11/29/12

Om kinky mad

Jeg ønsker mig altid bøger, men aldrig kogebøger – dem køber jeg, hvis jeg tror de er nødvendige, men laver som regel mad uden opskrifter.
Tror jeg er nødt til at gøre en undtagelse i år, og ønske mig denne her i julegave:

20121129-091150.jpg
“50 shades of chicken”, og en forside med en svinebundet og hjælpeløs nøgen kylling.

Er sikker på at den er mindst dobbelt så sexet, som de bøger den er inspireret af – og at hovedrolleindehaveren i kogebogen er en anelse mere intelligent og handlekraftig end Ana Steele.

Og i stedet for at være fyldt ud af tåbelige “indre gudinder”, er kyllingehovedpersonen formentligt fyldt ud med saftige grøntsager og krydderier, der er mindre øretæveindbydende at læse om?

Nå, måske er den crap.
Morede mig bare.
Måske er jeg bare overtræt.

11/22/12

Om moderne mor-haletudser-børn

Da jeg var barn, og legede med babydukker sammen med min søster, var der en god grund til at vores babyers fædre var fraværende: hun var gift med Bruce Willis, jeg med Bruce Springsteen, og det gav god mening at sådan et par berømtheder ikke var meget hjemme.
Mine mellemste piger legede også med dukker i går, og jeg spurgte interesseret til hvem der mon var babyernes fædre – var nysgerrig på at høre, om det mon også var berømtheder, eller om det bare var nogle søde drenge fra skolen.

De kiggede tomt på mig, og benægtede at deres børn havde fædre.

De er ellers rimeligt up to date med bier og blomster, så det undrede mig lidt, men jeg lod den ligge.
Jeg sad og lyttede lidt mere til deres leg, mens deres lillesøster legede frisør på mig – en leg der får ud på, at jeg godt må sidde og pille ved min mobil, mens hun slår mig i hovedbunden med en børste, og ind imellem fortæller mig, at jeg ligner en prinsesse – og hørte den 7 årige spørge:”har babyerne ikke nogen far? Kan det ikke være christoffer? Ham har vi begge to jo været kæreste med – og han er så pæn…”

Den 6 årige tænkte lidt over det, og kom med svaret;”vi gad altså ikke det der klamme med at knalde – så vi har bare købt haletudser af lægen! Det siger Kamma også at hendes mor gjorde.”
Wow…
Det er altså ret velinformerede børn.

11/19/12

Om håndskader

Der var rigtigt pænt, da jeg cyklede på arbejde i morges.
Der så sådan her ud:

20121119-172014.jpg
Tog billedet, glædede mig over hvor pænt der var, cyklede 500 meter mere – og skvattede for fuld skrue i et sving.

Cyklen fløj ud på kørebanen, og blev reddet ind af en nydelig ung mand – mens jeg tog fra i faldet, med min tommelfinger…
Trak cyklen resten af vejen.

Min højre hånd har gjort ondt hele dagen, og blev mere og mere blå og hævet.
Da jeg fik fri, måtte jeg bede en kollega om at lyne min jakke for mig, for min tommelfinger virkede ikke mere.
Ninjaen sendte mig på skadestuen – og her sidder jeg så endnu.

Der er tre timers ventetid, og jeg havde ikke fået nogen bog med, og har kun lidt batteri tilbage på mobil.
Fandt en 50’er i bunden af tasken, og sneg mig i kiosken, hvor jeg købte læsestof.
Vaklede mellem dameblad og bog, men vurderede at jeg læser så hurtigt, at det måtte blive bogen.
Tilbage i venterum, viste det sig at den var solidt plastikindpakket:

20121119-174647.jpg
Forsøgte at få den op, udelukkende med venstre hånd og tænder.
Prøvede også med en mønt og omslaget til et buskort.
Det lykkedes ikke.

Jeg så mig om i venterummet, men de andre ventende sad enten og blødte eller brækkede sig så meget, at det virkede upassende at bede om hjælp til bogudpakning…

Så jeg rodede tasken igennem igen, og glædede mig over at finde noget spiseligt:

20121119-175031.jpg
Den viste sig lige så umulig at åbne, med mønt, buskort og venstrehånd…

Nu venter jeg så på røntgen – mens jeg krydser (venstre hånds) fingre for, at den højre ikke er brækket…

Duer altså ikke til at være enhåndet!

