11/17/15
IMG_20151115_161702

Vind den bedste adventsgave, til en adventure time fan

Konkurrence.
Konkurrencen er slut, vinderen blev tina blum rasmussen. Jeg har mailet dig, tillykke!
.
“Hvis der nogensinde er nogen der spørger om du vil lave konkurrencer på bloggen om noget med adventure time, så SKAL du sige ja!!” beordrede min næstyngste mig for længe siden, og noget i hendes bydende, alvorlige blik fik mig til at sværge på at gøre det.
Adventure time er nemlig noget hun tager særdeles seriøst!

Hun er den mest passionerede fan af serien nogensinde, og hendes værelse er overplastret med krus, bamser, og figurer købt for lommepenge eller fået i fødselsdagsgave, og hjemmelavede perleplader og lerfigurer af karaktererne fra serien – sammen med sin søster er hun endda ved at fremstille en adventure time stol henne i skolen.
IMG_20151115_161702
Her i November viser Cartoon network adventure time hver eneste dag (til de tre underligste af mine børns store glæde), og i den anledning sagde jeg ja til en konkurrence på bloggen, hvor vinderen får en vildt smart skuldertaske med enten Finn eller Jake, og lidt andet smart adventure time merchandise – perfekt til søndags-adventsgaver!

Alt man behøver gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her nedenfor,med hvilken adventure time figur man selv (eller et barn man kender) bedst kan lide, så trækker min adventure time fan en vinder d. 23-11.
S78620_landscape_GE-1442717760316
Indlægget er en konkurrence, skrevet under moderat pres fra mit lykkelige barn, der selv fik en taske og en hue med sine helte foræret af cartoon network. Hun anbefaler tingene varmt, og er helt overbevist om at en lignende fan ville blive lykkelig for præmien her!