og nok også ser frem til ro, føles det helt forkert at tage på familieferie, uden hele familien. Den tanke galopperede sig ret stor inde i mit hoved i nat, og blev fulgt op af tanker om at jeg da ikke kan finde ud af at rejse alene med fire børn; og ubehag over at have brugt alle nødsituationspenge, på en egoistisk ferie. De få timer jeg endte med at sove, drømte jeg om at løbe rundt i en lufthavn uden at kunne finde først flybilletter, så børnene.

Vi har to dage til at vaske tøj og pakke; fylde køleskabet med lækre færdigretter til den syge; og komme på biblioteket og printe billetter ud. Når pigerne vågner, vil vi vise dem billeder fra dengang deres far og jeg var i Barcelona sidst. Det var i de ens frisurers æra.

Vi var studerende dengang, og jeg kan se på billederne at vi brugte de fleste dage på at sidde og tegne i Park Guell. Den aktivitet pakker jeg lige farveblyanter til også, så pigerne kan have tegninger med hjem til ham.

Kan mærke jeg begynder at glæde mig lidt, når jeg ser billederne, selv om jeg savner ham på forhånd og virkeligt ville ønske han skulle med. Håber han heler hurtigere i ro, så vi kan nå en smule ferie som han kan deltage i, inden den slutter,

07/10/18

Hvad kan man lave på Helgenæs, og omegn – anbefalinger

Siden jeg mødte Ninjaman, for over 20 år siden, har vi holdt vores sommerferier det samme sted: i et lånt hus på Helgenæs, en halv times kørsel fra Ebeltoft. Det er muligvis det dejligste sted i Danmark, og det sted hvor min puls kommer allerlængst ned i omdrejninger. Vanvittigt smuk natur, ro og stilhed.

Vi har ting vi laver hvert eneste år; steder vi skal besøge og bestemte måltider der skal spises bestemte steder; men de sidste år er vi begyndt at være mere opsøgende på at opleve nye ting. Da pigerne var små kunne de underholde sig selv i dagevis med nogle malede sten, men nu hvor de er større skal der mere til.

Ting vi altid skal:

– Fiske krabber på broen i Kongsgårde, Helgenæs. Der kommer næsten ingen mennesker, og man kan sidde i læ og sludre, mens man fanger krabber med en tøjklemme og en pakke skinke.

– Besøge Sletterhage fyr på Helgenæs. Man kan indimellem se marsvin fra stranden og udsigten er fin. Stranden er dækket med store sten, der er sjove at lave skulpturer ud af. Finder man en sten med et hul i, kan man veksle den til en slikkepind i kiosken.

– Tage ind til Ebeltoft og gå tur. Tage billeder på alle de æble-statuer der er opstillet i byen. Hænge ud i havnen og se fregatten Jylland udefra (den er dyr at komme ind på, så vi har kun været der en gang. Det er godt, hvis man har råd til den slags!)

– Spise enten på “Smag”i Ebeltoft der laver forrygende mad og serverer i den fineste grønne gårdhave, eller på den hyggelige “skæve kro”; der laver verdens bedste stjerneskud, og også har hyggelig udeservering.

– Spise is i Femmøller, hvor stranden er smuk og isene gode

– Gå en trillion ture

– Besøge Flintesmeden, der viser hvordan man laver stenalderpile og har kunsthåndværkerudstillinger.

– Sætte drager op. Især nu hvor vi har fået hund: han går helt amok af spænding over det!

– Besøge “Den gamle by” i Århus. Fantastisk sted, særligt efter der både er kommet en 70’er by og et interaktivt museum derinde. Og så er det relativt billigt (ca 100 for voksne, gratis for børn), og man kan snildt bruge en hel dag.

– Lave slikkepinde selv, på Mols Bolsjer i Ebeltoft.

– Hægte sig på lokale byfester. Vi er fast inventar på både Helgenæs fest, med grisevæddeløb, traktortræk og tombola; Knebel byfest, med aftenåbne butikker og madboder; og Ebeltoft med musik og omrejsende Tivoli. Det er helt enormt hyggeligt, og behøver ikke koste det store.

