05/23/15

Om romantiske middage

På et tidspunkt fortalte min næstældste her på bloggen, om hvordan man kunne lave en romantisk aften, for sine forældre.
Det der romantik, er ikke det der står højest på dagsordenen normalt, men pigerne kan virkeligt svælge i det, og elsker at lave gode overraskelser.

Så da Homemate, spurgte om vi havde lyst til at teste deres nye take away koncept, hvor man køber frisklavede madretter med hjem, og bare behøver at smide maden i ovnen i et kvarter – var mellempigerne helt vilde af begejstring, og gav sig straks til at planlægge den helt store hjemme-restaurant, for os heldige forældre.

Ninjaman tog til thaiboksning, og vidste intet om hvad de planlagde (de krydsede fingre for, at han ikke kom lige så skadet tilbage, som dengang vi overraskede ham med romantik på hans fødselsdag) og jeg blev parkeret i sofaen med en bog, mens mellempigerne ordnede alt, og kommanderede lillesøster ud for at plukke blomster i haven imens:
image
Nej, jeg ved heller ikke, hvorfor der står gryder, plastikhund og skælshampoo på bordet… Men bemærk deres fine tøj, og koncentrerede blikke!
image

Maden klarede de faktisk helt selv: alle retter kom i foliebakker, der bare skulle 15-20 minutter i ovnen.
De så sådan her ud inden:
image
Den overraskede far blev bænket med en energidrik, ved flot pyntet bord:
image

Og så serverede de maden, mens de præsenterede den, på tjenervis :
image

“Unghane med chorizo, courgetter, tomater,sprødt brød, oliven og pesto”.

Vildt lækkert, vildt nemt, vildt hyggeligt!

Indlægget er ikke sponsoreret:folkene bag Homemate havde bare spurgt om vi uforpligtende havde lyst til at smage – men vi var alle så utroligt begejstrede for konceptet, at jeg var nødt til at skrive denne lange anbefaling!

Forældreretterne koster 90 kr, børneretter 60, og brødet 25.
Slet ikke galt, når det er så nemt, og kvaliteten er som på en god restaurant!

Homemate har foreløbigt to butikker: en i Torvehallerne, Nørrebro, og en nyåbnet på Østerbro, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer til at spise mad derfra!

02/6/15

Om uventet lækkerhed

Sådan en morgen hvor både en ærtebælg,  en arabisk prinsesse og en engel skal sminkes og smides afsted til fastelavn i skolen i tide, mens en fireårig surmuler over at fastelavnsfesten i børnehaven først er i næste uge, og den øvrige morgenlogistik med madpakker og vantefinding også skal gå op, er der umiddelbart ikke overskud til at bemærke om der er nogen lækre mænd til stede.

Lige indtil man ser op fra det lille ærtebælgeansigt man er ved at sminke, og ser ham stå der, og crepe englehår som en professionel.
Det er der alligevel noget særligt over!

image

04/25/14
20140425-130525.jpg

Om romantiske locations

Når man har været kærester i over 16 år – som jeg har med min Ninjaman – går der almindeligvis længere mellem kys, end da man var helt nyforelskede.

Ikke fordi jeg er mindre vild med ham end dengang, men der er jo børn om benene på os konstant!

Vores kobberbryllups-fejring blev planlagt af pigerne(brunch, de selv havde lavet; en tur i biffen og se en børnefilm; og nachos på en cafe’ – hyggeligt, ja, men det der med at sidde og kysse, overværet af 4 par forventningsfulde øjne virkede malplaceret.

Det lægger også en dæmper på ethvert langt kys, når man har et forkælet mindstebarn (der ikke er vant til at nogen udveksler kærtegn uden at hun er i centrum) – så hver gang vi står og kysser, kommer hun spænende og borer sit lille hoved ind mellem os og råber:”OP, OP!”

Men de sidste par måneder, er vi blevet vildt gode til at finde snedige steder i huset, så vi kan kysse i fred.

