02/13/15

Om vinterferie, i snottåger

Jeg havde glædet mig meget til at holde vinterferie med mine piger denne uge.

Juleferien går som regel med familiehalløj og rituelle konfekt-orgier, og vores vinter har været så presset, med håndværkere i huset og pres på arbejdet; så det føltes lidt som om jeg ikke havde set ungerne rigtigt, siden efterårsferien, eller der omkring.

Naturligvis blev jeg syg…

Har set verden gennem tåger af snot, hoste og kropsligt ubehag, og har forsøgt at leve op til de tre mindstebørns forventningsfulde fjæs, når de hver morgen har vækket mig, fra det jeg muligvis troede blev mit natlige dødsleje…

Ældstebarnet – det heldige asen – er i Liverpool med min moster, på den helt store Beatles-tur, og sender glade sms’er hjem hver aften, og hendes tre yngre søstre har lidt forventet at deres ferie ville blive mindst lige så underholdende som hendes.

Vi har da været både i biffen, og i teatret, men det var primært min ydre skal der var med, og det var mest af alt, fordi det virkede nemmere at lave et eller andet med dem, end at høre på de kedede sig og skændtes herhjemme.

Ligesom Grete fra eventyret, har jeg lokket dem hurtigt hjem igen, med spor af kagekrummer:
“Arh, kom nu piger. Hvis vi skynder os ned til hovedbanen, kan vi købe sådan en af de der boller… Kom, når vi det her tog, kan vi købe en pizza med hjem, som i kan dele…. Der er te og cookies når vi kommer hjem, men så må i også hellere stoppe med at stå og glo på de der hunde, ikke?”

Men i dag havde vi en god eftermiddag, hvor vi gik i gang med at bygge hele castet fra “adventure time” i modellervoks.
image

Den slags kunne overraskende nok godt lade sig gøre, pakket ind i min dyne, og jeg ærgrede mig over at jeg havde tænkt at de der ture ind til byen havde været nødvendige de andre dage…

Her til aftenen genså vi Miayzakis fantastiske tegnefilm “min nabo Totoro”, som vi har set et hav af gange, og alle er vilde med.
Mindstebarnets mellemnavn er faktisk taget fra filmen, på kraftig insisteren fra hendes storesøstre, og i julegave fik Ninjaman det her fine tryk af mig, som vi lige har fået op at hænge:
image
Inden vi startede filmen, begav en delegation bestående af far og alle tre piger, sig op efter fredagsslik – og kom tilbage med en hel agurk pr barn, og en større mængde chips.

Der er et sted i filmen, hvor børnene spiser en hel agurk hver, og pigerne var blevet enige om at det gad de fandme godt prøve!
image

Mindede om de gode gamle dage med håndkartofler – men sådan en agurk ligger tungt i maven, og det er en bredbuget, agurkepruttende mindsteunge, der ligger og sover på min mave lige nu, mens hendes to yngste søstre og deres far ser grammy inde ved siden af.

Lige om lidt hoster jeg hende formentligt vågen – med en ånde, som den næstældste prosaisk konstaterede “lugter af død” – men lige nu er hun hyggelig, og ferien føles stadig ferie-agtig.

10/8/14

Om søvn og trætte ansigter

Vi sov for første gang oppe på børneværelserne i nat.
Meget underligt at falde i søvn i et rum, hvor der ikke sover børn, når vi er vant til at sove sammen!

Mens vi bygger om, sover pigerne inde i det største af værelserne: to i køjeseng, og to på madras på gulv – men da jeg puttede dem i går, insisterede de tre mindste, på at sove i ske på madrassen, med den mindste i midten.

Denne beslutning fortrød de bitterligt, da de vågnede, badet i tis, kl 02: mindstebarn var vågnet; var blevet forvirret over hvor vi var henne, og havde i skræk tømt blæren ud over de to andre.
Så der var en madras der skulle vaskes, tre unger der skulle spules, sengetøj der skulle af, og nogle børn der skulle fordeles rundt på alternative sovepladser, og der gik en god time, før vi kunne sove igen.

Da vækkeuret ringede i morges, lignede jeg tollund-manden i ansigtet, og var så træt at det føltes som om mine øjenlåg var limet sammen, og jeg fattede ikke hvorfor børnene sad og fnisede af mig.

Min næstyngste fortalte hvordan hun selv var vågnet med mareridt et par timer efter tisseshowet, og havde vækket mig for at få et kram.

Det havde jeg givet hende, efterfulgt af en samtale der lød ca sådan her:

Mor(surt): okay, men nu skal du gå ud i gangen og lave det du var i gang med!

Barn:” hvad??”

Mor(utålmodigt):” ja, den der gris!”

Barn:”hvad??”

Mor(opgivende):” den af de der skumsvampe, af guld. Og nu skal du lade mig være, så jeg kan blive færdig med det jeg er i gang med – det er faktisk vigtigt! “

Barn opgav desorienteret al videre samtale og gik i seng igen.

Jeg kan overhovedet ikke huske det – men det er ikke mærkeligt at jeg nogle gange er så udmattet om morgenen, hvis jeg har så travlt med stressende, vigtige ting om natten!

