10/21/17

Om Berlin, med børn

Fire dage i Berlin går alt for hurtigt – men hvor VAR det bare fedt!

Jeg lovede Jer et indlæg om hvad der er værd at se i Berlin med børn, som tak for alle Jeres gode tips. Vi havde alle Jeres tips med, men tiden gik hurtigt, og vi nåede jo ikke alt.

Street-art jagt.

3E38BF30-7E42-4554-BC1F-1ABF0D9C31D8

En god måde at motivere små trætte ben – og tilmed spændende og hyggeligt. Jeg havde ventet, at når man var på storbyferie med en 7 årig var man nødt til at tage hjem midt på dagen og holde en længere pause, men jeg tror det var street-art jagten der holdt hende fokuseret og vi var dagligt ude at få fra 11-21. Med en gammel mobil i vandmelon-tasken, og os andre der blev lige så begejstret som hende for at finde flere af de dansende konfetti-mennesker, var hun hele tiden underholdt. Og os andre med.
Selv har jeg jo netop læst Sissel-Jo Gazans  “Blækhat” , der blandt andet handler om street-art, så jeg var lige så meget en del af jagten som børnene (og har tilmed kunnet kloge mig med facts fra bogen).

Naturhistorisk museum.

Mine to yngste piger og jeg selv, er ret glade for den slags museer. Resten af familien gik modvilligt med, men endte med også at finde det fascinerende.

Alene forhallen, med et gigantisk brachiosaurus-skelet! Og kikkerter man kan se på det med, og så får det gradvist muskler og hud og ligner det går rundt.

F12D9549-E211-49C2-B73C-44B05F6F98C3

Udstoppede dyr; klamme dyr i sprit; og spændende, interaktive eller animerede udstillinger om rummet, jordens indre og meget mere. Jeg kunne have været der en hel dag!

691CAB3E-C48A-4099-A930-EB770818CE5B

Alle de der turistede museer (voksmuseet fx) var alt for dyre til vores budget, men det her er superbilligt – vi gav et godt stykke under 200 kroner, samlet for os alle seks.

Naturhistorisk museum ligger ca et kvarter med bus fra Mitte.

Restaurant-besøg.

Det er mærkbart billigere at spise ude i Berlin end København, og det skal næsten udnyttes!

Prisforskellen på at spise et tilfældigt sted og et virkeligt lækkert sted er ikke stor, så man kan lige så godt gå efter det allerlækreste, blev vi enige om. Så må vi jo leve billigt de næste måneder i stedet.

Det bedste sted vi fandt, var en asiatisk restaurant tæt ved hvor vi boede,“Ngon”, med både koreansk, vietnamesisk, thai, kinesiske og japanske retter på menukortet.

Vi havde ledt efter et sted at spise aftensmad længe, men var kommet til at gå i ring, og alle var sultne og sure, så vi tog det, selv om det så superdyrt ud. Stort og fancy, med tjener der fulgte os op i elevatoren og gennemført indretning.

8183CCD5-DC16-4D1F-AE1B-368E6358FC66

Pigerne var helt oppe at køre over hvor pænt der var – og så viste det endda sig ikke at være så dyrt: vi kunne spise og drikke for ca 100 kroner pr mand! Der er ikke børnemenukort, men de lavede gerne nudelretten uden varme grøntsager i, og så var selv den mindste glad.

969120A6-4FEA-4552-A595-E57C28C68902

Takeaway sushi fik vi også en aften, hvilket var næsten halv pris af i Danmark – men det var så ikke fra et fancy sted.

Til frokost fandt vi billige sandwiches og lignende, og en enkelt gang flottede vi os og spiste burgere  på “The bird”. 15 slidere og fem portioner pommes frites delte vi, hvilket også blev langt, langt billigere end hjemme. Og de smager helt formidabelt!

Foto-shoot

Da Ninjaman og jeg var i Berlin på kærestetur for halvandet år siden, fik vi taget nogle postapokalyptiske zombiejægere/80’er pladecover– fotos. Som man jo nu gør på den slags ferier.

