05/1/17

Om tjekket taskepakning

Jeg har aldrig nogensinde været tjekket nok til at pakke forudseende. Eller bare praktisk. Ninjaman er på samme måde, og opdagede fx flere år gamle personalemøde-referater i den taske han slæber med sig hver dag, da han ryddede op i den.

Vores barn nummer to er meget ligesom sine forældre, og barn fire pakker altid særdeles store, men upraktiske, mængder ting i sin taske, når vi skal noget. Barn et og barn tre derimod – DE er værd at hyre til sit hold, når zombieapokalypsen rammer os!

Da vi i sommer var på Sicilien med (fantastiske) Gulliver rejser, besøgte vi en af dagene en lækker lille chokoladefabrik. Det smagte så godt, at jeg kun fik taget et enkelt foto – af et barn, der var lige så begejstret som jeg var.

IMG_1218

Det var en ekstremt varm dag turen var planlagt på, så der var flere fra vores rejsegruppe der valgte at blive i poolen, men jeg ville gerne afsted sammen med to af mine piger, og vi fik nasset os til en plads i en af de biler der kørte derhen. Det var en rigtigt hyggelig biltur – lige indtil et barn begyndte at sige opkastelyde fra bagsædet… Jonas, der kørte bilen, og jeg så desperat på hinanden, og jeg begyndte at rode febrilsk i min håndtaske – selv om jeg godt vidste at den primært indeholdt slikpapir og rod og ikke noget man effektivt kunne bekæmpe opkast med.
“Jeg ordner det” sukkede ældstebarn og fik forsynet det sløje barn med både brækpose, drikkevand, mintpastiller og vådservietter, fra sin medbragte bæltetaske, mens jeg stadig sad og fedtede med noget slikpapir, og overvejede om det kunne hjælpe noget. Dyb respekt her fra!

“Må jeg ikke nok tage et billede af dit taskeindhold til min blog?” spurgte jeg næstyngstebarnet i går, da hun reddede dagen ved at trylle servietter op af sin bæltetaske. Hendes lillesøster havde syltet sig ind i is på havnen, og der havde været lang vej hjem med sådan et fedtet barn.

“Kun hvis du viser din taske også!” fnes hun.

Nu har jeg jo set hvordan smarte modebloggere ofte tager dekorative billeder af deres taskeindhold, og jeg vurderede at hvad jeg end havde i min taske, burde kunne arrangeres bare lidt pænt.

Jeg tog fejl…

Min taske er en min moster engang fik syet i Cambodia. Den er i min yndlingsfarve, og er stor nok til at kunne rumme både min iPad, benvarmere og varme trøjer til hverdag, så jeg er ligeglad med om folk synes den er pæn, for den er så praktisk.

IMG_1216

Her til morgen indeholdt den disse praktiske ting:

IMG_1217

En vante og en handske. Begge til højre hånd. Min telefon. Tre løse tyggegummi. En stor muslingeskal(?). Spisepinde, ikke brugte. En billet til et museum. En blyant og et kladdehæfte med noter til min roman. Et batteri. Et medlemskort til børnenes trafikklub. En glimmerlim. Og ret store mængder slikpapir og kassebonner.

Den blærede lille spejdertype-unge åbnede sin nydelige bæltetaske, og fremdrog følgende, i nette små bunker:

IMG_1214

Notesblok, servietter, vådservietter, tørshampoo, hånddesinfektionsgel med kirsebærduft, kam, læbepomader, mønter, en lille flaske vand, buskort og mobiloplader.

Hun er en fjerdedel så gammel som mig, og jeg er under en fjerdedel så tjekket som hende… Godt hun er på mit hold, når zombierne kommer!

06/15/16

Om gamle blogindlæg, juni

Jeg har en hel masse blogindlæg liggende klar inde i hovedet, men de sidste uger har været usædvanligt travle, og jeg har ikke haft skrivetid, så her et i stedet et hurtigt lille indlæg. De andre indlæg er på vej!

