05/3/15
wpid-dsc_0421.jpg

Om sproglig kreativitet

“Mor, du er aller-min-bedste-ven, hvis jeg må få sådan nogle spidstossesko til min fødselsdag! ” smisker mit mindste barn, og peger ivrigt på det par tåspidssko, der hænger og pynter, i omklædningsrummet på balletskolen.

Jeg ser ned i hendes forventningsfulde øjne, og har lyst til at love hende alle “spidstossesko” i hele verden, hvis bare hun lover at vokse uhørt langsomt, og blive ved med at sige den slags ord.

For kun få år siden, var hendes tre ældre søstre samme alder, og fejlhørte og hjemmedigtede ord, var derfor hverdagskost, med så mange sprog-nybegyndere i huset.

De fleste forkerte ord korrigerede vi (på den pædagogisk måde, naturligvis, hvor vi selv udtalte ordet korrekt, uden at rette barnet)  og enkelte talefejl var så nuttede, at de blev en integreret del af vores families interne sprog – ligesom min far stadig siger “giggubadde”, fordi det var sådan en to årig version af mig, udtalte “vingummibamse”.

Men nu er de store blevet større, med nogenlunde styr på ord og grammatik,  så lillesøster er eneste leverandør af nye ord på den måde.
Og vi retter hende måske for lidt – fordi det bare er så sødt…

Hver eneste gang hun, med vigtig mine, udbreder sig klogt, om “hunde-hvalfe”,  vil spille “jordmaklods “(klodsmajor), lider af “pinehoved”, eller starter sætninger med “forestil at…” ( hvor ordet “forestil” dækker over en hel række af forskellige ord),  lige dele fryder jeg mig over hvor fantastisk sådan nogle 4-5 årige børn eksperimenterer med sproget – og fyldes med vemod over, at det er det sidste barn i den alder, jeg skal bo med…

Så skynder jeg mig at skrive det ned, i et dokument der nu er over ti sider langt, og indeholder alle pigernes fantastiske guldkorn gennem tiden – hvor jeg kan fryse alle ordene fast, og indimellem læse dem højt for deres skabere, mens vi ler af hvor små de var – og hvor hjerteskærende fantasifulde sådan nogle små barnehjerner er.

04/15/15
wpid-6995666-rdhuder-skaber-opstandelse-i-sverige.jpg

Om at være en gammel mor

Min mor fandt et puslespil,med motiv fra bøgerne om “børnene hedenold”,og gav det til min fire årige, der er vild med at lægge puslespil for tiden.
Jeg var ret vild med de bøger som barn – de foregår i stenalderen og handler om en lille familie.

image

Ikke helt historisk korrekte, men underholdende.
Jeg har desværre ikke nogle af bøgerne mere, men sad og fortalte det jeg kunne huske, mens barnet lagde puslespillet.

Samtalen lød nogenlunde sådan her:

Mor:” det foregår i stenalderen. Det er meget længe siden. Dengang havde man ikke fjernsyn, eller store byer, eller biler, eller en masse andre ting, som vi kender fra i dag. Man kalder det stenalderen,  fordi de redskaber folk brugte, var lavet af sten.”

Barn(koncentreret om puslespil) :”nå. Var alt dit legetøj så også lavet af sten dengang?”

Følte mig pludselig en del ældre, når barnet går ud fra, at stenalderen var en del af min barndom!

03/23/15
wpid-wp-1425972871956.jpeg

Om natur – et mandagstip

Min kloge fire årige byder selv ind, med sin store viden om naturen, som mandagstip i dag.

Mindstebarn, 4 år:”I min børnehave får vi besøg af natur-Nanna, og så får vi alt muligt at vide om natur.
Derfor ved jeg SÅ meget!

Natur er noget med dyr og blade og ture.

Jeg har rørt en slange. Den var ret blød.
Det var i logisk have.
Man må aldrig hive en slange i halen! Eller træde på den!
Slanger er grønne – altid.
Men de kan også være røde. Og gule.

Slanger spiser mus. Måske spiser de også blade? Men det er kun hvis de synes det er synd for mus. Jeg synes ikke det er synd for mus, det er bare natur.

Natur-Nanna havde et stort æg med, fra en struds.
Der var ingen strudsebaby i mere, for der var et lille rundt hul i bunden af ægget. Det var den nok kravlet ud af.
Strudsebabyer er ret små, men strudser er store.
Jeg ønsker mig et strudseæg, det er vildt sejt!

