10/17/19

Bøger til efterårshygge

For første gang nogensinde, er vi taget til Helgenæs i efterårsferien, i lånt sommerhus. 21 gange har vi holdt sommerferie der, men det er første gang vi er der om efteråret, og det er helt surrealistisk at se de velkendte udsigter iklædt helt andre farver end de plejer.

Blæsten rusker det lille hus og regnen trommer på ruderne, men der er ild i pejsen, og te i kopperne – og allervigtigst: vi har pakket bøger nok til os alle fem.

Så dette indlæg handler om gode bøger at læse foran pejsen, for hele familien:

Stephen King “Anstalten” var egentlig en bog jeg pakkede til Ninjaman – der sjældent læser, og derfor skal have noget med meget action i. Jeg nåede dog at læse den før ham, lynende hurtigt, da den er voldsomt spændende! Man følger drengen Luke, der er exceptionelt begavet. Når han er ophidset kan han flytte ting en smule ved tankens kraft, og det er denne evne der en sen nattetime får ham kidnappet. Luke vågner op på “anstalten”, i et værelse der er en kopi af hans eget. Her er andre børn med særlige evner, ligeledes også kidnappede. Der udføres eksperimenter på børnene, med medicin og tortur, og efter noget tid overflyttes børnene til baghuset – hvor ingen vender tilbage fra.

Jeg har altid virkeligt godt kunne lide Stephen King, der er meget mere end bare gys. Han skriver detaljeret og levende, og jeg elsker hans måde at opbygge personer på. Denne bog er ingen undtagelse: både onde og uskyldige personer beskrives godt og gennemarbejdet, og historien er umulig at slippe.

Mine stjerner: 4/5

Tomas Lagermann Lundmes “en rigtig kærlighed” er en poetisk og rørende fortælling, om to mænd der mødes, forelsker sig stormende og etablerer et parforhold, med kat og naboer og gåture. Det er følelserne og det indadvendte der fylder, og selv voldsommere hændelser er underspillede og sart beskrevet. Hvis man er i humør til at fordybe sig, er denne fine lille bog et hurtigtlæst valg.

mine stjerner 3,5/5.

“Grydeklar – godnathistorier der får børn til at smile i søvne” af bl.a Helle Joof og Nikolaj Stockholm er en samling højtlæsningshistorier, far og storesøstre har læst højt for mindstebarnet. De er af lidt varierende kvalitet, men rigtigt mange af dem er gode og sjove. Mindstebarnet og hendes far grinede sig særligt igennem historien om den nærige mand og den om drengen med den store numse. Jeg har ikke selv læst mere end to for hende, så dette er hendes anbefaling:”de er rigtigt sjove, historierne, og jeg kan godt lide tegningerne! Der er mange bandeord, og det er sjovt. Den kan man godt læse for sine børn!”

Hun giver den 4/5 stjerner.

“Arlo Finch”-trilogiens andet bind har vi ventet utålmodigt på herhjemme, næstyngsten og jeg, og vi er halvvejs i læsningen af den. Vi var fuldkommen vilde med første bind, om Arlo, der med sin mor og søster flytter til en øde bjerglandsby og bliver medlem af det mystiske spejderkorps, hvor de lærer magiske ting og krydser over til “de lange skove”, der er en slags magisk parallelverden. De er virkeligt spændende skrevet og vi gav første bind 5/5 stjerner, og denne tegner til at være mindst lige så god. Hvis man har læseglade børn i alderen 11-15 er det her altså godt!

“Valhalla i nye hænder – 40 års jubilæumsalbum” er nok for fans af Valhalla. Det er der flere af os herhjemme der er, men særligt den næstyngste og jeg selv. Vi har læst de fleste af tegneserierne sammen, og fangirler lidt over tegneren Peter Madsen – som vi knapt nok turde spørge om autograf da vi mødte ham. Nå, men dette album er tegnet af forskellige danske og udenlandske tegnere, og der er både historier om hvordan Valhalla serien blev skabt, nye historier med de kendte figurer, og humoristiske nytolkninger. Det er ikke en højtlæsningsbog for nybegyndere, men for os der allerede er fans er det sjov læsning.

