11/3/20

Boganmeldelse: Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men min overdrevne begejstring er 100% ægte

Jeg har været virkeligt vild med Sissel-Jo Gazans forfatterskab lige siden “Dinosaurens fjer” for mange år siden slog benene væk under mig, med sin unikke blanding af stemning, spænding og fantastisk nørderi. For nogle år siden var “Blækhat” en af de bedste bøger jeg læste det år – og i år er hendes helt nye “Hvide blomster” altså årets bog for mig, helt uden sidestykke.

Jeg har altid syntes der er noget fascinerende og uendeligt charmerende over folk der virkeligt går op i noget særligt som de kan videregive på en spændende måde, og det er det Gazan altid gør så eminent godt. I “Blækhat” blev der nørdet graffiti og svampe, i denne er det botanik og tatoveringskunst der er omdrejningspunkt (hvilket har fået mig til virkeligt at overveje om jeg ikke burde få bare en lillebitte tatovering selv snart.)

Bogens hovedperson er den 14 årige Jenny, der bor på Samsø med sin mor Kisser, der med åbne arme tager imod unge mennesker der har været udsat for grimme ting og har brug for særlig omsorg.

Jennys oldefar var en berømt botaniker, og Jenny bruger meget af sin fritid på at gå i hans fodspor og indsamle og tegne blomster. Jennys nærmeste veninde er hendes jævnaldrende kusine og nabo, Tessa, der bor i en rodet familie med en misbrugsramt mor, der har børn med flere forskellige mænd, og derudover også tjener penge på at passe utilpassede plejebørn. Ved bogens start er plejedatter Bettina forsvundet, og kusinerne bruger meget tid på at forsøge at opklare hvad der er sket med hende. Læser man bagsideteksten lyder bogen som om det er en slags krimi, men Bettinas forsvinden er ikke det væsentlige, og jeg synes den har mange flere lag end en traditionel krimi.

Tessas far, Jennys forgudede onkel Jimmy, er ligesom Jennys mor og pigernes morfar Palle tatovør, og lever et omflakkende liv hvor han får rodet sig ud i en masse småkriminalitet. Det er beskrivelsen af familiens relationer og de begivenheder der har formet de mennesker de er blevet der driver historien, og personerne fremstår alle helstøbte og levende, med alle deres fejl og mangler. Jeg er helt vild med morfar Palle, hvis livshistorie afdækkes gennem bogen. Han står helt tydeligt frem, med sine fejl og mangler, men også med en levende personlighed.

Også bogens mange bipersoner er meget troværdige, og beskrivelserne af livet på samfundets bund er genkendelige og hjerteskærende.

Det lille lokalsamfund ved godt hvor der foregår omsorgssvigt og småkriminalitet, men ikke mange handler på det – kun Jennys mor, der bl.a. fodrer på lille omsorgssvigtede Nicklas og lader ham hænge ud hos dem når han har behov – i starten til Jennys irritation.

Det er ikke småting der sker på Samsø: rockere,  pædofili, omsorgssvigt, mordbrand, forsvindinger og andre grumme ting, men det er fortællingerne i familien der gør de største indtryk. Hemmelighederne, måderne at handle på, loyaliteten over for hinanden. Og en masse om hævn.
Det er en absolut fremragende bog, smækfyldt med historier man både væmmes ved, røres over og gribes af.
En stor, stor anbefaling.

5/5 stjerner

(Det ene boglink er et boglink, og  min nevøs lille arm er tatoveret med en fake-tattoo fra forlaget )

09/16/20

Boganmeldelser, september 2020

Bøger er anmeldereksemplarer, links er adlinks, anmeldelser er oprigtige.

For tiden føles det som om det eneste fritids-agtige jeg laver, er at læse. Arbejdet fylder lidt for meget for tiden, så det er spændende bøger der skal til for at distrahere.

Her lidt anbefalinger/anmeldelser af spændende bøger jeg har læst på det sidste – links er adlinks og nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, men min mening er lige så oprigtig som den plejer at være:

”Sanatoriet” af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Romanen foregår i 1929, hvor den unge psykiater Hannah Neumann ankommer til sanatoriet “Sølyst”, hvor flere kvindelige patienter har begået selvmord de seneste måneder. Sanatoriets leder, doktor Berg, har ikke meget til overs for hverken kvindelige læger eller nymodens påfund som psykiatri, men han er presset nok til at ansætte Hannah. Det er en spændende fortælling, men allermest fascinerende er faktisk det tydelige tidsbillede, hvor homoseksualitet –  og kvinders seksualitet i det hele taget – opfattes som depraveret og sygelig, og det er sl for nemt at fratage kvinder al myndighed og indlægge dem.

