01/10/18

Om læserarrangementer, “Nilens jord”; makeup tips og en strøtanke om at mødes

Reklame, i form af links og omtale af event, men indlægget handler primært om noget med at mødes;)

For noget tid siden var jeg til et utroligt fedt arrangement på “Madklubben”, inviteret af Nilens jord. Vildt god mad, ny viden om hudpleje, konkurrencer og den fedeste gavepose nogensinde.

Jeg er kæmpefan af både Nilens jord og Madklubben, så jeg vidste godt det ville blive en fed aften. Men det der virkeligt fik den aften til at virke som noget helt særligt, var selskabet! Ikke nok med at flere af mine yndlingsbloggere var der: vi havde alle taget en ukendt læser med som date.

Inden jeg mødtes med min date, Cecilia, var jeg ret nervøs. Tanken om at hun vidste en masse om mig fra bloggen, uden at jeg kendte hende, og måske forestillede sig at jeg var sødere, sjovere eller klogere end jeg er, og ville blive synligt skuffet, blev ved med at dukke op.

Sådan føltes det slet ikke – tværtimod var det virkeligt sjovt at være på date med en, der allerede “kendte” mig, og vidste hvad vi havde til fælles, så vi lynhurtigt kunne tale om bøger, unger, rejser og andet, uden at skulle igennem en masse høflighedshalløj for at finde fælles interessepunkter. Det var en god, sjov oplevelse, og jeg kunne mærke at den følelse havde alle andre til stede også med deres “dates”.

Der blev grinet og snakket, og delt tips om “Nilens jord”; og det var sådan en aften man ønskede aldrig sluttede, og lige siden ha rjeg haft lyst til at stable noget lignende på benene.

Jeg har været længe om at få skrevet dette indlæg, primært fordi jeg har gået og rumsteret lidt med tanken om at lave noget der minder om det. Jeg blogger ikke for at tjene penge, men fordi jeg synes det er spændende at formulere mig på skrift og hyggeligt at have så præcise optegnelser over tid der går. Derudover elsker jeg at få feedback og kommentarer, og de af Jer der kommenterer ofte, føler jeg næsten at jeg kender, uden at have mødt jer.

Jeg ved virkeligt ikke om det kun er mig selv der syntes det lyder sjovt. Altså – det er jo ikke fordi jeg selv er superspændende selskab, men jeg tror at I der læser med er det, og det føles som en god ide’ at lave noget der ikke kun er indspist bloggeragtigt, men faktisk vedrører noget af det vigtigste for en blog: læserne.

Konceptet har jeg ikke en skid styr på, men måske behøver det ikke være så fancy? Telt i haven, måske sammenskudsgilde? Eller slå mig sammen med nogle andre bloggere, der også syntes det ville være hyggeligt at åbne op for en læserfest? Evt få nogle firmaer til at sponsorere nogle præmier eller lignende? Eller hvad siger I: er det her en god, eller en underlig ide,?

—————

Her er iøvrigt links til mine absolutte favoritprodukter fra Nilens jord. Linksene er sådan nogle reklamelinks, der betyder at jeg får nogle få procenter hvis nogen køber gennem dem, men anbefalingerne er altså 100% oprigtige: jeg er megafan af Nilens jord; bruger ikke andet, og synes virkeligt de her ting er gode!

Til afrensning er Micellar rensevand genialt. Den fjerner nemt makeup på både hud og øjne, og fugter tilmed.
Nilens jords Volume mascara er suverænt den bedste mascara jeg nogensinde har ejet. Ingen parfume og parabener, og så giver den flotte, tykke vipper. Se selv, det her er mit ene øje, uden andet makeup end mascara. Mine øjenvipper er tynde og blege, men den får dem til at se ret vilde ud:

Når det skal være lidt festligt, er jeg glad for at bruge denne her highlighter. Den påføres på de steder man gerne vil fremhæve, fx øverst på kindben og lige under øjenbrynet, og det ser overraskende festligt og strålende ud, uden at virke sminket.