Endnu engang har jeg været på tidsrejse tilbage i bloggens støvede arkiver. Det er virkeligt sjovt at se hvor store mine unger er blevet siden, og hvor hurtigt tiden går.

I juni 2011 var jeg på barsel, og så frem til at gå på toilettet, uden tilskuere, når jeg startede på arbejde.

I Juni 2012 morede jeg mig over de fine selvportrætter i min næstyngstes børnehaveklasse.
20130123-211920

I juni 2013 havde vi besøg af elastik-spiseren.

20130405-094434

I juni 2014 afslørede mindstebarnet min fødselsdagsgave.

I Juni 2015 læste jeg tegneserier med næstyngstebarnet, og blev forarget over ordlyden i disse.

Det var juni måneds tidsrejse.
Nye indlæg, om kjoler, bøger, serier, sygdom, ferie og hverdag er i støbeskeen!

05/29/15
wpid-wp-1432897052446.jpeg

Om lidt af hvert

Har haft lyst til at skrive et blogindlæg hele dagen, men kunne ikke finde ud af at skrive et fokuseret og meningsfuldt et af slagsen, med klare pointer, så her kommer bare et rodet et istedet.
Der er nemlig ganske rodet i mit hoved for tiden!

Jeg synes vores kalender er så proppet med festligheder, at det føles som om dagene kører på fastforward.

Hele vinteren var optaget af hus-ombygning, med dertilhørende mangel på gæster og fester, men forsommeren har i den grad taget revanche, og vi har skullet hyggelige ting mindst hveranden dag: skolekoncerter, skolefest, 5 fødselsdage, blog-halløj, lejrture og en masse andet.
Der er lige til at blive helt forpustet oven i hovedet af – heldigvis mest på den gode måde.

I går var vi alle seks inviteret til fest i Frederiksberg have, for at fejre Rudolph cares nye børnesolcreme-serie.

image

Det var en awesome fest, med is og stopdans,  picnickurve og flødebollemaskine, og mine piger var så meget oppe at køre af glæde da vi kom hjem, at de store lavede vejrmøller i hele haven i en time, mens mindstebarnet måtte spurte op og ned af vejen på sin fine nye løbecykel, som hun har fået sponsoreret af legetøjsbutikken jollyroom.dk.
Sådan en har hun ønsket sig længe, og den er dejligt nem at køre på for hende.
image
I morgen fylder mine halvsøstre 18 år, så i morgen formiddag skal vi have delt fire børn ud til tre forskellige pasningssteder, købe gaver til både mine søstre, min svoger, vores nabo og vores mindste datter, der alle har fødselsdag inden for en uge, samt have købt cykelhjelm og sovepose til teenageren, der skal på lejrtur.

Jeg er helt blank med hensyn til hvad man køber i gave til 18 årige piger – nogen der har input?

Lørdag i næste uge skal min Ninjaman have sin første thaiboksekamp.
Jeg og pigerne er stadig i tvivl om hvorvidt vi har lyst til at tage med, og måske se ham blive slået – jeg hælder mest til at vi ikke kan tåle at se det, og hellere skal tage på tegneseriemesse
Men uanset hvad, har vi smart nok planlagt børnefødselsdag dagen efter (det var den eneste ledige weekenddag i de næste 5 uger) så nu bliver det spændende om han skal spille børnefødselsdagspirat, med klap for et kommende blåt øje…

05/15/15
IMG_20150511_143256

Om udsigter

Mandag til onsdag var jeg afsted med mit arbejde, et sted hvor udsigten var sådan her:
IMG_20150511_143256
Det var nogle hyggelige, men trættende dage, men heldigvis har vi alle seks himmelfarts-ferie, og vi har lavet minimalt.
Burde egentlig ordne have, da vi holder havefest om en måned og der stadig flyder med byggeaffald, men jeg forstuvede min højre hånd i en mærkelig faldulykke (hvor en kollega forsøgte at løbe med mig på skuldrene, uden at have de store balanceevner) og det har været særdeles udfordrende at tage tøj på selv lige siden – så det der med havearbejde var ikke en mulighed.