09/16/19

Om lidt af hvert, siden sidst

Nå, men det der med ikke at få blogget, skulle egentlig ikke have varet så længe.Det er fordi jeg det sidste års tid har skrevet på et bog-manus, og begyndte at kunne se en ende på det. Jeg formanede mig selv at jeg ikke måtte skrive på noget som helst andet, før der var kommet en slutning på – men den var så bare tre uger undervejs.

Ikke at den er færdig, bevares, den skal lige gennemskrives et par gange mere, og jeg er også nødt til at få nogle ekstra øjne på den (gys!), for at se om den egentlig giver mening for andre end mig selv, men den har begyndelse-midte-slutning, og kunne godt gå for at være et færdigt projekt.

Så skal jeg bare lige vænnes til at kanalisere ord ud i bloggen igen, på regelmæssig basis.

Siden sidst har jeg – udover det med at skrive bog færdig:

– Fejret at min næstyngste nu er både teenager af alder og sind. Hun ønskede sig noget så enkelt, som en fridag alene med begge forældre, hvor vi ikke lavede meget andet end en lang gåtur på strøget, indkøb af et par bukser til hende, og take away nudler spist på en bænk. Megahyggeligt, og jeg er så glad for at have børn der synes så simple ting er lykken. Så nuttet så hun iøvrigt ud for ikke særligt længe siden – og hun er sådan set stadig virkeligt nuttet at se på, men det tør jeg helt sikkert ikke sige til hende:

– Fejret en af mine bedste veninders polterabend, med “kvinde kend din krop” tema, der indebar diverse kropsrelaterede aktiviteter, sang og sommerhusovernatning. Ubetaleligt sjovt, og mine piger og jeg havde brugt uger på at fremstille pynt: glitter-blodige tampaxguirlander, brystvaser og den slags. Meget classy.

– fejret samme venindes bryllup – med en mand, der også er en af mine venner, ved en fantastisk havefest. Eneste minus er at jeg seriøst ikke kan tåle at drikke særligt meget med alderen, og var bimlende fuld og pinlig i løbet af ca tre sekunder. Til gengæld havde jeg glæde af tømmermænd i dagevis efter…

– glemt Ninjamans og min bryllupsdag i går. 18 år. Han tog i IKEA med mellempigerne, fordi den yngste skulle købe tøjstativ for fødselsdagspenge, og jeg sad hjemme i sofaen og kæmpede med bogmanus, og snerrede hver gang de to andre sødt spurgte mig om ting. Om aftenen kom vi i tanke om dagen – den står trods alt tatoveret på hans arm og min kusine havde en tillykke-med-bryllupsdag-om-lidt-blomst med til os da hun kom til fødselsdagsfejring af 13 årig, så det er meget godt gået at glemme det. Vi fejrede med takeaway i sofaen, sammen med ungerne, mens vi så et eller andet om musik. En af børnene spurgte om det var fordi vi var ligeglade at vi glemte det, men vi blev enige om at det er det modsatte: at vi hører så meget sammen og er så rigtige for hinanden, at en tilfældig dato ikke er så vigtig, midt i alt det der er vores liv.

”Årh, couple-goals!” udbrød den ældste, men sidst hun sagde det, var da hun tog sin far i at fjerne et skæghår fra min hage med en pincet, så jeg er i tvivl om hvor meget ironi der var i det?