Jeg bruger blusheren her hver eneste dag. En plet på hver kind der tværes ud, og så ser jeg frisk ud. Vildt smart med “læbestiftfunktionen”, der gør den nem at bruge, og uden risiko for unaturlige streger: den ser altid helt naturlig ud. Har købt en magen til, til min teenagepige.

Second skin serum er noget så smart som en kombineret plejede serum, og en foundation. Tyndtflydende, trænger nemt ind og føles lækkert på huden. Den holder jeg aldrig op med at bruge!

Kan også købes i Nilens Jords egen fine webshop:

05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

01/31/17

Om lidt af hvert og gode uger

De sidste par måneder har været åndssvagt travle med pligt-ting: arbejdsmøder, forældremøder, kurser og julecrap, og ingen tid til at lave noget sjovt eller rigtigt få set venner.

Men i morgen skal jeg ud med en af mine bedste veninder, og på torsdag med en anden, og de sidste uger har været fyldt med anderledes hyggelige ting. Det føles uvant fantastisk at lave noget andet end pligter eller sofa, efter vinterens hverdagslimbo

I søndags var vi inviteret ud til en før-åbningsdag på Experimentariet alle seks, og havde en af de absolut sjoveste dage vi har haft længe. Det nyrenoverede sciencemuseum er blevet kæmpestort, og selv om vi var der i flere timer, nåede vi ikke at prøve meget mere end en tredjedel. Der er simpelthen så meget at se og prøve, og det hele er virkeligt interessant.

Kæmpesæbeboble-legeområdet hittede hos alle (Ninjaman havde særligt svært ved at løsrive sig); mindstebarnet var igennem sansetunnelen mindste tre gange og kunne heller ikke få nok af lyslabyrinten (hvor hun på billedet lidt ligner en miniature poledancer), og mellempigerne var meget fascinerede af den interaktive biograf, hvor man blev en del af filmen og drønede rundt i rummet, fx for at holde sig ovenvande da gulvet pludseligt lignede vand. Helt vildt sjovt! Desværre er sådan en tur utrolig dyrt, og ikke noget vi normalt ville have råd til.

I onsdags var jeg til koncert med Conor Oberst – tidligere forsanger i Bright eyes, hvis nogen kender dem? Jeg købte billetterne sammen med en ven for længe siden, men da han ikke kunne alligevel, inviterede jeg min fætter med. Kæft hvor havde jeg glædet mig – og jeg blev ikke skuffet!

Jeg har været helt høj over den koncert lige siden – det var uhørt fedt!

Fredag efter arbejde var jeg inviteret ind på den svenske ambassade af forlaget Gyldendal, for at møde det svenske forfatterægtepar bag pseudonymet Lars Kepler.

Egentlig er jeg ikke den store krimi-læser; har kun læst en enkelt af de seks bøger i samme serie, og var bange for om det var pinligt at møde op til sådan noget uden at være hardcore fan – men jeg blev ved med at forestille mig hvor starstruck min svenske farmor ville have været over at blive inviteret på ambassadebesøg. Så jeg sagde ja, og det fortrød jeg ikke!

Vi fik en lille rundvisning på ambassaden, og bagefter blev forfatterparret interviewet live af Ann Lind Andersen, hvilket var utroligt underholdende. Jeg fik kæmpelyst til at tvinge min modvillige mand til at blive medforfatter på et lignende bogprojekt, hvor vi kunne sidde og skrive sammen ved spisebordet, og indimellem slås med hinanden for at afprøve kamptricks til bogen – ligesom de fortalte at de gjorde.

Bagefter var der svensk smørrebrød, og eneaudiens med forfatterne. Jeg var nervøs for at komme til at slå over i den der irriterende form for pseudo-norsk, som mine Skam-seende ældste børn praktiserer, så mine svenske gloser blev holdt meget på et minimum. “Tack så mycket” og “veldigt trevligt” og så resten på dansk, af frygt for at komme til at smide et “dritkul” med i farten.

