10/13/12

Om børnefilm og g-strenge

Ninjaman er ved at tage dykkercertifikat, så hele ugen er han løbet ud af døren det sekund jeg kom hjem, og er først kommet hjem ved 23 tiden – og her i weekenden er han væk 8-19 begge dage.
I går var han ikke på kursus, så det ville pigerne fejre, og vi brugte tiden mens han var på arbejde, til at bage kager, lave en indisk ret – der var så stærk at jeg fik hikke og hævede læber af den – og så gik vi op og købte en film, som vi alle kunne se sammen.
Jeg blev lidt optaget af at se på musik, og bed ikke rigtigt mærke i den film de
valgte, ud over at den kostede de tilladte 50 kroner, og lignede en tegnefilm.
Efter maden smed vi dyner i sofaen og satte filmen på.

Måske burde vi have gættet at det ikke var en børnefilm, alene ud fra karakterernes påklædning – læder-g-strenge ses sjældent i Peter plys fx.

(Men kunne måske spice den lidt op? “50 shades of yellow”?)

At den startede ud med en scene, hvor alle barbarerne drak blod og groede muskler, men hovedpersonen bare fik en dråbe og derfor kun groede en stor pik, burde have fået os til at slukke filmen der – men vi var trætte, og tænkte det sikkert var sådan børnefilm i dag var, og det bare var fordi vi for sjældent så film med dem, at vi ikke havde fattet det…

Næste scene bød så på en brutal nedslagtning af gammel mand i kørestol – og SÅ slukkede vi filmen!
Og brugte resten af aftenen på at trøste chokerede mellempiger, og fortælle søde, små historier, for at de ikke skulle få mareridt.
Det var også hyggeligt.

20121013-113009.jpg
Så her en advarsel: “Ronal barbaren”, eller andre film med læder-g-strenge på coveret, er åbenbart ikke film for 6 årige.

P.s: så den alligevel med den ti årige senere i dag – den er faktisk ok. Bedre end Peter plys ihvertfald…

01/3/12
20120103-100301.jpg

Om børnefilm – et tip

Et ægte mandagstip kommer senere i dag (forslag til emne modtages gerne!), men her et lille hurtigt bonus-tip – måske mest til jer med børn.
Jeg hader at gå i biffen med børn, synes en stor del af børnefilm stinker (ja, “far til fire”, det er dig vi snakker om!), men heldigvis findes der undtagelser: film fra Pixar er stort set altid sjove, og så er der den fantastiske japanske Miayazaki, der laver de skønneste animationsfilm, med eventyr, poetiske billeder og en hel anden fortællestil end man er vant til.
Heldigvis er mine børn også fans, især hans “Totoro” har vi set mange gange.
Så… Har du børn der plager om biftur, så går “Arriettys hemmelige verden” lige nu i biograferne.
Og den er god – så den med de tre store piger og to af deres venner i julen, og alle fem var- ligesom jeg selv – begejstrede.
Hermed et tip videregivet: der ER alternativer til syngende jordegern og andre irriterende børnefilm.
Pyha…

20120103-100301.jpg