En god, fængende roman.

Min vurdering: 4/5 stjerner

Forlag: Politikens forlag

“Sanatoriet”  udkommer d. 22-9

“Datterens Fortælling” af Armando Lucas Correa

Min far er den vildeste anden verdenskrigs ekspert, og hans entusiasme har smittet en del af på mig. Hvor han er optaget af at nærlæse om slag og strategier, er jeg mest til at læse om de menneskelige fortællinger. Denne bog havde jeg hørt meget godt om, og mine forhåbninger var at den var god på samme måde som “De heldige” som jeg før har anmeldt positivt.
Desværre blev jeg noget skuffet. Bogen starter spændende ud, med beskrivelsen af et sødt jødisk ægtepar og deres to små døtre i Berlin. Nazisterne fængsler faderen, og brænder moderens boghandel, og i desperation sender hun det ene barn til Argentina og flygter til sydfrankrig med det andet. Og så er det at jeg begynder at blive utålmodig som læser, der hele tiden forventer at få lov til at følge det barn der sendes væk også, men fokus bliver hos det barn hun har hos sig. Flere gange tog jeg mig selv i at måtte følge videre med bipersonerne, se historien fra deres synsvinkel også – faderen, det andet barn, moderen, præsten, kokkepigen – hvem som helst af de personer der kommer forbi og viser en flig af en historie der er fascinerende, men det sker ikke. Pigens historie er ikke uspændende, overhovedet ikke, men alligevel giver det en flad fornemmelse og det er langt fra den bedste roman jeg har læst om perioden.

Min vurdering: 3/5 stjerner

Forlag: hr. Ferdinand

Datterens fortælling” udkom d. 6-8/2020

“Cilkas rejse” af Heather Morris

Hvis man skal læse noget anden verdenskrigs relateret er “tatovøren fra Auschwitz” et meget bedre, men også barskere, bud. Samme forfatter er netop udkommet med “Cilkas rejse”, der markedsføres som en fortsættelse, men godt kan læses alene. I “tatovøren” er Cilka en biperson: en smuk ung jødisk pige, der tvinges til at være en højtstående nazists “kæreste” og får særlige privilegier til gengæld for de jævnlige voldtægter. I denne roman er krigen netop slut og Auschwitz befriet. Cilka bliver dog ikke sat fri, men dømmes på uretfærdig vis for samarbejde med fjenden og sendes 15 år i russisk arbejdslejr, nord for polarcirklen. Her er forholdene næsten lige så usle, og overgreb, sult og farligt arbejde er en del af hverdagen. Cilka er en bemærkelsværdige person. Viljestærk, empatisk, og med en stærk vilje til at overleve, trods alt hun har været igennem.

Hvis man kan holde til at læse noget rigtigt barskt, er denne bog på alle måder anbefalelsesværdig.

Min vurdering: 4/5 stjerner

Forlag: Aronsen

Cilkas rejse” udkom 20-6/2020

 

“Mørkt bedrag” af Colleen Hoover

Bestsellerforfatteren Verity Crawford ligger ubevægelig i sin seng efter en ulykke, og den unge forfatter Lowen hyres til at skrive videre på hendes romanserie. Lowen finder et chokerende privat dokument i Veritys skuffer, og samtidigt bliver hun mere og mere tiltrukket af Veritys sørgende mand.

Persontegningen er ikke overvældende imponerende, og historien er lidt langt ude – men den er altså virkeligt spændende alligevel, og en bog man ikke lige får lagt fra sig.

Min vurdering:4/5 stjerner

Forlag:Lindhardt og Ringhof

Mørkt bedrag” udkom 11-6/2020

07/6/20

Boganbefalinger – hvad skal dine børn læse i ferien

Stakken med bøger til sommerhuslæsning er altid mit vigtigste fokuspunkt inden ferien. Der er absolut intet hyggeligere end når hele familien sidder fordybet i bøger sammen, men det kræver altså også at det er de helt rigtige fængende bøger der pakkes.

Her en inspirationsliste over børn/teenager/ungdomsbøger der er læst og kan anbefales, til jer der også står og skal finde gode bøger:

Anbefalelsesværdige bøger til piger 8-12 år:

Bøgerne her kan selvfølgelig også læses af drenge, men hovedpersonerne er piger på 10-13 år, og de handler om genkendelige situationer med veninder, familie m.m.

Det er den genre der fanger min ti årige absolut allermest for tiden, og der er skrevet nogle helt vildt fine bøger i genren, som også giver anledning til at åbne snakke om hendes hverdag når vi læser dem sammen.