Jeg ved også meget om at plante. Så putter man frø i jord, og der vokser noget grønt op. Måske er det græs.
Det er meget spændende med at plante.

Vi har købt sommerfugleorme i børnehaven.
Når de bliver fede,så pupper de sig,og så bliver de til biller ; og så pupper de noget mere; og så bliver de til sommerfugle!
Så skal de flyve på legepladsen og det bliver så pænt!

Når jeg er hjemme, så er det natur jeg bedst kan lide at lave, noget med mudder.
Jeg elsker bare mudder!
I går kom Freja og legede, og så hældte vi vand og jord i en spand og lavede mudder, og legede det var mad.

Jeg kan også godt lide bål.
Min nabo går til spejder, og han hjalp med at lave bål i går, og så varmede vi skumfiduser, men de blev smattede og jeg græd, fordi jeg blev fedtet på min jakke og mine fingre.
Jeg hader at spise noget klistret, jeg har også engang fået sådan noget der er inde i en chokolade på mine strømper. Så græd jeg også.
Når man laver bål, skal man i bad. Så siger ens mor at man lugter af grillpølse.
Jeg kan ikke lide at få vasket hår. Min mor er psyko -dårlig til at vaske hår, hun sprøjter mig lige i øjnene!

Jeg synes man skal lære noget om natur. Fordi det er sjovt!”

01/5/15
wp-1420437807423

Om hvordan man bliver ven med en hund – et mandagstip

Godt nytår til jer alle, og beklager den lange feriepause – men den var hårdt tiltrængt!
Vi havde en utroligt festlig nytårsaften, hos nogle venner,
hvor børnene også dansede rundt klokken fire om morgenen, og var rigtigt godt selskab.

Min fireårige mindste, er meget begejstret for vores venners hund, Sonja, og har kloget sig om hunde lige siden – blandt andet ytrede hun følgende tese i bilen, på vej hjem, den første januar:
Sonja er virkeligt glad for at slikke sig i numsen – jeg tror hendes røvhul smager af pizza!

Det er en yderst interessant teori, som jeg dog ikke har tænkt mig at efterprøve, men i stedet har jeg bedt hende om at dele sin store viden om hunde, som mandagstip:

Mindstebarnet, 4 år “hvordan bliver man ven med en hund?

“Jeg er rigtigt gode venner med en hund. Den kysser mig i hele hovedet, hele tiden!
Så er man venner, når man kysser.

Det er Sonja, og Sonja er en drengehund – eller en pigehund.

Jeg synes at hunde er nuttede, fordi de har pels.
De kan også løbe.

Man bliver venner med hunde, hvis man ser nuttet ud.
Hvis der er en hund foran min børnehave, så ved jeg godt at man ikke må røre den – men så stiller jeg mig og ser nuttet ud, for så kan det være at den vil være min ven.

Man kan også godt give hunde mad.
Det bliver de glade for.
De kan også lugte hvis man ikke har vasket hænder – så vasker de mine hænder helt, helt rene, fordi der er mad på.

Jeg vil megagerne have en hund!
Så skal den sove i min seng, men den må ikke låne mit legetøj, den må købe noget hundelegetøj.

Og jeg skal give den rigtigt meget mad!
Hunde spiser… katte. Det tror jeg ihvertfald.
Og de spiser sådan nogle knasekugler. Og vand.
Og alt muligt man taber.

Min hund skal hedde “Elsa”, og så skal jeg lære den sådan nogle trylletricks, og den skal være min bedste ven!”
image

12/17/14
20141217-211843.jpg

Om små boksere

Kommentar fra den fire årige, da jeg afleverede hende i børnehave i morges, og vi passerede en ca 9 måneder gammel baby, der havde fået et flot, blåt øje:”årh…. Så du lige det, mor? Babyer kan også gå til thaiboksning! Det er altså sejt!”

Nu kendte jeg ikke pågældende baby, og kan ikke udtale mig om hvor det blå øje stammede fra – men han lignede ikke en thaibokser.

Desværre…

Nåede lige at håbe på, at det var ham Ninjaman skulle bokse sin kamp imod.
Jeg tror det ville minimere hans risiko for skrammer!

20141217-211943.jpg

12/16/14
wp-1416666686214

Om fire årige og butikker

Der er en særlig glæde ved at handle ind, med fire årig som assistent.

Måtte fnise indeni, da hun så denne her bagepensel, og imponeret råbte: ” se mor! Det er fandme en mærkelig blævregaffel!”

image

“Blævregaffel” er klart et ord der manglede i det danske sprog!