Mine mindste børn var meget imponerede over deres mors ambassade-erfaring, og havde en fest med at style bogen, med kaninskind og levende hamstre, til Instagram.

“Kaninjægeren” har jeg ikke fået læst endnu. Jeg fornemmer at man er nødt til at læse alle de foregående seks bind for at følge med, men den lød enormt spændende, så dem må jeg på biblioteket efter.

Februar måned plejer at forsvinde i en sky af fødselsdagsfejringer, men jeg planlægger at finde mere tid til at blogge i hverdagen også, for jeg savner det. Hvis nogen af jer har input til ting I gerne vil have mere af på bloggen, så skriv dem endelig her – ellers kommer der snart et “hvor-skal-bloggen-hen-og-hvad-vil-helst-læse-indlæg”.

(indlægget er ikke sponsoreret, og al begejstring er ægte nok – men jeg var blevet inviteret til både Experimentarium og Lars Kepler event)

08/9/15

Om børneshows – en advarsel

Jeg bringer hermed en advarsel:
i går var vi så heldige at blive inviteret med til “Flying superkids “ sidste forestilling i københavn – endda som feterede VIP-gæster, der fik en spændende rundvisning inden forestillingen, og fik set backstage, hvor artisterne sov og spiste.

Pigerne var meget spændte og glade, og levede al deres spænding ud på det fremragende legeområde, skabt af bl.a de engagerede mennesker bag “bObles”, inden forestillingen:

Jeg fik endda taget et billede, der dokumenterede, at grunden til mindstebarnets vilde hoppeevner, er hendes imponerende samling af ekstra-ben:

Selv havde jeg det lidt blandet, ved at skulle se en flok børn lave gymnastik i to hele timer.
Det lød ærligt talt ikke særligt interessant, og jeg mindedes med gru den, ligeledes to timer lange, børneballetforestilling vi så ved juletid, fordi tre af vores børn var med i få minutter, og frygtede at dette ville være lidt det samme – bare helt uden deltagelse af egne børn.

Men min frygt blev gjort til skamme da forestillingen startede, og min lille sidemakker lynhurtigt så sådan her ud:

Krammende sine buttede kinder, i opslugt spænding.

Det var RIGTIGT godt, og på ingen måde kedeligt.
De der børn var så søde, glade og dygtige; og showet var varieret og sjovt, så selv om jeg normalt har en lav kedsomhedstærskel over for det meste gøgl, var jeg lige så godt underholdt som ungerne.

Så nej: dette er ikke en advarsel imod “flying superkids” shows – dem vil jeg oprigtigt anbefale.
Men jeg er nødt til at advare kraftigt imod en bivirkning ved showet: det inspirerer!

Det er i skrivende stund 18 timer siden forestillingen sluttede, og hvis man trækker den tid fra hvor mine børn har sovet, har lydsporet de resterende 7-8 timer været en båndsløjfe af:”SE MIG!! Ligner jeg ikke en superkid? Tror du jeg kan komme med i forestillingen? Hva? Synes du det her der godt ud?? Se lige DET her så!!” efterfulgt af balance-poseringer på bobles, hoolahop ring shows, kolbøtter og vejrmøller – i varierende grader af talent.

Så lige nu er HELE mit liv forvandlet til en langt amatør-gymnastik-forestilling – hvilket får mig til at længes lidt efter de gode gamle dage, hvor børneballet kun varede to timer….

Og de tre mindste vil gå til springgymnastik.
Det bliver et langt år!

06/28/15

Om ferietrang og drager

Min hjerne gik på ferie for en uges tid siden – hvilket besværliggør livet lidt, da resten af mig forventes at arbejde næste uge med.

De sidste par måneder har været ret hektiske, og jeg trænger gevaldigt til at trække alle stik ud (både dem til tablets og telefoner, og dem til hverdag) og sidde og glo ud over en strand med mine piger og deres far – og det virker urimeligt klynke-hårdt at skulle arbejde i varmen næste uge.

