05/23/16

Om fejring af seks årige, operation og gode dage

“Det har været den bedste dag i hele mit liv!” sukkede min næsten 6 årige da jeg kyssede hende godnat i går aftes, og fik flere ugers bekymringer til at føles som om det var det værd.

Vi fejrede hendes kommende fødselsdag i går, med 17 børnehavevenner.

Alle bekymringerne over hvordan vi skulle få plads til så mange mennesker indendøre, blev gjort til skamme af det fantastiske vejr; alle mine bekymringer om hvordan jeg skulle underholde sådan en flok blev blæst væk af mit fantastiske planlægningsteam (bestående af mellempigerne og deres bedste ven); og alle bekymringerne om vi mon måtte aflyse i sidste øjeblik hvis Ninjaman fik operationstid akut, var heldigvis også unødvendige.
Overlægen ringede søndag morgen, lige inden gæsterne kom, og fortalte at de ville operere torsdag, og det er en kænpelettelse at vide dato, efter så lang tids venten. Nu skal den næste måned med smerter bare gå hurtigt!

Mit fødselsdagsplanlægningsteam har brugt to måneder på at øve og planlægge skattejagt, ud fra denne fabelagtige og billige bog – komplet med skattekort, koder og en god historie.
Kan klart anbefale den bog.

(link er affiliate, og bogen modtaget i gave, men den er helt ægte superinspirerende til ambitiøse planlæggere!)

Bagefter lavede de cirkusforestilling for de benovede små, poppede popcorn og lavede candyfloss, og det var en begejstret flok børnehavebørn der vinkede farvel klokken 15, og overlod os til en anseelig oprydning, efterfulgt af hyggelig aftensmad og generøse mængder hvidvin, med vores omsorgsfulde naboer.

At midtpunktet for al den festivitas siger at det var den bedste dag i sit liv, fylder mig med taknemmelighed, for jeg ved at den næste måned efter operation bliver op af bakke igen.
Dage som denne burde kunne lægges på flasker og hives frem igen på de barske dage – jeg ville klart købe en hel kasse!

02/13/15

Om vinterferie, i snottåger

Jeg havde glædet mig meget til at holde vinterferie med mine piger denne uge.

Juleferien går som regel med familiehalløj og rituelle konfekt-orgier, og vores vinter har været så presset, med håndværkere i huset og pres på arbejdet; så det føltes lidt som om jeg ikke havde set ungerne rigtigt, siden efterårsferien, eller der omkring.

Naturligvis blev jeg syg…

Har set verden gennem tåger af snot, hoste og kropsligt ubehag, og har forsøgt at leve op til de tre mindstebørns forventningsfulde fjæs, når de hver morgen har vækket mig, fra det jeg muligvis troede blev mit natlige dødsleje…

Ældstebarnet – det heldige asen – er i Liverpool med min moster, på den helt store Beatles-tur, og sender glade sms’er hjem hver aften, og hendes tre yngre søstre har lidt forventet at deres ferie ville blive mindst lige så underholdende som hendes.

Vi har da været både i biffen, og i teatret, men det var primært min ydre skal der var med, og det var mest af alt, fordi det virkede nemmere at lave et eller andet med dem, end at høre på de kedede sig og skændtes herhjemme.

Ligesom Grete fra eventyret, har jeg lokket dem hurtigt hjem igen, med spor af kagekrummer:
“Arh, kom nu piger. Hvis vi skynder os ned til hovedbanen, kan vi købe sådan en af de der boller… Kom, når vi det her tog, kan vi købe en pizza med hjem, som i kan dele…. Der er te og cookies når vi kommer hjem, men så må i også hellere stoppe med at stå og glo på de der hunde, ikke?”

Men i dag havde vi en god eftermiddag, hvor vi gik i gang med at bygge hele castet fra “adventure time” i modellervoks.

Den slags kunne overraskende nok godt lade sig gøre, pakket ind i min dyne, og jeg ærgrede mig over at jeg havde tænkt at de der ture ind til byen havde været nødvendige de andre dage…

Her til aftenen genså vi Miayzakis fantastiske tegnefilm “min nabo Totoro”, som vi har set et hav af gange, og alle er vilde med.
Mindstebarnets mellemnavn er faktisk taget fra filmen, på kraftig insisteren fra hendes storesøstre, og i julegave fik Ninjaman det her fine tryk af mig, som vi lige har fået op at hænge:

Inden vi startede filmen, begav en delegation bestående af far og alle tre piger, sig op efter fredagsslik – og kom tilbage med en hel agurk pr barn, og en større mængde chips.

