01/8/12

Om pindsvin

Min aften i går så sådan her ud: se Nadias blog og kan meget vel opsummeres med disse ord.
Vin, sushi og lidt let amatørgynækologi med fire af mine favoritbloggere.
Det er mig der er pindsvinet, med den
anatomiske tegning i hånden. Sej, ikke?

Det var en sjov aften, og der lå sikkert mange gode blogindlæg gemt i de absurde diskussioner der fandt sted – men jeg har ikke kunnet samle tankerne om at skrive.
Jeg var så fuld at jeg så dobbelt til sidst, og jeg har kørt på under halv hjernekapacitet i dag – hvilket jeg kan læse at Dines og Amarorama også har – så formodentligt har de også været fulde nok til ikke at bemærke hvis jeg var pinlig?

20120108-204357.jpg

11/29/11

Om føljetoner

Jeg synes mit liv for tiden er knæhøj hverdag.
Ikke nogen dårlig hverdag – kan lide mit job, synes mine unger og deres far er skønne, og får endda sneget tid ind til at gå ud med veninder på jævnlig basis – men holddaheltop: hvor går tiden hurtigt! Synes jeg ræser afsted, og hele tiden er på vej til det næste.

Nogle gange går det ud over bloggen….
Har ellers en ambition om at der skal noget på hver morgen, og hvis der er et indlæg om en konkurrence, skal der et bonusindlæg på for at opveje det.
Og det har jeg altså svært ved at nå, og mens jeg gør unger klar til dagen, bruger jeg hele morgenen på at søge efter inspiration i mit hoved, og de dage det ikke lykkes at skrive noget om morgenen, er jeg sur og har dårlig samvittighed.
I know – lidt høje krav.

Nå.
De seneste måneder, har jeg nydt at følge med i flere skønne blog-føljetoner: amaroramas brors kærlighedshistorie, trixyworld og den sunde og raske fyr, og 52dates og ugens kiksede date.
Og så var det lige jeg tænkte, at jeg burde skrive en føljeton også.
Så behøver jeg ikke opfinde ny ide hver eneste dag, men kan skrive mere indgående om noget, fx en gang om ugen?
Men… De andres gode føljetons var jo om kærlighed…
Jeg har været kærester med min ninjaman i snart 15 år, og vores første date ER beskrevet her.
Hvad siger I – kan der koges mere suppe på den kærlighedshistorie, eller er datebeskrivelse dækkende nok?

Eller hvad skal jeg ellers føljetonne om – og gider I overhovedet læse føljetons?

Jaja, jeg bruger jer lidt til at spille mine dumme spørgsmål op af for tiden – men håber I gider være lige så hjælpsomme med inspiration, som I var med sko-spørgsmål!

11/4/11

Om bloggens første år

Det er jo vildt: jeg har faktisk blogget i et helt år nu.
Det var egentlig bare for at afprøve om det mon var svært, og ikke noget jeg som sådan havde tænkt mig at blive ved med.
Men så var der jo nogle der begyndte at læse med, linke til mig, og skrive hyggelige kommentarer, og min indre klovn – der altid havde fået at vide at han skulle tie stille og høre efter i timen, og iøvrigt ikke var sjov – slog sig sammen med min forsømte lyst til at skrive, og blev begge gladere af at finde et frirum, hvor de ikke genererede nogen, for dem der ikke synes de er sjove, kan jo bare lade være med at læse med.

Jeg har mange gange i mit liv besluttet mig for at skrive en dagbog, men jeg er ikke særligt vedholdende, og har derfor ca 10 års dagbøger liggende, hvor Januar, og måske Februar, er udfyldt, og resten står tomt.
Det føles derfor underligt at have et år af mit liv nogenlunde dokumenteret, og jeg blev lidt overrasket over hvordan det egentlig så ud, da jeg bladrede igennem min egen blog.

Ja, det er primært de lyse stunder jeg blogger om, og min indre klovn får lov til at slå lidt ud med armene – men det er faktisk alligevel et rimeligt klart billede af et år i vores liv, med rod, natteroderi, børn der ikke altid var gode vennerdistræthed , min barsel der sluttede, syrede ting børnene har sagt, livet som nybagt bilist, og alt det klamme der hører børnefamilier til: tis, prut og bræk .

Shit, det var en omgang navlepillende ævl det indlæg her, var det ikke?
Havde tænkt mig at skrive et eller andet der enten var: A): klogt eller B): sjovt.
Nu må I nøjes med:C) navlepillende.
Arh men altså, Ninjaman er på personaleweekend, og jeg er alene med 4 unger, hvor af den ene har feber og har klistret til mig som en lille burre hele dagen.
Jeg har INGEN hjerneceller tilbage, har forsøgt at skrive det her indlæg hele dagen, men nu giver jeg op og sender det som det er.

Nå – tillykke til den der blog med det første år – og tak til alle Jer der har gidet læse med, skrive sjove, søde og funky kommentarer, og i det hele taget give mig lyst til at blive ved med at skrive.

