04/3/13

Om natlige spekulationer

Dilemmaer jeg har spekuleret på, når jeg alligevel ikke har kunnet sove:

1): Når mine piger kommer i puberteten, begynder at gå med drenge, og evt spørger mig hvor gammel jeg var, da jeg gik i seng med en dreng første gang, skal jeg så:
A): lyve, og sige jeg var 18, og håbe at det får dem til at holde igen, mens de tænker:”jeg kan sagtens vente, og stadig være mere sej end min mor…”
Eller
b): sige sandheden, og håbe at de venter længere end det, fordi mor jo er så ikke-cool, og det er bedst at være helt anderledes?

2): Jeg har planlagt hvor vi skal flygte hen, hvis når zombie-apokalypsen kommer (har kig på en restaurant på toppen af et hotel, hvor der er godt udsyn over mulige angreb, og en gårdhave, så man kan plante mad og få sol), og jeg har planlagt hvem der skal med mig (udvalgt på baggrund af særlige overlevelsesevner, kærlighed eller god underholdningsværdi), men dilemmaet er: skal jeg have min fætter med på mit hold?

Fordele, ved at have ham på mit overlevelseshold: :
Han opfylder mine kriterier for at blive valgt, og vil på mange planer være fed at have med på holdet: stærk, underholdende og kan sandsynligvis godt bygge noget brugbart

Ulemper, ved at have vildmarksdrengen på mit overlevelseshold:
Han spiser meget….
Og som han selv sagde for nyligt: hvordan vil vi forhindre ham i at spise os andre, hvis han bliver sulten nok?
(Hvilket i det hele taget er en sætning der har gjort mig utryg – manden er dobbelt så stor som os alle 6 tilsammen…)

3): Team Jacob eller team Edward?

(Ok – det er faktisk Ninjaman der var morsom og skrev det sidste – men jeg tænkte det var sjovt, og lod den stå.)

09/17/11

Om irriterende måder at vågne på

Min top tre liste over irriterende måder jeg har prøvet at vågne på, ser sådan her ud:
3)dengang jeg vågnede ved at barn brækkede sig i mit øre
2)dengang jeg vågnede ved at barn, i søvne, tissede på sin baby-lillesøster og mig
1)dengang jeg boede på kollegie, og havde en pladsbesparende væghængt seng, og vågnede fra en drøm om at jeg havde sovet over mig til eksamen, satte mig brat op i sengen – og slog mig selv bevidstløs på loftet…

De sidste 4 dage, er jeg blevet vækket på samme måde hver dag – og sammenlagt tangerer det til en mulig plads på listen: hver morgen kl 06, kravler superbaby med sin tisvåde ble, henover mit hoved, tænder min sengelampe ned i mit ansigt, stikker sit snotklistrede hoved helt op i mit, og ser på mig med sit ene øje(det andet er for tiden lukket af klam øjesnot om morgenen), og så råber hun:”HEJ FAR!”, mens hun borer en finger hårdt op i mit næsebor…

Nu er der to dage til jeg starter på arbejde igen… Så er det vækkeuret der skal forestå vækningen – og selv om jeg er sentimental og følsom over barselsslut – så tror jeg egentlig jeg foretrækker det.
(men spørg mig om en uge, og jeg vil sikkert grådkvalt mindes de gode gamle dage, hvor den snottede pirat, bankede sin finger op i min næse og kaldte mig ved forkert navn!)

06/11/11

Om samtaler, jeg ville ønske jeg ikke havde haft…

Denne uge har jeg startet hele to akavede samtaler om min egen røv, som jeg godt gad kunne slette igen (altså samtalerne – ikke røven. Kun ca 3 kilo af den)
Samtale med fremmed mor, til forældremøde i børnehaven:
Mig:”ai, undskyld jeg står så mærkeligt – jeg kom igen til at tage de strømpebukser på, der trækker underbukserne med ned når man går. dødirriterende! kender du ikke det?”
Fremmed mor(med meget køligt blik):”Nej!”

Helt ærligt – det kan jeg sgu da ikke være den eneste der oplever? please, sig at I også hele tiden har bar mås, når I kommer til at tage de gamle strømpebukser med den slatne elastik på, og så glemmer i at smide dem ud, når i tager dem af, og glemmer at det var dem når de er rene, og tager dem på igen, og oplever endnu en dag hvor man danser den elegante hiv-strømpebukser-og-underhylere-op-på-plads-dans?

Samtale med min nabo:
Mig:”Ja, jeg vil virkelig gerne sige undskyld for at jeg fik vist jer min bare røv, mens I sad ved morgenbordet! Jeg havde glemt at vi havde klippet træerne ned i skellet, så udsynet nu er lidt for godt… Jeg var oppe i badet og hørte superbaby være på vej op af trappen, så jeg drønede ned og samlede hende op halvvejs oppe af trappen, og fik så presset min bare mås mod ruden, så i var så uheldige at kunne glo på den… Det lover jeg ikke sker igen!”
Nabo(meget paf):”Øh… det så vi altså ikke…. Så det behøver du ikke bekymre dig over… Men jeg fik faktisk på et tidspunkt solen i øjnene, ved ikke om det var genskin, hvis nu den er meget bleg?”

Jeg synes eller jeg så deres søn glo bange på mig, det var derfor jeg undskyldte… GODT de ikke så den – men ærgeligt jeg lige fik startet hele den akavede samtale…

01/10/11

Om nysgerrige arbejdsgivere

En af mine veninder er blevet fyret fra sit job, og orkede bare ikke skulle være der den sidste uge, og ringede derfor til sin emsige leder, og sygemeldte sig.
“nå, men du kommer vel i morgen – eller hvad fejler du egentlig?” var det syrlige svar hun fik, hvorpå hun fik fremstammet noget om feber og opkast.
Bagefter ringede hun til mig, og vi talte lidt om at den slags må en leder jo faktisk ikke spørge om – og hun risikerer at få svar hun ikke ville høre.
Og så udtænkte vi følgende:
Top 6, over pinlige svar en leder risikerer at få, når hun spørger ind til hvorfor medarbejderne er syge:
1):”årh ja, jeg har sådan en kæmpebyld i røven. Skal jeg sms’e et foto? Eller er du på facebook? For jeg har lagt den ud på min profil”
2):”Hvad jeg fejler? udflåd – kaskader af det nærmest, kan slet ikke stå på benene, så meget kommet der, jeg glider bare rundt i det…”
3):”årh, det er bare sådan en skade jeg pådrog mig i swingerklubben i går…”
4):”jeg spiste en banan i sidste uge, og der var en edderkop i, som lagde æg i min hjerne… Så nu virker den ikke helt som – øh – æg, røgsuppe, klisterbånd. Hat? Nissearm.” (ja, det var så kun mig der syntes denne her var sjov)
5): “Jeg er blevet bidt af en zombie såmænd. Hjerne, hjerne, hjernøøøøøø…” (også kun mig der syntes den var sjov…)
6):” Jeg har den vildeste gang tyndskid, det simpelthen SPRØJTER ud af min krop, som en fontæne af lort. Det er egentlig ret fascinerende!”