– Lave gele’ af hybenroser eller ribs

– Spille brætspil. Årets udvalg ser sådan her ud:

Nyere ting vi har prøvet eller vil prøve:

– Lær at lave Raku-keramik selv. Der findes mange dygtige keramikere, glaspustere og andre kunstnere på Mols, og indimellem laver de kurser. Vi lokkede selv en keramiker til at give os et privat kursus sidste år, hvor vi alle seks lavede en kop eller skål hver. Det er ikke helt billigt (beregn 150-200 pr person); men tingene kan bruges som gaver, og oplevelsen er virkeligt stor!

– Mols nationalpark laver mange gratis aktiviteter. Forrige år var vi med ude og se en arkæologisk udgravning, og sidste år var vi på en spændende aftentur til Kalø ruin, hvor vi hørte om hekseafbrændinger og gik i fakkeloptog. Det vil vi gerne igen i år!

Er der andre, der skal holde ferie nær Ebeltoft, og har gode tips? Så kom gerne med dem! Og hvis I er nysgerrige, kan vores ferie følges på Instagram hvor jeg hedder @hverdag. Der er dårlig internet i sommerhus, så jeg kommer ikke til at blogge meget de næste tre ugers tid.

02/11/18

Postkort fra Island 1

Nå, men det her Island er iskoldt. Surprise.

Er havnet midt i noget ret ekstremt snestormsvejr, med -8 der føles som det dobbelte, på grund af vinden. Det er virkeligt sjovt at opleve så ekstremt vejr, men det saboterer lidt planerne om lange vandreture eller korte rideture, for det er ikke længe det er sjovt at være ude i.

Heldigvis endte vi med at leje en bil. Varmt og bekvemt, og så har den pigdæk, hvilket fik næstyngstebarnet til begejstret at udbryde:”yes! Så behøver du ikke være bange for zombier på denne her ferie, mor, for det er godt når man skal køre dem over!”

Hvor hun har den viden fra ved jeg ikke, men rart at nogen tager hensyn til fobier!

Vi lod os blæse rundt fra butik til butik i Reykjavik by i dag, med ekstra mange varm te pauser, og børn der for en gangs skyld ikke brokkede sig over kunstmuseer, bare det var indendørs.

Sikken en hyggelig by, med fine vægmalerier overalt, cafe’er med sjove temaer, ting med fjollede navne og anderledes sammensætninger af mad: vi var fx alle meget imponerede over en sandwich med æg, rejer, cocktailbær og vindruer, som vi så på en cafe’.

Oprindeligt havde vi tænkt at den blå lagune ikke var noget vi behøvede se, da den skulle være ret overrendt af turister, og iøvrigt pissedyr at besøge, men nogle af Jer anbefalede den så varmt, at vi alligevel så efter ledige billetter. Eneste mulighed for at besøge stedet denne uge var sent om aftenen – så det gjorde vi.

Pakkede badetøj og badekåber og kørte ud i det vildeste snevejr, hvor himmel og jord gik i et, i en hvid sky af sne. Shit, en scary køretur!

Det var fuldstændigt betagende at svømme ud i 40 grader varmt, mælkehvidt vand, med sne i håret. Det så helt magisk ud, med vanddamp, sne og det hvide vand. Lidt som at svømme midt i en sky.

“Sneen føles som sure bier, der tæver mine små varme kinder, med deres spidse små knytnæver!” jamrede den mindste sig, da vi svømmede over et større område vand uden læ, og det havde hun ret i. Det meste af tiden var det dog behageligt, og kolde kinder kunne hurtigt varmes i lunt vand igen.

Vi var først hjemme 23, med børn og Ninjaman der sov på få sekunder. Jeg kan ikke sove endnu, og ligger og lytter til blæsten der rusker huset igennem. Det lyder helt vildt! Den lejlighed vi har lånt ligger på femte sal, og det rum Ninjaman og jeg sover i liggerne på et hjørne, hvor sneen lige nu bliver tyret mod vinduer på begge sider, så det lyder lidt som om vi befinder os inde i en kæmpestor maracas!

Vi har ikke nogen faste planer for i morgen, men satser på mildere vejr, så vi kan køre lidt ud i det blå.

Fortsættelse følges – til de af jer der gider lær med på pointeløse postkort fra det kolde nord.

01/7/18

Om at være sådan en der slasker lange ferier væk (igen)

Nitten hele dages juleferie, og det lykkedes mig ikke at skrive så meget som et eneste blogindlæg. Eller særligt meget andet – hvilket næsten er en præstation i sig selv.