Da jeg og børnene (deres far så på sko der) kom forbi butikken, opdagede vi, til vores overraskelse, at Ninjaman åbenbart var blevet en slags hus-model for dem, og ti forskellige fotos af hans fjæs kørte i båndsløjfe på en storskærm.

“Det er vores far!”gjaldede børnene, og indehaveren – som jeg er overbevist om crushede på ham – blev helt rødmende da han så kom ind.

Det var ikke helt noget vi havde planlagt eller egentlig havde råd til, men få øjeblikke senere havde vi startet et fiktivt band, og Ninjaman var iført blondecorsage og store mængder smykker. Der er mange grunde til at jeg dagligt føler mig heldig over at være gift med den mand – men måden han ukritisk entusiatisk kaster sig ud i dekadent udklædning for en fjollet sag, er bestemt en af dem.

Ældstebarnet stylede de andre, og ville ikke have taget fotos selv, men de andre gik all in!

Butikken ligger i bikini center, nær Kurfürstendamm, og hedder “shots of art”.

D7CC7772-2C66-4B6B-8318-60540425CF78

Billeder kan se på min Instagram @hverdag, under hashtag #weltschmerzaufberlinband. Der kommer nok lidt flere på senere, for det er sjovt at finde på historier sammen, om hvordan bandmedlemmerne har indbyrdes intriger. Har også haft en fest, med at finde på baggrundshistorier til os selv og hinanden.

E3BAAAA4-2CBE-4568-935A-2FAFD9308B93121BEE97-1071-4301-805D-00D64C8127E15B5E32DD-EE6C-4360-8B37-65BE40285064

Gåture og shopping.

Ellers har vi bare gået. Gået og gået og gået. Berlin er en god by at gå rundt i; med gode brede fortove og meget at se overalt.

D42FCCCD-CD75-43D8-9B69-BF93AA63CEC7

Mosaikker på mure, mindeplader for myrdede jøder, street-art, Berlinmursplancher – der er masser at se på.

Børnene fik nyt tøj, Ninjaman nye sko og jeg tømte en slags Matas for latterligt billige ting jeg kan hælde i mit badekar.

 

Det var det. Vores Berlintur. Pigerne har allerede spurgt om vi kan spare op og tage der til igen. Jeg er på.

10/16/17

Om feriekriller

Hus-sitteren snorker på børneværelset ovenpå, den lille hund er hos min søster, og alle fire unger ligger klumpet sammen i to senge i gangen uden for vores soveværelse, alt for spændte til at kunne sove alene.
Mit vækkeur ringer klokken 05. Det er om tre timer…

Søvnløshed har været min irriterende følgesvend siden jeg var barn. Der skal ikke særligt meget tankevirksomhed til efter 21, før jeg ligger og roterer som en grillkylling i min seng, ude af stand til at sove.

Tit er min søvnløshed fulgt af negative tanker, og alting virker mere og mere uoverskueligt som timerne går – men i nat er jeg glad.

(Jojo, jeg er da nervøs over om vi kan finde vej, eller har glemt noget vigtigt, eller for om jeg kan nå at finde en god bog i lufthavnen – men nu er jeg generelt en bekymret type, så at nøjes med at rasle den slags småting rundt i hovedet en søvnløs nat, gør mig stadig grundlæggende glad)

Jeg glæder mig til at prøve at være på storby-ferie med Ninja og pigerne på den måde; glæder mig til at komme væk fra stress og hverdag; glæder mig til at se noget nyt, og til at være mentalt tilstede.

Kufferten til Berlin står pakket i stuen, komplet med en lang liste med de gode tips I gav mig til restauranter, museer og steder vi skal besøge, og jeg har læst op på den kolde krig og anden verdenskrig, så jeg har spændende historier at fortælle.

Børnene stemte om museer: DDR-museet og Naturhistorisk museum vandt, men vi er der næsten fire dage og listen over andre steder de gerne ville se, er ganske lang. Men jeg tænker at det vigtigste vi skal høre er, bare at dalre rundt, og se hvad dagene bringer.