Denne weekend har vi lavet utroligt lidt, hvilket har været en ukendt blanding af virkeligt rart, og en tand kedeligt.

Bare læst bøger og stenet netflix.
(er allerede halvvejs igennem OITNB – nogen der har forslag til hvad vi skal stene bagefter den?)

Mellempigerne har overnattet hos min venindes børn, så eneste kilde til larm, har været mit mindstebarn der med jævne mellemrum er tonset gennem stuen, med hævet sværd i hånden, og en strøm af vikingeagtige eder og forbandelser.

Siden vi i torsdags var til et voldsomt tjekket blogger-arrangement, for at fejre netflix premieren på “dragerytterne” har hun været bidt af en gal viking – det var også virkeligt underholdende, med skattejagt i cisternerne under søndermarken, der er det bedst egnede sted til lige den slags , som jeg nogensinde er stødt på!

“Er vi under jorden nu?!” spurgte mindstebarnet spændt, mens vi gik gennem Frederiksberg have, og en pædagogisk storesøster forklarede, at så længe man kunne se himmel og træer, var man over jorden.

“Hvornår kommer dragerne?” spurgte hun spændt,mens hun svedigt knugede min hånd, da vi endelig kom under jorden.
Jeg forsøgte at forklare at jeg mest troede det var noget vi legede, og der nok ikke kom rigtige drager, og blev mødt af et lidt hånligt:”hvorfor skulle de ellers have bevæbnet os, hvis ikke der var fordi vi skulle slås med drager, hva?”

Nå, det der med at runde indlæg af med en pointe, bliver der ikke noget af i dag.
En af følgevirkningerne når ens hjerne tager på ferie før man selv gør, er netop manglende evne til at formulere pointer.

Så nu vil jeg istedet gå ud og stege mini-burgere til børneflok.
Hav en god søndag!

05/9/15

Om tumle-lege og uhensigtsmæssige navne

Når vi fortæller folk, at vi har fire børn, bliver folk ofte lettede på vores vegne når de hører det er fire piger.
Så siger de et eller andet om, at det er heldigt det ikke er drenge, for drenge leger så vildt.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvordan det er at have drengebørn, men umiddelbart tror jeg ikke det der med vilde lege er kønsbestemt – nogle børn er vel bare mere fysiske end andre?

Jeg er på ingen måde et sportsmenneske, men jeg elsker slås og tumle-lege, og det gør mine tre yngste piger også.
Vi har opfundet forskellige lege: med den ti årige laver jeg sådan noget akrobat-agtigt noget, hvor jeg ligger på ryggen og hun balancerer på mine fødder og den slags; med den otte årige leger jeg “slagter-leg”, som er sådan en tumleting, hvor jeg lader som om jeg tilbereder og æder hende (og taler med en sær tysk accent imens – det giver ikke helt mening, men er vildt sjovt); og med den lille er det en slags fange-kilde-leg, der hedder “tæskeleg “.

Jeg har et arbejde hvor jeg, i perioder, skal være meget i beredskab, og jo hårdere dagen har været, jo mere afstressende er det, at komme hjem og smide rundt med et barn i en eller anden fjollet leg, mens deres far laver mad.

Her i onsdags havde jeg haft en exceptionelt stresset dag, men mine piger var inviteret til playmobil-lege-event hos Mannov pr og de havde glædet sig helt enormt.

Det var et vildt fint arrangement, med søde mennesker, lækre snacks og en hel masse playmobil at lege med, og jeg havde fire unger med, der opførte sig pænt og fordybede sig i henholdsvis leg, tegning, vejrmøller på tagterrasse og rydning af buffet.

Men jeg havde hovedet fyldt af min dag, og kunne ikke helt samle mig om smalltalk, og selv om det var hyggeligt, længtes jeg, efter at komme hjem og ligge i fosterstilling i sofaen mens jeg tømte tanker om dagen ud over min sagesløse mand.

