06/24/21

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag”

Anmeldereksemplar modtaget fra forlag.
En utroligt gribende fortælling, om en livslang kærlighed, på trods, og om adskillelse og savn under anden verdenskrig.
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz – Lenka, den kone han mistede kontakten med i Prag under krigen. I tilbageblik oprulles både Lenka og Josefs liv: deres forelskelse, den kommende krigs skygger, de forfærdelige oplevelser under krigen og de mange års levet liv, med savnet efter hinanden.

Lenkas strabadser i koncentrationslejre er ubærlige, men hendes stærke vilje til at leve, er smukt beskrevet. Det er en smuk kærlighedshistorie, og en historie der er meget svær at slippe.

En stor anbefaling! 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2021

04/6/21

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman


Svenske Alex Schulmans fiktionsdebut er blevet en international succes på rekordtid, og jeg må sige at jeg forstår det. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og fik læst både i badekar, venterum, pauser – og mens jeg brændte aftensmaden på.

Bogen skifter mellem et nutidsspor, hvor tre voksne brødre er kørt op til en ødegård, medbringende deres mors aske, som de vil sprede ved stedet – og et datidsspor hvor man følger deres barndoms somre på samme sted.
Det er 20 år siden de sidst har været der, da der skete en voldsom ting, som de aldrig har talt om.
Jeg er vild med beskrivelserne af deres indbyrdes forhold, og de roller man indtager i en søskendeflok. Det er genkendeligt og rørende, med skiftene mellem at være loyale og støtte hinanden, og med den indbyrdes konkurrence om at få forældrenes begrænsede opmærksomhed.

Det er ikke en tryg barndom, de tre drenge har. Straffene for ulydighed er uforudsigelige, der gøres forskel på børnene, forældrenes drikkeri og skænderier fylder og børnene tyr til hver deres strategi for at overleve i det.

Bogens fortæller er Benjamin, den midterste dreng. Selv som voksen higer han forgæves efter moderens opmærksomhed, og tilgivelse for noget de heller aldrig fik talt om.
Der er noget der ikke stemmer ved hele historien. En utryghed, en fornemmelse sf katastrofe, der ligger mellem linjerne. Det er dygtigt skrevet og giver bogen en nærmest krimiagtig følelse, selv om det ikke er det der er i fokus.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og en meget stor anbefaling. Den udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

03/17/21

Boganmeldelse: “Efterhånden mulighed for sol”

Anmeldereksemplar.
“Efterhånden mulighed for sol” af Michael Enggaard er en velskrevet og stemningsmættet roman om to mennesker, der hver især er gået i stå i livet. Som unge var Tom og Julie engageret i at lave radio i Aarhus, og fremtiden tegnede lys og fuld af muligheder. Romanen klipper mellem dengang og nu, hvor Julie bor med sin angste søster og arbejder på en trøstesløs motorvejsrestaurant, og Tom arbejder på en skummel billiardsalon, og savner sin døde far.
Ved et tilfælde kommer de til at skrive sammen og alle de gamle minder kommer op igen.

Bogen skifter mellem nutid og datid, og ses fra både Tom og Julies side. Datidssporet, i 1990’ernes Århus, er virkeligt levende beskrevet, men der er også noget absurd fascinerende over Julies trivielle nutidshverdag, som servitrice på en trist motorvejsrestaurant.

Den kunne godt have tålt at være kortet noget ned – der går enkelte steder lidt tomgang i historien – men persongalleriet er usædvanligt levende og balancen mellem humor og tristesse er god, og gør at man bærer over med det.
En virkeligt god bog!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Udkommet på Politikens forlag Marts 2021

11/3/20

Boganmeldelse: Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men min overdrevne begejstring er 100% ægte

Jeg har været virkeligt vild med Sissel-Jo Gazans forfatterskab lige siden “Dinosaurens fjer” for mange år siden slog benene væk under mig, med sin unikke blanding af stemning, spænding og fantastisk nørderi. For nogle år siden var “Blækhat” en af de bedste bøger jeg læste det år – og i år er hendes helt nye “Hvide blomster” altså årets bog for mig, helt uden sidestykke.

Jeg har altid syntes der er noget fascinerende og uendeligt charmerende over folk der virkeligt går op i noget særligt som de kan videregive på en spændende måde, og det er det Gazan altid gør så eminent godt. I “Blækhat” blev der nørdet graffiti og svampe, i denne er det botanik og tatoveringskunst der er omdrejningspunkt (hvilket har fået mig til virkeligt at overveje om jeg ikke burde få bare en lillebitte tatovering selv snart.)

Bogens hovedperson er den 14 årige Jenny, der bor på Samsø med sin mor Kisser, der med åbne arme tager imod unge mennesker der har været udsat for grimme ting og har brug for særlig omsorg.

Jennys oldefar var en berømt botaniker, og Jenny bruger meget af sin fritid på at gå i hans fodspor og indsamle og tegne blomster. Jennys nærmeste veninde er hendes jævnaldrende kusine og nabo, Tessa, der bor i en rodet familie med en misbrugsramt mor, der har børn med flere forskellige mænd, og derudover også tjener penge på at passe utilpassede plejebørn. Ved bogens start er plejedatter Bettina forsvundet, og kusinerne bruger meget tid på at forsøge at opklare hvad der er sket med hende. Læser man bagsideteksten lyder bogen som om det er en slags krimi, men Bettinas forsvinden er ikke det væsentlige, og jeg synes den har mange flere lag end en traditionel krimi.

Tessas far, Jennys forgudede onkel Jimmy, er ligesom Jennys mor og pigernes morfar Palle tatovør, og lever et omflakkende liv hvor han får rodet sig ud i en masse småkriminalitet. Det er beskrivelsen af familiens relationer og de begivenheder der har formet de mennesker de er blevet der driver historien, og personerne fremstår alle helstøbte og levende, med alle deres fejl og mangler. Jeg er helt vild med morfar Palle, hvis livshistorie afdækkes gennem bogen. Han står helt tydeligt frem, med sine fejl og mangler, men også med en levende personlighed.

Også bogens mange bipersoner er meget troværdige, og beskrivelserne af livet på samfundets bund er genkendelige og hjerteskærende.

Det lille lokalsamfund ved godt hvor der foregår omsorgssvigt og småkriminalitet, men ikke mange handler på det – kun Jennys mor, der bl.a. fodrer på lille omsorgssvigtede Nicklas og lader ham hænge ud hos dem når han har behov – i starten til Jennys irritation.

Det er ikke småting der sker på Samsø: rockere,  pædofili, omsorgssvigt, mordbrand, forsvindinger og andre grumme ting, men det er fortællingerne i familien der gør de største indtryk. Hemmelighederne, måderne at handle på, loyaliteten over for hinanden. Og en masse om hævn.
Det er en absolut fremragende bog, smækfyldt med historier man både væmmes ved, røres over og gribes af.
En stor, stor anbefaling.

5/5 stjerner

(Det ene boglink er et Reklamelink, og  min nevøs lille arm er tatoveret med en fake-tattoo fra forlaget )

07/4/19

Børnebogsanmeldelser: noget om hunde, cikader og tweens

(Nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, adlinks)

I rette tid til ferien, kommer her en stak børneboganmeldelser, som mindstebarnet (8 år) og jeg har læst sammen.

”Hundemand – loppernes herre” Dav Pilkey
Jeg tror mit barn glædede sig næsten lige så meget til at komme i gang med at læse den nye Hundemand-bog, som hun gjorde til resten af ferien. Bogen var pakket i hendes håndbagage, klar til at læse allerede i flyet.

Hundemand er en virkeligt fjollet tegneserie, om en betjent der har fået syet et hundehoved på; den onde kat Pjevs og Pjevs’ nuttede killingeklon – og en masse mærkelige ting med skrumpesprays, robotter, mærkelige opfindelser, bøvede betjente vend-o-rama slåskampe, hvor man bladrer hurtigt mellem nogle sider, for at få det til at se ud som om personerne slås.

Denne følger formlen, og er tilsat nogle onde typer fra Pjevs’ fortid. Det er sjovt at læse højt, med de mange forskellige stemmer. Særligt er jeg vild med at læse stemmen for lille Pjevs, der gentager alting og er pænt irriterende.

Jeg syntes historien var lidt mere gnidret end den plejede, og kunne ikke helt se “Fluernes herre”referencen, men barnet var topbegejstret. Vi må derfor ende på:

Mine stjerner: 3,5/5

Barnets stjerner: 5/5 – hun er klar til at genlæse allerede.

Hundemand – Loppernes herre af Dav Pilkey, forlaget Carlsen 2019.

“Mira – #kreaklubben #kærlighed #kys” Lemire og Bregnhøj


Åh hvor er de her bøger bare fine! Simpelthen så godt placeret, lige til målgruppen 8-12 år. Dette er fjerde bog om Mira, og hun udvikler sig, og giver anledning til gode snakke og eftertænksomhed, mens man læser højt. Den kan også snildt læses selvstændigt, da de mange fine og tydelige billeder supplerer historien så godt – men prøv at snig jer til at få lov til at læse højt, for snakkenes skyld!

I denne bog laver Mira en kreaklub med sine venner, forelsker sig for første gang, bliver ked af at mærke begyndende pubertetsforandringee, og bekymrer sig om hvorvidt hendes far (som hun først for nyligt har mødt) er hendes rigtige far.

Det er rørende, genkendeligt, sjovt og meget, meget fint skrevet og tegnet. Kan ikke anbefale denne serie nok!

Stjerner: 5/5 fra os begge

“Mira #kreaklubben #kærlighed #kys” af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj.
Forlaget Gyldendal 2019.

“Cikade” af Shaun Tan

Det er ikke så tit jeg anmelder billedbøger. Vi låner altid en stak på biblioteket, men barnets begejstring er altid lidt farvet af at hun er ved at være for stor til dem – hun vil bare gerne stadig låne og læse dem.

Denne her er undtagelsen: vi har læst sen fem gange allerede, og selv de store mellempiger fik tårer i øjnene da de hørte med den ene gang.

Cikade arbejder i 17 år på et kontor, hvor menneskene mobber, skubber og er virkeligt tarvelige imod ham – blandt andet må han ikke bruge toilettet, da han ikke er et menneske, men skal gå 12 blokke for at låne et og får skældud når han kommer tilbage. Han bor i væggen på kontoret, da han underbetales så meget at han ikke har råd til husleje, og ingen sætter pris på ham. Ikke engang en afskedsfest, da han efter 17 år stopper…

Sproget er helt enkelt, som om Cikade selv fortæller:

”Cikade fortælle historie.

Historie god.

Historie enkel.

Historie selv menneske kan forstå.

Tok Tok Tok! ”

Selv om det er en billedbog, er den ikke for de helt mindste – nok mindst 8 år.

Smukke illustrationer og en utroligt bevægende historie om at være marginaliseret, udenfor, og bryde ud og finde sine egne vinger.

Stjerner: 5/5 er vi alle enige om

“Cikade” af Shaun Tan. Forlaget ABC 2019.

01/14/19

Anbefaling af gode bøger for 7-14 årige

Ikke sponsoreret, men link er affiliate og nogle af bøgerne er modtaget til anmeldelse.

Denne vinter har jeg og mine unger fået læst usædvanligt meget, fordi vi har lavet en masse gode rutiner med at skiftes til at læse højt for hinanden på andre tidspunkter end ved sengetid. Den ene af børnene skal øve sin læsning, så vi læser lige så snart vi kommer hjem, af en bog der er sjov nok til at hun kan hænge i.

En af de andre har et aktivt socialliv, og har brug for at vi klemmer noget fordybelsestid ind, hvor vi putter i et hjørne, en seng eller badekarret og læser en bog  – gerne en hun har læst før, så hun med sikkerhed ved at den er god.

Den tredje af dem vil bare gerne høre noget megaspændende, og vi har læst bøger sammen som vi næsten ikke har kunnet slippe. Indimellem laver vi kedelige pligter (folder vasketøj fx) mens vi læser i vores spændende bog, hvilket kan forsvare at vi bruger så meget tid på den.

Her er anbefalinger af de bedste bøger vi har læst i hver kategori:

Bøger, der er sjove nok til at børn der skal træne læsning gider:

En træhuse på 13 etager er første del af en serie, om drengene Andy og Terry der bygger den vildeste hule i et træ, mens de skriver bøger om det. Der er sjove tegninger, en crazy handling og masser at tale om og grine af. Jeg tænker målgruppen er skøre børn i alle aldre. Den er god til både højtlæsning og selvlæsning. Min og barnets tildeling af stjerner: 4/5 stjerner.

Girlpower er korte kapitler, om 50 forskellige stærke, nulevende, kvinder. Der er noget indbydende ugebladsagtigt over layoutet, og mellempigerne læste den med stor interesse. De giver den 4/5 stjerner.

Bog, der hurtigt får favoritstatus hos børn der kan lide velkendte ting:

Krølle og Puha og den belgiske sliksamling er en af de bøger mindstebarnet har fået læst flere gange (hendes andre favoritter er bøgerne om “Mira” og “Hundemand-serien). Denne her kilder hendes humoristiske sans: om en nuttet pingvin, der viser sig at være ond, og overtager magten på skolen, og børnene Krølle og Puha der forsøger at opklare hvem der bestjal slikmutter.Hun giver bogen 4/5 stjerner – min vurdering ville nok ligge en stjerne under, men det er nok mest fordi jeg snart er træt af at genlæse den;) Bind 2 i serien er på trapperne, og står øverst på ønskesedlen.

Bøger til børn der kan lide virkeligt spændende, komplicerede fortællinger:
Jernprøven er bind 1 i en serie på 5, der alle er udkommet og oversat til dansk – så bare gå i gang!

Selv om der er mange sjove scener, gode personer og teenagebekymringer, er den også ret mørk og uhyggelig, så målgruppen er nok mindst 11 år samt teenagere/voksne.

Callum Hunts mor blev dræbt i en krig mellem magikere da han var baby, og hans far hader derfor alt der er magisk. Da Callum bliver udvalgt til at søge ind på Magisterium – magikerskolen – er målet derfor at dumpe. Dette sker selvfølgelig ikke, og snart er han i oplæring hos Mester Rufus, sammen med to andre børn.

Umiddelbart minder bogen en del om Harry Potter: børn trænes i magi på hemmeligt sted, som resten af vores almindelige verden ikke kender til, men den føles på ingen måde som en kopi. Magisterium er et magisk, spændende og dystert sted, og hele grundhistorien om krigene mellem gode magere og “Fjenden”(der kan forvandle magere til kaosramte zombiedræbermaskiner), er pirrende. Vi er netop startet på bind to, og synes det er vanvittigt spændende, begge to!

5/5 stjerner, både fra den 12 årige og hendes mor