11/17/12

Om julefrokosthoved

Jeg var til julefrokost på mit arbejde i går.
Vi var inviteret til klokken 15, men vidste ikke hvad vi skulle lave.

Min chef er en meget kreativ mand, og jeg både glædede mig til, og frygtede, hvad vi mon skulle.
Han har gjort det nogle gange før; den ene af gangene var overraskelsen at vi var skulle overnatte i luksussommerhus, og en lækker massør kom og gav os alle massage på skift – en anden gang, var det en utroligt kikset clairvoyant dame, der kom og talte med ånder og kommenterede på vores auraer…

På vej derhen, talte jeg med en af mine kolleger, om hvad den værste overraskelse kunne være.

Jeg hader at danse, og gør det kun ind imellem, for ikke at fornærme folk eller virke alt for kedelig.

Men jeg hader det faktisk intenst, og synes at den værste overraskelse kunne være sådan noget som salsaundervisning.

Min kollega mente at et eller andet alternativt helseagtigt kunne være værre – især sådan noget som tarmskylning – og vi blev enige om at det allerværste, ville være en kombination af de to: tarmskylning, mens man danser salsa…

Det var heldigvis ingen af delene – og selv om det var grænseoverskridende, var det enormt morsomt.

Havde jeg ikke så vilde tømmermænd i dag, ville jeg også skrive hvad det var nu – men i må udholde spændingen til i morgen, for jeg har brug for, at ligge lidt i fosterstilling nu, og ynke mig selv, mens jeg lytter til pigernes snakken, og ser hvordan de overtager hele min stue,
med en omfattende by af plastikfigurer…

20121117-144459.jpg
Det er hyggeligt.
(Men jeg kommer nok til at fortryde det om lidt, når de giver sig til at skændes om hvem der skal rydde op…)

11/16/12

Om yoga-ro

Jeg begyndte til yoga forrige torsdag.

Kom naturligvis for sent, fordi jeg ikke kunne finde en parkeringsplads der var nem at parkere på, med mine ringe parkeringsevner.
Instruktøren hviskede da hun åbnede døren, at jeg skulle skynde mig ind, men ikke larme for de andre lå og mediterede inden timen.
Hektisk fik jeg skiftet kluns og sneg mig ind i den stille sal.

Men det var en god time, og jeg glædede mig til i dag.
Cyklede hjemmefra i god tid, og var stolt af mig selv, der sådan helt overskudsagtigt endda var der som en af de første.

De andre – slanke, stramme slangemennesker – var ved at gøre sig klar, i deres dyre økologiske yogakluns, som de pakkede ud af flotte stofposer, med lotusbloms-motiver og den slags, på.

Jeg anede godt at mit slidte-joggingsæt-i-Nettopose ikke havde helt samme økolækre schwung over sig – men besluttede mig for at være pisseligeglad.
I det mindste var jeg der til tiden!

Jeg så mig om efter min nettopose – der ikke var der…
Den lå hjemme i stuen, hvor jeg havde pakket den.

Så det var alle de lækre, moderigtige yogaeksperter – og så mig, i nylonstrømper, nederdel og en bh og bluse, der gavmildt slap mine bryster helt ud, hver gang jeg bøjede mig forover….

Plussiden må være, at jeg fik brugt endnu flere muskelgrupper end de andre, fordi jeg også måtte kæmpe med nylonstrømper, der fik mine fødder til langsomt og knirkende, at skride bagud, så stillingerne blev hårdere, og samtidigt skulle jeg hive nederdel og løbske bryster op plads hele tiden.

Nå, men nu er der ingen der forventer noget af mig mere, så det kan kun gå fremad!

11/13/12

Om fabelagtige dyner

I weekenden brokkede jeg mig over, hvor pokkers kold min flade, 19 år gamle dyne er – og glædede mig over i det mindste at have opdaget, at børn er et fantastisk isolerende materiale, som man burde fylde i dynebetræk.

Jeg tog fejl: det er muligt at børn varmer godt, men langfibret morbærsilke slår dem med adskillige længder!

Hvordan jeg ved det? Jamen, jeg har da fået en ny dyne!

Nogle søde og kloge mennesker hos JYSK fik åbenbart ondt af min klynken, og sendte mig den fineste dyne, jeg nogensinde har ejet – og jeg er helt overvældet over hvor lækker den er, og hvor pænt det var af dem!

Jeg aner ikke, hvad det der langfibrede morbærsilke er, men det er vanvittigt blødt, og føles muligvis som blendede englefjer?
Den er både miljø- og sundhedsmærket, allergivenlig, temperaturregulerende og kan maskinvaskes – så vinterens omgangssyge kan bare komme an, med børn der brækker sig på min dyne!

20121115-181934.jpg
Var jeg millionær, købte jeg denne her dyne, til alle i familien.
Men den koster svimlende 2000 kroner – og selv om den er alle pengene værd, er det ikke noget jeg nogensinde kommer til at have råd til..
Er nogen af jer rige, og drømmer om nye dyner, kan jeg altså anbefale denne her – fandeme en fantastisk opfindelse – tak for det, gavegivertyper!

(sponsoreret indlæg)

11/9/12

Om samlinger

Jeg elsker at læse; har tilbragt uendeligt mange timer på biblioteker, og har altid samlet på bøger.

Min bogsamling ser sådan her ud – og så har jeg yderligere en reol med billedbøger, oppe på børnenes værelse, og en med kogebøger i køkkenet:

20121109-154507.jpg
Det er ikke engang fordi jeg har samlet manisk, at jeg har fået anskaffet så mange – det er ligesom bare sket…

Jeg kan heller ikke prale af, at samlingen er eksklusiv eller intellektuel – den er godt blandet.
Selvfølgelig er der bøger jeg selv har købt eller ønsket mig, men meget af det, er mere tilfældige bøger:
har ofte købt bind 2 og 3 af halvdårlige krimier, hvis jeg havde lånt bind 1 med på ferie, og havde læst den hurtigt.
Har også arvet en del bøger rundt omkring, fordi jeg altid kommer til at sige: “jamen-det-er-jo-en-BOG-hvordan-kan-du-smide-den-ud!”, når folk rydder op.
Der er vist også en del bogklubsbøger, som jeg aldrig har fået afmeldt.
Og bøger fra tilbudskasser, hvor jeg købte dem, udelukkende fordi jeg ikke kunne stå for prisen.

Nå. Min moster forærede mig for nyligt 8 nye bøger, og jeg mangler plads i reolen. Med tanke på hvor tilfældigt jeg har fået anskaffet mig min bogsamling, besluttede jeg, at der sikkert var nemt at sortere kraftigt ud.
Det blev til denne lille stak:

20121109-155643.jpg
Seriøst?? Jeg har vel over 1000 bøger, anskaffet af diverse tynde grunde, men kunne kun finde 13, som jeg med sikkerhed vidste, at jeg ikke gad læse igen?
Jamen, altså…

Mens jeg forsøgte at sortere fra, kørte den indre monolog cirka sådan her:
“De der dårlige krimier, læste jeg jo den måned, hvor vi var i sommerhus, og det regnede, og vi forpuppede os, med dyner og te i sofaen. Dem kan jeg da ikke smide ud?

Den der mystiske science fiction roman, fik jeg af en mystisk kæreste, da jeg var 16. Måske burde jeg forsøge at læse den igen?

Den kedelige biografi om Jimi Hendrix fik jeg af en ven i Australien, og slæbte rundt på den i min rygsæk i et år. Den fortjener vel også at blive så?

De der bøger om graviditet HAR jeg læst – og kan udenad. Men jeg kan også huske hvor spændende de var, dengang jeg var ung og nygravid. Suk…

Den her Johannes Møllehave har jeg ikke læst endnu – men jeg kan huske
da min mormor læste den…

De pinlige vampyrbøger må jeg hellere også beholde, til mine børn bliver emo-teenagers. Og de der andre ungdomsbøger, måske er de bedre end jeg husker?”

Så det blev til de der 13 bøger, jeg kunne undvære.

Hvilke ting har I andre svært ved at sortere ud i?

10/23/12

Om klam chokolade

“Klam” og “chokolade” er ikke to ord jeg nogensinde troede jeg skulle sige i samme sætning…
Jeg elsker chokolade, og kunne spise det i døgndrift.
I ferien var vi en tur inde i torvehallerne og kigge – blev endda så grebet af stemningen at jeg brugte 100 kroner vi absolut ikke havde, på lækker te og lakrids med chokoladeovertræk. Mmmmm….
Men sært nok blev jeg ikke fristet af denne her chokoladebutik:

20121018-134227.jpg
Chokolade med bacon/tomat eller gedeost/timian??
Behøver ikke smage…
Der var også varianter med foiegras og lidt andet gustent.

