11/3/18

Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: venterpåvin. Jeg sender en mail.

Indeholder reklame: adlinks og bøger modtaget som anmeldereksemplarer fra Lindhardt og Ringhof. Anbefalinger er altid oprigtige.

Denne uges lørdagslæsning indeholder en konkurrence, så nu kan du vinde to gode kærlighedsbøger, til dig selv eller et læseglade ungt menneske.

Efterår er den perfekte årstid til læsning, og letlæste kærlighedsbøger passer indimellem allerbedst til den form for hyggelæsning.

Colleen Hoover har skrevet mange kærlighedsromaner, og jeg kan rigtigt godt lide hendes måde at skrive vedkommende personer på, så man rent faktisk interesserer sig for om de får hinanden. Hun har ofte et mørkt twist til sine fortællinger, som gør at de løfter sig ud over de gængse af slagsen, og disse to er bestemt ingen undtagelse: der gemmer sig en rigtigt grim historie i personernes fortid. (Den er faktisk så barsk, at jeg ikke ville give disse bøger til en alt for ung person. Bare til advarsel.)

Hovedpersonerne er yngre end i de andre bøger jeg har læst af forfatteren (17-18 år), så jeg gætter på at de må høre under “Young adult”-genren og appellere bredt til unge mennesker, men jeg var altså også godt fanget af dem, og læste dem ud i en køre på et par dage. Der er kærlighed og begær, hemmeligheder og misforståelser og en masse mystik.

“Uden håb” og “altid håb” hænger sammen: første del fortæller ud fra pigen Skys synsvinkel, og anden del fra drengen Holder. Personligt kunne jeg bedst lide den første, hvor historien blev rullet rigtigt ud, og syntes at anden del forklarede meget om Holders mystiske måde at reagere på, men også gentog for meget fra første del.

Jeg har foræret bøgerne til to af mine venners store teenagedøtre, og de var begge vilde med del to også, og syntes det var helt fantastisk at læse historien fra to vinkler – så måske er forskellen noget med alder, og om hvorvidt man kan forelske sig lidt i en 18 årig romanfigur?;)

Begge piger ville give bøgerne 5 stjerner hver – jeg er mere til et stort 4/5 til bind et, og 3/5 til bind to, men de er bestemt læseværdige og det er ikke sidste gang jeg forærer dem væk i gave!

Jeg vil meget nødigt spoile noget handling, så her er hvad forlaget siger om handlingen i dem:

“Uden håb”
Dean Holder både skræmmer og fascinerer Sky, der ikke helt ved, hvad hun skal føle for den dragende fyr med det blakkede ry. Der er noget ved ham, der får Sky til at tænke på sin egen meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Men det viser sig, at den mystiske Holder har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en sådan grad, at hun er forandret for altid.

“Altid håb”
Mens Sky i Uden håb prøver at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, Holder vækker i hende, får man i Altid håb et indblik i Holders følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at han er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Vil du vinde begge bøger? Så skriv en kommentar nedenfor, og kryds fingre frem til d. 11-11, hvor jeg trækker en vinder.

09/8/18

Lørdagslæsning: tre gode bøger, til 8 årige

(bøger er anmeldereksemplarer og indlæg indeholder reklamelinks)

Gode bøger til 8 årige.

Min 8 årige mindstepige elsker at få læst højt, og vi gør det hver eneste aften, hvor hun læser en lille bog  højt for mig (vi er stadig glade for pixibøger) og jeg læser et kapitel for hende. Her er anmeldelser af de bøger vi senest har læst:
“Find Holger” har jeg aldrig selv læst meget, da jeg er elendig til at finde noget i finde-bøger generelt. Mine børn har derimod alle været glade for genren – mindstebarnet mest af alt, og hun er virkeligt glad for den her!
Denne bog er på en eller anden måde ikke oplagt til højtlæsning: man finder figurerne ved hjælp af sådan en smart papdims man stikker ind i siderne, så man kan se små udsnit af billedet, og det gør det svært at være to der leder. Til gengæld er den åbenbart helt fantastisk at sidde med selv, og jeg har ikke overblik over hvor mange gange hun har læst den, men gætter på at det har været 2-3 gange om dagen lige siden hun fik den – det er altså ret meget!

