Om små absurde ting
Bloggen har været stille noget tid, fordi jeg løb tør for ord. De sidste uger har været triste, med sørgelige ting der har ramt flere af de mennesker jeg holder af, og jeg har ikke haft ord tilovers.
Men når ting er sure, plejer jeg at lægge ekstra mærke til de ting der er sjove, og når ting er absurd sørgelige, lægger jeg mærke til de ting der bare er absurde.
De sidste ugers mest absurde ting har været disse:
1. Balloner med numser
Jeg hev en ranke af slatne balloner ned fra vindueskarmen. Den havde hængt der siden næstældste barns fødselsdag – hvilket kun er en lille måneds tid og langt hurtigere end vi normalt får fjernet pynt – og opdagede at børnene havde tænkt på det hele.
Her er tre af ballonerne forfra:
Og til min overraskelse var de lige så absurd detaljerede bagpå, med bittesmå numser, hvilket totalt kildede min humoristiske sans:
2. Barnetegninger, set med (sjofle) voksenøjne
“Kan du se hvad jeg har tegnet?” Spurgte barn stolt. Jeg undlod at svare, for jeg blev lidt i tvivl om hvad det var hun mente.
P.s: det er da et barn der sidder på en gren i et træ! Det hjalp da der kom farver på…
3. Svære bøjninger
“Far taler nogle gange jyllanesisk!” påstod den seks årige, og efterlod mig undrende over hvor besværligt hun havde valgt at bøje ordet. Det mere oplagte havde måske været “jyllandsk”?
4. Den med kalkunerne
Jeg har set videoklippet, med en flok vilde kalkuner der marcherer rundt om en død kat, i en meget stram cirkel, adskillige gange. Kæft – det er underligt! Den kan ses her.
5. Flag i hundelorte
Jeg troede faktisk det var en absurd 80’er joke, den der med at sætte små flag i hundelorte.
Fantaserede af en eller anden grund ofte om at gøre der, da jeg var barn, men ejede ingen små flag. (Til gengæld graver jeg en fælde for hundeejere der ikke samlede op, på en grussti, sammen med en klassekammerat).
Forleden dag havde nogen dog gjort det med flagene på samtlige lorte på hele vores villavej. Mine børn konfiskerede min telefon, da jeg forsøgte at forevige skønheden i det…