Endte derfor med bare at ligge i en bunke og læse højt for børn, og senere have besøg af min søster og hendes døtre.

Pigerne legede restaurant i haven, og vi undrede os lidt over placeringen af restaurant: haven ser sådan her ud for tiden, med tulipaner og forårsstemning:
IMG_20150514_181828
Men restauranten havde udsigt til vores eget private skraldebjerg, mount doom af skrald:IMG_20150514_181652
Man skal åbenbart ikke undervurdere værdien af en rustik udsigt – det holder fokus på maden!

04/26/15
wpid-img_20150426_072751.jpg

Om begyndelser

Jeg kan godt lide at starte op på ting: er god til at få idéer, og er helt vild med alle de muligheder der er for at løse opgaven på, når man ikke er gået igang endnu.
Jeg er også nogenlunde til at følge mine opgaver til dørs – men det er det der med at starte på noget helt nyt, der virker nærmest euforiserende magisk.

Har den der kriblende planlægnings/begyndelse/opstartsentusiasme over alle mulige projekter: både starten af ferie; nye opgaver; lørdag morgen; en artikel jeg skal skrive; og alt muligt andet. –
Stærkest har den ramt mig de fire gange jeg har siddet med min egen nyfødte babyer i armene og har tænkt:”hey! Det her barn bliver et geni!! Jeg skal lære hende at tale med babytegn lige om lidt, og når hun er to, begynder vi lege lidt med fremmedsprog, og vi skal kun høre Mozart og måske kan hun begynde til violin når hun er fire, og…. ”

Der er noget ærefrygtindgydende frydefuldt over, at være med til at begynde noget så perfekt som et helt nyt menneske.

Men så har jeg set ned på det der sovende lille fjæs, og omplanlagt :”nå ja, eller vi kunne jo også bare starte projektet her med kys og tryghed, og så så planlægge løbende..”

På den måde blev mine plan om baby-genier, stille og roligt til en plan om at de godt selv måtte udvikle sig – hvilket har vist sig ikke at være helt dårligt.
De er ihvertfald blevet til fire fine små, meget forskellige, mennesker, uanset mangel på plan of grundighed.

Nå, det var en lang smøre, når det jeg egentlig ville have fortalt om, var at jeg vågnede af mig selv klokken 06 i dag, og ikke kunne sove mere.

Det sker stort set aldrig, da jeg elsker at ligge og læse i sengen når resten af huset sover, og derfor konsekvent er en times søvn bagud.

De andre sover stadig – mindstebarn har sneget sig ind i løbet af natten, og sover under sin fars dyne, og jeg kan høre de store snorke inde ved siden af.

image

Da jeg først havde overstået lidt let ærgrelse over ikke at kunne sove mere, blev jeg beruset af, hvor mange muligheder jeg havde for at begynde min dag på en helt ny måde: jeg kunne jo blive sådan en der stod tidligt op og trænede! 
Googlede at træningscenteret åbnede kl 07, og begyndte at planlægge hvordan jeg skulle gøre det her flere gange om ugen: stå op klokken 05.30, træne 1 time, og nå hjem i tide til at hjælpe børn i tøjet.

Glædede mig allerede ved tanken om hvor meget mindre min røv ville blive, og så også lidt på nogle festkjoler uden ærmer, for med mine kommende tonede arme, ville jeg jo gerne vise mig mere frem til min fødselsdagsfest.

Men så fik jeg en ny idé: jeg ærgrer mig ofte over at min 40 timers arbejdsuge gør mig så træt, at jeg aldrig får skrevet for sjov.
Jeg har hele tre romaner liggende, som jeg er begyndt på at skrive (igen: elsker at starte op og få idéer, så er startet på nyt et par gange, selv om jeg var godt i gang med noget): måske kunne jeg vænne mig til at stå tidligt op, flere gange om ugen, og skrive målrettet? Så var der ro i huset, og jeg ville starte mine dage med energi og kreativ glæde!