– været på biblioteket en gang om ugen, med mindstebarn der lige pludselig er blevet fuldstændigt besat af at læse selv, og læser mindst en bog om dagen. “Årh kom nu… må jeg ikke bare læse en side mere?” plager hun hver aften, og jeg har lidt svært ved ikke at blive overtalt. Læseglæde, for pokker – det er jo det vigtigste! Jeg smelter helt over hendes nuttethed, når hun kommer slæbene med stakke hun selv har fundet på biblioteket. Hun læser en del forskelligt, men er særligt glad for bøgerne i Alvildas stjerneserie, hvis i skulle have læseglade børn på samme niveau. De er korte, ikke for svære, og har flotte tegninger:

– jublet af glæde, sammen med selvsamme læseglade barn, der blev ringet op om at hun havde vundet en præmie på biblioteket for at skrive en boganmeldelse. Og en præmie som jeg selv særdeles godt gad vinde: lov til at rive bøger ned fra hylderne i en “Bog og ide”, og beholde alle de bøger hun kan nå at samle på fem minutter. Er det ikke vildt?

01/14/19

Anbefaling af gode bøger for 7-14 årige

Ikke sponsoreret, men link er affiliate og nogle af bøgerne er modtaget til anmeldelse.

Denne vinter har jeg og mine unger fået læst usædvanligt meget, fordi vi har lavet en masse gode rutiner med at skiftes til at læse højt for hinanden på andre tidspunkter end ved sengetid. Den ene af børnene skal øve sin læsning, så vi læser lige så snart vi kommer hjem, af en bog der er sjov nok til at hun kan hænge i.

En af de andre har et aktivt socialliv, og har brug for at vi klemmer noget fordybelsestid ind, hvor vi putter i et hjørne, en seng eller badekarret og læser en bog – gerne en hun har læst før, så hun med sikkerhed ved at den er god.

Den tredje af dem vil bare gerne høre noget megaspændende, og vi har læst bøger sammen som vi næsten ikke har kunnet slippe. Indimellem laver vi kedelige pligter (folder vasketøj fx) mens vi læser i vores spændende bog, hvilket kan forsvare at vi bruger så meget tid på den.

Her er anbefalinger af de bedste bøger vi har læst i hver kategori:

Bøger, der er sjove nok til at børn der skal træne læsning gider:

En træhuse på 13 etager er første del af en serie, om drengene Andy og Terry der bygger den vildeste hule i et træ, mens de skriver bøger om det. Der er sjove tegninger, en crazy handling og masser at tale om og grine af. Jeg tænker målgruppen er skøre børn i alle aldre. Den er god til både højtlæsning og selvlæsning. Min og barnets tildeling af stjerner: 4/5 stjerner.

Girlpower er korte kapitler, om 50 forskellige stærke, nulevende, kvinder. Der er noget indbydende ugebladsagtigt over layoutet, og mellempigerne læste den med stor interesse. De giver den 4/5 stjerner.

Bog, der hurtigt får favoritstatus hos børn der kan lide velkendte ting:

Krølle og Puha og den belgiske sliksamling er en af de bøger mindstebarnet har fået læst flere gange (hendes andre favoritter er bøgerne om “Mira” og “Hundemand-serien). Denne her kilder hendes humoristiske sans: om en nuttet pingvin, der viser sig at være ond, og overtager magten på skolen, og børnene Krølle og Puha der forsøger at opklare hvem der bestjal slikmutter.Hun giver bogen 4/5 stjerner – min vurdering ville nok ligge en stjerne under, men det er nok mest fordi jeg snart er træt af at genlæse den;) Bind 2 i serien er på trapperne, og står øverst på ønskesedlen.

Bøger til børn der kan lide virkeligt spændende, komplicerede fortællinger:
Jernprøven er bind 1 i en serie på 5, der alle er udkommet og oversat til dansk – så bare gå i gang!

Selv om der er mange sjove scener, gode personer og teenagebekymringer, er den også ret mørk og uhyggelig, så målgruppen er nok mindst 11 år samt teenagere/voksne.

