11/18/14

Om kinder og klister

I morges havde jeg lidt for travlt til at læse i den bog jeg er i gang med for tiden (“Glasslottet” af Jennifer Wales, som er særdeles fremragende iøvrigt).

Istedet sad jeg og bladrede lidt i den 8 åriges matematikbog, og fandt denne tegneserie, som fik mig til at fnise kaffe op i næsen.

Beklager den dårlige billedkvalitet:

Pige keder sig, og overvejer hvad hun skal tage sig til

image

Så får hun en lys ide’: det kunne være sjovt at hive i sine egne kinder!

image

Hun hiver og hiver – de kan hives imponerende langt ud!:

image

Pigen er meget imponeret over sig selv, og de smidige kinder:

image

Men ak… Med et “Bang!” får hun revet begge kinder af!

image

Med tungen lige i munden, forsøger hun at sætte dem på igen

image

Der skal lim til…

image

Og lidt tape:

image

Men endelig sidder kinderne fast igen, og pigen er glad!

image

Glæden er dog kort. Hun blev snydt: kinderne røg af igen….

image

Heldigvis er hun en pige med masser af gåpåmod, så på sidste billede, ser man hende, med et tilfreds smil, og ansigt og kinder omviklet med masser af tape!

image

En fabelagtig historie, om kreativitet og handlekraft!
Jeg har smågrinet over den hele dagen, og er ret imponeret over hvor morsom et barn jeg har fået tryllet frem!

07/1/14

Om kunstneriske prioriteringer

“Se, nu har jeg tegnet hele vores familie!” proklamerede den stortegnende 4 årige stolt, og fremviste denne tegning:

20140613-090142.jpg
“Det er mig selv med det smukke gule hår. Og mor der er den høje. Og der er far. Og min store storesøster, og min næststore storesøster!”

Yngste storesøster kiggede længe på tegningen, og spurgte så forsigtigt hvor hun selv var.

“Der var altså ikke plads til dig…” var svaret

“jamen, hvad er det for en rød bold?” spurgte hun så – og fik det hårde svar:”ja, det er en kartoffel! Der var ikke plads til dig, fordi der skulle være plads til en kartoffel!”

Ærgerligt at blive udkonkurreret af en rodfrugt…

06/24/14

Om gaver og gode undskyldninger

Jeg fik i øvrigt et væld af fine gaver, selv om jeg ikke havde kunnet finde på noget at ønske mig: en biftur, noget antirynkecreme (tak for hint), mascara, to par fine øreringe, de hemmelige sko, en virkeligt blød cardigan, sprut, tørklæde og så nogle fine hjemmelavede gaver fra pigerne:

20140624-130956.jpg
Skålen her, formet som en slange, har mellempigerne lavet i deres keramik-valgfag i skolen.

Ældstebarnet havde også lavet noget, men det var gået i stykker, så jeg fik i stedet denne her, som er en ide’ jeg helt sikkert vil huske:

20140624-131149.jpg
Et gavekort til de andre gaver hun giver mig!

En fabelagtig gaveide’, der kan bruges hver gang man ikke lige har nået det der med at købe gave!

Der bliver hverken lovet noget med hvad det er, eller hvornår det kommer – jeg kan bare gå og glæde mig på ubestemt tid.
Er meget glad og imponeret – og hun syntes også selv at hun var ganske morsom.

06/10/14

Om heftig makeup

Jeg fylder 39 lige om lidt – hvilket lyder frygteligt voksent – men jeg føler mig egentlig ikke så gammel.
Mit ansigt fejrer dog gerne fremskreden alder, med at gro noget så sexet som 4 sorte skæghår på min hage.

Smart med noget der tager fokus fra eventuelle begyndende rynker – men jeg synes bare ikke rigtigt det passer til mig med skæg, så jeg fjerner dem ihærdigt når de dukker op.

Er dog begyndt at bekymre mig over om mit syn også er blevet dårligere med alderen, for det er som om jeg først opdager de der klamme hår, når de er adskillige centimetre lange – og i dag fik jeg så yderligere et hint om at jeg måske ikke ser så klart som tidligere, da mindstebarnet stolt overrakte mig denne tegning:

20140609-212126.jpg
“Det er dig mor! Og du har helt selv taget sminke på!”

Hm… Hvis jeg lægger sminke i så heftige lag at det giver mig sådan et forrykt udseende, er det måske på tide at jeg overvejer briller?

06/7/14

Om nødder

Juni måneds kalenderbillede, blev pyntet af en entusiatisk 9 årig:

20140604-131509.jpg
Tanken bag, var noget med at egernet var sådan en skummel type, der prøvede at lokke nødder fra de andre egern – så dobbeltbetydningen af ordet “nødder” er gået lidt hen over hovedet på hende, men ældstebarn og os forældre havde svært ved ikke at fnise hysterisk over det:

20140604-131830.jpg

05/31/14

Om foruroligende tilbudsaviser

Jeg har før blogget om hvordan mine pigers tegninger i tilbudsaviser, næsten gjorde mig til vegetar igen.
De er blevet mere avancerede siden, og jeg morede mig over hr Kartoffel og fru Kaffekop og hendes småkageunger:

20140531-124333.jpg

20140531-124352.jpg
Den brutalt udseende is gjorde mig lidt nervøs:

20140531-124452.jpg
Men jeg blev mere nervøs, over den aggressive tomat og hans stakkels ven:

20140531-124534.jpg
Det mest skræmmende var dog ham her:

20140531-124611.jpg
Den desperat skrigende, indespærrede reje, der hamrer på bøtten med sine små knytnæver, er det mest foruroligende jeg har set længe – der kommer til at gå lidt tid før jeg køber rejer igen!

05/9/14

Om motivbeskæring

Næstyngstebarnet gav mig den fineste tegning forleden: et portræt af hele familien, samlet foran det sommerhus vi plejer at låne.
Egentlig skulle jeg først have haft billedet til mors dag, men hun kunne ikke vente:

20140509-131919.jpg
Jeg er meget fascineret af, at hun har valgt at det korrekte størrelsesforhold var vigtigere, end om man kunne se alle personerne – så hende selv og hendes yngste storesøster, er næsten skjult bag rækværket.

04/15/14

Om ællinger med attitude

Der er flere der har spurgt til, hvad kalender-ællingens skæbne egentlig blev.
Den indså at den aldrig ville blive en svane og kom ud i noget rod, med lettjente narkopenge, og hurtige motorcykler.
Nu er den leder af rockergruppen “mc ælling”.
Tror de har klubhus, nær Damhussøen.

20140415-204344.jpg
Forudsigeligt nok…