“Veninder for altid”

Foreløbigt har vi læst de første fem bind i serien om veninderne Tammy, Ji, Ane og Jose og de er overraskende gode. Det er en oplagt højtlæsningsbog, for emnerne handler om ting der skal afkodes og snakkes om: hvorfor føler hun sig udenfor hee? Hvordan ville man selv gøre? Har du oplevet noget der gjorde dig ked sf det på samme måde? Pigerne i serien er ca 11- 12 år, og man skiftes til at høre dele af historien fra forskellige synsvinkler, om emner som at føle sig udenfor, drenge, søskendejalousi, generthed og meget andet, men med pigernes venskab som det bærende element.
Kan varmt anbefales! Barnet siger 5/5 stjerner.

Kan bl.a. købes HER (adlink)

“Myntes dagbog 1, 2 og 3”

Vi har før anbefalet den første bog om Mynte , og siden er der kommet hele to fremragende nye bøger i serien. I bind 2: “Livet er en fest”, synes Mynte hun er blevet for tyk, og kærligt, humoristisk og underholdende behandler den selvværd og teenageusikkerhed.

I den helt nye Mynte 3: “genial, lineal, stativ, stakit, kys” er det den første forelskelse og følelsen af at være dårlig til ting der er fokus. Myntes bedste veninde Zosia er god til det hele, og Mynte føler sig som en fiasko når tallene i matematikopgaven ikke vil makke ret. Hendes forældre hyrer en matematik-mentor, den pæne Matthias, der giver hende sommerfugle i maven. Det er den helt rigtige blanding af sjov og alvor, humor og nærvær der er brugt i beskrivelsen af Mynte og hendes problemer, og min datter ELSKER de bøger! Da bog 3 kom i postkassen, med en personlig hilsen fra forfatteren, var hun grædefærdig af glæde og gik direkte ind og læste den hele selv.

Heldigvis tåler de bøger mange genlæsninger, så jeg fik lov at være med anden gang hun læste den – og jeg forstår til fulde hendes begejstring!  5/5 stjerner fra os begge og en kæmpeanbefaling – jeg tror ikke der findes et barn i målgruppen der ikke vil falde pladask for Mynte!

Bøger til børn, der ikke gider læse om veninder

Hvis man ikke er til at fordybe sig i fiktion, så er denne her virkeligt fascinerende og fangede begge mine yngste børn:

“Manden der fik sin hjerne skåret i skiver”


Den beskriver 50 vanvittige videnskabelige eksperimenter og forsøg på både dyr og mennesker, og er fascinerende, klam og ret WTF-agtig (Mindstebarnets ord). Der er forsøg på at lave tis om til guld, forskning i prutter og meget mere. Nogle af forsøgene blev vi enige om var ret triste (dyremishandling), men den er stadig fascinerende og holdes i en let tone, der er til at forstå.

4/5 stjerner. Kan købes HER (adlink)

“Blodkongens datter”

Et interessant samarbejde mellem Nationalmuseet og forfatteren, om at fortælle Danmarkshistorie, pakket ind i et nutidigt plot. Det er godt tænkt! Den er spændende og humoristisk – men jeg endte med at måtte læse den alene, for min højtlæsningsmakker nægtede pure at høre historien. Jeg synes den er fin, ideen er god og tegningerne af Bodil Bang Heinemeier løfter den endnu højere op. Jeg endte med at forære den videre til en 12 årig dreng, der var helt vildt begejstret. Han siger 4/5 stjerner – min vurdering ligger lidt lavere, men er nok også skæmmet af at jeg ikke læste den med et barn.
Har man børn der skal motiveres til museumsbesøg eller elsker historie er den et godt valg. Den kan bl.a. købes HER (adlink)

Spænding til teenagere
Min ældste pige er langsomt ved at læse sig igennem mine klassiske romaner på hylderne, og det er rigtigt hyggeligt at se hendes glæde over Harper Lee og Isabelle Allende, men mellempigerne skal have noget der rigtigt fænger for at gide læse. Den ene går efter noget med spænding og eventyr, den anden efter noget mere realistisk, men indimellem kan de finde bøger de begge kan lide. Denne her er virkeligt fængende:

“Den sorte enkes by”

Bogen er første bind i en dystopisk fremtidstrilogi om den kønsadskilte og krigshærgede by Viduana. Her lever mænd og kvinder helt adskilt, under streng kontrol og med hårde straffe. Forelskelse er på alle måder helt forbudt.

