09/30/14

Om udlandsrejser

Min næstyngste datter fyldte 8 for nyligt, og i gave fra min moster, fik hun en shoppetur til Malmø.

Det at skulle til UDLANDET var den bedste del af gaven, syntes hun, og hun talte ikke om andet end forestående udlandsrejse hele sidste uge.

Hun har kun været i udlandet to gange: vi besøgte min moster i Grønland for et par år siden, og var i Spanien denne sommer, så hun var meget spændt på, hvor eksotisk Malmø mon var.

Den længe ventede shoppedag løb af stablen i fredags, og hun kom hjem belæsset med nye fine buksedragter (det at få helt nyt tøj, når man er pige nr tre i en flok skal endelig ikke undervurderes!), og boblende af eksotiske oplevelser.

Jeg har fået lov til at videregive hendes erfaringer, så I måske kan bruge dem til at ruste jer, hvis i selv overvejer en smuttur til eksotiske Sverige – de kommer her:

– Svensk havde ikke været så svært at forstå som hun havde troet. Man skulle bare lige huske at de sagde:”hæij!” istedet for “Hej”, så undgik man at blive forvirret, oplyste hun mig om.

– de spiser mærkeligt i Sverige – det underligste hun nåede at opleve, var rejesalat på hotdog. Hun turde dog ikke smage, men havde holdt sig til de fornuftige valg: “kanelbullar” og is.
(er der iøvrigt nogen af jer der har smagt rejesalat på hotdog? Har heller aldrig selv turdet smage, og er nysgerrig efter om det er megasært, eller lækkert?)

– og så den betragtning som jeg morede mig længst over:”i Sverige kan de ikke stave. Og istedet for at skrive ø, skriver de råbe-smiley!” fortalte hun mig, da jeg puttede hende, og jeg måtte lige vende den inde i hovedet, før jeg forstod hvad hun mente.

Jeg synes råbe-smiley er et fedt ord, og vil fremover kun kunne se svensk ø som dette:

20140930-085934.jpg
MalmØØØØ!!, læser jeg det nu som.

I øvrigt har hun ca. Samme humor, som sin far, der fik mig til at tage dette foto, da han og jeg var på kæresteweekend i Malmø sidste år:

20140930-090104.jpg

Min moster sendte mig dette, fra samme sted:

20140930-090132.jpg

08/13/12

Om skolestart – et mandagstip

Superpigerne havde planlagt at give mandagstips om at starte i skole – kagemester/Hulk starter på onsdag, frk fantastisk skal i 1. klasse og krea-Girl i 5.
Sammen syntes de at de havde masser at byde ind med, men jeg kom til at sige ja til at de tændte fjernsynet imens, så det er desværre lidt korte og ukoncentrerede råd de giver…
Mandagstip – om hvordan det er at starte i skole.

Frk fantastisk: “jeg synes det er lidt svært at huske hvordan det var, for det er et helt år siden. Man laver ikke noget svært i starten – det er mere sådan noget børnehalløj. Men jeg kan sagtens huske hvordan det er når man slutter i børnehaveklassen! Først kommer man op på scenen i salen….og så får man sådan nogle blomster…. og så skal man ud igen. Man skal også synge en lille sang.”
Kagemester:” DET glæder jeg mig ikke så meget til… Jeg kan ikke synge.”
Frk fantastisk: “hvis man er nervøs i starten, skal man bare tænke på at der kommer fester! Når man har gået der i 50 dage, kommer der sådan en 50 års fest… Og også når man har gået der i 100 dage. ”
Krea-Girl:” da jeg startede, var der en bamse til alle børnene, som deres forældre havde lavet til et forældremøde. Jeg fik en barbapapa, som min far havde lavet, men jeg var sur over at det var en dreng. Det var barbastærk, og han havde sådan en løfte-tingeling, som hele tiden røg af.”
Kagemester:”jeg glæder mig helt vildt til at se hvad jeg får for en bamse! Jeg glæder mig til at starte i skole! Jeg synes jeg har ventet rigtigt lang tid! Da min søster startede skole sidste år, savnede jeg hende i børnehaven. Hver gang jeg så et billede af hende henne i børnehaven, har jeg savnet hende. For vi har jo altid været sammen!”
Frk fantastisk:”når man starter i skole, skal man være sød og venlig. Det er rart for en, når man er ny, for så får man venner! Jeg fik venner ved at tale med dem. Jeg fik også en ny ven i weekenden, og jeg sov med hende. Jeg elsker at få nye venner! “

09/7/11

Om fedthalemus, med udløbsdato

Frk fantastisk er lige startet i skole, og i går fik vi en alternativ adressebog med hjem, hvor alle børnene havde tegnet deres familier og huse, og fortalt om dem.
Jeg læste med blanding af fornøjelse og gru, at Jacobs mor:"er god til at være sur!", Signes storebror altid plager om LEGO, og at Astrids far:"snorker højt og sover længe".
Jeg begyndte at frygte hvad min bramfri unge havde fortalt, og blev lettet over at der bare stod hvor gamle vi var, og hvad vi hed. OG jeg var pænt tegnet, uden stor røv.
Så nåede jeg til tegningen af fedthalemusen – hvor der stod:"jeg ved ikke hvor gammel den er, men den DØR når den bliver 2!"
Ok…. Så de andre forældre ved (endnu) ikke at vi roder, snorker, larmer og bøvser – men de ved at vi er sadistiske og sætter "mindst holdbar til" dato på vores kæledyr.