Den trang holdt jeg nede, ved at tumle lidt med mindstebarnet, i smug.
Sådan bare lige kilde hende lidt eller vende bunden i vejret på hende, når hun gik forbi mig på, steder hvor der ikke var så mange mennesker.

Problemet med tumle-lege, er at de i længden er svære at udføre diskret…

Således også her, hvor jeg stod og forsøgte at smalltalke, da jeg pludselig blev ramt på balden, af en kanonkugle affyret fra en lille playmobil-kanon, af et barn der begejstret råbte:”NU TÆSKER MIN MOR MIG!”, hvor på hun drejede om på hælen og løb – direkte med panden først, ind i en glasdør…

Jeg ved ikke om det var barnets påstand om at hun var udsat for jævnlige tæsk, eller om det var lyden af glas imod barnepande, der fik de omkringstående til at se chokerede ud – men jeg skyndte mig, med dårlig samvittighed over at have startet det der førte til pandebule, at trøste bulet barn.
Mens jeg tænkte over, at “tæskeleg” klart burde skifte navn…

Det ville have været så meget federe, hvis hun havde råbt:”MIN MOR LÆRER MIG KVANTEFYSIK!” eller “MIN MOR TRÆNER MIG TIL OL I STANGTENNIS!” (omend det sikkert havde virket lige underligt, at hun løb ind i en dør, efter at have råbt det?)

Nå. Nu må i have mig undskyldt. Jeg skal ind og lære mit barn kvantefysik.

08/7/14

Om modeuge-events – modeugespecial del 3

Kagemesteren, 7 år, fortæller her om et fornemt event vi var inviteret til i går, af danefæ, ejsikkelej, bystroom, naturezoo og sebra : “Altså, der går ud på at man får en masse saftige kager, og spiser dem!

Og så er der nogen der viser tøj frem.
Der var fx en nuttet lilla flyverdragt – men jeg så mest pånogen der viste ting til værelser frem – altså møbler og sådan noget.

Jeg får måske mit eget værelse, og jeg så både et tæppe og en lampe der ville passe megagodt til mit værelse!
Mit værelse skal nemlig være et slik og kageværelse, med lyserød, hvid, og lyselilla farver – ja bare sådan nogle lækre slikfarver!

Det her er tæppet, som jeg ønsker mig.

Jeg synes det er vildt at man får så mange kager når det er modeuge!
De gør TOTALT meget ud af kager og den slags, der var både skumfiduser med krymmel, og jellybeans, og chokolader, og popcakes, og flødeboller, og sådan nogle runde cirkler klippet af silkepapir, der lå inden i nogle balloner.

Jeg forstår ikke at dem der går meget til modeshows og den slags kan være så tynde, når der hele tiden bliver serveret lækkerier!
Hvis jeg gik til sådan noget hele tiden, ville jeg lynhurtigt veje 81 kilo.
Det er et ret godt tal – men så ville jeg ikke kunne passe mit tøj, så det ville være nederen.

Min lillesøster var også helt vild med kagerne:

Jeg synes det var ærgerligt at der var så varmt i går – for jeg fik chokolade på fingrene, når den smeltede

Da vi gik hjem, var der en dame der gav mig en bamse, som lignede en lilla blæksprutte.
Jeg er totalt glad for den, og den hedder “Inky” – det betyder “Blækki”.

I toget hjem, sad vi og fandt på hvad Inky mere kunne hedde: hvis den slår en prut, hedder den “stinky”; og hvis den er hjælpsom hedder den “flinky”; og hvis den er bøvet, hedder den “sinky” – og hvis man skærer syv af dens ben af, hedder den “Hinky”!
Haha – “Hinky”! Det var ret sjovt faktisk!

Superheltemor

Bogblog

Tag Archives: event

Om læserarrangementer, “Nilens jord”; makeup tips og en strøtanke om at mødes

Om makeuptalenter

Om lidt af hvert og gode uger

Om børneshows – en advarsel

Om ferietrang og drager

Om tumle-lege og uhensigtsmæssige navne

Om modeuge-events – modeugespecial del 3

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts: