10/2/14

Om luft og talent

I går var jeg til møder meget af dagen.

Jeg er ikke særligt god til bare at sidde og høre efter: min hjerne slår automatisk fra efter nogle minutter, hvis ikke jeg har noget at sidde og dimse med,så normalt tager jeg papir og blyant med, og sidder og doodler.

Det havde jeg glemt i går, så for ikke at falde i søvn, åd jeg to en halv pakke sukkerfrit tyggegummi.
Selv om jeg godt ved at de giver luft i maven…

I pausen måtte jeg skynde mig ind i et afsidesliggende, tomt lokale, hvor jeg slog en prut så giftig, at det sved i mine øjenæbler.

Sekundet efter, hørte jeg en kollega komme fløjtede ned af gangen.
Ham den virkeligt pæne, der altid lige får mig til at trække maven lidt ind, når jeg taler med ham.
(og nej – han slår stadig ikke Ninjaen. Men derfor kan man jo godt trække maven ind, når man taler med pæne mænd).

Da han åbnede døren skyndte jeg mig hen i den anden ende af rummet, i håb om at trække prut med mig.
Det så tåbeligt ud, at jeg bare løb over i et hjørne, mens jeg forsøgte at se målrettet ud; så jeg snuppede en pakke kopipapir, og placerede det midt på bordet, som om det hele tiden havde været det jeg skulle.

Der er bare aldrig rigtigt en god grund til at løbe gennem et rum, for at smide kopipapir midt på et bord, så min kollega så lidt undrende ud, men gav sig alligevel til at tale til mig.
Om noget vigtigt, som jeg ikke helt kunne høre, fordi jeg havde travlt med at se, om hans næsebor brød i brand.

Heldigvis havde jeg fri lige efter, så jeg skyndte mig ud til cyklen, og ræsede ind til reception på Marens fantastiske nye kalender.
Det var hyggeligt, der var taler og champagne, og jeg var utroligt tæt på at lokke Marens Allan med på noget nøgenstagediving – havde alligevel nået mit lavpunkt af pinlighed for denne dag, så det kunne kun blive en succes.
Og der er generelt for lidt nøgenstagediving til receptioner.

Det er en gennemført fin kalender, Maren har begået.
Tænk at noget menneske kan have hele 365 ideer og pointer, der alle er så krøllede og sjove!

Køb den, køb den! Den perfekte gave, til hvemsomhelst. Eller sig selv.
Og det siger jeg ikke kun fordi jeg fik en pikketegning på min.

20141002-121910.jpg

Jeg kom for sent på arbejde i morges, fordi jeg lige skulle læse den hele.
Det var det værd.

Kalenderen kan købes alle mulige steder.
Fx her
(affiliatelink)

08/24/14

Om akavet pedicure

Jeg er begyndt at arbejde lidt halvhjertet på at mindske omkredsen på min røv: holder igen med chokolade og rødvinsorgier, og går oftere i træningscenter.

Det hjælper – godt nok laaangsomt – men nok til at jeg holder ved, og får slæbt mig nogenlunde jævnligt op for at deltage i diverse former for hold.

Jeg er stadig totalt koordineringsidiot, men har været der så ofte nu, at jeg ikke længere går i panik, hvis der ikke er plads allerbagerst i salen.

I dag fandt jeg en plads midt i salen, og gik troligt i gang – ind til jeg opdagede at min sidemand hele tiden skævede til mine fingernegle.

Jeg så på mine hænder, og konstaterede til min skræk, at neglene var orangegule, med blå kanter – et look, der fik mig til at ligne storrygende junkie med iltmangel:

20140824-135817.jpg
Mine tånegle strålede også, med et abstrakt mønster af lilleblå streger:

20140824-140259.jpg
Jamen, i morges da låne-hunden vækkede mig og mindstebarnet med glade kys kl 06, havde jeg ikke lyst til så meget andet, end at drikke kaffe og læse avis.

Jeg er ikke så god til morgener, og kåd hund og muntert barn, var bare lidt for entusiastiske til mit humør, så jeg bestak den ene med en gåtur, og den anden med lovning på at hun måtte lakere mine negle – med sine tusser.

Så var der ro, og jeg fik læst min avis.

Jeg synes at folk gloede på mine alternative negle under hele træningen, og undlod derfor at gå i bad derhenne – for det ville have afsløret mine tilhørende lår-tattoveringer….

20140824-141848.jpg
Skal nok snart til at overveje hvor langt jeg vil gå, for at få lidt ro!

06/28/14

Er der noget i vil vide?

Dette er ikke en rigtig blogpost, men jeg har set at alle de smarte mode-bloggere ind imellem åbner op for en spørgerunde, hvor dem der læser med kan spørge løs.

Da min hjerne allerede er halvvejs taget på ferie ( trods det at min ferie først starter om næsten en uge) synes jeg det kunne være smart at bede jer finde på emner – og jeg har lovet min familie ikke at sidde med snuden i telefonen hele ferien, så hvis i sidder der og brænder for at spørge mig om noget, så kunne jeg jo svare nogle af dem på forhånd, og sørge for de blev postet løbende.
Snedigt, ikke?

Så…
Det er nu i kan spørge mig hvor jeg køber sko (please lad være, verdens kedeligste emne – spørg hellere om noget med kjoler!); få mig til at vise billeder af mine yndlingsting; bede mig fortælle alt jeg ved, om kvantefysik(det bliver utroligt kort); anbefale legepladser og museer; eller fortælle hvordan man træner tamme rotter; får skvalderkål til at gro; føder børn eller holder et hus virkeligt rodet- eller hvad i nu gerne vil vide.

06/19/14

Om at blive gammel – og fest og gaver

Jeg har aldrig rigtigt været god til det der med at blive ældre.
Får altid lidt krise over hvor hurtigt tiden går, og mine sortseer-tendenser får en ekstra skrue opad i dagene op til min fødselsdag.

I år har jeg forsøgt at distrahere mig selv, ved at invitere til fest.

Forestillede mig noget havefest, med drinks til de voksne, lege til børnene, chili con carne, bål og kager – og ALLE jeg kendte skulle med!

Havde fejlvurderet hvor mange venner jeg egentlig har – og hvor mange unger de har – så da de første 26 mennesker havde sagt ja, måtte jeg (med dårlig samvittighed) helt fravælge at invitere de mennesker jeg endnu ikke havde nået at spørge – for der blev jeg ramt af lidt realitetssans, ved tanken om at vejret måske ikke var til havefest, og vores stue seriøst ikke er stor…

Det er på lørdag – altså om to dage.
Og vejrudsigten siger koldt og regn…

Skal nu forsøge at presse borde nok ind i vores lille stue, til at vi kan sidde der.
Det bliver lidt ligesom tetris, og jeg ved endnu ikke om det overhovedet er muligt.

Nødplan til børneunderholdning må være film i sove værelset til de 5 mindste; fri leg på børneværelset til de 5 mellemste; og hemmelig klub ude i haveskuret til de tre store…

Og nødplanen til voksenunderholdning, må være at sidde ufatteligt tæt.
Og drikke nok drinks til at det ikke er så akavet.

Det er mange år siden jeg sidst holdt noget stort – både ninajamans 40 års fødselsdag og vores kobberbryllup blev forbigået i tavshed – så det kom helt bag på mig at blive spurgt om gaveønsker.

Det eneste jeg virkelig ønsker mig, er godt vejr.
Og alternativt: en mindre røv, og mere tid.
Men det er så svært at pakke ind.
Nogen af jer der kan hjælpe med gaveønske-ideer?

03/29/14

Om ikke at kunne smide ting ud. Og lidt om bøger.

I oktober måned, knækkede naboens træ ned i vores skur, og ødelagde taget.

20140329-212310.jpg
Nu er vi ikke kendte for vores store håndværker-evner – eller vores evner til at få kedelige opgaver overstået hurtigt – så først i dag, tog vi os sammen til at tigge min fætter om at komme og hjælpe med at slæbe, samt fortælle os hvad vi skulle gøre for at lappe tag.

Ninjaen påstår godt nok at jeg er lidt af en hoarder – selv mener jeg, at jeg er meget fornuftig og fremsynet, når jeg samler kommoder vi ikke har plads til, op fra andres storskrald og gemmer dem i skuret. Man ved jo aldrig hvornår man får brug for en kommode, vel?

Men da jeg tømte skuret, kunne jeg godt se at samle-genet muligvis havde fået lidt for frie tøjler, med de bunker af tøj, maling, møbler, ledninger, ventilatorer og ødelagt værktøj der lå derinde:

20140329-212756.jpg
Det her er hvad der var inde i det lille skur – derudover var der også tre sække tøj til genbrug, to kommoder, en reol og et stort garderobemøbel, jeg havde klunset fra en børnehave, men ikke har plads til i vores mikroskopiske gang.

Da skuret endelig var ryddet, og pigerne havde indrettet et hyggeligt rum med de få møbler jeg havde fået lov til at beholde, måtte jeg højtideligt sværge på, ikke at slæbe mere crap hjem.

Surmulede lidt, da jeg opdagede nogle gamle havestole nogen havde smidt ud længere nede af vejen – hvis alle vores havestole knækkede samtidigt, ville det jo være praktisk at have dem på lager, ikke?

Heldigvis kom posten med en boggave fra rosinante, og det hjalp gevaldigt på humøret:

20140329-213424.jpg
Jeg bliver altid overdrevent glad for bøger – især når det er en overraskelse – og ingen har forbudt mig at hoarde bøger – endnu.
Den 7 årige kageentusiast nuppede naturligvis kagebogen, mens jeg skyndte mig at smide Ken Follett ind til min seng.
Bind tre af hans millenium-trilogi kommer til September, og jeg vil gerne læse de to andre igen inden.

Efter 7-8 timers slæbning af ufattelige mængder ophobet skurskrammel havde jeg ikke meget energi tilovers til at høre den 7 årige stave sig igennem verdens kedeligste læs-let-bog, men hun strålede så stolt, at vi allesammen lyttede alligevel.
Og da min fætter bagefter demonstrerede, hvordan selv den kedeligste bog kan blive god, hvis bare man læser den rigtigt, var vi allesammen ødelagte af grin, mens han læste den højt, på flere måder: som om den var en gyser; som om den var erotisk; som om det var en spændingsbog; som om han var gangster; som om det var nyhederne; som om han var en hippie, og en hel masse mere.
Muligvis er jeg bare overtræt – men det er det sjoveste jeg længe har hørt!

Kan varmt anbefale at i låner denne intense spændingsbog: “Max og Alf” – der bare skal læses på den rigtige måde:

20140329-214337.jpg

03/5/14

Om dårlig timing

Top 1, over dårlige tidspunkter at genoplive sovende blog på:
1. To dage før man starter på nyt job. Fuldtid. Med mødetider klokken alt-for-tidligt.

Jeg har ikke glemt hverken jer eller blog – er bare så dræbende træt, af at koncentrere mig om helt nye ting 8 timer dagligt, og samtidigt jonglere storfamilie og hverdag.
Laver ikke andet end at falde i søvn foran “Game of thrones”, så snart børn sover, hvilket ikke efterlader noget bloggetid.

Top et, over ting man skal lade være med at gøre, for at fejre, at man fra næste måned får en løncheck der er stor nok til at burde kunne holde en hel måned:
1. Købe sig en ny kjole.
OG bagefter købe nye bukser til alle fire børn, for at kompensere for, at man godt ved, at det var lidt for extravagant at bruge så mange penge på sig selv…

Jeg tror jeg bliver rigtigt glad for jobbet – når jeg lige får vænnet mig til alt det nye.
Ind til da, kører jeg på nedsat hjernefunktion – tilsat uigennemtænkt shoppe-eufori.

02/17/14

Om løse slik

Jeg håber i kan se skiltet, selv om jeg ikke kunne lide at gå helt ind i butikken og tage billedet.
“Løse slik – 10 kroner” står der, og jeg har tænkt en del over, om det egentlig er dyrt eller billigt – hvad får man for pengene og hvad dækker løse slik over?
Umiddelbart vil jeg synes at hunde, lidt for gerne, uddeler hvad jeg vil betegne som “løse slik” – og så er 10 kr dyrt for at blive slikket i fjæset af en hund.
Det kan også være at den rare kioskmand tilbyder seksuelle ydelser til enlige kvinder, og så er 10 kroner jo rørende billigt – omend der sikkert havde været mere salg i “faste slik”.

12/4/12

Om fødselsdagsturen

Da min store pige blev 3, var vi i tivoli, hvor hun prøvede veteranbilerne, med sammenbidte læber og hænder knuget om rattet – hun var overbevist om, at bilerne ville køre af skinnerne, og evt bryde i brand, hvis ikke hun drejede rigtigt på det rat!

Hun blev 11 år i dag, og er ikke bange for veteranbilerne mere.
Vi var i Tivoli i dag: mig, fødselsdagsbarnet, min gamle ven, og hans datter, der er min datters bedste veninde.
De er født med 19 minutters mellemrum.

De prøvede alting.
Veteranbilerne prøvede de flere gange – ironisk hvinende af spænding.
Fik kun taget dette billede, med fart på, og råbende unger:

20121203-232342.jpg
Og så fik jeg taget et billede af et våbenskjold på en forlystelse, som de storfnisende udpegede for mig:

20121203-232440.jpg
Jeg har 40 billeder fra den Tivolitur da hun fyldte 3 år – og to fra denne her.

Bliver sært at sætte diller-foto og sløret foto i album, for at hun ikke som voksen skal tro, vi ikke gad tage fotos af hende, da hun blev større…

Det var en fin dag, der endte med middag sammen med far og søstre, og is og julekalender i sofaen.

Jeg har lyst til at skrive en masse om hvor dejligt et barn hun er – men det må jeg ikke for hende. Så det må i forestille her selv.

Jeg havde en pointe, men er for træt til at huske den.
Har fået snakket mine ører halvt af i dag, og faldt i søvn tre gange, mens jeg skrev foregående sætning.
Og mens jeg skrev “foregående”…
Godnat!

11/30/12

Om noget i kan glæde jer til…

Jeg tror ikke I skal regne med blogindlæg fra mig i dag, for jeg er (eller burde ihvertfald være), i gang, med at skrive på en julegave til jer.

Det er en juleføljeton, i 15 afsnit, skrevet på skift af nogle af mine egne favoritbloggere: Marias maskinrum, Sneglcille, Trixy, Amrit – ja, og så mig.

Der er foreløbigt skrevet tre afsnit.
Den bliver sjov.
Og grov.
Og god.

Første afsnit kommer hos Maria i morgen, d. 1-12, og så skiftes vi til at poste et afsnit, og linke til de nyeste.

Nu har jeg så foreløbigt brugt en time på at overspringshandle, og skændes om ipaden, med mit mindstebarn, der er hjemme sløj – men jeg burde sidde og skrive på afsnittet til d. 7-12 lige nu.
Jeg overvejer om jeg skal dræbe en person,i mit afsnit, bare for at komme af med lidt vrede.
Nu må vi se…

Men husk at læs med hos Maria i morgen – skal nok minde jer om det!