Er der nogen af jer der har smagt det?

10/20/12

Vinderen af fotoshoot

Og nu vinderen af fotoshoot: fotograf Dan, fik selv lov til at trække lod, og han trak: Persille Ingerslev Send mig en mail, Persille, så får du Dan’s nummer og kan aftale niecefotografering – tillykke!!

Jeg holder i øvrigt stadig ferie, med unger og gæster – men satser på at være klar igen fra næste uge!
Nogle der har forslag til emner de gerne vil høre mandagstip om? Pigerne vil gerne være eksperter,der svarer på alt, siger de.

10/16/12

Om ferie bag skærmen

Jeg ville egentlig have skrevet et indlæg, om dengang jeg lod min 5 måneder gamle baby se et mandestripshow – men fotosene ligger på min mobil, og den må jeg ikke låne lige nu, for den to årig har grabset den til at se rædselsfulde små børnefilm på youtubek, og råber: “NEEEEEEEIIIIJ!!!” med panikstemme, når jeg prøver at få den fra hende.

Hun kan selv finde youtube, og lægge film på favoritlisten, så nu har jeg foreløbigt lyttet til Barbapapa på italiensk, teletubbies på russisk og nogle utroligt kække engelske børnesange – plussiden ved hendes begejstring for mobilen, må være at hun bliver ekstremt god til sprog, tænker jeg?

I går sang hun alfabetsangen, på noget der godt kunne have lydt lidt som fransk og jeg blev lidt stolt – men bagefter sang hun så “tomgang”, på lidt for tydeligt dansk…

Der ER altså noget upassende over to årige, der synger om at drikke sig i hegnet?

Jaja, jeg ved det: dårlig mor, der udsætter babyer for mandestrip, og 2 årige for skærm-afhængighed. Er det også nu jeg skal indrømme, at den ti årige vist kun har fået wasabinødder til morgenmad, og nu spiller “sims” på min computer?
(Jeg er iøvrigt selv stadigvæk kun iført undertøj, og en enkelt sok)

Heldigvis er de resterende to børn i gode hænder: frk fantastisk og hendes far, måtte aflyse deres længe planlagte Lalandia/Legoland-tur, fordi hun hoster – så de er i Tivoli på far/datter-trøstetur, og kommer forhåbentligt afsted til lalandia efter jul.

Det så fornuftigt ud, og de pakkede både sunde sandwiches og lunt tøj til dagen.

Og Kagemesteren er i særdeles trygge hænder hos min søster.
Hun sov der i nat, fordi de skulle på cupcake-kursus sammen i dag – hendes fødselsdagsgave.

Min søster er den mest tjekkede mor jeg kender: forlader aldrig huset, uden et udvalg af små æsker med blåbær og sunde snacks til sine børn, samt uldumdertøj til hele banden, og har ansvarlige ritualer, med faste badetider, begrænsede fjernsynstider og ordentlige sengetider.
Hun gør endda også rent..

Jeg kan godt føle jeg kommer lidt til kort der, på fornuftig-mor-barometeret. Især i dag.
Hun kommer og afleverer barn og spiser frokost snart.
Jeg overvejer at rydde op, støvsuge, og fjerne computer og mobil fra børn, så de kan sidde og lægge nogle intelligensfremmende puslespil, eller læse tunge bøger, når hun kommer.
Men jeg narrer hende nok alligevel ikke.

Så i dag slummer vi den, mig og mindsten og ældsten herhjemme.
De må spille skærm til de keder sig, og når de gør det, bager vi kanelsnegle.

Og i morgen kan vi så lege overskudsfamilie, og alle 6 tage et sted hen, der er så tjecket, at alle vores venner får præstationsangst, over hvor gode vi er til at være kulturelle og få noget ud af ferien med vores børn!

Ender sikkert bare, med en lang gåtur og skydebanegades legeplads – som vi plejer – men ind til da kan vi vel overveje sådan noget som en tur på Louisiana eller i skoven, og føle at vi er seje fordi vi er sådan nogle forældre der overvejer den slags!