05/8/17

Om hvordan man laver børn, og gakkede tegninger

Min næstyngste datter har den sorteste humor og særeste fantasi, og siden hun var ganske lille har hun kunnet tegne tegninger der er overraskende sjove. Det sker ikke sjældent at jeg sidder og fniser kaffe ned i tilbudsaviserne, når jeg opdager surprisetegninger som fx disse og her på det seneste har hun arbejdet en del med vegetarpropaganda.

“Jeg er ved at lave en manual til hvordan man laver børn!” oplyste hun for nogle uger siden, og jeg blev lidt bekymret, da detaljegraden i hendes tegninger ofte er stor. Tegningen blev færdig i går – den er noget krøllet, da hendes temperament er lige så kraftigt som hendes talent, og kuglepennen ikke altid ville som hun ville – men den fik mig  til at grine virkeligt højt.

IMG_1201

Den starter, som alle gode opskrifter, med en fængende overskrift.

IMG_1202

De første ingredienser når man laver børn, er åbenbart ler og juice.

IMG_1203

Der bliver æltet af en kat….

IMG_1204

Ler/juice blandingen formes omhyggeligt af et arbejdshold af katte.

IMG_1205 IMG_1206

Her kommer så en gennemgang af hvordan man planter tulipaner, og venter på de vokser op. Denne del fattede jeg ikke helt, før næste billede:

IMG_1207 IMG_1208

Her bliver de små børnefigurer først bagt, og dernæst gnedet hårdt på maven med de nyhøstede tulipaner.

IMG_1210

Der næst dækkes den lune, tulipan-gnedede baby med stumper af knækbrød.

IMG_1211

I løbet af ti minutter suger babyen knækbrødsstumperne til sig.

IMG_1212

…og så er den faktisk klar til at blive pakket ned til de kommende forældre.

IMG_1213

Pakken leveres til døren af en fisk (med negle?). Og sådan laver man så børn.

05/7/17

Om mellempiger og pålægschokolade

I en familie med mange unger vænner man sig til altid at være mange. Jeg kan virkeligt godt lide det der med at færdes i min egen store flok, og tage steder hen med hele mylderet – men der er også noget særligt ved at plukke dem lidt ud og have alenetid.

På alle pigernes ønskesedler til jul og fødselsdage er der altid et fast ønske: en alenedag, med mor eller far. Udover at give dem det (verdens nemmeste gave: et stykke papir med lovning på en alenetur på museum eller cafe’ ), forsøger vi også jævnligt at lave noget med dem i mindre grupper.

I lørdags var det de her to smarte typer jeg havde for mig selv:

IMG_2876

Mellempigerne er totalt glade for hinanden, men har ret forskellige interesser, så diskussionen om hvad vi skulle lave var omfattende.

En uventet invitation fra “Toms chokolade”, der ville fejre ny funky pålægschokoladeemballage på Statens museum for kunst, med fernisering, tegnekursus og chokolade i lange baner fik dog begge til at bryde ud i jubel: den ene fordi hun elsker at tegne, den anden fordi det lå tæt på shoppingsteder – og begge fordi det involverede lækkerier.

_DSF0570Saltstænger dyppet i chokolade er iøvrigt et overraskende godt mix, som kan anbefales. Vi har allerede gjort opskriften efter hele to gange siden…

_DSF0672

Det er altid en seriøst god plan at starte lørdage ud med chokoladefest, men det allerbedste var, at det var selveste Peter Madsen – jeps, ham med “Valhalla” og “troldeliv” – der kom og gav ungerne fifs til at tegne på chokoladeæsker. Mindste mellempige, der selv er ivrig tegner, er kæmpefan af ham, og jeg er også behørigt starstruck over hvor sej han er.

_DSF0796

Min pavestolte unge turde spørge Peter Madsen om han ville vise hende hvordan man tegner korslagte arme, og han komplimenterede hende for hendes æske, med en kat der bar nag over hund i familien, og planlagde at myrde den. Hans skitser hænger på ærespladsen på hendes opslagstavle nu.