I en hel dag (den første feriedag) var jeg ellers sådan en der gik til yoga hver dag i ferien; i tre dage var jeg sådan en der skrev på roman hver eneste dag resten af ferien; og ganske kortvarigt var jeg også sådan en der hev maling og lærreder frem og potentielt kunne have fremtryllet mesterværker, hvis jeg havde været lidt vedholdende.

At foruds-læse til mit studie eller foruds-planlægge til arbejdet blev helt ved tanken.

Så listen over ting jeg rent faktisk er lykkedes med at gøre vedholdende er begrænset til:

1. Chokoladeindtagning

2. Så kan jeg ikke komme i tanke om flere ting

Men det har sgu været en god ferie, og ualmindeligt rart at have så mange dage til rådighed at spilde.

Juleaften var tophyggelig; nytårsaften var virkeligt sjov; og 1. januar blev tilbragt i en sofa med venner, mens vi stenede næsten en hel sæson “Modern family”; dækket af dyner og indtagende voluminøse mængder fedtede madvarer. Så den rituelle del af juleferien var ihvertfald on point i år.

Ninjaman og Ældstebarnet startede job og skole noget så modbydeligt tidligt som 2. januar, mens de tre yngste og jeg har fladet den ud hele ugen, med fedtet hår og meget få planer.

Fordelen ved at have mindre børn, er at man altid lidt glæder sig til at komme på arbejde igen efter lange ferier.

Sådan er det slet ikke mere: jo flere dage vi har til at komme ned i gear, jo hyggeligere selskab er mine børn efterhånden. Der findes spil man kan spille med dem som rent faktisk er sjove, samtaler man kan føre der er ægte interessante, og serier man kan se helt uden at krumme tæer. (“Mit navn er Anne” på Netflix kan varmt anbefales at se, både med og uden børn. )

Og det bedste: min julegave fra mine tre yngste piger, var en pakke med ansigtsmasker og fodskrubbecreme, og en lovning på “spa-dag”; hvor de vasker mit hår, laver smoothies og giver mig ansigtsmasker i fjæset.

De er ved at fylde badekarret til mig nu, og det føles lidt som om ferien peaker, her på denne sidste feriedag.

Må hellere sørge for at holde mit streak, og runde dagen af med chokolade også.

Så kan jeg bedre kapere stress og selleri fra i morgen af….

10/16/17

Om søvnløshed, på den gode måde

Hus-sitteren snorker på børneværelset ovenpå, den lille hund er hos min søster, og alle fire unger ligger klumpet sammen i to senge i gangen uden for vores soveværelse, alt for spændte til at kunne sove alene.
Mit vækkeur ringer klokken 05. Det er om tre timer…

Søvnløshed har været min irriterende følgesvend siden jeg var barn. Der skal ikke særligt meget tankevirksomhed til efter 21, før jeg ligger og roterer som en grillkylling i min seng, ude af stand til at sove.

Tit er min søvnløshed fulgt af negative tanker, og alting virker mere og mere uoverskueligt som timerne går – men i nat er jeg glad.

(Jojo, jeg er da nervøs over om vi kan finde vej, eller har glemt noget vigtigt, eller for om jeg kan nå at finde en god bog i lufthavnen – men nu er jeg generelt en bekymret type, så at nøjes med at rasle den slags småting rundt i hovedet en søvnløs nat, gør mig stadig grundlæggende glad)

Jeg glæder mig til at prøve at være på storby-ferie med Ninja og pigerne på den måde; glæder mig til at komme væk fra stress og hverdag; glæder mig til at se noget nyt, og til at være mentalt tilstede.

Kufferten til Berlin står pakket i stuen, komplet med en lang liste med de gode tips I gav mig til restauranter, museer og steder vi skal besøge, og jeg har læst op på den kolde krig og anden verdenskrig, så jeg har spændende historier at fortælle.

Børnene stemte om museer: DDR-museet og Naturhistorisk museum vandt, men vi er der næsten fire dage og listen over andre steder de gerne ville se, er ganske lang. Men jeg tænker at det vigtigste vi skal høre er, bare at dalre rundt, og se hvad dagene bringer.

Hvis vi kommer forbi noget wifi kommer der måske noget på Instagram @hverdag, men jeg lover ikke noget.

