Om børnefilm og g-strenge
Ninjaman er ved at tage dykkercertifikat, så hele ugen er han løbet ud af døren det sekund jeg kom hjem, og er først kommet hjem ved 23 tiden – og her i weekenden er han væk 8-19 begge dage.
I går var han ikke på kursus, så det ville pigerne fejre, og vi brugte tiden mens han var på arbejde, til at bage kager, lave en indisk ret – der var så stærk at jeg fik hikke og hævede læber af den – og så gik vi op og købte en film, som vi alle kunne se sammen.
Jeg blev lidt optaget af at se på musik, og bed ikke rigtigt mærke i den film de
valgte, ud over at den kostede de tilladte 50 kroner, og lignede en tegnefilm.
Efter maden smed vi dyner i sofaen og satte filmen på.
Måske burde vi have gættet at det ikke var en børnefilm, alene ud fra karakterernes påklædning – læder-g-strenge ses sjældent i Peter plys fx.
(Men kunne måske spice den lidt op? “50 shades of yellow”?)
At den startede ud med en scene, hvor alle barbarerne drak blod og groede muskler, men hovedpersonen bare fik en dråbe og derfor kun groede en stor pik, burde have fået os til at slukke filmen der – men vi var trætte, og tænkte det sikkert var sådan børnefilm i dag var, og det bare var fordi vi for sjældent så film med dem, at vi ikke havde fattet det…
Næste scene bød så på en brutal nedslagtning af gammel mand i kørestol – og SÅ slukkede vi filmen!
Og brugte resten af aftenen på at trøste chokerede mellempiger, og fortælle søde, små historier, for at de ikke skulle få mareridt.
Det var også hyggeligt.
Så her en advarsel: “Ronal barbaren”, eller andre film med læder-g-strenge på coveret, er åbenbart ikke film for 6 årige.
P.s: så den alligevel med den ti årige senere i dag – den er faktisk ok. Bedre end Peter plys ihvertfald…