Man følger på skift tre unge mennesker: Clara, Silas og Emma. Clara er blevet 18 år, og skal til at indgå i byens strikse forplantningsprogram, hvor kvinderne skal føde nye borgere frem til de ikke kan mere. Silas har visioner om en bedre fremtid, men den slags drømme er farlige. Og Emma har en stor hemmelighed, som kan betyde liv og død for hende.
Det er spændende, gennemført og godt tænkt. Der er en del vold og noget sex i, så jeg vil tro at aldersgruppen er 15 og op. Jeg blev nysgerrig og læste den også selv og syntes den var rigtigt underholdende. 4/5 stjerner

Kan bl.a. købes her (adlink)

———-

Af bøger vi har pakket og forventer kan læses i sommerhus, kan nævnes:

Riverdale” – tænker at en bog bygget på en netflixserie må kunne fange en netflixhungrende teenager, fanget i wifi-frit sommerhus?

Da fremtiden blev stjålet” – lyder som en virkeligt sjov højtlæsningsbog, hvor de store sikkert ikke har noget imod at sidde og tegne i stuen mens de hører halvt med.

Den nye bog i Mira-serien – mindstebarn har spændt fulgt med i nedtællingen på Miras Instagram, og har glæææædet sig! Kun med stor opbydning af viljestyrke har hun kunnet holde sig fra at smuglæse før sommerhus. De bøger kan anbefales præcist lige så hårdt og grundt som Mynte-serien.

”Amulet-bøgerne” – de tre første bind, ud af planlagte ni, er udkommet. Vi har gemt bind tre til ferien, og glæder os. Fantastisk tegnet graphic novel, med spænding og rørende øjeblikke. Stor anbefaling, fra 9 år, men også helt velegnet til teenagere. Og voksne.

05/15/20

Boganmeldelse “Min mørke Vanessa”

Anmeldereksemplarer – anmeldelserne er oprigtige, uanset hvor jeg har bøger fra.

”Min mørke Vanessa” af Kate Elisabeth Russel

Denne velskrevne og vedkommende roman var en barsk læseoplevelse, og jeg måtte lægge den fra mig flere gange undervejs.

Bogens fortæller, Vanessa Wye, lader sig som 15 årig forføre ind i et forhold med sin 42 årige lærer. Bogens synsvinkel skifter mellem helt unge Vanessa i 2000 og 32 årige Vanessa i år 2017.
I 2000 er hun ensom på den kostskole hun bor på, har mistet sin eneste veninde, og føler sig helt usynlig, indtil hendes karismatiske dansklærer pludselig begynder at se hende. Ros for opgaver. En kompliment for det røde hår. Et strejf af en hånd på låret. En opfordring til at læse Nabokovs “Lolita”.

I 2017 anklages læreren for overgreb mod nye unge piger, og Vanessa, der nu er voksen, men ikke rigtigt er kommet videre med uddannelse, parforhold eller andet voksenliv, følger ivrigt med i sagen, mens hun tænker at de piger må have løjet – for det hun havde med læreren var jo kærlighed, det var hendes skyld fordi hun var så forførende, det var noget særligt.

For mig var det overgreb der skete mod hovedpersonens tanker nærmest værre end det der skete mod hendes krop – manipulationen, måden han får hende til at tro hun er den der forfører ham, er simpelthen så klam. Men samtidig er det hele set gennem hendes synsvinkel, og hun er så hjertegribende naiv og ensom.

En nuanceret roman, om skyld og skam, seksualisering og seksualitet, misbrug, grooming,  MeToo og manipulation.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

4/5 stjerner herfra.

 

03/29/20

Anbefalinger af medrivende bøger til indedage

Her anbefalinger af de bedste bøger jeg har læst den seneste tid, til jer der mangler noget velskrevet at forsvinde i.
Bibliotekerne har desværre stadig lukket, men de fleste af dem jeg anbefaler her findes på bogstreaming-apps, og mange boghandlere sender fragtfrit. Linksene jeg smider ind er til Arnold Busck, der har fragtfrit, og jeg tjener nogle få procenter hvis I køber gennem dem.

“De heldige” af Georgia Hunter.

Bogen er en moppedreng på 475 sider, men jeg fløj gennem den! Simpelthen en utrolig fortælling, baseret på forfatterens families egen historie. Den polskjødiske familien Kurc spredes ved anden verdenskrigs begyndelse for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

En varm, varm anbefaling herfra!
5/5 stjerner.