P.s.: Skal man have en sang på hjernen når man ligger søvnløs, kan jeg iøvrigt på det varmeste anbefale at undgå “Macarena”, der har plaget mig utallige nætter i tidens løb. I nat glimrer den ved sin udeblivelse, og jeg har i stedet haft “Night at Lake unknown” summende behageligt bagerst i hjernen. Det er altså en fin, fin sang.

10/6/17

Berlin med børn – tip søges!

Nå, men den sidste dag i vores sommerferie, sad vi og fantaserede om hvor fantastisk det ville være, hvis der ikke var et helt år til næste rigtige ferie. Vores tre uger i sommerhus havde ikke helt føltes så ferieagtige som de plejer. De havde været superhyggeligt, men regn, rusk og gråvejr er ikke helt det samme som varme stranddage.

“Juleferien er megalang i år! Næsten tre uger” Nævnte det af vores børn der har mest overblik “har vi råd til at tage på ferie, sådan rigtigt?” Vi vidste godt at svaret til dette ville være “nej”, men googlede for sjovt feriemål i december – det ville koste over 3 måneders rådighedsbeløb. Så nej.

At låne sommerhuset i efterårsferien var næstbedste bud – også selv om det selvfølgelig nok også ville være regn, rusk, gråvejr. Næstældstebarnet, der havde svært ved at slippe drømmen om ferie blev ved med at google på rejser, og havde pludselig fundet flybilletter til Berlin, til 300 kroner retur – næsten samme pris som køretur til sommerhus og retur.

Så det skal vi i efterårsferien: fire dage i Berlin, i lånt lejlighed, alle seks. Lejligheden vi har lånt ligger centralt i Mitte, men vi mangler tips til ruter man skal gå, aktiviteter for halvstore børn osv.

Da Ninjaman og jeg var i Berlin alene, et halvt pr efter han blev syg, var i vildt gode til at give tips, og jeg havde udprintede tips med i lommen og vi gik efter dem. (Særlig tak til Jer der anbefalede burgerrestauranten “the bird”! Fantastisk sted, som vi har tænkt på lige siden!)

Hvad siger I, Berlin-eksperter? Har I ikke nogle hemmelige, spændende ruter, seværdigheder, shoppesteder, spisesteder, museer der vil interessere fire pigebørn? Så LOVER jeg at skrive et ordentligt rejse-blogindlæg bagefter, så andre også kan få glæde af fifs!

Mindstebarnet går ikke lige så hurtigt eller langt som os andre, og gider ikke shoppe, så jeg er med på måske at tage hende alene med på museum en dag. Er der et godt naturhistorisk museum fx? Det kan vi begge godt lide.

06/19/17

Om bekymringer og glæden sig

Noget af det grimmeste ved sygdom, er at det trækker værdien ud af alt andet, og dækker selv de hyggeligste dage med et fedtet lag af bekymring.

Det er Ninjamans halvårlige cancer-tjek der har spøgt de sidste måneder. Denne gang endnu mere end ellers, da første scanning viste en skygge, der muligvis bare var fra de kunstige tænder – men den skulle altså ekstra-scannes.
Ventetiden har været lang.
Der er nogle ting det ikke hjælper at tale om. Hvor det at sætte ord på sin egen frygt, bare kan antænde noget unødvendigt hos den anden.

Så det eneste jeg har sagt om det, har været det beroligende indlysende: hvorfor skulle det komme tilbage på præcis det samme sted, når alle de dele der før sad der, er blevet erstattet med nye dele?
Det lyder jo usandsynligt.
Bortset fra i mine søvnløse nætter, efter klokken 02, hvor min bitch-hjerne altid har haft det med at afspille skrækscenarier.

Selv fra en erfaren søvnløshedsrytter som mig, har der været ekstramange af den slags nætter.
Når jeg endelig har sovet, har der så været skruet op for drømmene: nogle lede små kavalkader af rædsel, hvor jeg mistede ham på hundredevis af måder, og vågnede gispende op, uden at føle jeg kunne tillade mig at vække ham. Min skræk har ikke haft noget at gøre i hans hoved, når det er ham det hele handler om, så jeg har forsøgt at forsegle den i små lommer inden i mig selv.

Nu er ventetiden ovre: han er stadig kræftfri.

Det begynder faktisk at føles lettere, det med scanningerne, her efter tredje gode resultat. Selvfølgelig bliver han ved med at være rask!

(Nogen må godt minde mig om dette, når vi om et lille halvt år venter på svar igen, ikke?)