Varmede mig lidt ved tanken om, hvor fantastisk det blev, at være sådan en, der rent faktisk skrev ting færdigt – men så begik jeg den velkendte fejl: jeg kom til at se på mit sovende barns lille fjæs…

Og tænkte:”jeg kan jo også bare starte med at ligge lidt og kysse på hende…Og så planlægge bagefter, om jeg skal være tidlig-morgen-træner eller tidlig-morgen-forfatter. Bare sådan planlægge løbende..”

Så gik morgenen med det. Kram på sovende barn.
Egentlig ikke en dårlig måde at vågne på.

02/12/15
wp-1423493383924

Om blogflyt og en luksusdag

Min blog, rykker over under petitpodiums tjekkede vinger her snart – og efter at have tilbragt hele dagen i lørdags, i selskab med ti underholdende bloggere tilknyttet PP, glæder jeg mig kun endnu mere, til at være en del af et fællesskab og have nogen at sparre med.

Platformsskiftet kommer ikke til at have indflydelse på bloggens indhold eller emner iøvrigt: vil fortsat være lige så utjecket som altid; ungerne vil stadig gå i genbrugstøj; og hvis jeg anbefaler noget, er det fordi jeg mener det – men den vil blive nydeligere at se på, og reklamebannerne vil give lidt mere indtjening, end dem jeg har nu.

Nå – videre til den fantastiske lørdag!
Vi startede kl 10 på designmuseum Danmark, og så en utroligt spændende udstilling om “barnets århundrede”.
Den skal jeg helt sikkert hive pigerne med ind og se her i vinterferien, for jeg nåede ikke at se helt nok, og spottede flere ting, de ville elske at fordybe sig i – bl.a muligheden for at lave en stopmotion-film, med Kay Bojesen figurer.

Da jeg sagde goddag til de ti andre bloggere, blev jeg lidt perpleks, og i tvivl om hvem jeg egentlig havde mødt før, og delte lidt random ud af håndtryk og knus – valgte blandt andet at give rundviseren et stort varmt knus, og hende havde jeg ihvertfald helt sikkert ikke set før…

image

Bolette fra Bobles fortalte om idéen bag bobles fantastiske tumlemøbler, i et af de tre fine rum indrettet med bobles-møbler, til fri leg.

Jeg havde lidt travlt i starten, med at forsøge at skjule mine hullede strømpebukser, men glemte det hurtigt, fordi Bolette var spændende at høre på – godt med slatten koncentrationsevner i sådanne situationer!
image

Bobles har lavet nogle fede design edition sort/grå møbler, der passer ind i de fleste hjem – min teenager blev svært misundelig da jeg viste hende billederne, og kunne godt forestille sig at bygge en sofa af sådan en flok.

Derefter spiste vi lækker frokost på grill royal, på kgs nytorv, hvor alle retter koster rørende billige 100 kroner, og cæsarsalaten smagte forrygende.
image

Vidste ikke om jeg forventedes at tale om gylp, eller børnetøjsmærker hele tiden, i sådan en mommyblogger-klub, og om jeg ville stikke ud ved at være kikset og pinlig og gammel – men den bekymring glemte jeg hurtigt, og det var pissehyggeligt!

Manja og Lisbeth havde sammensat et utroligt gennemført program for dagen, så inden bytur og middag, skulle vi naturligvis gøres lækre!

Beautyacademy havde inviteret til en “ladies Night”, hvor vi fik et kursus i at lægge flot aftenmakeup, og hjælp til at sætte hår – mens vi drak champagne og kværnede cupcakes.
Ærgrer mig helt over at jeg ikke kender nogen der skal giftes, for det ville jo være en perfekt polterabendaktivitet!
image

image

Det nederste billede, hvor Emilie fra beautyacademy sætter mit hår, er taget af søde Jannie

Der efter gik turen til nordvest, hvor vi skulle lære at mikse cocktails – den del af programmet jeg havde glædet mig mest til!

