07/26/19

Om Flying Superkids – en anbefaling

(Inviteret, men ubetalt, ægte begejstring)

For nogle år siden var vi inviteret til Flying Superkids show, og jeg skrev her om det.  Kort efter fik deres far at vide at han havde kræft, og børnenes store ønsker om at gå til springgymnastik blev nedprioriteret, og til sidst glemt.

I går var jeg med til forpremieren på Flying Superkids shows i København, medbringende to 9 årige, to 12 årige og en 14 årig (tre af mine, og to kusiner), og nu er gymnastikdrømmene blevet skruet helt op på max igen, og jeg har brugt morgenen på at undersøge gymnastikklubber i nærheden, mens mindsteungen og mindstekusine har underholdt mig med et udvalg af hulahop og kolbøtteopvisninger.

Det var nemlig SÅ fedt stadig, det show – endda bedre end jeg huskede, og jeg var ellers også positivt overrasket sidst.

Området på pladsen foran, fyldt med trampoliner, forhindringsbane og andet sjovt fik mindstekusinen begejstret til at sige:”selv hvis showet ikke er godt, så har jeg allerede givet det tre stjerner bare for det her!”, og også de store smed hæmningerne og hyggede sig voldsomt.


Vi fik en rundvisning backstage, og et indtryk af hvordan det er at være 26 gymnastikunger på tur sådan her. “Det er ligesom det allerbedste ved en lejrtur – og så bare med nogen der klapper af en hver aften!” opsummerede mellempigerne det misundeligt, og det var præcis det indtryk jeg også havde: at det først og fremmest er megahyggeligt.

Og samme indtryk gør sig gældende for forestillingen og er hele charmen ved det: det er ikke kunstigt showagtigt, men ægte glæde, kammeratskab og glæden sig over andres succeser, der løfter hver eneste flot udførte nummer op til noget man bliver glad i låget af at se på.

For ja – de er dygtige, de børn. De kan synge og danse, springe, hoppe, fjolle, stompe og hulahoppe imponerende godt og velkoreograferet, men de ældste piger og jeg var enige om at det var følelsen af hvor hyggeligt de havde det, der gjorde forestillingen ekstragod.

Mindstepigerne, på ni år, stod ivrigt i kø til autografer bagefter, helt overvældede af imponerethed., og fantaserer begge om at lære at snurre 120 hulahopringe, ligesom en af de seje superkids kunne.

Mine unger opsummerer det sådan her, direkte citater:

De to ni årige, nogenlunde i kor:” Altså: ALT var godt! Jeg kunne bedst lide der hvor de lavede en pyramide. Og der hvor ham den store dreng løftede de små. Og også der hvor de sådan kastede sig over en stang allesammen. Og hulahopringene med lys! De var SÅ dygtige! Og legepladsen var SÅ sjov! Vi prøvede forhindringsbanen 100 gange måske.” De giver forestillingen 5/5 stjerner

De tre store kunne godt lide tanken om hvordan det må være at rejse rundt med shows på den måde; og at have kammerater i alle aldre, og talte om det hele vejen hjem. De blev enige om 4/5 stjerner, og syntes børnene var virkeligt dygtige og showet var konstant underholdende.

Så ja – dette er sådan set bare en ægte og meget dybfølt anbefaling: sidder I og keder jer i sommervarmen, så er det her en oplevelse børnene vil kunne mærke længe! En biograf eller tivolitur er hurtigt glemt igen, hvor det her er noget der inspirerer på en helt anden, længerevarende, måde.

(Man skal bare kunne leve med den ret store sandsynlighed for at man er nødt til at finde en gymnastikklub bagefter til de børn man har med!)

03/3/19

Anbefalinger af lidt af hvert, marts 2019

Her et af de der opsamlingsindlæg over ting jeg har syntes var fede den sidste tid, men ikke har haft tid til at skrive reelle indlæg om:

Biograffilm: “Green book”

Jeg har haft et blødt punkt for Viggo Mortensen siden han var Aragorn i Ringenes herre. Den form for lækkerhed har han ikke ramt siden, men han er fandme en god skuespiller, der kan utroligt meget forskelligt!

I “green book” er han den snæversynede, storsnakkende, storspisende, storrygende italienske udsmider, der bliver hyret til at være chauffør for en sort pianist, der skal på turne i de raceopdelte, racistiske sydstater. Gribende, oprørende, rørende og vanvittigt velspillet film. Green book vandt også, velfortjent, en Oscar for bedste film.

Se den!

Bog/film “Crazy rich asians”

(Denne del skal markeres som reklame, da bog er anmeldereksemplar, men det er ikke købt reklame)

Forlaget sendte mig uopfordret første del af trilogien “crazy rich asians”, nemlig bogen “Millionæren fra Singapore”. Jeg havde godt hørt at den var hypet, og at der var lavet en film havde jeg også hørt rygter om, men umiddelbart var det ikke noget jeg havde tænkt mig at beskæftige mig med. Ret hurtigt blev jeg dog opslugt af bogen, der beskriver fuldstændig absurd rigdom, og er utroligt fascinerende. Selve historien er lidt Pretty woman/Askepot/romantisk komedie standard, hvor sød asiatisk/amerikansk pige med ben i næsen, for første gang besøger sin søde kærestes familie i Singapore, og opdager at han har fortiet hvor afsindigt rige de er. Der er intriger og magtkampe, og det hele er underholdende, på “Dollars”-måden.

Helt klart underholdende læsning, hvis man trænger til noget let.

Jeg genfortalte så meget af bogen til mine unger, at de insisterede på at vi så filmen sammen. Filmen hedder bare “Crazy rich asians”, og den er noget mindre detaljeret end bogen, men stadig meget underholdende.

Tv-serie “Better things” på HBO

Tredje sæson af serien “Better things” er lige kommet på HBO, og den har jeg ikke fået set endnu. Glæder mig dog meget, for de første to sæsoner var fremragende!

Pamela Adlon har skrevet serien, og spiller selv hovedrollen som Sam, en fraskilt skuespiller, med tre døtre. En virkeligt velskrevet serie, med en god historie, morsom, rørende, og genkendelig. Meget stor anbefaling!

Brætspil “Dixit”

Vi har spillet brætspillet Dixit (adlink) næsten dagligt, siden vi købte det for en måneds tid siden, og vi har også købt en udvidelse til det. Det findes i flere varianter, og med mange udvidelser med ekstragodt. Det er ret simpelt, men kan varieres meget, og er utroligt sjovt. Kort fortalt går det ud på at man hver får en håndfuld kort med billeder på, og på skift fortæller en historie/et ord/ eller mimer den historie kortet kan fortælle – men lidt pakket ind, for det gælder om at nogen, men ikke alle, gætter kortet. Alle lægger et kort hver, der kan passe til historien, og så skal man gætte fortællerens kort.

Sjovt for både små og store, og vi har ihvertfald fået en lang række virkeligt gode historier ud af det.

06/19/18

Lørdagslæsning: “Inden vi blev Jeres”

(Indeholder ad-link)

Denne bog slugte jeg som lydbog mens jeg gik og malede billeder til eksamen. Jeg er ikke god til at koncentrere mig om at lytte til bøger, og vil hellere læse selv, så lydbøger skal være ekstremt fængende for at jeg kan være med.

Det var denne her, og jeg tænker at den er den perfekte sommerferiebog, da den både er spændende og giver stof til samtaler og eftertanke.

Personerne i bogen er romankarakterer, men selve rammen er baseret på skræmmende virkelige begivenheder: igennem 30 år kidnappede en børnehjemsforstanderinde, Georgia Tann, kønne børn fra fattige familier, og solgte dem videre til rige adoptivforældre. Små børn stjålet fra verandaer, haver og barnevogne, eller nyfødte der blev erklæret dødfødte på hospitalet, og givet videre til børnehjemmet. Helt ufatteligt at den slags kunne gøres så omfattende, uden at blive opdaget.

Bogen fortælles i to spor: den ene foregår i 1939, hvor den 12 årige pige Rill Foss og hendes fire små søskende bliver fjernet fra familiens husbåd, mens forældrene er taget på hospitalet, for en kompliceret fødsel.

På børnehjemmet får de fem søskende nye navne, og trues til ikke at sige sandheden om noget – straffene er hårde, og børn opfattes ikke som andet en handelsvarer. Rill forsøger desperat at holde søskendeflokken samlet, men oddsene er ikke gode…

Uhyggeligt, og meget, meget spændende!

Bogens andet spor er knapt så intenst. Her følger man advokaten og senatordatteren Avery Stafford, der kommer på sporet af sin demente farmors historie. Det er et godt trick at binde to historier sammen med  et nutidigt opklaringsarbejde, for sådan kan man bedre se det store billede, og konsekvenserne af de modbydelige handlinger børnene blev udsat for. Men desværre er der klistret en irriterende romance indover den nutidige del, og hovedpersonen i den er irriterende konservativ og privilegieblind.

Men alt i alt er historien som helhed underholdende skruet sammen; rørende, oprørende og virkeligt god – jeg ville ønske jeg havde den tilgode til strandlæsning!

Titel: Inden vi blev jeres
Forfatter: Lisa Wingate
Forlag: Cicero
Sideantal: 400
Min bedømmelse: 4/5

12/17/17

Anbefalinger af film og serier du skal se lige nu

Juleferien venter om hjørnet, og hvis man ikke orker bøger, er film og serier næstbedste bud på god underholdning. Her er mine anbefalinger til hvad man skal se i sin ferie – et indlæg om hvad man skal læse, er på vej!

Biografanbefalinger.

Bifture er yderst sjældne, dyre begivenheder herhjemme, men for en gangs skyld har vi været vildt meget i biffen, og har kun set gode film. Her kommer nogle anbefalinger:

Jeg er William.

I dag var vi inviteret til gallapremiere på “Jeg er William”, fordi min næstældste datter var til casting på en af de større roller, og fik en lillebitte statistrolle i filmen. Man kan ikke rigtigt se hende, men mellempigerne syntes det var vildt spændende at være til fancy gallafest, og filmen var enormt  god!

Kan totalt anbefales, hvis man har mellemstore børn, og får fniller af nuttede far til fire agtige film – denne her har langt mere kant, godt skuespil, og er decideret morsom flere steder. Den gider man altså godt se med sine børn!

Paddington 2

En af mine piger vandt fribilletter til “Paddington 2”, og deres far og jeg lovede hinanden guld og grønne skove for at være den der slap for at tage med – han vandt ved at love at vaske og folde al vasketøjet, og støvsuge hundehår op i stuen. Vi har ikke set etteren, og jeg var sikker på den var tåkrummende, men jeg kunne ikke sige nej til hans tilbud.

Den var overraskende god! Hugh Grant er en ret øretæveindbydende skurk, men udover det var den både sød og sjov og havde et helt fint plot. Tænker den vil appellere til børn fra 4-5 år og helt op til teenagealderen, og den er absolut til at holde ud som voksen også. Jeg blev ægte rørt flere gange.

Star wars

Jaja, jeg har været fans af Star Wars siden jeg var seks år gammel. Passioneret, glødende fan, og alle mine børn er smittet af det samme, så en anbefaling her fra er ikke en overraskelse, men: den ER fed!

Helt på højde med “Empire strikes back”, der ellers er min absolutte favorit!

Jeg gav billetterne til min ældste i fødselsdagsgave, og så den i fredags, og sjældent har jeg rost mig selv så meget for at give en god gave. Vi havde begge gåsehud flere gange, og jublede og klappede lige så højt som alle de andre nørder. Kom nu med på vognen, vantro ikke-Star wars fans: I går altså glip af noget stort!

Og ja: jeg ligner en idiot. Men jeg er også ret meget oppe at køre over den film, og har nynnet temaet lige siden.

Mordet i Orientekspressen

Jeg blev inviteret til forpremiere på Mordet i Orientekspressen af Lindhardt og Ringhof, forlaget bag bogen, så denne anbefaling skal mærkes som “reklame”; men jeg skriver altså kun om det, fordi jeg kunne lide filmen.

Det var inde på Nordisk films område, et lukket arrangement i en hyggelig lille biograf. Jeg har hverken læst Agatha Christie eller set ældre versioner, så jeg forventede ikke noget særligt.

Jeg var vild med den underspillede humor, der kom helt bag på mig. Lo højt af Hercul Poirots tørre humor og mimik adskillige gange. Superflot film, spækket med gode skuespillere, og bestemt en tur i biffen værd: den gør sig godt på større lærred.

Netflix-anbefalinger

Mindhunters

Hvis man ikke har et problem med vold, blod og grusomheder, så er “Mindhunters” en vanvittigt spændende serie. Den foregår i 1970erne, hvor to FBI agenter kortlægger morderes psyke, for i fremtiden at kunne opklare forbrydelser ved hjælp af det. Den er bestialsk og grum, men også fængslende og velspillet.

The Crown 

Hvis man ikke er til blod, kan serien “The Crown” også stærkt anbefales. Man behøver absolut ikke være royalist (selv er jeg det modsatte) for at finde fortællingen om engelske dronning Elisabeths yngre år meget fascinerende. Verdens dyreste serie er den, og det kan man se! Hovedrollerne spiller røven ud af bukserne, og det hele er overbevisende gennemført og meget interessant. Sæson 2 er netop kommet ud.

Vi er netop blevet færdige med “the Crown”; og med “Stranger things”. Mangler noget nyt at se, men kan ikke finde noget godt. Har forsøgt at starte på nogle stykker, der ikke fængede. Har I ikke nogle gode anbefalinger?

11/25/17

Boganbefaling: illustreret Harry Potter

Her mens jeg har været syg, er vi gået i gang med at læse Harry Potter i en ny illustreret udgave, pigerne og jeg. Næstyngstebarnet og jeg skiftes til at læse højt, og alle sætter sig og lytter med. Det er det den bog kan – og den er fuldstændigt vidunderlig!

Jeg kan rigtigt godt lide Harry Potter selv, og har også set alle filmene med de tre store af mine børn, men de gange vi har forsøgt at læse dem højt, har de mistet interessen. Det er noget helt andet når der er billeder til – det gør på en eller anden måde den nogle gange kringlede tekst mere levende, og vi er allesammen virkeligt opslugt af den. 

Det er Jim Kay der har illustreret, og det har han altså gjort helt perfekt, med en god blanding af diskrete akvareller og storslåede dobbeltsides illustrationer.

Bogen koster næsten 400 kroner, hvilket kan virke dyrt, men jeg kan forestille mig at det er en man læser mange gange, og her er den også blevet taget frem og tegnet efter flere gange allerede, så jeg er sikker på den tjener sig ind med tiden. Klart en god julegaveide’, til læseglade børn i 7-voksenalderen!

Her er ord fra en af de unge læsere:

A, 11 år:”Jeg synes det er virkeligt godt der er tegninger i. De er flotte, og godt tegnede, og nogle af dem er endda rigtigt sjove. Jeg grinede højt af en tante der blev pustet op! Jeg kan godt lide når der er tegninger, der siger noget om teksten. Der er meget mere til historien når man læser den, end i filmen. Det er som om jeg forstår filmen bedre nu, og jeg er virkeligt glad for at vi læser den!”

Forlag: Gyldendal
Forfatter: J.K Rowling
Illustrationer: Jim Kay
Titel: Harry Potter og fangen fra Azkabam
Sideantal: 336

(reklamelink, og bog modtaget fra forlag, men begejstring og anbefaling er 100% oprigtig!)

10/23/17

Alle mulige anbefalinger Oktober 2017

Jeg går og samler sammen i mit hoved til blogindlæg, hver gang jeg oplever et eller andet der er fedt, men har begrænset blogtid for tiden og får det ikke skrevet. Her kommer lige de ting jeg kan huske – indlæg med anbefalinger af bøger, børnebøger og tv-serier kommer separat. Forhåbentligt snart. Jeg har også en konkurrence omkring HBO Nordic, senere på ugen. Stay tuned.

Blærede puder (ikke sponsoreret, men link er affiliate)
I fødselsdagsgave fik min næstyngste datter to pudebetræk med pailletter på – sådan nogle der kan tegnes mønstre i. Simpelthen den bedste gave, der vækker misundelse hos alle venner og søstre, og som de har brugt en del tid på at sidde og skrible på.

6F6CB974-FE4E-4CC8-923B-CD5D53C638991B3BEC6F-1BD6-4734-A7D0-46D7C1111D13

Hvis man allerede nu planlægger julegaveindkøb, så er det her altså en god gave,  der vil appellere til de fleste børn.

Sengetøj fra Snurk (ikke sponsoreret, men link er affiliate)

I julegave sidste år, fik mindstebarnet (der er passioneret Star wars nørd det mest blærede sæt sengetøj, med Darth Vader. Ret dyrt, og noget vi var flere om at give hende, men hun har godt nok også været glad for det lige siden, og ligger stolt og troner i det hver aften.
For en måneds tid siden havde vi bryllupsdag, Ninjaman og jeg. 16 år. Vi plejer ikke at give hinanden gaver, men dagen før kom jeg forbi en butik i København, der solgte billigt ud efter en brand, og var så heldig at få fat på sengetøj med selveste Chewbacca til halv pris.

Hvilket på alle måder er en sær ting at købe til en mand midt i 40’erne, men han blev utroligt glad.

IMG_4721Jeg priser mig ofte lykkelig, over ikke at være den eneste nørd i familien!

Kreakassen

Mine piger er virkeligt glade for at være kreative: male, tegne, lave lerfigurer og perler, og de laver et eller andet dimseri næsten hver weekend. De er dog ikke verdensmestre i oprydning, og har tit gang i hver deres ting, hvilket til tider er noget kaotisk – men stadig hyggeligt.

Da vi blev spurgt om vi ville teste “Kreakassen” var pigerne meget begejstrede. Det er et abonnement på en månedlig kasse, indeholdende alt man skal bruge til 3-5 fine små projekter, og det er både nemt, overskueligt og virkeligt fine små projekter.

De sidste uger er regnvejrsdagene derfor gået med at hygge med indholdet, og lave magneter, minikaktus, drømmefangere og bittesmå fuglehuse. Brugsanvisningerne er nemme at følge; der er plads til egen kreativitet; og kvaliteten er god. Hvis man har børn der gider den slags syslerier, er det absolut pengene værd at prøve et abonnement.

(sponsoreret i form af gratis prøvekasse, men ikke ellers. Anbefalinger kan ikke købes – jeg anbefaler kun ting jeg kan lide, og undlader at skrive om det hvis ikke.) 

IMG_4710

Anbefaling af mad og is

Er man københavner, eller skal man til København, så har jeg (for en sjælden gangs skyld) gode spisestedsanbefalinger.

Jeg har en veninde som jeg fast går ud og spiser med en gang om måneden, mens vi drikker øl og taler om upassende ting. Som regel går  vi på de samme billige thai eller vietnamesiske steder, men sidst lokkede jeg hente til at prøve en ny koreansk restaurant, som jeg havde læst om: Ssam.

Det var fuldstændigt fantastisk, og priserne er (foreløbigt) virkeligt lave, så hvis man er vild med koreansk er det bare om at skynde sig – jeg tror ikke det bliver ved med at være så billigt!

(men jeg tager ikke ansvar for den luft i maven man får, når man spiser kimchi…)

(Ikke sponsoreret)

IMG_4771

En solskinssøndag besøgte vi “Munchies” på Christianshavn: et ret nyt issandwich-sted, som vi havde fået anbefalet. Man vælger en type cookies; dernæst hvilken slags is der skal i den; og til slut hvad den skal rulles i af krymmel. Meget lækkert, lidt dyrt, men så store is at man burde kunne være to om at dele en. (ikke sponsoreret)

IMG_4792

08/13/17

Boganbefaling – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

I dag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.

Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under opsyn fra kommunen.
Folk kan generelt virkeligt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre at hun undgår dem, og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, og job, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok truer, folk er ikke som de udgiver sig for at være, og Anne er på en eller anden måde viklet godt ind i det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab, og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

Min bedømmelse: 5/5

06/30/17

Alle mulige anbefalinger, juli 2017

For et par år siden planlagde jeg at lave et månedligt indlæg, med anbefalinger af alt muligt fedt jeg var stødt på: tøj, bøger, mad, serier, film og så videre. Det blev ikke til mange indlæg, men nu prøver jeg igen. Jeg synes ofte jeg støder på ting som jeg får lyst til at dele med jer, men blogtiden er sparsom og jeg får det ikke gjort – men jeg vil forsøge at få lavet det mere fast med anbefalingsindlæg.

Månedens spise:

Is.

På Valby station, oppe i indgangshallen over for Joe and the juice, ligger der en bagel-biks. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, og glemte også at tage fotos, så anbefalingen her virker måske lidt fesen, men: ejeren laver de vildeste hjemmelavede ispinde, og det sted er en omvej værd! Jordbær-cheesecake ispinde, chokoladeispinde med saltkaramel-overtræk, gin/tonic ispinde med indfrosne stykker af citron, og en del flere står og lokker i en frysemontre i den ellers kedelige butik, og ejeren har en smittende stolthed over sine kreationer. Pigerne lokkede mig til at give is i sidste uge, og jeg har tænkt på de is mere eller mindre konstant lige siden.

IMG_3404Popcorn.

Popcorn fra No crap, er med stor sandsynlighed den absolut lækreste snack jeg har smagt i mit liv! Jeg er ikke stor popcorn-entusiast, og synes der er andre lækkerier der slår den med mange baner (chokoladeskildpadder: det er jer jeg taler om!), men de her fik mig omvendt på overbevisende vis, da jeg fik en kasse med en af hver af de seks smagsvarianter i gave (altså i sådan en reklamegave, men indlæg er ikke sponsoreret: jeg skriver kun om dem fordi jeg synes de er for vilde!).

Intet tilsætningspis, og helt fantastisk smag og konsistens. Ja – de koster 45 kr(!) pr bøtte, og ja – det lyder af meget, når popcorn normalt kan købes i sækkevis for få kroner – men det er virkeligt, virkeligt lækkert, og en helt anden oplevelse end standard-popcorn. Familien her havde den bedste uge nogensinde, mens vi prøvede at finde ud af hvilken variant der var bedst: vi voksne vaklede mellem dem med karamel og dem med lakrids, mens ungerne sloges over dem med ost.

Vi er enige om, at uanset hvordan vi ellers ender med at få planlagt vores store kærlighedsfest til september, så SKAL der være råd til at købe et par kasser af de her popcorn til snacks!

Film du kan leje eller streame:

Hånden op, alle dem der hellere vil stene tv, pakket ind i dyner, end være ude i den regnvejrsmættede møgsommer?

Ja, samme her. (Muligvis dårlig planlægning, at vi lige om lidt bytter vores hus ud med et wifi-reduceret sommerhus på Mols i tre hele uger).

Lej en film.

Det var mine ældstepiger der ville se “passengers” og jeg forventede ikke at den var god, men det var den. To passagerer på et rumskib på vej mod en fjern koloniplanet, vækkes ved et uheld fra deres dvalesøvn, 90 år før tid. Det er ikke sådan en tjubang-rumvæsensfilm, men mere et klaustrofobisk Palle alene i verden drama, med en god portion humor og spænding. Helt klart en sofa-aften værdig!

IMG_3733

Gå i biffen.

Lone Scherfigs “Their finest hour” så Ninjaman og jeg i biffen for halvanden måneds tid siden, da vi uventet fik en aften uden børn hjemme. Måske var vi bare nemme at begejstre, fordi vi så sjældent kommer i biffen samtidigt – men vi var ret meget oppe at ringe over filmen. Det er et fint tidsbillede, og en god fortælling, om en kvindelig manuskriptforfatter, der hyres til at skrive britiske propagandafilm under anden verdenskrig.

IMG_3732

Stream.

Jeg ved godt at stort set alle bloggere efterhånden har skamrost “a handmaids tale” fra HBO, men i tilfælde af at I alligevel ikke har fået set den endnu: kom i gang!

Bogen bag er en af de bøger jeg har læst flest gange. Margaret Atwood skriver (blandt andet) de mest gennemførte dystopiske fremtidshistorier, og denne er klart en af hendes allerbedste.

IMG_1314

Elisabeth Moss (der også spillede Peggy i “Mad men”) spiller fremragende, og historien er creepy og velgennemført.

Seriøst: se den!!

Den bedste aktivitet:

Bål. Stik mig nogle dage uden regn, så jeg kan sætte ild til noget og glo på flammer. Gerne kombineret med en slat alkohol eller noget der kan ristes og spises.

IMG_3565

Mine mindste to piger er begyndt til spejder, og tænder konstant bål, og bortset fra hvordan det får al tøj til at stinke af røg, så er jeg vild med konceptet.

Memory lane:

IMG_3580

Min søster, kusine og jeg brugte en eftermiddag på at se alle de gamle fotoalbums fra min farmor igennem sammen, hvilket gav mange gode grin og “kan du huske…” samtaler. Hvis man virkeligt regnvejrs-keder sig kan jeg anbefale sådan en fælles fotogennemgang – det er altså hyggeligt!

Det her gruppefoto, fra Stockholm 1927, hvor kun fire ud af 27 mennesker har helt åbne øjne, er noget anderledes end nutidens jeg-tager-lige-tusind-selfier-for-få-det-rette-profitfoto. Det lignede at fotoet havde været oppe at hænge i ramme endda, med lukkede øjne og det hele. Den mørkhårede lille pige forrest er iøvrigt min farmor, mellem mine tipoldeforældre.

12/11/16

Filmanbefaling: “syv minutter over midnat”

Jeg går sjældent i biografen, så de få gange jeg når at se en film jeg gerne vil anbefale videre, er jeg ofte håbløst bagud.
Således nåede jeg ikke at få anbefalet filmen “Captain fantastic” mens den stadig gik i biffen. Den var jeg ellers helt vildt begejstret over: Viggo Mortensen spiller fabelagtigt, og Ninjaman og jeg diskuterede hovedpersonens ideologier i ugevis efter vi så den. Kan anbefales at leje!

Nå, men det var egentlig ikke den jeg ville anbefale i denne omgang, men “Syv minutter over midnat”, som netop har haft premiere i biografen.
Jeg så den for en måneds tid siden, ved en pressevisning i forbindelse med bogforum, og var helt blown away over den!
Filmen er baseret på bogen “Monster”, skrevet af Patrick Ness efter ide’ af afdøde Siobhan Dowd. Jeg fik bogen i gave for et år siden. Den er smuk og grum og stærk, og jeg måtte opgive at læse den helt færdig, for det var mens vi selv havde kræft helt tæt inde på livet, og det var simpelthen for barsk læsning.

Efter at have set filmen, læste jeg bogen færdig. Begge dele er virkeligt gode, men for en sjælden gangs skyld, syntes jeg faktisk at filmen var bedre end bogforlægget.

For pokker da også – det er en stærk film, og den gør sig fremragende med special effects, gode skuespillere, og enkelte handlingsændringer.

Den kan bære at blive symboltung, uden at kamme over og blive sentimental, og monsteret har den helt rette balance mellem ubønhørlighed og venlighed.
img_0629
Filmen følger Conor, en ensom, mobbet 12 årig dreng, med en døende mor. En nat – syv minutter over midnat – får han besøg af et stort trælignende monster, der vil fortælle ham tre historier. Og når monsteret er færdigt, skal Conor selv fortælle en historie. Sandheden.

Liam Neeson er lige i skabet som monsterets stemme, og Sigourney Weaver som den utilnærmelige mormor, men ingen er helt så gode som drengen Conor, spillet af Lewis Macdougall, med snot og tårer og råben og afmagt, så man får gåsehud, oven på sin gåsehud.
img_0630

img_0631
Jeg ved ikke hvem filmens målgruppe er. Umiddelbart kunne man tro det var en børnefilm, med animeret monster og tegnede fortællinger – men det tænker jeg absolut ikke den er. Temaet om at turde se sine grimme følelser i øjnene; om sorg og savn der river i en, er vildt og usentimentalt, dybt rørende og meget mørkt.

Jeg græder stort set aldrig over film, kun over bøger – men denne her var tæt på at få mig til det, og det sidste kvarter af filmen kunne jeg høre at jeg ikke var den eneste der havde det sådan: hele salen hulkede og snøftede.

dsc_0021

Den pressevisning jeg så, rundede af med interview med bogens forfatter, Patrick Ness, som svarede klogt og morsomt på spørgsmål fra salen.

 

Trods temaet gik jeg ikke trist der fra, men sært opløftet over hvor magisk nogle mennesker formår at formidle de mørkeste følelser videre på.

 

Jeg var inviteret af Gyldendal i biografen, og links er adlinks, så indlægget her skal markeres som sponsoreret – men min anbefaling er ikke købt. En fantastisk film, og bog.

11/4/16

Vind en smuk kjole fra “Dress the bird”

Konkurrencen er slut,

vinderen blev: christina lehnemand. Tillykke!

 

Sponsoreret indlæg.

Det kommer nok ikke bag på faste bloglæsere, at jeg har et blødt punkt for fine, anderledes kjoler – særligt modeller der er lidt 50’er/60’er inspirerede.
Når man, som jeg, er skabt med rigelige former, er det en nødvendighed med kjoler der sidder til de rigtige steder, så de får en bred barm og bagdel, til at tage sig bedst muligt ud.

Jeg bruger en del tid på at drømmeshoppe på nettet, da jeg ikke har råd til at købe tøj så tit, og gerne vil vente med at købe til jeg finder den helt rigtige kjole, som jeg ved jeg kan bruge i årevis.

I min drømmeshoppe-rus faldt jeg for et halvt års tid siden over “Dress the bird“, en århusiansk-baseret netbutik, der forhandler lækre vintage-inspirerede kjoler og andet tilbehør. Jeg har fulgt dem ivrigt siden, på alle sociale medier, og ved allerede, at det bliver der jeg køber mine næste kjoler!

Min favorit-festkjole er af mærket “Miss candyfloss”, som “Dress the bird” også forhandler.
En vildt fin kjole, som jeg har brugt til både et bryllup og nogle gode fester, og bliver glad af at tage på.
img_0179 Her har jeg den på til bryllup.
Jeg er vild med måden skørtet svinger på når man danser. Selv om jeg normalt er en modvillig danser, har jeg danset løs i denne her kjole, alene fordi det føles så fantastisk med sus i skørtet!
Nå ja – den giver også en opsigtsvækkende flot barm, hvilket ikke trækker ned på, hvor lækker man føler sig i den!

Mine største julegaveønsker i år, er denne fine prikkede kjole og cardiganen her, der endda findes i min yndlingsfarve.
img_0512

Og nu til noget jeg har glædet mig til: årets bedste konkurrence!
VIND EN VALGFRI KJOLE FRA “Dress the bird“!
Har du også en passion for smukt, anderledes tøj?
Så kan du hermed vinde en valgfri kjole, eller andet, fra “Dress the birds” fabelagtige butik!
Alt du behøver gøre, er at finde den vare du helst vil vinde, og smide et link til den her nedenfor.
Du bestemmer helt selv om det skal være en festlig kjole, et par skønne sko, en retro skuldertaske, eller noget helt fjerde.
Skriv en kommentar med et link til den vare du ønsker at vinde, og kryds så fingre –  vinderen findes d. 12-11.

Hvis du gerne vil have inspiration til din stil, kan du følge “Dress the bird” på instagram eller facebook, hvor der ofte lægges inspirerende billeder op.

img_0503
Kvinden bag “Dress the bird” er 35 årige Helle Bendsen, mor til to børn, gift og bosat i Århus.
Helle er uddannet Cand. mag i informationsvidenskab, men havde lyst til at prøve noget andet.
For et år siden sagde hun sit job op, og startede netbutikken, og jeg har stillet hende nogle nysgerrige spørgsmål om butikken.

Hvordan og hvorfor startede du “Dress the bird“?:
“Jeg ville lave noget andet og tænkte jeg kunne kombinere min passion for figursyede kjoler med min viden om digitale medier. Og så er jeg i den heldige situation at min mand er fotograf,og kan levere lækre billeder til mig.
I mit voksne liv har jeg altid elsket figursyede “gammeldags” kjoler – nok fordi jeg har smal talje og stor bagdel. Men jeg synes udvalget af den slags er ret begrænset i de fysiske butikker i Aarhus, og jeg har derfor ofte måttet ty til udenlandske webshop. Dels er fragt og returfragt dyr – dels synes jeg ofte de har dårlige produktbilleder, så man bliver i tvivl om man køber katten i sækken.
Jeg fik ideen til netbutikken i oktober sidste år og i november sagde jeg mit job op. I februar var jeg på messe i london hvor jeg købte en hel masse varer og 18. marts i år blev “Dress the bird” en realitet!
Så det er gået ret stærkt:)”
img_0514
Hvad vælger du varer ud fra?
Her i starten vælger jeg bare fuldstændig ud fra min egen personlige smag og håber at der er nogle derude der deler den. Jeg kigger ikke ret meget på modetrends. Jeg vil gerne sælge kjoler som ikke bare går af mode efter et år eller to. Det meste af det tøj jeg vælger ud, er også noget der kan bruges til hverdag. Jeg har ikke så mange af de helt vilde 50’er-kjoler. Jeg vil gerne have at det passer ind i en almindelige garderobe, så man ikke føler sig som en omvandrende temafest. Og så kigger jeg meget på om kvaliteten er i orden. Jeg gider f.eks. ikke gå i kjoler og skjorter i 100% polyester. Så det køber jeg heller ikke hjem til shoppen – selvom det nogle gange betyder at jeg siger nej til nogle virkelig fine ting.
img_0516
Hvordan går du selv klædt?

“Jeg går jo selvfølgelig meget i det tøj, jeg selv sælger. Jeg går i kjole eller nederdel 90% af året, tror jeg. Og så elsker jeg farver – jeg har meget få sorte ting i mit klædeskab.
img_0513
Hvor ser du din shop udvikle sig hen?
“Mit næste projekt er at få et kontor i byen hvor jeg også kan have lager og showroom. Jeg vil gerne give kunderne mulighed for at komme og prøve tøjet f.eks. en gang om ugen eller noget i den stil. ”
img_0515