Hun har læst i den mens hun spiste morgenmad, når hun kom hjem fra skole, og om aftenen, og foreløbigt er hun ikke træt af den, trods to ugers gentagne læsninger. Det har jeg ikke oplevet i den grad før.
Mit umiddelbare gæt er at “Find Holger”-læsere er i 5-8 års alderen, men lige denne, med det smarte findesystem, appellerer nok også til ældre børn.
Barnet giver den 5/5 stjerner, og siger det er fordi den er “sjov og svær”. Jeg har ikke selv læst den, så jeg kan ikke give den karakterer, men ved at jeg da synes den har været pengene værd her!

“De forbyttede tissemænd” er en fjollet historie, hvor en dreng og en pige får forbyttet deres kønsdele i en mærkelig maskine, og skal finde en måde at få dem byttet tilbage. Jeg syntes selve historien var lidt plat, men barnet lo højt og hjerteligt hver gang ordet “tissemand” blev nævnt, og syntes den var “sygt spændende”. Vi var begge enige om at tegningerne, af dygtige Lars Gabel, var virkeligt gode og passede godt til historien. Målgruppen er nok børn i 7-10 års alderen.
Vurdering: 4/5

“En lort med tusind ben” er skrevet af samme forfatter som “De forbyttede tissemænd”, Morten Durr. Den er også sjov og hurtig og actionpræget, og har en del klamhed indover. Mit barn synes den er “skrevet til drenge”, og selv om jeg ikke synes man skal putte køns-labels på bøger, så er det en bog jeg kan forestille mig er skrevet til børn der ikke læser meget normalt – dette kunne være drenge. Der fungerer den sikkert ret godt. Lort, chilisovs og kampsport er der ihvertfald ikke for lidt af, og actionniveauet er højt, men vi blev ikke helt fanget af den.

vurdering: 3/5

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

06/19/18

Lørdagslæsning: “Inden vi blev Jeres”

(Indeholder ad-link)

Denne bog slugte jeg som lydbog mens jeg gik og malede billeder til eksamen. Jeg er ikke god til at koncentrere mig om at lytte til bøger, og vil hellere læse selv, så lydbøger skal være ekstremt fængende for at jeg kan være med.

Det var denne her, og jeg tænker at den er den perfekte sommerferiebog, da den både er spændende og giver stof til samtaler og eftertanke.

Personerne i bogen er romankarakterer, men selve rammen er baseret på skræmmende virkelige begivenheder: igennem 30 år kidnappede en børnehjemsforstanderinde, Georgia Tann, kønne børn fra fattige familier, og solgte dem videre til rige adoptivforældre. Små børn stjålet fra verandaer, haver og barnevogne, eller nyfødte der blev erklæret dødfødte på hospitalet, og givet videre til børnehjemmet. Helt ufatteligt at den slags kunne gøres så omfattende, uden at blive opdaget.

Bogen fortælles i to spor: den ene foregår i 1939, hvor den 12 årige pige Rill Foss og hendes fire små søskende bliver fjernet fra familiens husbåd, mens forældrene er taget på hospitalet, for en kompliceret fødsel.

På børnehjemmet får de fem søskende nye navne, og trues til ikke at sige sandheden om noget – straffene er hårde, og børn opfattes ikke som andet en handelsvarer. Rill forsøger desperat at holde søskendeflokken samlet, men oddsene er ikke gode…

Uhyggeligt, og meget, meget spændende!

Bogens andet spor er knapt så intenst. Her følger man advokaten og senatordatteren Avery Stafford, der kommer på sporet af sin demente farmors historie. Det er et godt trick at binde to historier sammen med  et nutidigt opklaringsarbejde, for sådan kan man bedre se det store billede, og konsekvenserne af de modbydelige handlinger børnene blev udsat for. Men desværre er der klistret en irriterende romance indover den nutidige del, og hovedpersonen i den er irriterende konservativ og privilegieblind.