Callum Hunts mor blev dræbt i en krig mellem magikere da han var baby, og hans far hader derfor alt der er magisk. Da Callum bliver udvalgt til at søge ind på Magisterium – magikerskolen – er målet derfor at dumpe. Dette sker selvfølgelig ikke, og snart er han i oplæring hos Mester Rufus, sammen med to andre børn.

Umiddelbart minder bogen en del om Harry Potter: børn trænes i magi på hemmeligt sted, som resten af vores almindelige verden ikke kender til, men den føles på ingen måde som en kopi. Magisterium er et magisk, spændende og dystert sted, og hele grundhistorien om krigene mellem gode magere og “Fjenden”(der kan forvandle magere til kaosramte zombiedræbermaskiner), er pirrende. Vi er netop startet på bind to, og synes det er vanvittigt spændende, begge to!

5/5 stjerner, både fra den 12 årige og hendes mor

09/8/18

Lørdagslæsning: tre gode bøger, til 8 årige

(bøger er anmeldereksemplarer og indlæg indeholder reklamelinks)

Gode bøger til 8 årige.

Min 8 årige mindstepige elsker at få læst højt, og vi gør det hver eneste aften, hvor hun læser en lille bog højt for mig (vi er stadig glade for pixibøger) og jeg læser et kapitel for hende. Her er anmeldelser af de bøger vi senest har læst:
“Find Holger” har jeg aldrig selv læst meget, da jeg er elendig til at finde noget i finde-bøger generelt. Mine børn har derimod alle været glade for genren – mindstebarnet mest af alt, og hun er virkeligt glad for den her!
Denne bog er på en eller anden måde ikke oplagt til højtlæsning: man finder figurerne ved hjælp af sådan en smart papdims man stikker ind i siderne, så man kan se små udsnit af billedet, og det gør det svært at være to der leder. Til gengæld er den åbenbart helt fantastisk at sidde med selv, og jeg har ikke overblik over hvor mange gange hun har læst den, men gætter på at det har været 2-3 gange om dagen lige siden hun fik den – det er altså ret meget!

Hun har læst i den mens hun spiste morgenmad, når hun kom hjem fra skole, og om aftenen, og foreløbigt er hun ikke træt af den, trods to ugers gentagne læsninger. Det har jeg ikke oplevet i den grad før.
Mit umiddelbare gæt er at “Find Holger”-læsere er i 5-8 års alderen, men lige denne, med det smarte findesystem, appellerer nok også til ældre børn.
Barnet giver den 5/5 stjerner, og siger det er fordi den er “sjov og svær”. Jeg har ikke selv læst den, så jeg kan ikke give den karakterer, men ved at jeg da synes den har været pengene værd her!

“De forbyttede tissemænd” er en fjollet historie, hvor en dreng og en pige får forbyttet deres kønsdele i en mærkelig maskine, og skal finde en måde at få dem byttet tilbage. Jeg syntes selve historien var lidt plat, men barnet lo højt og hjerteligt hver gang ordet “tissemand” blev nævnt, og syntes den var “sygt spændende”. Vi var begge enige om at tegningerne, af dygtige Lars Gabel, var virkeligt gode og passede godt til historien. Målgruppen er nok børn i 7-10 års alderen.
Vurdering: 4/5

“En lort med tusind ben” er skrevet af samme forfatter som “De forbyttede tissemænd”, Morten Durr. Den er også sjov og hurtig og actionpræget, og har en del klamhed indover. Mit barn synes den er “skrevet til drenge”, og selv om jeg ikke synes man skal putte køns-labels på bøger, så er det en bog jeg kan forestille mig er skrevet til børn der ikke læser meget normalt – dette kunne være drenge. Der fungerer den sikkert ret godt. Lort, chilisovs og kampsport er der ihvertfald ikke for lidt af, og actionniveauet er højt, men vi blev ikke helt fanget af den.

vurdering: 3/5

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.

Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

09/18/16

Om 70’er børnebøger

I morges mødte jeg en af mine bedste gamle venner i garderoben, på vores ungers skole.
Vi var fedtede, langhårede teenagere sammen, med tamme rotter på skuldrene, og mere optagede af at skrive historier til hinanden, end af at høre efter i timerne.
Jeg har stadig en æske fyldt med breve og tegninger vi skrev til hinanden, og det er godt nok ret sort – jeg skrev bl.a kærestebreve fra vores lærere til ham, hvor de takkede ham for diverse kinky fornøjelser, og han skrev rosende breve fra alverdens diktatorer til mig, hvor de beundrede min uforlignelige ondskab.

Vores to ældste døtre er bedsteveninder, går i samme klasse – og er oven i købet født præcis samme dag, med 19 minutters mellemrum, og min næstældste og hans yngste er også bedstevenenr, og går i samme klasse så vi ses ofte.

I morges kaldte mindstebarn ham fejlagtigt for “Malle”,og det fik os til at mindes bogen:”musen Malle”: en opbyggelig børnebog fra 70’erne, hvor man hører om denne her nuttede markmus, og lige når man føler man kender den allerbedst – bliver den kørt over af en bil, ligger død i vejkanten med en masse blod, og biller der æder dens lig…

Han huskede at den endte semi-godt, med en ny markmus der spiste af en blomst fra gamle Malles gravsted – jeg husker kun tegningen med blodet, og den stakkels døde mus.

Der var egentlig ikke særligt meget eventyr og fantasi over de billedbøger vi læste i 70’erne – jeg har selvfølgelig læst “den uendelige historie” og “Taran”, men jeg kan godt misunde vores børn Harry Potter – og billedbøgerne er også generelt sjovere i dag – eller er det bare fordi jeg primært husker de politisk korrekte billedbøger som;”Runes mor kører traktor” og “Kirstens mor elsker Lene?” – ja og så stakkels døde Malle?

Om musen Malle kan man sikkert mene meget – jeg har ikke læst den siden jeg var 4, så kan ikke helt udtale mig- men når den stadig kan huskes, nogle-og-tredive år efter vi læste den, må den have gjort indtryk – og det er vel en værdi i sig selv.

01/23/16

Om ting, der er svære at sejle i

I går sad jeg og læste denne her billedbog for yngstebarnet – en fin lille historie, der foregår i renæssancens Venedig:

Mellempigerne sad i samme rum, optaget af at skrive indbydelser til en fødselsdag, men hørte alligevel med på historien.

Der var en del svære ord, så jeg stoppede historien nogle gange, for at høre om hun vidste hvad det betød, og det gjorde hun hver gang – indtil vi kom til ordet “gondol”.

Hun havde ingen bud på hvad det betød, og mellempigerne var ved at falde over hinanden af iver, for at få lov til at sige det.

De er stadig rigtigt glade for hinanden, men har altid haft en indbyrdes konkurrence, om hvem af dem der vidste mest – min favorit er denne her episode, hvor de var en del mindre end nu, og ikke havde styr på bagværk.

Jeg gav ordet til den ene af dem, der faktisk ikke vidste svaret, men bare gerne ville vise, at hun var lige så klog som sin søster.

Så gik ordet til den anden, der stolt proklamerede:” vi har lige haft om det i skolen, så jeg ved det helt sikkert: det er sådan nogle gennemsigtige dimser!”

Mig:” øhm, gennemsigtige?”

Barn:” ja! Det er sådan nogle man putter på tissemanden, for ikke at få børn!”

Hun så så glad ud, over eget vid, at jeg overvejede bare, at læse bogen færdig, uden at rette beskrivelsen af gondoler, men vurderede at det ville give den en underlig, ny dimension, så jeg beskrev kort forskellen mellem kondomer/gondoler, og undlod at fnise højt.

11/9/15

Om at knalde

Den der snak om blomsterne og bierne har vi taget relativt tidligt med de tre ældste piger, fordi de stillede spørgsmål hver gang jeg var gravid med en ny lillesøster.