Hvis vi kommer forbi noget wifi kommer der måske noget på Instagram @hverdag, men jeg lover ikke noget.

 

5A169413-BB24-4552-B116-947FD5434630

P.s.: Skal man have en sang på hjernen når man ligger søvnløs, kan jeg iøvrigt på det varmeste anbefale at undgå “Macarena”, der har plaget mig utallige nætter i tidens løb. I nat glimrer den ved sin udeblivelse, og jeg har i stedet haft “Night at Lake unknown” summende behageligt bagerst i hjernen. Det er altså en fin, fin sang.

10/6/17

Berlin med børn – tip søges!

Nå, men den sidste dag i vores sommerferie, sad vi og fantaserede om hvor fantastisk det ville være, hvis der ikke var et helt år til næste rigtige ferie. Vores tre uger i sommerhus havde ikke helt føltes så ferieagtige som de plejer. De havde været superhyggeligt, men regn, rusk og gråvejr er ikke helt det samme som varme stranddage.

DA6772A8-CA4D-49B8-AB70-57232E021E7E“Juleferien er megalang i år! Næsten tre uger” Nævnte det af vores børn der har mest overblik “har vi råd til at tage på ferie, sådan rigtigt?” Vi vidste godt at svaret til dette ville være “nej”, men googlede for sjovt feriemål i december – det ville koste over 3 måneders rådighedsbeløb. Så nej.

6A582D8C-569C-43F3-B8D4-74F6C226F9B6

At låne sommerhuset i efterårsferien var næstbedste bud – også selv om det selvfølgelig nok også ville være regn, rusk, gråvejr. Næstældstebarnet, der havde svært ved at slippe drømmen om ferie blev ved med at google på rejser, og havde pludselig fundet flybilletter til Berlin, til 300 kroner retur – næsten samme pris som køretur til sommerhus og retur.

Så det skal vi i efterårsferien: fire dage i Berlin, i lånt lejlighed, alle seks. Lejligheden vi har lånt ligger centralt i Mitte, men vi mangler tips til ruter man skal gå, aktiviteter for halvstore børn osv.

Da Ninjaman og jeg var i Berlin alene, et halvt pr efter han blev syg, var i vildt gode til at give tips, og jeg havde udprintede tips med i lommen og vi gik efter dem. (Særlig tak til Jer der anbefalede burgerrestauranten “the bird”! Fantastisk sted, som vi har tænkt på lige siden!)

Hvad siger I, Berlin-eksperter? Har I ikke nogle hemmelige, spændende ruter, seværdigheder, shoppesteder, spisesteder, museer der vil interessere fire pigebørn? Så LOVER jeg at skrive et ordentligt rejse-blogindlæg bagefter, så andre også kan få glæde af fifs!

Mindstebarnet går ikke lige så hurtigt eller langt som os andre, og gider ikke shoppe, så jeg er med på måske at tage hende alene med på museum en dag. Er der et godt naturhistorisk museum fx? Det kan vi begge godt lide.

03/21/16

Om hvornår man ved det er ægte kærlighed

Mens min søster og min fætter på skift passer børneflok, nyder Ninjaman og jeg Berlin i fulde drag; går ture, spiser masser af god mad, sover længe og taler om alt det vi normalt ikke har tid til i hverdagen.

Føler os snart oplagte og klar til Ninjaens næste runde skanninger og operationer.

Det er fantastisk – og Berlin er fantastisk!

I dag gik vi forbi en smart butik, hvor en modefotograf tog fotos af pænt udklædte kærestepar.

Vi havde følgende samtale, der for mig cementerede hvorfor vi er så gode til at være kærester – nu på nittende år.

Ninja:” Der er vist ikke taget rigtige fotos af kun os to sammen, siden vi fik børn. Kunne det ikke være sjovt? Sådan et “bare-kom-an-kræft-foto”?”

Mig:” kun hvis vi kan være klædt meget fjollet ud.”

Ninja:”selvfølgelig!”

Mig:” vi skal ligne et pladecover fra 80erne! Ingen af os må smile, okay?”

Ninjaman:” Hvad med at ligne postapokalyptiske zombie-jægere?  Er det ikke mere os – og i god tråd til den samtale vi har haft hele morgenen, hvor du planlagde hvem der skulle med på A-holdet, når zombierne kommer?”

Se det er altså ægte kærlighed!

mms_20160108_192804

Og her er billederne – der blev en blanding af zombie-jægere /pladecover.

Fotografen tænkte muligvis at vi var skøre.

Hun har muligvis ret.

DSC_0005

DSC_0004

 

 

02/28/16

Om at bære ting og om at glæde sig

Da Ninjaman var allermest syg, og jeg lå om natten og følte mig magtesløs/havde ondt af ham/bekymrede mig over hvordan børnene skulle klare det/bekymrede mig over fremtiden/logistikken/forløbet, mailede jeg ind imellem til mine veninder, bare for at føle mig lidt mindre alene.
En veninde svarede mig med det her foto, og skrev:”det her fik mig til at tænke på dig. Du er den lille lastbil”.
image
Sådan føltes det ganske rigtigt også rigtigt længe, men hvis jeg i perioder har været nødt til at yde mere end mit hoved egentlig magter, har jeg også en tendens til at gøre dette her unødvendigt længe efter:
image
Altså ikke for at se travl ud, men bare fordi jeg vænner mig til højt beredskabsniveau, og ikke rigtigt kan fatte at det værste er ovre, så jeg kan lægge tunen/slappe lidt af igen.

Januar har været lidt tung at komme igennem, for beskeden fra hospitalet er, at Ninjaman nok skal opereres om, for det knoglestykke de har forsøgt at bygge ny kæbe af, er for langt og for tyndt, så det kunne blive nødvendigt at snitte ham op i hoften og kæben, og transplantere knogle der op.

Men dette kan først gøres fra april, hvor han er helet nok fra sidst.
Nå ja – og de kom iøvrigt til at ødelægge hans højre skulder under operation, og regner ikke med at den bliver normal nogensinde…

Så blev det heldigvis vinterferie, og det hjalp helt vildt ikke at skulle noget særligt.
Vi var på malekursus sammen med ungerne en enkelt dag i ferien, og egentlig var energien slet ikke til det – men det endte med at være en rigtigt god måde at hive sig ud af kommende-operations-bekymringer, og lave noget fælles.

Vores stue så, ind til i går, sådan her ud, med halvfærdige lærreder, der ventede på at jeg slog søm i ledige kroge, hvor de nu hænger og venter på at blive færdige. De kommer formentligt til at vente længe:
image

Men ferien var også andet end malerier – bl.a brugte nogle af børnene noget af tiden, på at opføre sig sådan her:

IMG_20160203_145238

Og bagefter sige undskyld med ovenstående tegning…
Ninjaman og jeg udnyttede børnenes nye besættelse af at spille Playstation sammen, til at gå nogle lange ture imens, og tale om alt det vi bekymrer os over, og hvad der kunne hjælpe.

Vi nåede frem til, at vi trængte til at komme væk sammen – uden børn – inden nye operationer og sygdom.

Sidst vi var på aleneferie, var i januar 2001, hvor vi besøgte nogle af mine venner i London. Vi har haft ganske få enkeltnætter med børnepasning siden da, men har aldrig været rigtigt væk fra dem.

Min søster har tilbudt at passe unger, og vi har købt billetter, til kærestetur til Berlin, i fire hele dage!

Skal bo på fornemt hotel, lige i midten af byen, så Ninjaen kan gå hjem og hvile sig, hvis det bliver for hårdt for ham at gå meget.

Glæder os helt ustyrligt!

Det skubber altså lige bekymringerne lidt væk, at have noget at glæde sig til – og der er under tre uger til vi skal afsted!

Er der nogen af jer der er berlin-eksperter, og kan anbefale gode guidebøger, restauranter, butikker eller andet? Vi ved absolut ingenting om Berlin.