Men alt i alt er historien som helhed underholdende skruet sammen; rørende, oprørende og virkeligt god – jeg ville ønske jeg havde den tilgode til strandlæsning!

Titel: Inden vi blev jeres
Forfatter: Lisa Wingate
Forlag: Cicero
Sideantal: 400
Min bedømmelse: 4/5

05/31/18

Boganbefaling: Cyril Averys hjerte

Denne tykke bog var alt for hurtigt læst, og jeg er nødt til at anbefale den videre til Jer!

Cyril Averys unge, ugifte, gravide mor smides ud af landsbyen, af et dømmende svin af en præst. Det er Irland, 1945, og hendes eneste mulighed er at bortadoptere ham. Cyril adopteres af et excentrisk ægtepar, der mere opfatter ham som et kuriøst velgørenhedsprojekt end som deres søn.

Da Cyril er syv, møder han drengen Julian – der er lige så rig og ensom som han selv – og begynder at mærke at han er tiltrukket af drenge. Den slags går heller ikke i Irland, og man får så ondt af alle hans besværligheder, løgnene og skammen, over at være homoseksuel i et samfund der slet ikke tolererer det.

Cyrils liv fører ham til både Amsterdam og New York og tilbage til Irland, og det er både en fin beskrivelse af et menneskes udvikling, og et præcist tidsbillede. Det er til tider en barsk bog, sørgelig og uretfærdig, men også morsom, sarkastisk, og mest af alt: gribende, og helt umulig at lægge fra sig!

Bogen starter i 1945 og slutter i 2015; og fortæller hele Cyrils liv, fra fødsel til død. Alle kapitler bliver fortalt med syv års mellemrum, hvilket fungerer rigtigt godt.

Det her er alletiders gode sommerferiebog: perfekt til stille dage med fordybelse. Særligt god til John Irving fans!

Titel: Cyril Averys hjerte (adlink)
Forfatter: John Boyne

Forlag: Rosinante

Sideantal: 640

Min bedømmelse: 5/5

Ind til nu har jeg kun skrevet anbefalinger af bøger som jeg (eller mine børn) var helt vild med selv, men jeg overvejer at lave en fast anmeldelse af bøger – både gode og dårlige. Hvad tænker I om det?

11/25/17

Boganbefaling: illustreret Harry Potter

Her mens jeg har været syg, er vi gået i gang med at læse Harry Potter i en ny illustreret udgave, pigerne og jeg. Næstyngstebarnet og jeg skiftes til at læse højt, og alle sætter sig og lytter med. Det er det den bog kan – og den er fuldstændigt vidunderlig!

Jeg kan rigtigt godt lide Harry Potter selv, og har også set alle filmene med de tre store af mine børn, men de gange vi har forsøgt at læse dem højt, har de mistet interessen. Det er noget helt andet når der er billeder til – det gør på en eller anden måde den nogle gange kringlede tekst mere levende, og vi er allesammen virkeligt opslugt af den. 

Det er Jim Kay der har illustreret, og det har han altså gjort helt perfekt, med en god blanding af diskrete akvareller og storslåede dobbeltsides illustrationer.

Bogen koster næsten 400 kroner, hvilket kan virke dyrt, men jeg kan forestille mig at det er en man læser mange gange, og her er den også blevet taget frem og tegnet efter flere gange allerede, så jeg er sikker på den tjener sig ind med tiden. Klart en god julegaveide’, til læseglade børn i 7-voksenalderen!

Her er ord fra en af de unge læsere:

A, 11 år:”Jeg synes det er virkeligt godt der er tegninger i. De er flotte, og godt tegnede, og nogle af dem er endda rigtigt sjove. Jeg grinede højt af en tante der blev pustet op! Jeg kan godt lide når der er tegninger, der siger noget om teksten. Der er meget mere til historien når man læser den, end i filmen. Det er som om jeg forstår filmen bedre nu, og jeg er virkeligt glad for at vi læser den!”

Forlag: Gyldendal
Forfatter: J.K Rowling
Illustrationer: Jim Kay
Titel: Harry Potter og fangen fra Azkabam
Sideantal: 336

(reklamelink, og bog modtaget fra forlag, men begejstring og anbefaling er 100% oprigtig!)

11/19/17

Om spildtid og god tid

For tiden går jeg konstant rundt og fantaserer om mere tid. Vilde drømme om både at have mere tid til at skrive eksamensopgave færdig til mit studie snart; have tid til at forberede ting til mit arbejde; kærestetid; rødvinstid; hyggeskrivetid; blogtid; alenetid med børn; læsetid, og alt muligt andet man kan skrive “tid” bagved – men det ender for tiden i en hæsblæsende jonglering af hverdagsliv og alt for få timer i døgnet.

Denne uge har jeg så haft tid – uden rigtigt at kunne bruge den. Tirsdag vågnede jeg og så sådan her ud i fjæset:

Havde godt nok haft ondt i øret nogle dage, men bliver aldrig syg af virus og den slags, så havde ikke tænkt mere over det. Nå, men det var så noget betændelse, der havde spredt sig til kinden, og hele ugen er gået i en tåge af ømhed, øredråber og to slags penicillin, dyne, og manglende overskud til at samle tankerne om al det jeg godt gad have tid til.

Det mest produktive jeg har opnået i løbet af mine alenedage har været et halvhjertet forsøg på at dokumentere hvor mange forskellige steder Winston, den bælgøjede hund, sover i løbet af en dag. Det er fascinerende mange.

Normalt er vi mange mennesker hjemme på samme tid, og her tripper han tit lidt rundt i hælene på en af os, men han er anderledes doven når han er alene. Det overraskede mig hvor meget han sover, og hvor målrettet han skifter sovested med jævne intervaller, og de her fotos tog jeg i løbet af et par timer en formiddag:

Her sover han først i en hule under et bord på børneværelset en halv time. Strækker sig, prutter, lunter over og lægger sig til at sove, med bunden i vejret, på en tshirt på gulvet. Et kvarter efter: strækker sig, grynter, lusker over og tager en lur oven på en limpistol børnene har glemt på gulvet. Så en omgang strækken sig, fisen, vanddrikning, og en god lang lur i kurven. Strækker sig, snuser mig på hånden, og lusker ind og sover en time ovenpå etuiet til en guitar, på børneværelset. Efter den lur, snupper han en tillægslur, i en rede børnene byggede til ham dagen før.

Og sådan fortsatte hans dag, frem til klokken 14.30; hvor han satte sig hen til havedøren og spejdede efter pigerne, indtil de kom hjem.

Så det var egentlig det jeg spildte hverdage på. Tidsfråds, når man mangler tid, men det var ikke muligt at udrette mere, i omtåget hamstertilstand.

Anderledes god mening gav prioritering af tid sig, når børnene kom hjem fra skole. Al den tid jeg har brugt på at pleje syge børn de sidste snart 16 år viste sig, til min store fryd, at være godt givet ud. Ninjaman var væk på overnatning med arbejdet, men teamet af omsorgsfulde børn sørgede for aftensmad, te, tegninger og højtlæsning, to dage i træk. Sjældent har jeg hygget mig så meget med at være syg, som midt i deres hyggelige omsorgsboble.

Jeg har sendt mange varme tanker til mit fortids-jeg, der både har valgt at få så mange børn OG har passet godt nok på dem, til at de gider gøre gengæld. Tak fortids-mig!

11/13/17

Om kærestetid, film og bogmesse

Det har været en god weekend. Lige som den slags burde være: et åndehul, i en travl hverdag. Normalt laver jeg lektier til mit studie, skriver blogindlæg, roman, eller forbereder arbejde i weekenden, men denne weekend har fået lov til at stå velsignet tom for ego-arbejde, og det har været tiltrængt.

Fredag blev tilbragt i midten af en bunke børn foran fjernsynet. Lørdag tilbød samme gruppe børn at passe sig selv og hinanden, så deres far og jeg kunne gå lidt ud sammen og bruge de gavekort på mad og biograf vi fik til vores fest – og deres mormor kom uplanlagt forbi og passede med, så vi kunne tillade os at være væk endnu længere. Vi nåede både at spise sushi, og se en utroligt god film i biffen: “Mens vi lever”. Vi havde ikke hørt meget om filmen, men valgte den udelukkende fordi min venindes søster har en af hovedrollerne – og vi var helt ødelagte over hvor god den var. En masse fortællinger der flettes sammen, til man til sidst forstår hvorfor personerne handler som de gør. Dybt rørende, og en historie der har siddet bagerst i mit hoved lige siden. Kan varmt anbefales!

E9A68C2C-8D83-46FF-B6F3-0EC122D853BB

Søndag var jeg på bogforum, hvor jeg hang ud med en af mine yndlingsvenner, der også skulle fortælle om sin bog derude. Hørte lidt interviews, shoppede et par billige bog-julegaver, og nød stemningen.

Jeg syntes jeg havde spurgt alle mine børn inden om de ville med på bogmesse, og fået nej, men et af dem var meget skuffet over at jeg var kørt uden hende, og smsede mig lidende. Med dårlig samvittighed købte jeg hende en trøstebog: min egen barndomsfavorit “Heksene” af Roald Dahl. Jeg var kæmpefan af Roald Dahl som barn, og tror jeg har læst denne her uhyggelige sag mindst 20 gange – og med danske John Kenn Mortensens nye illustrationer, er den steget flere niveauer i uhygge! (Reklamelink)

Barnet havde til gengæld lavet mig en yndig tegning, mens jeg var væk:

8D282F78-2189-4E4C-925B-013333A6A7F8

Hvor vred hun var over at være blevet glemt, tør jeg kun gisne om – men bogen formildede hende meget, så også søndag aften blev tilbragt i en hyggelig børneklump, nu med højtlæsning.

10/1/17

Boganbefaling: “Blækhat”

Bog modtaget i gave, link affiliate, men begejstring er min egen.

Det her krøllede, bulede eksemplar af Sissel-Jo Gazans kommende roman: “Blækhat” har fulgt mig overalt den sidste uge – hvilket forklarer dens bulede tilstand.

IMG_1522

Normalt læser jeg en time eller to i sengen om aftenen, og ikke rigtigt ellers. Denne her bog har jeg dog læst i alle steder: mens jeg lavede mad, spiste morgenmad, ventede på toge, børstede tænder – hvilket forklarer dens hærgede tilstand.

Udover at klemme fem minutters læsepauser ind overalt, har jeg også googlet løs og læst mere om alt fra graffiti-kunstnere til 80’er BZ-bevægelsen og svampesporer – alle emner som forfatteren fletter fornemt ind i fortællingen. Sissel-jo Gazan skriver fremragende, og formår at integrere virkeligt nørdede facts relevant i sine romaner, hvilket jeg er totalt vild med.

Den største del af romanens handling foregår i Århus i 80’erne, og følger Rosa, der vokser op med sin antikapitalistiske, svampeforskende mor, og en homoseksuel reservefar. Hvem hendes biologiske far er, ved hun ikke.

Rosa får tætte venner både i BZ-bevægelsen, i konservative kredse og i en gruppe tyrkisk-danske piger; og bliver fascineret og opslugt af graffiti og gadekunst, både som udøvende kunstner og “samler”.

Beskrivelsen af Rosa som barn og teenager; af opvækst, venskaber, seksualitet, forelskelser, og interesser er overbevisende og rørende, og historiens mange hemmeligheder og overraskelser bliver fornemt viklet ud undervejs.

Som teenager færdedes jeg selv i flere af de samme kredse som Rosa, og det har været fascinerende at læse om miljøet og tiden, pakket ind i et virkeligt godt plot.

Titel: “Blækhat”

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Min bedømmelse: 5/5

udgives: 5-10 2017

sideantal: 548

08/13/17

Boganbefaling – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

I dag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.

Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under opsyn fra kommunen.
Folk kan generelt virkeligt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre at hun undgår dem, og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, og job, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok truer, folk er ikke som de udgiver sig for at være, og Anne er på en eller anden måde viklet godt ind i det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab, og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

Min bedømmelse: 5/5