05/2/14

Vind en bonbonlands-ferie, for hele familien!

Konkurrencen er slut – tak for jeres mange søde svar, ville ønske flere af jer kunne vinde!
Vinderen er fundet ved lodtrækning og det blev: Christian B. Tillykke!
Send mig en mail med sin adresse, så sender bonbonland præmien til dig.

Sidste weekend var vi inviteret med til Bonbonlands åbning, og havde en fuldstændigt fantastisk dag.

Forlystelsesparker er normalt langt uden for vores budget, så pigerne havde glædet sig som vanvittige hele ugen; havde svært ved at sove aftenen inden, og tog deres fineste tøj på.

Jeg var overrasket over hvor rart der var, med god plads, grønne områder, korte køer, og sjove forlystelser der varede ekstralang tid.
Masser af plads til vejrmøller var der også.

Da parken lukkede, kunne vi sagtens være blevet et par timer mere – manglede stadig at se “fantasyworld” og mindstebarnet græd af skuffelse over at der allerede var gået 7 timer…

Jeg plejer ellers at få lidt myrekryb af steder med mange mennesker ret hurtigt, men sådan havde jeg det slet ikke her: der var bare rigtigt mange sjove ting vi allesammen kunne prøve sammen, og pigerne var vildt begejstrede.

20140501-205728.jpg
De tre mindste beundrer far og storesøster, der prøver “kobraen” – og den var høj!

20140501-205835.jpg
Bæverrafting var så sjovt, at vi snuppede tre ture i træk!

20140501-210011.jpg

20140501-210410.jpg
Sådan her ser man ud, når man lige har prøvet yndlingsrutchebanen “vandrotten”, der var så sjov at hun hvinede af grin og gav alle os andre høreskader.

Og nu til det der er interessant for alle jer: pigerne fik en virkelig fin pose forærende, med tshirts, drikkedunke og kuponer til at købe is og mad for (de følte sig meget beærede og VIP-agtige!) – og nede i posen lå en konvolut med besked om at vi havde vundet en rigtigt fin præmie – som vi desværre er for mange i familien til at bruge selv, så i stedet kan en af jer nu vinde!

En heldig familie (to voksne og to børn), kan vinde en overnatning på “hotel vinhuset i Næstved“, inkl morgenmad, og to hele dage i bonbonland!
Bare skriv en kommentar her nedenfor, så trækkes der en vinder på søndag d 11-5!

20140501-232237.jpg

20140501-232516.jpg

20140502-122525.jpg

04/28/14

Om overskydende energi

Da jeg var 12-14 år, var noget af det værste jeg vidste at følges offentligt med min lillesøster.

Ikke fordi hun var grim eller dum – det var hun på ingen måde – men hun tænkte kun på en eneste ting: heste.

Så hvis vi fx var i Rødovre centeret sammen, foregik det således: hun vrinskede, galoperede, og sprang over usynlige forhindringer på sin usynlige hest – mens jeg sneg mig rundt og forsøgte at ligne en der slet ikke kendte hende.

Min 9 årige har altid syntes det var for kedeligt bare at gå normalt.
Der skal lige springes op på alle trappesten, kantstene, gelændere og hegn – og siden hun lærte at slå vejrmøller, kan man altid se på hende hvornår hun er ekstra glad, for så går hun sådan her:

20140428-141504.jpg

20140428-141521.jpg

20140428-141538.jpg
De her billeder er fra bonbonland i lørdags, hvor hun var så tindrende lykkelig, at hun vejrmøllede rundt hele tiden.
(En fantastisk tur iøvrigt, som der kommer lidt mere om senere – sammen med en konkurrence!)

Jeg glæder mig over at min søster har hærdet mig så grundigt, med al sin vrinsken og galoperen, at jeg slet ikke kan blive flov over vejrmølleprinsessen, men bare synes det er hyggeligt at man kan se hvornår hun er glad.
(Men jeg sætter dog stor pris på at hun ikke vrinsker!)