 

 “Ud af ensomheden” af Benedict Wells

Jeg græder kun yderst sjældent over bøger, men denne smukt skrevne lille bog trak tårer adskillige gange. Ikke så meget fordi den er sørgelig, men fordi den også beskriver håb, ensomhed og kærlighed på allerfineste vis. De tre søskende Marty, Jules og Liz mister deres forældre i en ulykke, tilbringer nogle triste år på kostskole, og som voksne svæver de ind og ud af hinandens liv og kæmper mod ensomheden på hver deres vis.
Det er en tæt lille bog, med et vanvittigt fint sprog og en poetisk inderlighed der virkeligt rører en dybt.
Også en stor anbefaling!
5/5 stjerner

“Tabita” af Iben Mondrup.

Romanen følger det barnløse par Eva og Berthel, der er udstationeret i Grønland i 1960erne. Eva forelsker sig i den grønlandske hushjælps to små børn, og før nogen rigtigt fatter hvad der er sket, er børnene blevet adopteret af Eva og Berthel og hjembragt til Danmark. Pigen Tabita har særligt svært ved at passe ind, og kæmper med at forstå hvad der egentlig er sket eller skal ske, og Eva kæmper med at finde sig til rette i rollen som mor, der ikke er som hun havde drømt om.
Det er en barsk, trist og oprørende fortælling, der samtidig er skrevet så utroligt godt at man næsten kan mærke kulden i sin egen krop.

5/5 stjerner også.

“Alle himlens fugle” af Rakel Haslund-Gjerild

Alle mennesker i verden er væk, på nær en pige. Helt alene i verden begynder hun at glemme ordene, mens hun bevæger sig gennem oversvømmede gader i en trøsteløs verden. Intenst smukt beskrevet.
4/5 stjerner.

 

Har I læst noget godt? Så anbefal gerne nedenfor, jeg skal snart have købt lidt flere bøger!

01/24/20

Vind romanen: “Drengene fra Nickel”


Konkurrencen er slut. Vinderen er: Anne Laura. Tillykke!

Colson Whitehead, forfatteren bag den storsælgende “Den underjordiske jernbane”, har med sin nyeste roman “Drengene fra Nickel” skrevet endnu en barsk og mesterlig fortælling om uretfærdighed.

Bogen er inspireret af en grusom sand historie: romanens “Nickel” er baseret på opdragelsesanstalten “Dozier school for boys”, hvor arkæologer i 2014 fandt en skjult kirkegård med resterne af drenge der var blevet slået ihjel under brutale afstraffelser.

I romanen følger man teenagedrengen Elwood Curtis – en klog, flittig og idealistisk dreng, der bor alene med sin bedstemor og drømmer om at blive til noget. Tiden er 1960erne og Elwood er optaget af Martin Luther Kings tanker om fredelig modstand som middel til at opnå lighed.
Men ligheden er langt væk, og ufortjent arresteres Elwood, og kommer til skolen Nickel, hvor han skal forbedre sig.

Skolen er et mareridt, med vold, trusler, uforudsigelighed og et korrupt system hvor madvarer og andre donationer til særligt de sorte børns del af skolen videresælges af ansatte.

Elwood forsøger at holde fast i de idealer han har med sig: troen på at det går en godt hvis man gør sig umage, og håbet om at Martin Luther Kings tanker kan dæmme op for uretfærdigheden i samfundet.
Drengen Turner, som Elwood møder på Nickel, finder ham naiv, og tror på modstand.

Det er en rystende fortælling, fremragende skrevet, og umulig at lægge fra sig – selv om man virkeligt har lyst til det mange gange, når det bliver for barskt.

Har du lyst til selv at læse den? Politikens forlag har venligst givet mig et ekstra eksemplar, som du kan vinde. Alt du behøver gøre, er at skrive en kommentar her nedenfor. Vinderen trækkes helt tilfældigt d. 7-2.

Titel: Drengene fra Nickel

Forfatter: Colson Whitehead

Forlag: Politikens forlag

sideantal: 266

Min bedømmelse: 5/5 stjerner

Bogen er modtaget til anmeldelse og konkurrence fra forlag. Link er adlink.

12/19/19

Boganbefalinger – giv bøger i julegave

Jeg har  ligget herhjemme i fire uger og gloet, efter fodoperation. De første dage var jeg så groggy at jeg kun kunne høre lydbøger, men siden har jeg fået taget revanche og både læst en masse, samt læst med de fleste af mine døtre på skift. Derfor føler jeg mig godt klædt på til at anbefale firkantede julegaver, til hvem I nu måtte være på gaver med i år.

Links er affiliate, indlæg er ikke sponsoreret

Bogen til din ni årige niece

Stinestregens fabelagtige Myntes dagbog købte min ni årige selv på bogforum, og hendes jævnaldrende kusine får en magen til i julegave. Sjældent har jeg hørt det barn fnise så meget, som mens hun har læst den højt for mig! Simpelthen de fedeste små tegninger, og en historie der går rent ind hos målgruppen piger 9-12 år.