Jeg blev dog lidt mindre begejstret da hun sukkede:” årh mor… Jeg glæder mig til du dør. Så vil jeg købe sådan en smuk blomst, og lægge den på dig.”

image

Rart for mig at kunne se frem til den slags smukheder – men jeg ved ikke helt hvor fedt det er, at hun ligefrem glæder sig?

12/15/14
20141123-145805.jpg

Om at snuse julemanden i skridtet

Jeg kan ikke huske om jeg har blogget om det her før, men jeg kom lige i tanke om historien, så nu får i den altså alligevel. Det er faktisk et rigtigt nyttigt tip!

En weekend, da mit næstyngste var fire, var vi i et indkøbscenter, hvor en julemand gik rundt og delte slikkepinde ud.
Mine unger stod lidt og diskuterede om hvorvidt det nu var den rigtige ægte julemand, eller bare en der gav ham en hånd og var klædt ud: året før havde den julemand der besøgte os nemlig lignet deres onkel, Vildmarksdrengen, mistænkeligt meget.

Nå, men da julemanden kom forbi os, slog den næstyngste (der altid har været lidt reserveret) kærligt armene om ham, krammede hans ben og modtog glædestrålende sin slikkepind, fra den undrende julemand.

Da han var væk, smilede hun stolt og sagde:”det VAR den ægte!”
Mig: “hvordan ved du det – og hvorfor i alverden krammede du ham?”

Barn :”jeg krammede ham ikke – jeg snuste bare til hans numse, for at lugte om den lugtede af rensdyr, for så ved jeg om han har redet på et – og den lugtede vildt meget af rensdyr, så det VAR ham!”

Så hvis nu julemanden skulle finde på, at forsøge at tiltvinge sig adgang til jeres hjem juleaften, og I bliver i tvivl om det nu også ER den rigtige julemand, eller bare en klam copycat – kan I hermed kopiere denne idiotsikre metode til at finde ud af det: nærmer nogen i rødt tøj sig en skorsten – så stop dem, og snus dem i skridtet!

20141123-145805.jpg

12/8/14
wp-1418061947600

Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

Min 8 årige – den tidligere nisse-numse-sniffer, vil her gerne give mandagstip, om hvordan man får sine børn til at tro på julemanden:

” Altså…
Jeg synes det er godt at børn tror på julemanden, fordi det er hyggeligt.

Jeg fandt selv ud af at julemanden ikke var rigtig, fordi det var min onkel der kom med gaver, og jeg kunne kende hans ansigt.
Der var jeg nok 6 år, måske.
Jeg blev lidt skuffet, fordi jeg altid havde troet på ham, men det var stadig okay.

Julemanden kommer hjemme hos os om dagen, juleaften.
Så har han en gave til hver af børnene, som er noget man kan lege med, så tiden går.
Sidst fik vi vist malebøger.

Hvis man skal have små børn til at tro på julemanden, skal man sige at man har set hans rensdyr.
Det mest oplagte er, at sige man har set ham selv.
Jeg kan fx sige sådan her til min lillesøster:”jeg har set julemanden,og jeg fik lov til at køre i den der han flyver i, og jeg gav rensdyrene gulerødder”
Det vil hun tro på – og rensdyret Sven fra hendes yndlingsfilm, spiser gulerødder.

Min lillesøster tror vildt meget på ham, og sidste jul var naboen julemand, og før han kom herover, kunne vi se gennem vinduet, at hans tøj hang over en stol, og så bildte vi min lillesøster ind, at der var nisser hos naboen, så hun blev helt vild af spænding!
Han talte med sådan en god julestemme, at jeg kan godt forstå hun troede på det, og han havde gavebånd på skoene !

På en måde tror jeg stadig på julemanden.
Altså – julemanden kan jo ikke nå hele verden rundt, så derfor er man nødt til at få andre til at spille ham hver jul – men den rigtige julemand tror jeg faktisk er derude et sted.
Det tror min bedste veninde også.

Min mor har været julemand i et juleteater. Mange gange faktisk.

image

Det er ret sjovt, men jeg ved godt at hun ikke er den rigtige, for hun spiller altid sådan lidt mærkelig.
Julemanden er ikke mærkelig, han er bare rar og sød.
Det er hyggeligt at tro på ham!”

12/1/14
wp-1417403727539.jpg

Om julepynteri – et mandagstip

Jeg spurgte pigerne i går, mens de gik og dækkede alle ledige flader i huset med et inferno af nisselandskaber, om de gad mandagstippe om noget.