Detaljerne har de måske ikke helt forstået: således observerede jeg engang mellempigerne, da de var 3 og 4, og legede med barbie-dukker.
“Her Barbie! Her er nogle haletudser!” sagde Ken, og gav hende noget i hånden, som hun takkede for, og straks efter gik i fødsel.
Personligt husker jeg tilblivelsen af mine børn som noget mere romantisk end den form for sædcelle-transaktion Barbie blev udsat for – men noget af det havde de da forstået.

Det med hvordan babyerne kom ud, har de klart fundet mere spændende, og vidst mere om, end hvordan de kom ind (de kloger sig fx lidt om fødsler i et gammelt mandagstip, HER.), og min ældste datter har set to af sine yngre søstre blive født, hvilket hun stadig taler om som en stor, god oplevelse.

Her er hun som hhv fire og otte årig, med nyfødte lillesøstre.

Min yngste datter har ofte hørt historien om dengang hun blev lynfødt hjemme i stuen, og har derfor godt styr på det med fødsler, men hun har ikke stillet spørgsmål om forplantning, og jeg havde ikke tænkt over, at hun aldrig havde fået en forklaring.

For nyligt fik vi Trine Bundsgaards nye bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof:” “Blev jeg til ved et knald?”” tilsendt med posten, og SÅ fik hun lært noget nyt, der gjorde stort indtryk!

Bogen handler om børnene Sofus og Viola, der sætter sig for at finde ud af hvordan små børn kommer ind i maven.

Tegningerne er fine, og sjove; og teksten indeholder nogle ret friske ord, som min fem årige måtte skrige af grin over.

En god,lærerig og fræk bog, som man sagtens kan bruge til at forklare mindre børn om livets mysterier.

Eneste ulempe ved at barnet nåede at blive fem år før hun lærte den slags, er at hun er stor nok til at have en mening om det – og den mening er at det er klamt, men sjovt.
Meget, meget sjovt, og meget, meget klamt.

Første gennemlæsning af bogen, medførte at hun skrev en sang, med mange vers, og titlen:”Mor, hun har knaldet fire gange!”.
Umiddelbart ikke en sang der har det store hitpotentiale, selv om den blev skrålet med stor entusiasme flere uger i træk…

“Lad være med det der, det er klamt!” sagde jeg til hende, da hun slikkede på dørhåndtaget til bilen.

“Haha – det er dig der er mest klam, mor: du har KNALDET!” kom det fnisende svar.

Så summa summarum: bogen kan anbefales, den har vakt megen glæde her hjemme – men man får lidt ødelagt sit image…

03/10/15

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Det her skulle egentlig have været et mandagstip, men weekenden endte med at blive ekstremt travl (kombiner en hel lørdag, med 17 gæster til forsinket familiefødselsdag for nyligt fyldt tiårig, med børn der havde overnattende legekammerater begge dage – så får man nogle dage med højt tempo!)

Så nu hvor jeg ikke har haft tid til at interviewe børn om mandagstip, træder jeg gerne til med lidt hurtige anbefalinger i stedet.

Ting der kan anbefales:

– Serien “Lillyhammer”, på netflix.
Den handler om en New Yorker gangster, Frank Tagliano, der vidner imod mafiakolleger, og får vidnebeskyttelse – i den norske by Lillehammer.
Kontrasten mellem norsk demokrati og idyllisk lillebysamfund, og Taglianos mafioso-metoder er utroligt morsom, og serien er spændende, med gode (omend noget karikerede) personer.
Ninjaman og jeg har slugt alle tre sæsoner de sidste par måneder, og kan varmt anbefale!

– Trine Bundsgaards læse-let-bøger om Luna Linea, er også noget vi hygger os med herhjemme.
De er lidt for nemme for den 8 årige, og lidt for svære for hendes ordblinde storesøster, men de læser dem begge højt med stor entusiasme igen og igen, og vi griner hver gang vi læser den hvor Luna Linea plager sig til sukker, og hendes mor lader sig lokke – for man skulle tro forfatteren kendte mig og den 8 årige.
Hvis man har børn i lære-at-læse-alderen, så lån dem på biblioteket!