IMG_2869Sådan blev hendes æske:IMG_2874

Bagefter hev pigerne mig med i alle deres slammede favoritbutikker. Man kan godt dø en lille smule af kedsomhed når man venter foran prøverum, mens nogen fjanteprøver shorts i tusind år, men det bliver heldigvis opvejet når man derefter går derfra med en glad storsnakkende pige i hver hånd.

Billede 2-4 er ikke taget af mig, men af Toms/Keen Heick-Abildhauge. Indlægget er ikke betalt, men vi var inviteret til arrangementet af Toms.

05/6/17

Om lande man kun nødtvungent holder ferie i

Min seks årige kom glad hjem fra skole, og fortalte at en klassekammerat havde vist billeder frem fra sin et år lange sejltur med sin familie.

Barn, ivrigt:” og ved du hvad mor? De havde været på besøge i FJORTEN lande!”

Mor:”Spændende! Kan du huske hvad nogle af landene hed?”

Barn, efter lang tænkepause:”… jaaa… Jeg tror ihvertfald at et af dem var IKEA! ”

IMG_2737

 

05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

IMG_1229

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

IMG_2997

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

IMG_2996

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

IMG_1230

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

05/1/17

Om tjekket taskepakning

Jeg har aldrig nogensinde været tjekket nok til at pakke forudseende. Eller bare praktisk. Ninjaman er på samme måde, og opdagede fx flere år gamle personalemøde-referater i den taske han slæber med sig hver dag, da han ryddede op i den.

Vores barn nummer to er meget ligesom sine forældre, og barn fire pakker altid særdeles store, men upraktiske, mængder ting i sin taske, når vi skal noget. Barn et og barn tre derimod – DE er værd at hyre til sit hold, når zombieapokalypsen rammer os!

Da vi i sommer var på Sicilien med (fantastiske) Gulliver rejser, besøgte vi en af dagene en lækker lille chokoladefabrik. Det smagte så godt, at jeg kun fik taget et enkelt foto – af et barn, der var lige så begejstret som jeg var.

IMG_1218

Det var en ekstremt varm dag turen var planlagt på, så der var flere fra vores rejsegruppe der valgte at blive i poolen, men jeg ville gerne afsted sammen med to af mine piger, og vi fik nasset os til en plads i en af de biler der kørte derhen. Det var en rigtigt hyggelig biltur – lige indtil et barn begyndte at sige opkastelyde fra bagsædet… Jonas, der kørte bilen, og jeg så desperat på hinanden, og jeg begyndte at rode febrilsk i min håndtaske – selv om jeg godt vidste at den primært indeholdt slikpapir og rod og ikke noget man effektivt kunne bekæmpe opkast med.
“Jeg ordner det” sukkede ældstebarn og fik forsynet det sløje barn med både brækpose, drikkevand, mintpastiller og vådservietter, fra sin medbragte bæltetaske, mens jeg stadig sad og fedtede med noget slikpapir, og overvejede om det kunne hjælpe noget. Dyb respekt her fra!

“Må jeg ikke nok tage et billede af dit taskeindhold til min blog?” spurgte jeg næstyngstebarnet i går, da hun reddede dagen ved at trylle servietter op af sin bæltetaske. Hendes lillesøster havde syltet sig ind i is på havnen, og der havde været lang vej hjem med sådan et fedtet barn.

“Kun hvis du viser din taske også!” fnes hun.

Nu har jeg jo set hvordan smarte modebloggere ofte tager dekorative billeder af deres taskeindhold, og jeg vurderede at hvad jeg end havde i min taske, burde kunne arrangeres bare lidt pænt.

Jeg tog fejl…

Min taske er en min moster engang fik syet i Cambodia. Den er i min yndlingsfarve, og er stor nok til at kunne rumme både min iPad, benvarmere og varme trøjer til hverdag, så jeg er ligeglad med om folk synes den er pæn, for den er så praktisk.

IMG_1216

Her til morgen indeholdt den disse praktiske ting:

IMG_1217

En vante og en handske. Begge til højre hånd. Min telefon. Tre løse tyggegummi. En stor muslingeskal(?). Spisepinde, ikke brugte. En billet til et museum. En blyant og et kladdehæfte med noter til min roman. Et batteri. Et medlemskort til børnenes trafikklub. En glimmerlim. Og ret store mængder slikpapir og kassebonner.