Vi blev delt op i hold og konkurrerede om at svare rigtigt på quiz, mikse drinks og gætte ingredienser, og det var helt utroligt underholdende!
image
Dette billede er også taget af Jannie
image

Det er en forrygende idé med sådan et cocktailkursus, og jeg planlægger at lokke festudvalget på min arbejdsplads til, at det er det vi skal næste gang der er fest!

Man lærer en masse tricks, får noget lækkert at drikke, og det er en virkeligt sjov aktivitet at være fælles om.

Jeg var (naturligvis?) på vinderholdet, og vandt et gavekort, som jeg gav min mand i fødselsdagsgave i tirsdags – hvilket han blev rigtigt glad for, og skyndte sig at lokke en ven med – han ved bare ikke, at bagtanken er, at de skal være bartendere til min fødselsdag…

Middagen blev indtaget på “karma sushi” i Peder Skrams gade.
Jeg har en veninde i Århus, der har talt meget om hvor lækkert det var, men det havde forbigået min opmærksomhed at der nu også er en i København – og så endda lige rundt om hjørnet fra hvor min far bor, det kunne godt gå hen og blive en dyr opdagelse for mig…

Det var – uden pis! – det lækreste sushi jeg nogensinde har fået!
image

Jo, klokken var blevet mange, stemningen var god, og vi var utroligt sultne – men maden VAR virkeligt i særklasse lækkert, og jeg glæder mig meget til at hive mine veninder med der hen, eller forkæle min syge far med takeaway.

Vi sluttede aftenen med en drink på Holmens kanal cocktailbar, men her var jeg ved at være så udmattet af indtryk og alkohol, at jeg hurtigt dinglede hjem til mit lækre hotel – og det skrev jeg om i går.

Så det var min lørdag – den sjoveste og vildeste dag længe, og alt hvad vi foretog os, er jeg totalt klar på at gentage!

Resten af vinterferiedagene har været en anelse mere afdæmpede. Det er kun mig og de tre mindste hjemme, og vi har foreløbigt mest af alt dinglet rundt i nattøj, har lavet modellervoks og spillet wii – tror jeg må oppe mig lidt i dag, og lave et lidt mere underholdende program for dagen!

02/9/15
wpid-wp-1423494153511.jpeg

Om højtidspynt

Synes ellers vores stue – der før så sådan her ud:

image

var blevet en del nemmere at holde nogenlunde fri for rod, efter ombygning og dertil hørende fordeling af møbler i andre rum, så den nu ser sådan her ud:

image

image

Meeeen…. Alligevel havde vi allesammen overset denne lille, rynkede fyr, der gemte sig i et hjørne i vinduet:

image

Nu varer julen jo som bekendt lige til påske – men jeg tror denne nellikkeappelsin måske har udtjent sin værnepligt nu?

12/24/14
wp-1419410954800

Om julestress og sange

Ved ikke lige hvad der blev af hele den sidste uge – den forsvandt i en sky af julefrokosttømmermænd, arbejde, hospitalsbesøg med min far, kreative projekter med unger, byggerod, børn, Ninja, arbejde, selskabelighed og almen løben-rundt-om-mig-selv-og-panikke-over-travlhed.

Synes det har været en usædvanligt hektisk december i år, men nu byder de næste dag på ro og ingen planer, og jeg glæder mig allerede.

Har en god stak bøger liggende klar: selv læser jeg Richard Ford:”Canada”, som lover godt, og for mellempigerne læser jeg “Ronja Røverdatter”, som jeg ved er fantastisk og de er meget opslugte af.

Lige nu ligger jeg i min seng og læser blogs, og jeg kan høre ungerne skråle julesange for fuld skrue nede i stuen.