Der er et sted i filmen, hvor børnene spiser en hel agurk hver, og pigerne var blevet enige om at det gad de fandme godt prøve!

Mindede om de gode gamle dage med håndkartofler – men sådan en agurk ligger tungt i maven, og det er en bredbuget, agurkepruttende mindsteunge, der ligger og sover på min mave lige nu, mens hendes to yngste søstre og deres far ser grammy inde ved siden af.

Lige om lidt hoster jeg hende formentligt vågen – med en ånde, som den næstældste prosaisk konstaterede “lugter af død” – men lige nu er hun hyggelig, og ferien føles stadig ferie-agtig.

11/4/14

Om hektiskhed, søvnmangel, og forskellige niveauer af nøgenhed

Hele dagen i dag, har jeg gået rundt med overskriften til et blogindlæg, inde i mit hoved:”fem ting, dyr har stjålet fra mig”, skulle det have heddet.

Hvor godt det indlæg ville være blevet fandt jeg aldrig ud af, for dagen har været ualmindeligt hektisk i dag, og jeg har ikke kunnet samle ord nok sammen.

Min hjernekapacitet var i forvejen kraftigt reduceret, efter først en nat hvor jeg ikke kunne sove, efterfulgt af en nat, hvor tre af børnene havde mareridt på skift – smider man hektisk arbejdsdag oveni søvnmangels-puljen, og krydrer med en eftermiddag/aften hvor jeg var alene om at hente, affodre, lektielæse og putte unger fordi deres far var til sent møde, er der helt flatlinet inde i mit hoved.

Synes ellers det lød som en interessant overskrift!

Den eneste nye ting jeg har formået at lære i dag er denne: efterbrusebads-nøgenhed i stuen om morgenen, er en virkeligt dårlig ide’, når der bor to rare jyske håndværkere i en campingvogn lige foran vinduet….
Der skal de bo en måneds tid, mens de laver tømrerarbejdet – jeg tror vi alle tre krydser fingre for at det var første og eneste gang de behøvede se min bare røv!

De få sekunder af dagen, hvor jeg ikke har haft travlt, har jeg brugt på at være lidt misundelig.
På Maren
Hendes helt utroligt fine nye graphic novel:”den lyse side” udkommer i morgen, og hun livetegner her i den forbindelse.

Det er ikke hverken hendes (velfortjente) succes eller dygtighed generelt jeg er misundelig på: det er det faktum at hun har et job, hvor hun kan kræve at have en nøgen, mandlig ukulelespiller stående ved siden af sig, mens hun præsterer.

Jeg synes at lige den del, er så overdrevent blæret, og hele dagen har jeg overvejet at gå til min chef, og overbevise ham om hvor meget bedre JEG ville præstere, på sådan en hektisk dag, hvis jeg var fulgt af en nøgen ukulelespiller – eller hvor meget hurtigere og bedre jeg ville have varmet den tomatsuppe til mine børn her til aften, hvis bare jeg var blevet inspireret af ukulele-toner imens.

I stedet må jeg nøjes med at glæde mig til i morgen – ses vi?

En eftertanke: måske kunne jeg hyre ham som underholdningstrøst til de traumatiserede håndværkere?

08/23/11

Om omsorg og frøer

Min 9 årige og naboens dreng, fandt en klynge æg – enten frø-æg eller salamander-æg – i weekenden, og har brugt al tid lige siden, på at pleje de der æg.
De har bygget swimmingpools, numse-vaske-område, liggestole, legepladser, små stole ud af æbler og separate soverum til deres kommende frøbørn – og brugte 15 kroner på at købe en baby-spilledåse på et vejloppemarked, så de kunne spille beroligende musik for deres små æg.

Sådan ser de ud, æggene, som på billede 2. Er der nogen her, der ved hvad det er for nogle?
I går fik superbaby sneget sig ind i haven, og med ivrige grabsefingre fik hun fat på gryden, med æggene og gav den en rystetur, mens de to store nærmest gik i chok:”AAAAAAARGGGGH!”
Jeg fik hende fjernet, og slæbt ind til os selv, og hørte kort efter rytmiske KLONK KLONK KLONK lyde fra naboens have, hvor naboens dreng rytmisk slog to stykker træ sammen.
“Bliv ved! De er stressede!” coachede min datter, og jeg blev så nysgerrig, at jeg måtte spørge hvad de lavede.
Det var så hjerterytmer de imiterede…. Så de små æg kunne føle sig trygge igen, oven på den grimme oplevelse.
Meget nørdet – men fandeme også lidt sødt.
Nu håber jeg bare æggene udklækkes, for der er blevet øst MEGET kærlighed ud over dem!