06/8/11

Om kedelighed

Jeg VED godt jeg har skrevet verdens kedeligste blogindlæg de seneste dage – nej jeg er sgu ikke kreablogger(“se lige hvor cute en papkasse mine børn har lavet!”)eller madblogger(:”se lige min søster kan bage, det kan jeg ikke”)…
Jeg blev fornærmet da Maren forleden kaldte mig en “morblogger”, for seriøst: jeg blogger da sleeeeeet ikke om mine børn hele tiden, synes jeg(nærmere gennemlæsning viste mig, at det gjorde jeg så… Måtte undskylde til Maren, og trøste mig selv med, at jeg i det mindste (selv synes jeg) er sjov.
Nu har møg-Maren så lige sendt mig denne her:”Du er jo ikke kun morblogger. Nu er du også kreablogger. Kreamorblogger. AHHHHARHAHAHAHAHAHAHA. Nu hader du mig. Skynd dig at skrive noget om pik igen, så jævner du det du.”
Av. Der satte hun fingeren på noget jeg selv tænkte, da morgenens blogindlæg var et lousy FOTO af en papkasse mine børn havde malet på.
Pis! Jeg skyder skylden på sukkerafvænning – jeg er kun sjov stiv og propfyldt med sukker! Nutrasweet er kryptonit, for min humoristiske sans.
Tilgiv mig!
Jeg lover snart at skrive mere om pik og børn – dog ikke nødvendigvis i samme indlæg. Snart.

06/8/11

Om reklamer

Maren bloggede for nyligt, og spurgte om hvad hendes læsere synes om reklamer på bloggen.
Jeg ville have spurgt Jer om præcis det samme, men var (som sædvanlig) lidt bagud.

Altså – mine børn jagter duer for at få mad… og slikker på skovsnegle.

Hvis jeg kunne tjene til lidt økologisk klid og spelt til dem, ved at have lidt reklamehalløj på min blog, ville I så stene mig og sætte ild til mine sko – eller kunne i tilgive mig, og stadig læse min blog, med kærlighed i Jeres hjerter og smil på Jeres læber?

Lover stadig at skrive lige så underligt og rodet som jeg plejer, og ikke lade reklamerne komme imellem os.

Nu vil jeg sætte mig tilbagelænet i min “knepfred” Ikea hvilestol, på dens dybtblå og bløde, bløde hynder, tænde min guldpibe fra magasin og nyde at ryge den fyldige og milde tobak fra pibefabrikken.dk, lægge mine nylakerede tånegle (“magic únicorn colour fra mac) op på min fodskammel fra paustian, lavet af ægte elefanthud, mens jeg læser jeres svar på min helt nye “iphone 5 touch pro” fra “elgiganten” på blågårdsplads, mens jeg nipper til en iskold “carlsberg iceicebaby”, og spiser et par sprødstegte “fæcesbolde” fra kinagrillen.

03/17/11

Om at være underholdende

Jeg var ude med en veninde i går. Hun følger ikke med i min blog, og jeg tog mig selv i at holde hende opdateret på hvad der var sket siden vi sidst sås, nærmest ved kun at citere min blog og udbygge det med lidt ansigtsudtryk og fagter.
Hun morede sig meget, men jeg sad og følte mig lidt falsk – altså: det er jo ikke fordi det ikke er sandt det er sket, men det føltes bare underligt at sidde og citere nogen – også selv om det bare var mig selv jeg citerede.
Selvfølgelig er der masser af ting i mit liv jeg ikke blogger om – al sladderen om andre og flere tungere ting – men det er alligevel meget rart at mine virkelighed-venner ikke følger med her, for så ville jeg jo gentage mig selv hele tiden…
Og møder jeg nogen fra blogland,som jeg ikke kan fylde med sladder om fælles venner eller sørgelige historier om min afdøde rotte, må vi holde os til kun at tale om aktiekurser, decoupage og kogevask. Det er emner jeg ikke ved meget om, men det er nok bedre end at gentage sig selv!
Jeg tror jeg må til at opfinde et nyt liv til i virkeligheden, hvis alle mine venner skulle begynde at læse med her. Enten hemmelighedsstemple det lidt:”ja jeg ville jo gerne fortælle om min weekend, men da jeg jo arbejder i smug som hemmelig agent, bliver jeg nødt til at dræbe dig bagefter…”
Eller også må jeg finde en anden blog at citere når vi taler sammen.
“Hvordan sidste uge gik? Jo, smukke allan – jeg mener ninjaman, var jo på skiferie,så jeg var alene med 3-4 børn…”
Og så ville jeg genfortælle denne her: Mit nye liv, hvis nu mine venner ikke gider høre om hvordan det virkeligt er, fordi de allerede har læst om det på min blog.

Den er altså fantastisk – læs den!

(hmmmm… straks sværere hvad jeg så skal finde på, når jeg taler med Maren? Hun gennemskuer den sgu nok…)