Den blærede lille spejdertype-unge åbnede sin nydelige bæltetaske, og fremdrog følgende, i nette små bunker:

IMG_1214

Notesblok, servietter, vådservietter, tørshampoo, hånddesinfektionsgel med kirsebærduft, kam, læbepomader, mønter, en lille flaske vand, buskort og mobiloplader.

Hun er en fjerdedel så gammel som mig, og jeg er under en fjerdedel så tjekket som hende… Godt hun er på mit hold, når zombierne kommer!

04/28/17

Om trafikklub

 (Indeholder omtale af et arrangement vi var inviteret til, men det er ikke et betalt indlæg eller noget – det er bare en ret god trafikklub.;))

Da jeg var barn, var min lillesøster med i en trafikklub, og fik spændende pakker ind af døren, til min store misundelse. Jeg svor at sådan en skulle alle mine børn meldes ind i, når jeg engang fik nogle, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået det gjort – måske fordi vi har været så heldige selv at kunne hente og bringe børn i alle de år de tre store var små, og derfor virkede det ikke så nødvendigt, når vi kunne træne med dem mens vi gik.

Børnenes skole ligger to stop med toget og en ret lang gåtur over store veje væk, så vi har først ladet de store selv tage hjem fra de var ca 9 år gamle.
Men vores arbejdstider er anderledes nu, og siden mindstebarnet startede i skole i sommer har der været et par dage om ugen hvor de var nødt til at følge hende. I starten hadede jeg at de var nødt til at gå selv, og pylrede helt vildt, men siden har jeg flere gange mødt dem på vejen hjem, og de går så pænt, og holder hende omhyggeligt i hånden, og jeg bliver så rørt og glad hver gang, over at de passer så godt på hinanden.

5DEF6AFF-EB27-412A-99B8-9FCF1800E80C

For noget tid siden blev mindstebarnet inviteret med til lanceringsfesten for Børneulykkesfondens  “ny trafikant”-klub, sammen med en veninde fra klassen, og de var helt høje over at høre koncert, få læst højt af forfatteren til Villads-bøgerne og ræse rundt på en trafikbane.

Efterfølgende ville hun gerne meldes ind i klubben, og det har været en stor succes, hvor hun ivrigt går til de tilsendte opgaver, og jeg får ro på, over hvor godt styr på det hun er ved at få
Så er det ikke kun de store der skal være opmærksom på hendes vegne. Jeg vil tro vi har spillet trafikspillet, som hun fik tilsendt fra sin klub, nærmest dagligt siden hun fik det – og kun den ene af os er virkeligt træt af det.

Trafikklubben bruger børnebogsfiguren “Villads fra Valby” i al materialet. Ham har vi i forvejen læst mange bøger om, så det fanger hende helt vildt.
“Kan du huske dengang jeg var lille, måske kun fem år, og i skældte mig ud da jeg sagde der var grønt lys, men det var bare fordi jeg troede at man skulle se på det andet lyskryds, hvor der var grønt for de andre? Nu forstår jeg lyskryds!” proklamerede hun stolt efter vi havde genlæst bogen om Villads i trafikken.

og det er jeg glad for at hun er gør.

DSC_0371

Også selv om det stadig er rart de går sådan her hjem, som på billedet her jeg tog fra min cykel i vinter, og blev så rørt over.

04/24/17

Om uhensigtsmæssig autocorrect

Min telefon har, som nævnt flere gange før, en dårlig vane med at autocorrecte ord helt forkert – og jeg har en lige så dårlig vane med bare at fyre skam-correctede sms’er afsted, uden at gennemlæse dem først.

Heldigvis var jeg grundig denne gang, og fik IKKE sendt en SMS afsted på jobbet, hvor jeg ville skrive at jeg ikke kunne have møde på grund af ferie: min telefon rettede kækt “because of the holiday” til “because of the holocaust”.

Jeg er meget, meget taknemmelig for at jeg ikke bare trykkede “send” denne gang – havde været upassende på utroligt mange planer…

04/21/17

Om dårlige gemmesteder

IMG_2785Bekymrede mellempiger, da de fandt mig stående sådan her i stuen:

” Ai, græder du Mor?”

Mig:”nejnej – jeg leger bare gemmeleg med jeres lillesøster.”

Barn:”… okayyy??”

Barn, hvisker til andet barn:” tag et billede, så hun kan se hvor sygt dårlig hun er til at gemme sig!”

KLIK – og så smuttede de, før jeg nåede at forklare, at jeg altså ikke var så dum at gemme mig bag mine hænder, men var ved at tælle mens min legemakker gemte sig….

 

04/20/17

Gamle indlæg – april

Et tilbagekig i bloggens forårsarkiver er altid hyggeligt, og jeg kan rigtigt falde i staver over hvor meget der er sket med de der børn de sidste seks år.

I april 2011 var jeg indehaver af verdens mest sarkastiske fire årige, med sans for madlavning.

I april 2012 var det hendes ældre søster på seks år, der
konstruerede maskiner.
IMG_1178 og jeg fik lov til at dele en vanvittigt pinlig historie af min søster.

I april 2013 kæmpede mindstebarnet på 2 1/2 år med at gøre sig forståelig og jeg var sygemeldt med stress, og kæmpede med ikke at selvhade alt for meget over det.

I april 2014 tippede mindstebarnet om hvor dårlige babyer generelt var til ting.
IMG_1180

I april 2015 blev jeg vurderet til at være  en del ældre end jeg er og lærte lidt om bryster.

I april 2016 bestak mindstebarn Gud med vingummibamser inden hendes far skulle opereres igen.

04/18/17

Om påskeferiedovnerier

Årh det var svært at trække sig selv på arbejde i morges, forlade ny lille hund alene hjemme for første gang, og smide trætte piger i skole.

Selv om jeg faktisk har nogle gode arbejdsopgaver i dag, som jeg har glæder mig til, så savner jeg allerede ungerne og deres pæne far, og kunne godt lige have snuppet et par dages ferie mere.

IMG_2641

Jeg er muligvis også en lille smule noia over hvad Winston kan finde på, når han er alene hjemme. Han så godt nok sådan her ud da jeg gik hjemmefra, men jeg ved ikke om det bare er et pokerfjæs, der dækker over planlagt ballade – eller ustyrlig ensomhed? Han snorksover normalt det meste af formiddagen og  kan underholde sig selv ret godt ved at stå ved havedøren og mumle-gø diskret ud af mundvigen når der kommer katte forbi, så jeg burde nok stoppe med at pylre…

Det har været en usædvanligt rolig påskeferie i år. Normalt plejer vi at få spundet os selv ind i så mange (hyggelige) aftaler i påskeferien, at vi aldrig rigtigt rammer følelsen af zen, men i år har vi lavet dovent lidt. Vi spiste med venner to gange; afholdt den store, legendariske familie-påskeægstrille-tamtam og har passet børnenes ene kusine tre dage, men ellers har det været de roligste dage længe, hvor vi bare har gået ture med hund, læst, dovnet og spillet brætspil. (Brætspilsanbefalings-indlæg og boganbefalinger coming up!)

IMG_2757

Vi har også set ekstremt mange film, og nørdet Star wars, til mindstebarnets lille fanhjertes store glæde.

IMG_2719

Hun tegnede bl.a denne her, af familien Skywalker, og jeg er vild med hvor ufarlig og langhalset Darth Vader ser ud – kælenavnet “Darthie” tager unægteligt også noget af ondskaben.

En af de stille dage tog vi på Arken med de tre mindste og kusinen – både fordi det er en overraskende billig ting at foretage sig med en større børneflok, og for at lade hunden prøve at være alene hjemme et par timer. Det kom han så ikke til at være alligevel, da lektielæsende ældstebarn forbarmede sig over ham – men han fik da prøvet at tro han var alene hjemme lidt tid, og virkede ikke traumatiseret.

IMG_2688

Pigerne var meget fascinerede både af udstillingen med lys, og af “Gys – er den levende?” udstillingen, med uhyggeligt naturtro skulpturer af bl.a. en fem meter lang nyfødt baby. Meget tankevækkende og anbefalelsesværdig!

IMG_2662

Nu må hverdagsdelen af tirsdagen godt gå hurtigt, så jeg kan komme hjem og klappe ham den dellede lille Winston-hund og kysse på den del af min familie der ikke har hundemadsånde!