10/1/17

Boganbefaling: “Blækhat”

Bog modtaget i gave, link affiliate, men begejstring er min egen.

Det her krøllede, bulede eksemplar af Sissel-Jo Gazans kommende roman: “Blækhat” har fulgt mig overalt den sidste uge – hvilket forklarer dens bulede tilstand.

IMG_1522

Normalt læser jeg en time eller to i sengen om aftenen, og ikke rigtigt ellers. Denne her bog har jeg dog læst i alle steder: mens jeg lavede mad, spiste morgenmad, ventede på toge, børstede tænder – hvilket forklarer dens hærgede tilstand.

Udover at klemme fem minutters læsepauser ind overalt, har jeg også googlet løs og læst mere om alt fra graffiti-kunstnere til 80’er BZ-bevægelsen og svampesporer – alle emner som forfatteren fletter fornemt ind i fortællingen. Sissel-jo Gazan skriver fremragende, og formår at integrere virkeligt nørdede facts relevant i sine romaner, hvilket jeg er totalt vild med.

Den største del af romanens handling foregår i Århus i 80’erne, og følger Rosa, der vokser op med sin antikapitalistiske, svampeforskende mor, og en homoseksuel reservefar. Hvem hendes biologiske far er, ved hun ikke.

Rosa får tætte venner både i BZ-bevægelsen, i konservative kredse og i en gruppe tyrkisk-danske piger; og bliver fascineret og opslugt af graffiti og gadekunst, både som udøvende kunstner og “samler”.

Beskrivelsen af Rosa som barn og teenager; af opvækst, venskaber, seksualitet, forelskelser, og interesser er overbevisende og rørende, og historiens mange hemmeligheder og overraskelser bliver fornemt viklet ud undervejs.

Som teenager færdedes jeg selv i flere af de samme kredse som Rosa, og det har været fascinerende at læse om miljøet og tiden, pakket ind i et virkeligt godt plot.

Titel: “Blækhat”

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Forlag: Lindhardt og Ringhof

udgives: 5-10 2017

sideantal: 548

12/11/16

Filmanbefaling: “syv minutter over midnat”

Jeg går sjældent i biografen, så de få gange jeg når at se en film jeg gerne vil anbefale videre, er jeg ofte håbløst bagud.
Således nåede jeg ikke at få anbefalet filmen “Captain fantastic” mens den stadig gik i biffen. Den var jeg ellers helt vildt begejstret over: Viggo Mortensen spiller fabelagtigt, og Ninjaman og jeg diskuterede hovedpersonens ideologier i ugevis efter vi så den. Kan anbefales at leje!

Nå, men det var egentlig ikke den jeg ville anbefale i denne omgang, men “Syv minutter over midnat”, som netop har haft premiere i biografen.
Jeg så den for en måneds tid siden, ved en pressevisning i forbindelse med bogforum, og var helt blown away over den!
Filmen er baseret på bogen “Monster”, skrevet af Patrick Ness efter ide’ af afdøde Siobhan Dowd. Jeg fik bogen i gave for et år siden. Den er smuk og grum og stærk, og jeg måtte opgive at læse den helt færdig, for det var mens vi selv havde kræft helt tæt inde på livet, og det var simpelthen for barsk læsning.

Efter at have set filmen, læste jeg bogen færdig. Begge dele er virkeligt gode, men for en sjælden gangs skyld, syntes jeg faktisk at filmen var bedre end bogforlægget.

For pokker da også – det er en stærk film, og den gør sig fremragende med special effects, gode skuespillere, og enkelte handlingsændringer.

Den kan bære at blive symboltung, uden at kamme over og blive sentimental, og monsteret har den helt rette balance mellem ubønhørlighed og venlighed.
img_0629
Filmen følger Conor, en ensom, mobbet 12 årig dreng, med en døende mor. En nat – syv minutter over midnat – får han besøg af et stort trælignende monster, der vil fortælle ham tre historier. Og når monsteret er færdigt, skal Conor selv fortælle en historie. Sandheden.

Liam Neeson er lige i skabet som monsterets stemme, og Sigourney Weaver som den utilnærmelige mormor, men ingen er helt så gode som drengen Conor, spillet af Lewis Macdougall, med snot og tårer og råben og afmagt, så man får gåsehud, oven på sin gåsehud.
img_0630

img_0631
Jeg ved ikke hvem filmens målgruppe er. Umiddelbart kunne man tro det var en børnefilm, med animeret monster og tegnede fortællinger – men det tænker jeg absolut ikke den er. Temaet om at turde se sine grimme følelser i øjnene; om sorg og savn der river i en, er vildt og usentimentalt, dybt rørende og meget mørkt.