5/5 stjerner her fra, og en julegave der vil vække glæde hos læseglade børn med humor.

Bogen til din 11 årige nevø

“Amulet” er en serie på ni bøger – foreløbigt er de to første udkommet på dansk. Det er en graphic novel, med de flotteste, dramatiske illustrationer, der kan lokke selv børn der ikke læser godt til at læse. Børnene Emily og Navin mister deres far i en ulykke i starten af bogen – det er sørgeligt og dramatisk, og var lige ved at få min ni årige medlæser skræmt væk – men hun holdt heldigvis fast. Børnene flytter til et øde hus med deres mor, der bortføres til en fantasiverden af et monster, og de må rejse efter hende. Det er en vild bog, med en dragende, rørende, spændende historie, der virkeligt holder en fanget. Jeg tænker målgruppen er ret bred – både min ni årige og min 13 årige kunne lide den – og så er den rigtigt god til børn der har brug for en rigtigt spændende bog, før de gider læse.

5/5 stjerner herfra også

Bogen til din musikglade onkel

Jeg har egentlig ikke det store forhold til Elton John, men mens jeg lå og havde ondt, hørte jeg denne på lydbog. Den oplæst af skuespilleren der spiller Elton John i filmen, og det giver den lige et ekstra touch, men uanset hvordan man læser den, så er det en vanvittigt fascinerende bog! Og sjov!

Han er simpelthen den mest fascinerende blanding af totalt diva og usikkert, sårbart menneske, og han fortæller sin historie med saft og kraft, namedropping og sladder, pralen og selvhad, ærlighed og selvironi. Jeg forstår ikke at filmen om ham blev så relativt tam, når grundmaterialet er så fascinerende.

4/5 stjerner og en varm anbefaling til alle der kan lide Elton John bare en lillebitte smule – efter endt læsning kan man lide ham meget!

Bogen til din læsevante søster, der er svær at imponere med bøger:


Jeg plejer ikke at anmelde Marens bøger, da jeg tænker flere af Jer ved hun er min ven, og det derfor virker kunstigt. Men efter at have læst hele min stash af nye bøger igennem, manglede jeg desperat noget og hev “En lykkelig slutning” ned fra hylden. Igen. Det er seks uger siden jeg læste den sidst, jeg har både hørt om den undervejs i skriveprocessen, og læst halvfærdigt manus – alligevel endte jeg med at blive så opslugt af den endnu engang, at jeg læste den på en dag.
Det er en absolut fremragende bog! Fascinerende, humoristisk, morbid og bizar, og med en historie man med garanti aldrig har læst magen til før. Fortælleren, Nicolas, er en ensom mand med en hemmelig brist: han tænder seksuelt på døde, og vil ikke give efter for driften, som han skammer sig over. Gennem ham oprulles hele slægtens historie, hvor alle har været bedemænd og har haft mere eller mindre mystiske tilbøjeligheder. Elegant flettes spændende fakta ind om hvordan døden, overtro og begravelser er blevet håndteret gennem historien, og et solidt billede af København gennem de sidste 150 år bygges levende op.

5/5 stjerner, og en oplagt gaveidé til alle der holder af en virkeligt god historie. Jeg har allerede købt to styk til julegaver!

Bogen til din kloge kusine:

Hanya Yanagiharas bog “Et lille liv” var jeg meget vild med, og mine forventninger til “Folket i træerne” var derfor tårnhøje. De blev til dels indfriet, men jeg syntes at bogens opbygning – den er skrevet som om hovedpersonen har beskrevet sine oplevelser og hans assistent har samlet det og tilføjet et væld af fodnoter – forstyrrede min læsning. Meget af tiden følte jeg at jeg læste en lang artikel i et National Geographic.

Historien er ellers virkeligt spændende, og både væmmelig og fascinerende. Hovedpersonen, Norton Perina, tager på en ekspedition til mikronesien, i søgen efter en stamme med folk der bliver utroligt gamle, ved at spise noget særligt skildpaddekød. Han er baseret på en virkelig person, nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek, der som bogens Perina, også bliver anklaget for seksuelt misbrug af de utroligt mange børn han adopterer med sig hjem, men meget af det videnskabelige og antropologiske er ren fiktion – omend utroligt overbevisende bygget op. Det er en grum historie, med en usympatisk hovedperson, men mange spændende forklaringer, og kan man leve med måden den er bygget op, er historien interessant. Jeg har lånt den ud til en klog veninde, der var helt på røven over hvor god hun syntes den var – selv giver jeg den dog kun 3/5 stjerner.

Bogen til din bror, der arbejder med mennesker og helst læser faglitteratur:

“Ro – mindfullness for børn og unge” er en gennemarbejdet og brugbar bog, med fakta om stress, opmærksomhed, nærvær og ro, og hele 75 gode øvelser i mindfullness man kan lave med egne børn eller børn i en gruppe. Den er godt opbygget og skrevet, og jeg har brugt den herhjemme med mine egne stressede teenagepiger, der synes øvelserne har været både hyggelige og afslappende.

4/5 stjerner

11/27/19

Boganmeldelse: “Gileads døtre” af Margaret Atwood

Bog er anmeldereksemplar, men indlæg er hverken betalt eller uærligt

Da jeg var ca ti år, havde jeg læst alt der var værd at læse på børnebiblioteket og sneg mig ind på voksenafdelingen. Her var en af de allerførste bøger jeg faldt over Margaret Atwoods “en tjenerindes fortælling”.  Mindblowing! Jeg blev fuldstændigt opslugt af hendes krybende uhyggelige og realistiske fremtidsdystopi, og det er en af de bøger jeg har genlæst allerflest gange gennem årene.

HBO lavede en fremragende serie baseret på bogen for et par år siden, hvor første sæson var ret tæt på historien i bogen, men de følgende sæsoner digtede videre.

Margaret Atwood har været tæt inde over tv-serien ved eksempelvis at fortælle dem hvem de ikke måtte dræbe, for tanken om selv at skrive en fortsættelse er noget hun er blevet opfordret til i mange år.

Og nu er den her endelig, fortsættelsen. Den var værd at vente 34 år på!

”Gileads døtre” foregår 15 år efter handlingen i den første bog – hvilket er et smart greb, der efterlader plads til at der kan ske lidt af hvert i serien uden at ødelægge historieforløbet.

Bogen har tre fortællere, hvis historier gennem bogen knyttes sammen til en:

– Agnes, en helt ung pige der er født og opvokset i Gilead, som datter af en magtfuld kommandant. Regimet hvor kvinder, børn og mænd i betydningsløse stillinger er brikker som eliten kan gøre hvad de vil med er hendes hverdag, men gradvist begynder det at gå op for hende hvor mange uhyrligheder der foregår.

– Daisy lever uden for Gilead, i Canada. I skolen har de lært om Gilead, og hun er forarget og nysgerrig. Da hendes forældre dør i et attentat involveres hun i en bevægelse der skal infiltrere Gilead, og finder ud af at hun ikke er hvem hun troede hun var,

– Tante Lydia er kendt fra den første bog og serien som den strenge og straffende “tante” hvis job det er at udføre Gileadsystemets regler, og sørge for at avlskvinderne – tjenerinderne – føder børn til de magtfulde uden at gøre oprør. I denne bog kommer man bag hendes facade, og hendes grunde til at gøre som hun har gjort afdækkes.

Hendes fortælling er klart det bedste ved bogen, og for min skyld kunne der sagtens have været 100 sider mere med hendes stemme! Det er interessant hvad der skal til for at gøre mennesker “onde”, og hvor langt vi er parat til at få for at beskytte os selv.

Atwood skriver det troværdigt og rørende, og formår som ingen anden at beskrive bevæggrunde så realistiske at man virkeligt tror på det.

Det er en fremragende roman, og en vigtig roman. Den griber fat i strømninger som Atwood i flere interviews har sagt hun ser i Trumps USA nu: strammere abortlovgivninger, børn der adskilles fra forældre ved den mexicanske grænse og nedladende sprogbrug omkring kvinder og kvinders rettigheder. Som romanen viser kan det være let at skubbe den slags urimeligheder til side – negligere hvor problematisk det er og vænne sig til det – og pludselig sidder vi et låst samfund, hvor rettigheder ikke er for alle.

Det er det der gør hele tanken om Gilead så uhyggelig: den virker ikke urealistisk, når man skriver den så nøgternt og godt som Atwood gør.

Titel: Gileads døtre (adlink)
Forfatter: Margaret Atwood

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 432

Min vurdering: 4/5 stjerner

08/13/19

Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff

(Boganmeldelsen er oprigtigt, og indeholder adlink og anmeldereksemplar)

Måske er det fordi vores sommerferie i år var mere spændende og mindre afslappende end den plejer at være – måske er det fordi august har budt på alt for mange fester og alkohol og jeg på ingen måde kan bære den slags værdigt længere – måske er det bare tilvænningen af hverdag, med nye opgaver og rutiner der lige skal implementeres. Faktum er ihvertfald, at jeg har haft svært ved at samle tankerne om velskrevne, krævende romaner den sidste tid, og istedet har læst en hel masse ikke-mindeværdige bøger, der til gengæld var hurtige at komme i gang med og nemme at følge med i.

Den slags skal der også være plads til, men jeg savner at kunne fordybe mig i noget tungt, langt og vildt velskrevet, og jeg har før erfaret, at den bedste måde at bygge hjernen op til det igen, er velskrevne novellesamlinger. Renser lige hovedet, og øger sulten på at læse noget rigtigt godt.

Det virker som om der er mange gode novellesamlinger ude (eller på vej) lige nu, og det fryder mig. Jeg har altid godt kunnet lide  overleve, men synes der kan være langt mellem rigtigt gode samlinger – disse er rigtigt gode:

            ”Florida” af Lauren Groff

“Florida” er en samling virkeligt velskrevne og gribende  fortællinger. Der er langt fra Floridas solbeskinnede palmetræer og til disse foruroligende noveller, der kommer helt ind i mørket, både indeni og udenpå. Der er slanger og alligatorer, storme, ulykker, sumpe og vild natur, men det mørke der er indeni mennesker kan sagtens matche det der er i naturen.

Nogle af dem strækker sig over en periode på mange år; andre over meget kort tid. Ingen af novellerne har navngivne personer, alder og udseende er heller ikke nødvendigvis beskrevet  – og alligevel føler man, at man er med helt inde bagerst i sindet på dem. Derinde, hvor der er også er mørkt og grimt og forkert og ensomt.

Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.” 

– første linje fra novellen “spøgelser og vraggods”, hvor en kvinde beskriver sine iagttagelser af andre mennesker. Der sker ikke meget mere end det – men den er fængende.

En novelle om to små søstre, efterladt alene på en øde ø, sad i mig rigtigt længe. Ligesom den om moren der kommer alvorligt til skade, alene i vildnisset med sine to små drenge. Manden, fanget i kanoen. Den unge studerende kvinde, der bliver hjemløs.

Det er en novellesamling læst bedst i små bidder, så man kan nå at fordøje dem. Men den er det værd.

Titel: “Florida”
Forfatter: Lauren Groff
Udgivet: 2019
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 272 sider
Stjerner:4/5

Har man mod på at kaste sig ud i flere novellesamlinger, kan jeg også anbefale “Kattemenneske”, der er grovere, og mere seksuelt explicitte end disse, men også forrygende godt skrevet.

03/12/19

Boganmeldelse: “Oplyst” af Tara Westover + konkurrence

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Naomi. Tillykke.

Vind bogen! Skriv en kommentar her nedenfor, og vær med i lodtrækning om dit eget eksemplar af den. Vinderen trækkes d. 10-4.
Erindingsroman.

Tara Westover er opvokset i Idaho, som yngste barn i en søskendeflok på 7. Familien er mormoner, og den altdominerende far har en dyb mistro til alle former for offentlige systemer, hvilket gør at ingen af børnene går i skole, og selv ved voldsomme ulykker og alvorlig sygdom, er den primære “lægehjælp” den jordemoderkyndige mors hjemmelavede urtemiksturer. Åbent kraniebrud, alvorlige sår, og tredjegradsforbrændinger behandles primært med urtedråber og kolde omslag.

Faderen er, formentligt, bipolar med paranoide træk, og børnene trækkes gennem en lang række øvelser for at forberede sig bl.a. på dommedag: øver flugtrute, sylter stor mængder mad, fikser beskyttelsesrum mm.

Taras ene bror dominerer hende i voldsom grad, med vold, trusler og urimelige angreb, som forældrene ikke beskytter hende imod, men da en hendes  andre brødre bryder ud og tager en uddannelse, ser hun pludselig en mulighed for en vej væk, og beslutter sig for at gøre det samme.

“Oplyst” er en erindringsroman, den både er oprørende, rørende og virkeligt velskrevet. At Tara, der først som 17 årig modtager undervisning, overhovedet formår at kæmpe sig videre efter den barndom er imponerende – at hun endda har formået både at få en doktorgrad i historie (trods det at hun som 17 årig aldrig havde hørt om holocaust), og skrive en erindringsbog så nuanceret er endnu vildere.

Det er en absolut læseværdig bog, fra en bemærkelsesværdig kvinde, der har levet et liv utroligt forskelligt fra resten af os. På omslaget roser og anbefaler både Bill Gates og Barrack Obama bogen, og jeg kan kun give dem ret: læs den!

Titel: Oplyst (adlink)
Forfatter: Tara Westover
Sideantal: 381
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Min vurdering: 4/5 store stjerner