Nu kan jeg så igen bekymre mig om alle de ting sygdomsskrækken har blegnet.
Zombie-fobien jeg har, byder jeg således hjerteligt velkommen, som en mindre skræmmende ting at frygte.

Når søvnløsheden stadig melder sig, uvillig til helt at slippe mig, kan jeg også panikke over nye ting der skal ske:

– jeg er kommet ind på en uddannelse, som jeg har villet tage i årevis, og skal tage den sideløbende med arbejdet næste år. Er megaglad og spændt – og en smule bekymret for hvordan det bliver at jonglere studie og fuldtidsjob

– jeg har søgt og fået job, hvor jeg allerede nu skal bruge det jeg skal uddanne mig i. Starter efter ferien og er behørigt nervøs – men selvfølgelig også glad.

– mit ældstebarn – hende der for ca tre sekunder siden var et lille 0. klasses barn med tynde fletninger – havde sidste niende klasses eksamen i torsdags. Stor og smuk og sej og klar til at komme videre i livet. Det er så fantastisk, men alligevel kan følelsen af hvor hurtigt tiden går, skræmme mig helt firkantet i perioder.

Sommerferien venter heldigvis lige om hjørnet, og vi skal lave så velsignet lidt, at jeg kan nå at få noget ro oven i hovedet igen. Jeg glæder mig helt overdrevent meget til ferie i år, med planer der ikke strækker til mere end:

Læse bøger og glo på skyer.

Grille fisk og slå smut.

Fiske krabber og bygge sandslotte.

Spille spil og gå ture.

og, vigtigst af alt: nyde lige det sted vi er i lige nu i vores liv.

Det er et godt sted at være.

og det skal nok gå.

07/15/16

Om gamle blogindlæg, juli

Årh jeg skriver blogindlæg inden i mit hoved hele tiden, men er simpelthen for feriedoven til rent faktisk at få sat mig og skrevet dem ned.
Der er ellers masser at blogge om: gode bøger, dejlige ferieminder, nye kjoler, sjove unger, klamme hamstre og spændende tv-serier, men den står på ferie lidt endnu, så det må komme senere.
Her er til gengæld lidt tidsrejse, tilbage til år hvor det lykkedes mig at blogge lidt i ferien.

I Juli 2011, var mine unger forbløffende små, og stod hysterisk tidligt op. Jeg kan slet ikke huske det her – måske man fortrænger hvor surt det nogle gange er med små børn, lige så snart de bliver så store at man kun kan tænke nostalgisk tilbage?

I juli 2012 var vi netop hjemvendt, fra familiebesøg i smukke Grønland, og jeg bloggede om noget med indkøb i Nuuk.

I juli 2013 var mindstebarnet tre år gammel, og glødende fan af farven orange.

I juli 2014 besøgte jeg en skønhedssalon, drevet af en flok driftige børn.

I juli 2015 var vi, som altid, på Mols, og jeg sneg mig til at blogge lidt om det.

I år har ferien budt på uvante fede oplevelser, med både sicilienstur med fantastiske Gulliver rejser, stop i Rom og London, tur i sommerhus, og nu er vi hjemme.
Ninjaman har ferie ugen ud, jeg og pigerne har også næste uge med, og det meste af tiden nu går med forberedelse til min yndlingsfætters bryllup, med tale der skal skrives, gave der skal købes og brudepiger der skal styles.

Uddybende indlæg følger!

07/4/16

Om tiltrængt solskin

De af jer der følger mig på instagram har sandsynligvis bemærket mine pigers heftige begejstring for regnvejr, de seneste dage.

Jeg kan sådan set godt lide regn.
Også om sommeren.
Det giver mig en legal grund til at foretage mig det jeg allerbedst kan lide: sidde i en stol og læse, mens regnen trommer på taget.
Men når man har fire unger der har ferie i fem uger, er heldagsregn det rene tortur. Sådan en flok surmulende tøser der keeeeeeeder sig er seriøst op ad bakke, og skænderierne står i kø.

I år er vi alle dog regnvejrsentusiaster, og grunden til dette er her:

Jeps. Det bliver vores uge – og at det regner hjemme, tidobler spændingen over at skulle rejse!
Ham der skal passe vores hus er netop ankommet, kufferterne er klar, og i nat flyver vi til London i et døgn, og derefter til Sicilien.
Normalt er vores ferie noget skrabet noget, med et lånt sommerhus på Mols, men i år – efter verdens værste år – trængte vi alle gevaldigt til at komme væk, få sol, opleve noget sammen, tænke på noget helt, helt, helt andet end sygdom.