De synger:”et barn er født i baconhjem”, som er en misforståelse deres mindste søster lavede, men den har hængt ved, og det bliver også den version vi synger rundt om træet i aften!

image

Synes det er ret morsomt, og kan stadig fnise af dette gamle indlæg, om misforståede sangtekster.

Håber i får en dejlig juleaften, allesammen!
P.s: havde også et lille julemandagstip om kærlighed, optaget på video – kan ikke lægge det på her, men det kan ses på bloggens facebookside

12/12/14
wp-1418400016814

Om ro

De sidste to måneder har vi boet i konstant rod og larm, mens vores lille hus blev bygget større – den sidste uge har været ekstrahård, for der hev håndværkerne væggen ind til stuen ned, så vi har boet seks mennesker oppe på et lille børneværelse, og også været nødt til spise derinde.

Men her i dag slog tømrerne det sidste søm i, pakkede campingvognen og kørte hjem til Jylland – og al denne her plads er nu vores:

image

Det her bliver forældresoveværelse, hvor min bogreol skal dele rummet på midten, så mindstebarnet får hele den forreste del, som sit værelse.
Derudover kommer der et badeværelse, og pigernes soveværelse er blevet udvidet, så en af dem kan have værelse der – før var der kun plads til senge.

Det føles helt vildt.
Selvfølgelig mangler der en del, før vi kan flytte rigtigt ind – der skal tapet og fliser op, og med vores ringe håndværkerevner tager den slags nok en del tid – men vi har PLADS!
Pigerne har vejrmøllet rundt i huset lige siden de kom hjem fra skole, og jeg – der normalt ikke går meget op i boligindretning – har brugt flere timer med at glo ikea-katalog igennem, sammen med dem, mens vi fantaserede om de ting vi godt gad vi havde råd til.

image

Ja, der var ikke rigtigt nogen pointe med indlægget – bare ren pral, lettelse og forundring over at det endelig er klar, og minihuset er blevet en tredjedel større!

11/20/14
20141119-205109.jpg

Om gakkede gaveønsker

Min 8 årige skriver opgave i skolen, om kroppens immunforsvar, og kommer glad og gerne hjem og beretter detaljeret, om alt det nye hun har lært.

Således også i går, hvor hun afbrød sin egen talestrøm, med sætningen:”mor – jeg ønsker mig et hvidt blodlegeme i julegave!”

Jeg vred min hjerne for hvad jeg egentlig vidste om hvide blodlegemer – er det dem der bekæmper sygdom? Og har man ikke sådan nogle i forvejen? – men inden jeg havde fundet et passende svar fortsatte hun:” ja og en hjernecelle! Sådan en er meganuttet!!

Det viste sig, at hun havde googlet billeder til sin opgave, og var faldet over tøjdyrs-versioner, af hvordan forskellige mikrober og organsismer ser ud i forstørrelsesglas.

Meget sær ting at finde på, men da vi fandt dem sammen på ipaden, pegede mindstebarnet på den grønne bamse der forestillede klamydia, og erklærede glad, at den ønskede hun sig.

Der er ingen chance for, at jeg skriver klamydia på en fire årigs ønskeseddel!
20141119-205109.jpg

20141119-205122.jpg
Vi fandt dem først på en amerikansk side, men de har også mikrobe-bamser

coolstuffs hjemmeside efterfølgende(og link er affiliate, bare fordi jeg kan;)) ,og jeg tror faktisk at hun ender med at få en hjernecelle i kalendergave.
Glæder mig barnligt meget, til at nævne nonchalant for kolleger og andet, at jeg har købt ekstra hjerneceller til mit barn – havde holdt det for mig selv, hvis jeg gav hende herpes, eller noget andet klamt.

Jeg faldt også over denne her gif om røde blodlegemer hos fantastiske Olga Ravn, som jeg har moret mig alt for meget over.
Synes seriøst den er latterligt sjov, og gad næsten godt have feber, bare for at kunne forestille mig at den slags sker i min krop.