Jeg græder stort set aldrig over film, kun over bøger – men denne her var tæt på at få mig til det, og det sidste kvarter af filmen kunne jeg høre at jeg ikke var den eneste der havde det sådan: hele salen hulkede og snøftede.

dsc_0021

Den pressevisning jeg så, rundede af med interview med bogens forfatter, Patrick Ness, som svarede klogt og morsomt på spørgsmål fra salen.

 

Trods temaet gik jeg ikke trist der fra, men sært opløftet over hvor magisk nogle mennesker formår at formidle de mørkeste følelser videre på.

 

Jeg var inviteret af Gyldendal i biografen, og links er adlinks, så indlægget her skal markeres som sponsoreret – men min anbefaling er ikke købt. En fantastisk film, og bog.

08/13/16

Lørdagslæsning – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

Jeg læser meget, og elsker at videre-anbefale de bedste læseoplevelser, så her kommer et nyt tiltag på bloggen: jævnlige lørdagstips om gode bøger.

Denne lørdag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.
Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i utallige plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under kommunens bevågenhed.
Folk kan generelt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre hende til en enspænder,og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, job og eget hus, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok lurer, ingen er som de udgiver sig for,og Anne er på en eller anden måde centrum for det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab , og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

02/9/16

Om læseinspiration

Dette indlæg mangler muligvis lidt en rød tråd, men jeg mangler også det meste af min hjernekapacitet, så det passer jo meget godt sammen.
25% af mine børn, og 100% af min mand har fødselsdag i disse dage, og det tager tid at få afviklet og planlagt.
Denne weekend havde vi 9 børn i huset, der fejrede næstældstebarnets fødselsdag, med overnatning, svømmehal og mexicansk mad.

Børnene festede i en grad, hvor fødselarens far valgte at tage en del ekstra lure, og jeg fandt en krog at gemme mig i, med en bog.
Heldigvis blev det mandag, og vi glædede os med at det eneste vi skulle efter arbejde, var at spise pizza med min mor, der også havde fødselsdag.
Under pizzaspiseriet begyndte 75% af børnene og 100% af deres far at føle sig dårlige, så natten til i dag har jeg tørret opkast op, med olympisk fart, og holdt hår tilbage på børn der brækkede sig.
Min største præstation på arbejdet i dag har derfor været at holde mig vågen – og jeg glæder mig helt enormt til at komme hjem og sidde midt i min sovende syge flok mennesker, med en bog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.

Og denne trang til læsning, fik mig til at huske nogle tips til læseinspiration jeg længe har villet dele med jer – de kommer her.

Tips til læseinspiration.
Som hurtiglæser, der ikke så ofte har tid til lange biblioteksbesøg, er det nødvendigt at have en ide’ om hvad man vil låne (eller købe), for ikke at ende med dårlige bøger, og derfor fandt jeg denne her side ganske underholdende.
Her kan man indtaste forskellige kriterier for hvilken type bog man har lyst til at læse ind, og så får man en række forslag der matcher.

Jeg har også opdaget “Goodreads”, som er en app, hvor man kan give stjerner til, og anmelde, de bøger man læser; lade sig inspirere af sine venners bogvalg; lede efter bøger ud fra genrer, favoritter M.m; og en hel masse mere.

Jeg har brugt alt for lang tid på at sidde og bedømme bøger jeg kunne huske at have læst (foreløbigt over 400 bøger), men er stadig ikke helt sikker på hvordan det hele fungerer endnu.
image
Mit brugernavn er “superheltemor” derinde, så hvis nogen af jer kan finde ud af hvordan man finder mig, er i meget velkomne til at blive venner med mig, så jeg også kan læse jeres boganbefalinger!

Den bedste bog jeg læste i juleferien var, som før nævnt, “lad ulvene komme”.
En poetisk, rørende og levende lille bog, der fik mig til at mindes hvordan det er at være en ensom og kejtet næsten-teenager.

image

Jeg kan varmt anbefale den – og hvis I læser den, så overvej at lytte til forfatterens forslag til soundtrack imens.
Flere forfattere burde lave soundtracks til deres bøger, det er utroligt hyggeligt at sidde og lytte til mens man læser!
Kender i andre bøger, der har soundtrack til? Ville gerne læse flere!

(Link til bog er affiliate – hvilket betyder at jeg tjener lidt, hvis i køber noget gennem link. Resten er ikke affiliate, men bare tips jeg selv har fundet glæde i, og min begejstring for det hele er naturligvis ægte!)

10/17/15

Om at finde trøst i dystopier

Da mine børn for halvandet år siden gennemlevede en stor sorg og tab, fordybede de sig i magiske lege, hvor de med trolddomdkraft kunne fikse alskens sygdomme og andre væmmelige ting.

Som voksen savner jeg evnen til at lege, og ville ønske jeg kunne gøre det samme, istedet for at være skiftevis bange og praktisk.

I perioden før min mands operation lynslugte vi netflix-serien ” the 100″ : en postapokalyptisk ungdomsserie, om 100 ungdomsforbrydere fra en rumstation med truende iltmangel, der sendes ned til jorden, 97 år efter en voldsom atomkrig, for at teste om den er blevet beboelig.
the100
Den er virkeligt god, på “Hunger games møder Fluernes herre” måden, og sært nok virkede det trøstende at se noget i den stil.

Dramatisk, spændende og får ens egne problemer til at virke en smule mindre:
“Nå ja, en af os skal opereres for kræft – men i det mindste er vi ikke ved at dø af iltmangel!” eller “jaja, vi er bange – men i det mindste kæmper vi ikke imod ukendte, spydkastende fjender imens!”

Mens han vågnede fra narkose, og i dagene efter, hvor han døjede med smerter og kvalme, sad jeg ved siden af, og læste.

Den absolut bedste bog jeg læste – og faktisk den absolut bedste bog jeg nogensinde har læst i genren – var denne:
1669956_1443762920

“Station 11” af Emily St. John Mandel, udgivet på Forlaget Iris 2015.
(affiliate link)

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage.

Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.

Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noger tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.

Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.

“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Dystert som emnet er, løftede den mit humør i en svær stund, og har siddet i mit baghoved lige siden.

08/6/15

Om lidt af hvert og post-ferieblues

Normalt er jeg ret god til at tænke positivt og glæde mig over små ting, men når sommerferien går på hæld, er jeg altid vanvittigt sortseende, og tilbringer altid den sidste uge af ferien, i en konstant tilstand af vemod – kun overgået af dengang min barsel sluttede.

Teknisk set starter jeg først job på mandag, men i stedet for at få skrevet nogle gode blogindlæg, lidt roman eller den artikel jeg har deadline på om lidt, bruger jeg tiden på at jamre indvendigt, over ikke at have nået det.

Bruger dog også noget tid på at tænke alt for negative tanker om den biopsi Ninjaman fik taget i forgårs, og får svar på næste uge; forhåndsbekymre mig over hvor meget jeg kommer til at savne børnene i hverdagen; ærgre mig over nogle yndlingsopgaver på arbejdet som bliver taget fra mig efter ferien; være sur på min røv, der har udvidet sin størrelse med imponerende 5 kilo, siden jeg fik hormonspiral for to mdr siden; og panikke lidt over hvordan vi klarer endnu et års logistik, med møder og legeaftaler, fritidsaktiviteter, aflevering og hentning af unger, lektier, fuldtidsjobs og bijobs, og indklemning af bare en lille smule tid til at se andre mennesker også.

Hvis man får points for at multitaske, ville jeg score rekordhøjt for min evne til multibekymringer for tiden!

Burde give mig selv nogle mentale lussinger, blive bedre til at være glad disse sidste feriedage, og komme videre.
Det gør jeg hermed.
Av!