– Cykeltur alene med den ti årige, i solskin, er også noget af det hyggeligste.

Hendes lillesøster var med sin onkel i skoven, samtidigt med vores cykeltur, og kom begejstret hjem, og fortalte:”jeg har rørt ved en svamp i skoven! Og den mærkedes helt ligesom jeg tror at master Yodas ører mærkes: sådan blævrede og tynde!”

Den bemærkning fnes jeg af, resten af dagen.

Ting der kan frarådes:

– hvis man cykler rundt om søen,med en ti årig, i solskin – så er det en dårlig idé at lade sig lokke ind i planteskolen. Alting ser så pænt ud derinde, at man nemt kommer til at bruge 300 kroner(som man ikke har), på busk med røde grene.
Dette skete for mig i søndags, og busken kan egentlig ikke plantes et pænt sted, da haven stadig er fyldt med murbrokker og mudderhuller, efter tilbygning.
Barnet døbte planten:”fire Johnny”, og vi plantede ham ved siden af mount doom af skrald, hvor han så underligt uanseelig ud.

– Fastekur. Da jeg, i lørdags, klynkede lidt over hvor meget min mosters lækre brownie med nutella-ganache(der iøvrigt kan anbefales!) formentligt fedede, rådede min mor mig til at prøve fastekur.
Så jeg vågnede søndag morgen,med intentionen om at faste. Holdt den kørende med te og vand,men da Ninjaman tvang mig med ud for at handle ind til ugen, gik jeg amok i afdelingerne med fedende ting i stedet.

De kalorier jeg sparede ved at faste fire timer, modsvarede sandsynligvis ikke dem der var i det æbleflæsk vi smovsede til aftensmad.
Så faste gider jeg altså ikke prøve igen – men æbleflæsk gerne.
Mindstebarnet troede iøvrigt det hed “æbleflæns “, og var det samme som råkost: altså en salat,med flænset æble i.

Det var alt her fra, for nu.

10/29/14

Om kugler – mere sjofel børnelitteratur

Det meste af min børneflok var jo sløje en stor del af efterårsferien, så efter at de havde set alt tv i verden, og spillet i pad til fingrene blødte, rundede jeg børnebiblioteket og ryddede hylderne for lødig underholdning til dem.

Denne her bog på rim var de rigtigt glade for:

Flere af rimene er på højde Jacob Martin Strids, og jeg læste den flere gange i træk for den mindste – indtil en af de store hørte med i går, og brød hulkende sammen af grin over det her rim:

Jeg undrede mig over hvad hun fnes sådan af, i en uskyldig historie om en cowboy, og mellem hulkefnis fik hun fremstammet:”hans kugler!!”

Næstsidste vers lyder som følger:
“han er hurtig som en hugorm,
Når han sigter,bliver man ør.
Men en kat har spist hans kugler,
Så han skyder kun med smør”

Se det havde jeg misset – men sikke dog en traumatiserende historie, der kan skræmme de fleste smådrenge fra at løbe barnumset omkring, i nærheden af kattedyr!

Superheltemor

Tag Archives: Børnebøger

Bøger til efterårshygge

Om lidt af hvert, siden sidst

Anbefaling af gode bøger for 7-14 årige

Lørdagslæsning: tre gode bøger, til 8 årige

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

Om 70’er børnebøger

Om ting, der er svære at sejle i

Om at knalde

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Om kugler – mere sjofel børnelitteratur

november 2019
M	T	O	T	F	L	S
« okt
				1	2	3
4	5	6	7	8	9	10
11	12	13	14	15	16	17
18	19	20	21	22	23	24
25	26	27	28	29	30

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts: