Om da min yngste vandt den vildeste præmie
Jeg skrev for nogle uger siden om at mindstebarnet havde vundet en konkurrence og præmien var retten til at tømme en boghandler på fem minutter. Da jeg var barn var der en konkurrence bag på Anders And bladene hvor man kunne vinde to minutters legetøjsbutiks-tømning, og lige siden har jeg jævnligt fantaseret om at vinde sådan en præmie selv – som barn var det legetøjsbutikken, som fattig studerende var det et supermarked, og de seneste år har jeg faktisk tænkt tanken flere gange inde i boghandlere.
Så da mindstebarnet blev syg få dage inden præmien skulle indløses, var jeg mindst lige så ked over det som hun var – jeg havde glædet mig SÅ meget til at se hende ræse rundt og indsamle læseglæde!
Kørestolen hindrede hende ikke i at tage på biblioteket, men hun ville ikke kunne hive bøger ned fra hylder i den… Heldigvis gik biblioteket med på at vente til hun kunne komme rundt på krykker, og det blev udskudt nogle uger.
Der er flere af jer der har skrevet og spurgt hvordan det gik, så her kommer en detaljeret beskrivelse:
Vi mødtes med vores lokale bibliotekar i en “Bog og ide’” en time før åbningstid, hvor bibliotekaren udspurgte barnet om yndlingsbøger og de sammen lagde en plan for hvilke bøger hun skulle gå efter, når tiden blev sat i gang. Næstældste storesøster og jeg holdt os bare i baggrunden – selv om det kriblede i storesøsteren for at give gode tips, for hun var bange for om den lille vinder ville være effektiv nok. Tænk hvis hun kun nåede at tage to bøger, og brugte resten af tiden på at se på billeder i bøger eller noget – det ville godt kunne ligne hende at gå i stå og stene over noget!
Al frygt blev gjort til skamme, da barnet lagde krykkerne til side for at samle effektivt ind i fem minutter. Det er uden tvivl på top ti over det mest nuttede jeg nogensinde har oplevet at se målrettet ni årig omhyggeligt gå efter ønskede bøger!
Allerede efter to minutter stoppede hun med et:”jeg har faktisk fået taget alle dem jeg gerne ville have nu…”, men bibliotekaren og heppekoret heppede hende videre, og hun fik samlet den vildeste stak! Hun måtte højst tage for 3000 kroner, og havde været så effektiv at halvdelen måtte lægges tilbage. Dette fjernede ikke noget begejstring, hun var bare stolt over at have nået det, og glad for alt det hun fik med hjem.
“Det er den bedste dag i mit liv!” Erklærede hun i bilen hjem – den sætning er hun ikke nærig med at ytre, hvilket alligevel rører mig hver gang. Da vi kom hjem gjorde hendes ben vildt ondt efter at have løbet rundt i fem minutter uden krykker, men smerter trøstes alligevel bedst væk med højtlæsning.
Her den eneste lille stump video jeg fik taget, af bibliotekaren der hjælper hende med at nå bøger:
E3FA144E-08DD-4118-A26B-A3BD93242DA9
Jeg har lovet hende at hun må diktere et blogindlæg, hvor hun anbefaler de bedste af bøgerne – men først når hun er færdig med at læse dem allesammen.