Her er de ting jeg vil glæde mig over resten af ferien:
Uanset hvor meget den nærmer sig en afslutning, har vi stadig haft en rigtigt lang, fantastisk ferie, hvor vi ikke har lavet særligt meget andet, end bare være sammen.
Og sommerhusminderne ser sådan her ud:
76201511216
Himlen er blå i dag.
DSC_0009
Min have har været så betænksom at dække mount-doom-af-skrald med pæne blade.
Det ser jo næsten ud som om det er meningen?
Føler mig klart mindre presset over at skulle fjerne den, når den af sig selv ligner en grøn kunstinstallation – kan vi ikke bare lade den være?
IMG_20150804_155622
I går havde jeg mine tre yngste piger med på modemesse og til fremvisning af børnetøj fra marmar, og de var totalt hyggeligt selskab!
Mindstebarnet fandt en masse kluns hun ønsker sig, og de to andre fik masser af inspiration til deres designerdrømme, og brugte lang tid om eftermiddagen, på at sidde i haven og designe kjoler selv.
IMG_20150805_150633
Jeg har netop læst denne fine bog: “Tidens væsen” af Ruth Ozeki, Forlag “Tiderne skifter”.

En helt utroligt tankevækkende og smukt skrevet roman.
Kan varmt anbefales – bogen har rumsteret rundt i udkanten af min bevidsthed lige siden jeg begyndte at læse den, og jeg kan stadig ikke helt slippe den.

Har fortalt mine piger så meget om bogen (altså kun de børnevenlige detaljer fra den, iblandet lidt af det jeg ved om japansk kultur), at de her til formiddag plagede om at male japanske billeder, og malede efter billeder af Hokusai:
DSC_0145
(Malet af frk fantastisk)

Nå, nu blev jeg faktisk i bedre humør, bare af at skrive om det.
Vil hive en bog og nogle børn med mig ud i solen!

09/25/14

Om en stor bog og en lang nat

Jeg læste Hanne Vibeke Holsts bog om sin far:”Knud den store” færdig i går aftes.
En fremragende bog, der giver et virkeligt fint og levende billede af en tid og et menneske.
Det var flere af jer der havde anbefalet den, under mit sidste bogindlæg – tak for det, jeg anbefaler hermed videre!

20140925-093453.jpg

Men bogen endte på en måde, der fik mig til at tænke på min egen far, og hans sygdom.

Ikke en fed ting at have skurrende rundt inde i hovedet, når Ninjaman ikke var hjemme og kunne kramme det væk, og jeg i forvejen har det med at ryge i søvnløshedsfælden, når der er for meget at tænke over.

Klokken 03, vågnede en af pigerne med mareridt, og en af hendes søstre følte sig snydt, og fakede et tilsvarende – og så lå jeg i en varm børnesandwich, hvor de snorkede søvnløsheden væk, på hver sin side af mig.

Sært som man kan føle sig lille og ensom det ene øjeblik – og så vender det helt, når andre bare går ud fra at man er stor og stærk.

I aften vil jeg starte på Margaret Atwoods nyeste:”Maddaddam”, som er sidste bind i en dystopisk fremtidstrilogi.

Jeg har genlæst de andre bind flere gange, og ved godt at jeg leger med muligheden for søvnløse nætter, når jeg læser den slags inden sengetid, men jeg kan ikke vente!

Måske skal jeg fortælle gyserhistorier som godnatlæsning for ungerne, i håbet om at deres mareridt kan hive mig ud af mine eventuelle natlige planlægninger af strategier, til hvordan man overlever verdens undergang?

08/3/14

Om en virkeligt god bog

Forfatteren Donna Tartt burde egentlig give mine døtre en undskyldning.

Det er nemlig 100% hendes skyld at jeg har tilbragt tre dage af min sommerferie med hovedet fastmonteret i en bog, og kun nødtvungent har lagt den fra mig, for at spise, sove, eller beundre sandslotte.

Hendes nyeste bog “Stillidsen” er noget af det bedste jeg har læst længe.

837 siders fantastisk fortælling, med levende personer og en virkeligt gribende historie.

20140731-201529.jpg
Den handler om Theo Decker, der som 13 årig mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum, og mirakuløst selv overlever.
En døende ældre mand beordrer den omtumlede Theo til at stjæle et uvurderligt kunstværk fra 1600 tallet, forestillende en lille fugl; en stillids, og betror ham sin fingerring.

Man følger Theo gennem hans opvækst og ungdom, hvor han bærer det lille stjålne maleri med sig, skrækslagen for at nogen skal finde ud af at han har det.

Theo kastes rundt i tilværelsen, og bor flere steder, rodløs, grænseløs, ensom og søgende, og både hans ophold i en overfladisk newyorkbaseret rigmandsfamilie; i trøstesløse Las Vegas, fyldt med sprut og stoffer; og som møbel-restauratør med svindlertendenser, beskrives utroligt medrivende, og kunne snildt have været flere selvstændige romaner, uden at man ville have følt sig snydt for den gode historie.