Læste inde hos hende her i morges, og syntes det var så fint at hun turde lægge træthedsfjæs på blog – det tør jeg ikke, selv med fuld makeup og min pæneste kjole, kan jeg skræmme livet af de fleste i dag…

20141008-130952.jpg

09/16/14

Om kreativitet og gaffatape

Top 1 over hvor hyggeligt det kan være at have fantasifulde børn: når mellempigerne bruger en hel eftermiddag på at bygge hule sammen med en ven, og kvidrende af glæde, slæber stole, tæpper og tekopper med op, så det kan blive ekstrahyggeligt

Top 1 over hvor møgirriterende det kan være at have fantasifulde børn: når de, efter at have hygget sig i flere timer i hulen, kommer ned i stuen, med blege ansigter og hænderne fulde af tapetstrimler, mens de siger:”du må ikke blive sur!”

De havde klæbet lagnerne fast, med rigelige mængder gaffatape – og så endda i husets eneste pæne rum, hvor der hang et vildt fint tapet, med skovmotiv…

Måtte tælle til rigtigt meget, inde i hovedet, før jeg gik op og besigtigede skaderne.
Men de havde da hygget sig!

20140915-090041.jpg
og sådan her ser det ud fem forskellige steder…

11/15/12

Om manglende ideer

Status denne uge: er stadig forbistret træt.
Arbejder dobbelt, og møder meget tidligere end jeg plejer.
Begge vores kalendere er så proppede af møder, at jeg hverken kunne komme med til fest i aften, i anledning af min venindes nye cd, eller til forældre-gør-hele-skolen-rent-weekend, på mine børns skole.
Græder godt nok kun over at gå glip af det ene af de to arrangementer – men alligevel.
Travl.

Og i baghovedet sidder bloggen.
Fra jeg mødte kl 7.45, til jeg endelig havde hentet børn hjem kl 16.30, havde jeg højst 2×5 minutters pause.

Dem brugte jeg på at have indre samtaler med mig selv, i retning af:”Ai – og du har jo ikke engang blogget? Kan ikke finde på noget, siger du? Du har sikkert skrevet alle de ord du havde i dig – alt inspiration er tømt, det er slut, med at være en der skriver… For evigt. Folk er sikkert sure nu, og føler sig snydt, nu hvor det er tydeligt, at du bare lod som om. Taber!”

Sådan har jeg det i perioder.
På et tidspunkt, for et halvt års tid siden, stoppede jeg faktisk med at blogge helt.

Gad bare ikke gå og hate på mig selv dagligt, over mangel på inspiration, til at skrive noget, jeg dybest set gør, fordi det er sjovt.
Blognedlægning holdt to dage – så kom skrivelyst igen.

Men mens jeg lå og puttede børn – der iøvrigt var en time om at falde i søvn, så jeg ikke nåede at tale nok med min yndligsfætter der kom på besøg – fandt jeg denne HER(klik på link, den er god!) fabelagtige tegneserie, og genkendte mig selv, og flere andre jeg kender, i samme båd.

20121114-232916.jpg
(picture borrowed from www.oatmeal.com
Så i morgen – hvor jeg skal have lige så travlt som i dag + yoga + øl med en veninde – vil jeg prøve på ikke også at være sur på mig selv, over mangelfuld blogging.

12/17/11

Om julefrokost-sabotage

I morges var jeg til frisør, og gav hende beskeden:”bare lidt studsning af det skulderlange hår, og lidt lyse reflekser, så den leverpostejfarvede udgroning ser lidt mere blond ud.”
Det tolkede hun som:”klip det voldsomt kort, og gå amok med striber i alle regnbuens farver!”
Jeg var lidt skeptisk da jeg så mig i spejlet, og spurgte forsigtigt om hun ikke syntes mit store hoved lignede en bowlingkugle, med det korte hår? Det syntes hun ikke.
Det første Hulk sagde da hun så mig, var:”Hej mor, dit hoved ligner sådan en stor bold nu”, og Ninjaman suppelerede med komplimenten:”ja, of farven er virkelig forstadsagtig – sådan lidt Tåstrup måske?”
Derefter tilbød han at rette frisuren til, så det ikke var helt så boldagtigt.
Han plejer at være god til virkeligt mange ting, så efter lidt pres, lod jeg ham og en saks komme i nærheden
af mit pandehår.
Han sagde frisør-agtige ting, on hvordan han lige ville skråne det lidt, og klippe op i det – men faktum var ar han bare gav mig et halvt pandehår – altså jeg har nu pandehår i venstre side…
Kunne godt have slået ham og hans overtalelsesevner lidt der, men havde ikke tid, for opdagede lige at alt afklippet hår nu sad i mit ansigt, og lignede skægvækst…
Efter at have pillet fipskæg og overskæg af mig selv, skyndte jeg mig at lægge ekstra meget makeup, for at komme til at se lidt feminin ud igen.
Kom til at lægge så meget på, at jeg ligner en mand i drag – og sikkert har skæglignende hårafklip til at supplere looket.
Det bliver en god julefrokost jeg skal til nu…
Tror jeg rammer noget snaps, til jeg glemmer at jeg ligner en mand, med halvt pandehår.