Om ikke at være en vinkender
Jeg elsker vin.
Ved ikke en skid om det – drikker det bare.
Er jeg på restaurant, ser jeg vinkortet igennem med vigtig mine – og bestiller den næstbilligste.
Jeg tør som oftest også godt udtale vinens navn på fransk, så jeg lyder vidende (virker ikke, hvis vinen ikke er fransk. Bare et lille gratis tip).
Når rigtige vinkendere slynger vinen rundt i glasset, og udbreder sig om at den har:”en næse af egetræ og friske eftertoner af tobak, æbler og kattegrus”, skuler jeg misundeligt til dem, og mumler måske lidt om at den laver gode gardiner, for det er det eneste rigtige vin-ord jeg kender.
En af mine venner, bosat i Californien, har taget dette foto:
Den gad jeg godt få fingrene i – og barnligt fnise, når dem der ved noget, udbreder sig om “chateau Lort”‘ og dens “tunge gardiner, markante bouquet, og snert af fæces.”
Tvivler dog på, at den kan købes i Danmark?