Jeg vil ikke fortælle mere, af frygt for at ødelægge noget af læseoplevelsen, men kan kun sige: læs den!!

Selv skal jeg ud og opstøve Donna Tartts andre romaner, som jeg endnu ikke har læst.
Glæder mig allerede!

(p.s.: havde tænkt mig at indlægget skulle handle om flere gode bøger jeg har læst i ferien – men det må vente…. Der er for varmt, og for mange børn, til at jeg kan koncentrere mig;))

05/31/14

Vind en hyggelig sommerbog

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: ducky. Har sendt dig en mail – tillykke! Og til jer andre der ikke vandt: ny konkurrence er på vej!

I sidste uge fik jeg tilsendt en fin lille pakke fra Lindhardt og Ringhof, med sugerør, chokolade og en bog de betegnede som en “feelgood”-bog:
Læserne i Broken wheels anbefaler“, af Katarina Bivald.

Jeg tilbragte et par sommerdage i haven med bogen, og den passede helt fint til let og hyggelig læsning i solen.

Historien handler, ultrakort fortalt, om svenske Sara der kommer for at besøge sin penneveninde Amy, i en lille flække i Iowa, USA.
Desværre er Amy død, da Sara ankommer, så resten af byens indbyggere tager sig af hende.
Sara åbner en boghandel og hele byen blomstrer op.
Bogen handler om bøger, mennesker, ensomhed og kærlighed, og er letlæst og fængende.

Det er en sød bog, og den passer perfekt til hyggelig ferielæsning!

20140531-203828.jpg

Du kan vinde et eksemplar af bogen
bare ved at skrive en kommentar nedenfor.
Bogen har en vejl. udsalgspris på 299 kr.
Jeg trækker en vinder d 9-6.

Følg evt bloggen på bloglovin HER.

04/6/14

Om tømmermænd og en boganbefaling

Synes det der hverdag tager meget tid – nyt fuldtidsjob og fire unger, er nok noget der kræver lidt tilvænning, før det kan balanceres rigtigt – men jeg havde glædet mig over ikke at have planer i dag, og tænkt at der sikkert blev tid til at skrive lidt.

Men så var jeg i byen med mine gamle kolleger i går – og kom i seng kl 05…

Den beslutning ødelagde alle planer om at foretage mig andet, end at ligge helt stille og drikke vand, mens børnene legede hen over mit livløse legeme.
Skal helt sikkert aldrig drikke alkohol igen!

Men da hovedpinen og kvalmen fortog sig, hyggede min trætte krop sig egentlig ok, med at ligge og læse i sofaen, mens Ninjaen tappert ordnede huslige pligter og børnene legede – (næsten) uden at skændes.

Så et langt og spændende blogindlæg bliver det altså ikke til i dag – til gengæld er jeg nødt til at lokke nogle af jer til at læse denne bog, som jeg blev færdig med i dag:”Projekt Rosie”.
Jeg går normalt uden om bøger der ser for romantisk-agtige ud – synes den slags er kedeligt og forudsigeligt – men bibliotekaren talte så varmt for den, at jeg lånte den.

Måske er det bare fordi jeg kører på begrænset hjernekapacitet i dag – men jeg syntes den var virkeligt underholdende!

Den handler om Don, der er professor i genetik.
Han er også autist, og bogen er set fra hans rationelle, firkantede synsvinkel.
Alt Dons tid er nøje tilrettelagt, han har systemer for alting, husker fantastisk, og kan erhverve sig nye færdigheder på ingen tid – fx lærer han at mikse drinks og danse på få dage.

Men med de sociale færdigheder kniber det en hel del…

Don vil gerne giftes, og udformer et 16 siders langt spørgeskema for at finde den perfekte kone.
Så møder han Rosie, der har brug for hans hjælp til at finde sin biologiske far.
Rosie passer på ingen måde til skemaet, og får rodet godt rundt i Dons sirlige systemer og ordnede hverdag.

Det lyder lidt forudsigeligt, og lidt for karikeret
Noget af det ER også sådan (og lidt for oplagt til at lave en nuttet film over), men i det store og hele er det god underholdning, og en sjov fortællestemme.
Synes klart i skal læse den – og skrive til mig hvad i synes!

20140406-204234.jpg