Om dværge og feer
Jeg elsker at bilde børn noget ind og finde på historier.
Påskeharen, tandfeen, suttefeen(lyder som noget fra en pornofilm, men det er hende der henter børns sutter, når de stopper med at bruge dem), julemanden, husnissen og alt de slags, findes herhjemme.
Og hvis børnene spørger om noget jeg ikke ved, finder jeg bare på noget. Så de tror seriøst jeg ved alt.
Forleden fortalte jeg dem fx at grunden til at busser var gule, muligvis var at de kom fra en by der hed Gullinge, hvor alt var gult. Det digtede de videre på hele vejen hjem.
Men de tror ikke på hvad som helst: en tænksom Hulk, 5 år, sagde i går:”jeg TROR faktisk på at der findes feer – men jeg hopper altså ikke på at der findes dværge…”