Mindstebarnet, på 4, meldte sig glad, og insisterede på at hun vidste særligt meget om at pynte op til jul.

Mindstebarn:
” faktisk så elsker jeg rigtigt meget om julen.
For så kommer julemanden og så giver alle nogens gaver.

Man kan hænge julepynt op her…. og her.
Man kan pynte et hjerte og hænge det på juletræet – jeg var lige ved at sige “hjerne”! Haha – det er zombier der gør hjernejulepynt!

Det er rigtigt dejligt at pynte op, fordi at julepynt er smukt.

I min børnehave har vi noget vildt smukt: et lille juletog der kører rundt!
Jeg bliver helt blød i øjnene, når jeg kigger på det, for det er bare så smukt!
Der er også lys på, og bjerge og nogle små bamser.

Vi har også et juletræ i børnehaven, og så kan vi lave nogle hjerter og hænge dem op på juletræet. Jeg lavede et grønt, med juleting på. Det var rigtigt pænt!

Hjemme i mit hus skal vi hænge julepynt op.
Jeg gad godt vi havde noget “hello Kitty” julepynt!
Vi laver også et nisselandskab. Der skal sne på, men ikke rigtigt sne – det er bare pyntesne; der mærkes lige så blød som hår!

Mine søstre bygger et hus til vores nisser. Det er et slikhus.
image

Man kan også pynte med julekalender i stuen.
Det er rigtigt dejligt med kalender, for så er der chokolade! Chokolade er min livhed!
Jeg kan også lide vingummi.

Jeg elsker også mor og far. Og julen.
Fordi det er så sjovt at lave en snemand! Engang så lavede mig og min søster en snemand, og det var SÅ sjovt!
Man kan også kaste snekugler.
I kan godt glæde jer til jul!”

11/17/14
wp-1416125818146

Om dåb – et mandagstip

Vi var til kusinedåb i Hammel i weekenden, og pigerne vil gerne give mandagstips om emnet, og uddybe spørgsmålet:” Hvad er dåb?”

Kagemesteren 8 år:” det starter med at man er i en kirke.
Og så kommer forældrene ind med barnet der skal døbes.
Og så synger man nogle sange, der handler om gud og Jesus.
Det gør de fleste sange.

Så siger præsten hvad barnet hedder, og så får den vand på hovedet.

Bagefter holder man en fest.

Vi var til en rigtigt god fest, for det var hyggeligt at børnene kunne sidde og være krea ved sådan et bord i midten.

Vi spiste også noget mad: først fik vi sushi.
Der var nogle af de gamle der spiste sushi med kniv og gaffel, og der var en der spiste en stor klump wasabi med en gaffel!

Der var bagefter hovedret, med meget mad, fx salater.
Jeg talte dem, og der var 8!
Der var også forårsruller, frikadeller, kyllingelår og meget andet – men jeg syntes det allerbedste var flødekartofler!
De smagte altså bare så godt!

Desserten var cheesecake, iskage, småkager, kokostoppe og chips.

Der var også en brownie, men den tog de ikke ind på bordet, fordi der var så meget andet.
Jeg synes de skulle have taget den ind, for jeg havde set den og glædet mig til den!

Min lillesøster stod og fedtede for at få lov til at åbne gaver, for babyen kunne jo ikke selv. Så det fik hun lov til.

Det er lidt kedeligt, sådan nogle babygaver, det er mest noget med rangler og sokker…

Vi gav en god gave, med tøj og legetøj, og så havde mig og min søster syet en flot pude i skolen.
Den var lilla med et hjerte på. På det lilla stof var der sådan nogle piger.

Vi fik vores bordkort med hjem, og de var vildt seje, for det var bolsjeposer!
image
Mindstebarn, 4 år:
” når man dypper babyer, så betyder at man dypper dem i noget vand.
Det er fordi vi har lavet barnedåb.
Jeg ved ikke hvorfor.

Når man ikke skal synge mere, så skal man sidde ned eller stå op.
Hele tiden.

Der er også en præst, der er hvid og… orange.
Nej jeg mener sort! Det var bare for sjovt, at jeg sagde orange!

Præsten siger:”nu skal du dyppes!” og så dypper hun hende.
Hun siger også en masse andet.
Jeg kunne ikke høre det, for min kusine græd.

I kirken så er der nogen gange også nogen der bliver døde, og det er ikke så godt, for så bliver nogen kede af det…

Bagefter drikker man kakao og holder fest.”
image