Vi lånte nogle penge, og talte meget om hvad det skulle være for en ferie: Ninjaman orkede ikke et sted med en masse larm og fremmede mennesker, da han stadig har lidt ondt efter sidste operation og jeg orkede ikke noget hvor jeg selv skulle arrangere for meget. Den ældste ville gerne noget med god mad og shopping, de tre yngste noget med at bade.

For to år siden var vi på den eneste rigtige udenlands-ferie vi har været på: i Nordspanien, med Gulliver rejser.
Det var en fantastisk tur, med søde mennesker, og den rette kombi af privatliv/fælles og tid alene/planlagte ture, og da vi først havde nævnt Gulliver rejser, kunne vi ikke slippe tanken om at rejse med dem igen.

Min søster og hendes familie rejser jorden rundt, og er hvert forår et nyt og eksotisk sted henne – vi vælger noget vi kender igen, og det føles fuldstændigt fantastisk!
Der ser vildt fedt ud, der hvor vi skal hen, og hele konceptet bag rejsebureauet fungerede så fantastisk sidst.
Vi brugte nærmest ingen penge på sidste tur, fordi der var flere måltider inkluderet, og resten af tiden lavede man mad med nogle af de andre, og sad og hyggespiste sammen.
For at få flybilletterne så billigt som muligt flyver vi på fjollede tidspunkter af døgnet, og mellemlander et helt døgn i London på turen ud, og i Rom på turen hjem.

Blære-effekten i at skulle hele TRE steder hen er høj, og pigerne var meget, meget stolte den dag de kunne fortælle deres berejste skolekammerater om deres globetrotteragtige sommerferie i år.

I, søde læsere, var megagode til at hjælpe med at planlægge min og Ninjaens kærestetur til Berlin – har nogle af Jer gode tips til et døgn i Rom?
London har både Ninjaman og jeg boet i, så der har vi ret godt styr på hvad vi skal se, men Rom aner vi absolut intet om.

Hvad SKAL man se i Rom, når man ikke har længere tid? Og hvor skal vi spise, med vores madglade yngel?
Anbefalinger modtages med stor glæde!

03/21/16

Om hvornår man ved det er ægte kærlighed

Mens min søster og min fætter på skift passer børneflok, nyder Ninjaman og jeg Berlin i fulde drag; går ture, spiser masser af god mad, sover længe og taler om alt det vi normalt ikke har tid til i hverdagen.

Føler os snart oplagte og klar til Ninjaens næste runde skanninger og operationer.

Det er fantastisk – og Berlin er fantastisk!

I dag gik vi forbi en smart butik, hvor en modefotograf tog fotos af pænt udklædte kærestepar.

Vi havde følgende samtale, der for mig cementerede hvorfor vi er så gode til at være kærester – nu på nittende år.

Ninja:” Der er vist ikke taget rigtige fotos af kun os to sammen, siden vi fik børn. Kunne det ikke være sjovt? Sådan et “bare-kom-an-kræft-foto”?”

Mig:” kun hvis vi kan være klædt meget fjollet ud.”

Ninja:”selvfølgelig!”

Mig:” vi skal ligne et pladecover fra 80erne! Ingen af os må smile, okay?”

Ninjaman:” Hvad med at ligne postapokalyptiske zombie-jægere? Er det ikke mere os – og i god tråd til den samtale vi har haft hele morgenen, hvor du planlagde hvem der skulle med på A-holdet, når zombierne kommer?”

Se det er altså ægte kærlighed!

Og her er billederne – der blev en blanding af zombie-jægere /pladecover.

Fotografen tænkte muligvis at vi var skøre.

Hun har muligvis ret.

Superheltemor

Bogblog

Tag Archives: ferie

Om søvnløshed, ansvar og globetrotteri

Hvad kan man lave på Helgenæs, og omegn – anbefalinger

Postkort fra Island 1

Om at være sådan en der slasker lange ferier væk (igen)

Om søvnløshed, på den gode måde

Berlin med børn – tip søges!

Om bekymringer og glæden sig

Om gamle blogindlæg, juli

Om tiltrængt solskin

Om hvornår man ved det er ægte kærlighed

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts: