05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

IMG_1229

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

IMG_2997

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

IMG_2996

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

IMG_1230

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

01/31/17

Om lidt af hvert og gode uger

De sidste par måneder har været åndssvagt travle med pligt-ting: arbejdsmøder, forældremøder, kurser og julecrap, og ingen tid til at lave noget sjovt eller rigtigt få set venner.

Men i morgen skal jeg ud med en af mine bedste veninder, og på torsdag med en anden, og de sidste uger har været fyldt med anderledes hyggelige ting. Det føles uvant fantastisk at lave noget andet end pligter eller sofa, efter vinterens hverdagslimbo

I søndags var vi inviteret ud til en før-åbningsdag på Experimentariet alle seks, og havde en af de absolut sjoveste dage vi har haft længe. Det nyrenoverede sciencemuseum er blevet kæmpestort, og selv om vi var der i flere timer, nåede vi ikke at prøve meget mere end en tredjedel. Der er simpelthen så meget at se og prøve, og det hele er virkeligt interessant.

423EA06B-346C-48D3-A22C-D5478F020919

Kæmpesæbeboble-legeområdet hittede hos alle (Ninjaman havde særligt svært ved at løsrive sig); mindstebarnet var igennem sansetunnelen mindste tre gange og kunne heller ikke få nok af lyslabyrinten (hvor hun på billedet lidt ligner en miniature poledancer), og mellempigerne var meget fascinerede af den interaktive biograf, hvor man blev en del af filmen og drønede rundt i rummet, fx for at holde sig ovenvande da gulvet pludseligt lignede vand. Helt vildt sjovt! Desværre er sådan en tur utrolig dyrt, og ikke noget vi normalt ville have råd til.

I onsdags var jeg til koncert med Conor Oberst – tidligere forsanger i Bright eyes, hvis nogen kender dem? Jeg købte billetterne sammen med en ven for længe siden, men da han ikke kunne alligevel, inviterede jeg min fætter med. Kæft hvor havde jeg glædet mig – og jeg blev ikke skuffet!

IMG_0753

Jeg har været helt høj over den koncert lige siden – det var uhørt fedt!

Fredag efter arbejde var jeg inviteret ind på den svenske ambassade af forlaget Gyldendal, for at møde det svenske forfatterægtepar bag pseudonymet Lars Kepler.

Egentlig er jeg ikke den store krimi-læser; har kun læst en enkelt af de seks bøger i samme serie, og var bange for om det var pinligt at møde op til sådan noget uden at være hardcore fan – men jeg blev ved med at forestille mig hvor starstruck min svenske farmor ville have været over at blive inviteret på ambassadebesøg. Så jeg sagde ja, og det fortrød jeg ikke!

Vi fik en lille rundvisning på ambassaden, og bagefter blev forfatterparret interviewet live af Ann Lind Andersen, hvilket var utroligt underholdende. Jeg fik kæmpelyst til at tvinge min modvillige mand til at blive medforfatter på et lignende bogprojekt, hvor vi kunne sidde og skrive sammen ved spisebordet, og indimellem slås med hinanden for at afprøve kamptricks til bogen – ligesom de fortalte at de gjorde.

Bagefter var der svensk smørrebrød, og eneaudiens med forfatterne. Jeg var nervøs for at komme til at slå over i den der irriterende form for pseudo-norsk, som mine Skam-seende ældste børn praktiserer, så mine svenske gloser blev holdt meget på et minimum. “Tack så mycket” og “veldigt trevligt” og så resten på dansk, af frygt for at komme til at smide et “dritkul” med i farten.

493BCED7-05B1-4D7B-8DAE-AFD3CD4CCB0B

Mine mindste børn var meget imponerede over deres mors ambassade-erfaring, og  havde en fest med at style bogen, med kaninskind og levende hamstre,  til Instagram.

“Kaninjægeren” har jeg ikke fået læst endnu. Jeg fornemmer at man er nødt til at læse alle de foregående seks bind for at følge med, men den lød enormt spændende, så dem må  jeg på biblioteket efter.

Februar måned plejer at forsvinde i en sky af fødselsdagsfejringer, men jeg planlægger at finde mere tid til at blogge i hverdagen også, for jeg savner det. Hvis nogen af jer har input til ting I gerne vil have mere af på bloggen, så skriv dem endelig her – ellers kommer der snart et “hvor-skal-bloggen-hen-og-hvad-vil-helst-læse-indlæg”.

 

(indlægget er ikke sponsoreret, og al begejstring er ægte nok – men jeg var blevet inviteret til både Experimentarium og Lars Kepler event)

10/9/16

Om prinsesser og playmobil

Sponsoreret, i form af fest, et affiliatelink og noget legetøj modtaget i gave.

For et par uger siden kom et bud forbi, med en glitrende prinsessekjole i størrelse 116 og en personlig invitation til Playmobil-prinsesseparty til min lykkelige 6 årige.

I modsætning til den ældste af hendes tre storesøstre (der dyrkede prinsesser og eventyr med en glødende passion som børnehavebarn), har hun aldrig været så lyserød, men Playmobil er hendes absolutte yndlingslegetøj, og hun glædede sig helt vanvittigt i dagene op til.
Da solen skinnede, og Ninjaman og de tre store alligevel skulle noget andet den søndag, valgte vi at tage tidligt ind til byen og lave den helt store prinsesse-sightseeing inden playmobilfest.

Vi beundrede både Rosenborg slot, Amalienborg, operaen og Nyhavn, og sjældent har så lille et menneske fyret så mange eksalterede ord af, på så kort tid.
img_0473
Det var overdrevent hyggeligt at gå og snakke med hende, og nyde hendes spænding.

Turister stoppede og tog billeder af lille frøken lyserød foran Amalienborg, hvor hun stod og trippede uvant prinsesseagtigt – ind til hun afbrød sig selv med et:”NÅ! Nu vil jeg altså hellere være Ninja!” , efterfulgt af en serie vilde spark henover gårdspladsen, der fik en stivrygget garder til at smile bredt.

Så kendte jeg hende igen!
img_0476
Selve Playmobil-festen foregik på hotel Phoenix , tæt på Amalienborg – et fuldstændigt overdådigt sted til den slags, med gyldne stole og glitrende lysekroner.Vi var begge to helt vildt begejstrede over al den luksus – og endnu mere begejstrede da vi så hvor flot rummet vi skulle feste i var pyntet op: med kæmpestore legeborde bugnende med spændende Playmobil; flotte kager og udskåren frugt; mulighed for at klippeklistre og tegne og en vaskeægte levende Playmobil-prinsesse, der lærte børnene at bukke og neje.
72274bc5-10dd-4139-a5b6-b94d63cc37f1
Der er så mange detaljer og sjov ved Playmobil, og jeg bliver altid helt misundelig over at jeg selv er ca 30 år for gammel til at gide lege rigtigt.
img_0480

Det lykkelige mindstebarn fik det fine påklædningsværelse og en karet med hjem i gave efter festen, og hun og nabopigen har leget rigtigt godt med det lige siden.

Min absolutte favorithobby er at smuglytte til børn der leger, og her overhørte jeg i går at de legede fest for Playmobil-prinsesserne, og taktfast messede:” DRIK, DRIK, DRIK!” mens de legede. Bagefter kastede en af prinsesserne op.
Jeg ved ikke lige hvor de har fra, at druk-gruppepres er en obligatorisk del af fester – men håber da jeg kan få taget den holdning fra dem inden de bliver 16…

06/28/15

Om ferietrang og drager

Min hjerne gik på ferie for en uges tid siden – hvilket besværliggør livet lidt, da resten af mig forventes at arbejde næste uge med.

De sidste par måneder har været ret hektiske, og jeg trænger gevaldigt til at trække alle stik ud (både dem til tablets og telefoner, og dem til hverdag) og sidde og glo ud over en strand med mine piger og deres far – og det virker urimeligt klynke-hårdt at skulle arbejde i varmen næste uge.

Denne weekend har vi lavet utroligt lidt, hvilket har været en ukendt blanding af virkeligt rart, og en tand kedeligt.

Bare læst bøger og stenet netflix.
(er allerede halvvejs igennem OITNB – nogen der har forslag til hvad vi skal stene bagefter den?)

Mellempigerne har overnattet hos min venindes børn, så eneste kilde til larm, har været mit mindstebarn der med jævne mellemrum er tonset gennem stuen, med hævet sværd i hånden, og en strøm af vikingeagtige eder og forbandelser.

Siden vi i torsdags var til et voldsomt tjekket blogger-arrangement, for at fejre netflix premieren på “dragerytterne” har hun været bidt af en gal viking – det var også virkeligt underholdende, med skattejagt i cisternerne under søndermarken, der er det bedst egnede sted til lige den slags , som jeg nogensinde er stødt på!

“Er vi under jorden nu?!” spurgte mindstebarnet spændt, mens vi gik gennem Frederiksberg have, og en pædagogisk storesøster forklarede, at så længe man kunne se himmel og træer, var man over jorden.

image
“Hvornår kommer dragerne?” spurgte hun spændt,mens hun svedigt knugede min hånd, da vi endelig kom under jorden.
Jeg forsøgte at forklare at jeg mest troede det var noget vi legede, og der nok ikke kom rigtige drager, og blev mødt af et lidt hånligt:”hvorfor skulle de ellers have bevæbnet os, hvis ikke der var fordi vi skulle slås med drager, hva?”

Nå, det der med at runde indlæg af med en pointe, bliver der ikke noget af i dag.
En af følgevirkningerne når ens hjerne tager på ferie før man selv gør, er netop manglende evne til at formulere pointer.

Så nu vil jeg istedet gå ud og stege mini-burgere til børneflok.
Hav en god søndag!

05/9/15

Om tumle-lege og uhensigtsmæssige navne

Når vi fortæller folk, at vi har fire børn, bliver folk ofte lettede på vores vegne når de hører det er fire piger.
Så siger de et eller andet om, at det er heldigt det ikke er drenge, for drenge leger så vildt.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvordan det er at have drengebørn, men umiddelbart tror jeg ikke det der med vilde lege er kønsbestemt – nogle børn er vel bare mere fysiske end andre?

Jeg er på ingen måde et sportsmenneske, men jeg elsker slås og tumle-lege, og det gør mine tre yngste piger også.
Vi har opfundet forskellige lege: med den ti årige laver jeg sådan noget akrobat-agtigt noget, hvor jeg ligger på ryggen og hun balancerer på mine fødder og den slags; med den otte årige leger jeg “slagter-leg”, som er sådan en tumleting, hvor jeg lader som om jeg tilbereder og æder hende (og taler med en sær tysk accent imens – det giver ikke helt mening, men er vildt sjovt); og med den lille er det en slags fange-kilde-leg, der hedder “tæskeleg “.

Jeg har et arbejde hvor jeg, i perioder, skal være meget i beredskab, og jo hårdere dagen har været, jo mere afstressende er det, at komme hjem og smide rundt med et barn i en eller anden fjollet leg, mens deres far laver mad.

Her i onsdags havde jeg haft en exceptionelt stresset dag, men mine piger var inviteret til playmobil-lege-event hos Mannov pr og de havde glædet sig helt enormt.

Det var et vildt fint arrangement, med søde mennesker, lækre snacks og en hel masse playmobil at lege med, og jeg havde fire unger med, der opførte sig pænt og fordybede sig i henholdsvis leg, tegning, vejrmøller på tagterrasse og rydning af buffet.
image

Men jeg havde hovedet fyldt af min dag, og kunne ikke helt samle mig om smalltalk, og selv om det var hyggeligt, længtes jeg, efter at komme hjem og ligge i fosterstilling i sofaen mens jeg tømte tanker om dagen ud over min sagesløse mand.

Den trang holdt jeg nede, ved at tumle lidt med mindstebarnet, i smug.
Sådan bare lige kilde hende lidt eller vende bunden i vejret på hende, når hun gik forbi mig på, steder hvor der ikke var så mange mennesker.

Problemet med tumle-lege, er at de i længden er svære at udføre diskret…

Således også her, hvor jeg stod og forsøgte at smalltalke, da jeg pludselig blev ramt på balden, af en kanonkugle affyret fra en lille playmobil-kanon, af et barn der begejstret råbte:”NU TÆSKER MIN MOR MIG!”, hvor på hun drejede om på hælen og løb – direkte med panden først, ind i en glasdør…

Jeg ved ikke om det var barnets påstand om at hun var udsat for jævnlige tæsk, eller om det var lyden af glas imod barnepande, der fik de omkringstående til at se chokerede ud – men jeg skyndte mig, med dårlig samvittighed over at have startet det der førte til pandebule, at trøste bulet barn.
Mens jeg tænkte over, at “tæskeleg” klart burde skifte navn…

Det ville have været så meget federe, hvis hun havde råbt:”MIN MOR LÆRER MIG KVANTEFYSIK!” eller “MIN MOR TRÆNER MIG TIL OL I STANGTENNIS!” (omend det sikkert havde virket lige underligt, at hun løb ind i en dør, efter at have råbt det?)

Nå. Nu må i have mig undskyldt. Jeg skal ind og lære mit barn kvantefysik.

08/7/14
20140807-121419.jpg

Om modeuge-events – modeugespecial del 3

Kagemesteren, 7 år, fortæller her om et fornemt event vi var inviteret til i går, af danefæ, ejsikkelej, bystroom, naturezoo og sebra : “Altså, der går ud på at man får en masse saftige kager, og spiser dem!

20140807-121419.jpg
Og så er der nogen der viser tøj frem.
Der var fx en nuttet lilla flyverdragt – men jeg så mest pånogen der viste ting til værelser frem – altså møbler og sådan noget.

Jeg får måske mit eget værelse, og jeg så både et tæppe og en lampe der ville passe megagodt til mit værelse!
Mit værelse skal nemlig være et slik og kageværelse, med lyserød, hvid, og lyselilla farver – ja bare sådan nogle lækre slikfarver!

20140807-121340.jpg
Det her er tæppet, som jeg ønsker mig.

Jeg synes det er vildt at man får så mange kager når det er modeuge!
De gør TOTALT meget ud af kager og den slags, der var både skumfiduser med krymmel, og jellybeans, og chokolader, og popcakes, og flødeboller, og sådan nogle runde cirkler klippet af silkepapir, der lå inden i nogle balloner.

Jeg forstår ikke at dem der går meget til modeshows og den slags kan være så tynde, når der hele tiden bliver serveret lækkerier!
Hvis jeg gik til sådan noget hele tiden, ville jeg lynhurtigt veje 81 kilo.
Det er et ret godt tal – men så ville jeg ikke kunne passe mit tøj, så det ville være nederen.

Min lillesøster var også helt vild med kagerne:

20140807-122108.jpg
Jeg synes det var ærgerligt at der var så varmt i går – for jeg fik chokolade på fingrene, når den smeltede

20140807-122516.jpg
Da vi gik hjem, var der en dame der gav mig en bamse, som lignede en lilla blæksprutte.
Jeg er totalt glad for den, og den hedder “Inky” – det betyder “Blækki”.

I toget hjem, sad vi og fandt på hvad Inky mere kunne hedde: hvis den slår en prut, hedder den “stinky”; og hvis den er hjælpsom hedder den “flinky”; og hvis den er bøvet, hedder den “sinky” – og hvis man skærer syv af dens ben af, hedder den “Hinky”!
Haha – “Hinky”! Det var ret sjovt faktisk!

20140807-123343.jpg