Hvorfor?
Jamen, jeg har fået nyt job, og kan komme hjem med kys-inspirerende billeder som dette:

20140425-130525.jpg
Eller dette:

20140425-130551.jpg
Ja det ser mærkeligt ud, men der er en forklaring: mit nye arbejde, er det samme sted som vi mødte hinanden!

Så det sted i kantinen, er præcis der han sad, da jeg så ham første gang – og toilettet har været skueplads for lidet romantiske udskejelser i sin tid…

Så de sidste to måneder, har vi levet højt på gammel romantik, nye kys – og sære fotos.

03/12/14
20140312-102147.jpg

Om romantisk planlægning

Tak for alle jeres forslag til kobberbryllupfejring!
Fik lyst til at holde en kæmpefest – men det bliver til sommer, for vi har simpelthen ikke plads nok til at invitere mere end 8 mennesker indendøre, og vil rigtigt gerne have alle med…

Vores næstældste datter elsker at planlægge ting – især med fokus på de små detaljer – og hun har fået de andre med på, at det er dem der skal planlægge dagen, som overraskelse.

Hun kan næsten ikke være i sin egen hud, bare ved tanken, og har skriblet løs på små hemmelige sedler, siden hun besluttede sig for at være festkoordinator, men hun har også en del erfaring med planlægning af romantik.

I sommer lavede børnene en tilsvarende romantisk overraskelses-dag for os: vi blev først parkeret ude i haven, med den mest classy drink jeg nogensinde har set:

20140312-102147.jpg
Ja: det er et glas rødvin. Med en vindrue på kanten.
Totalt god stil!

Drinken blev efterfulgt af hjemmelavede pandekager, og tilbud om hårsætning eller massage – vi valgte massagen – og til slut blev der brændt et par stjernekastere af.

Det var en forrygende aften – og jeg forventer at kobberbryllupfejringen bliver mindst lige så overdådig!

02/12/13
20130212-105124.jpg

Om romantiske dage, med benspænd

Nogle af jer ville gerne høre om fødselsdags-overraskelsen til Ninjaman i weekenden: den hemmelige kæreste-date.

Alt var planlagt i mindste detalje: Ninjaman skulle til thaiboksning om morgenen, så ungerne og jeg havde lige et par timer til at få købt lækkerier til dem og onkel, pakke Ninjamans tøj og gemme det i bilen, og finde på en god løgn.

Jeg var godt oppe at køre, meget spændt på hvad han ville sige, og lidt overvældet af hvor sejt det var med et helt døgn alene – mulighederne for hvad vi kunne lave var jo nærmest stressende uendelige: hvordan skulle vi nogensinde kunne vælge mellem om vi skulle svømme, gå i biffen, på restaurant, til koncert eller noget andet?

Pigerne var lige så spændte, og hjalp mig med at finde hans tøj.
Overraskelsen var en hotelovernatning, så vi skulle finde både badetøj og sportstøj – hotellet havde både swimmingpool og træningsrum – og så noget fint til om aftenen.

De insisterede på at han skulle have hele tre par sko med, hvilket vi diskuterede så længe, at jeg pludselig havde travlt med at finde mit eget tøj.

Nogle søde mennesker havde sendt mig noget “shapewear” fra Bilka til test, og jeg var så begejstret for at have fået gaver ligesom de smarte modebloggere, at jeg ikke engang blev fornærmet over at det var stram-dellerne-ind-undertøj.

Med sådan noget undertøj, kunne jeg pludselig passe de kjoler der ellers hang bagerst på bøjlestangen, så jeg kylede en håndfuld kjoler i en pose, og skyndte mig ud for at gemme det i bilen – der så viste sig at være låst…
Nøglerne lå i Ninjaens lommer, så hverken projekt-gem-tøj-i-bil, eller projekt-kør-ud-og-køb-lækker-mad-til-unger-og-onkel blev effektueret.

Menuen stod derfor på thrashy frysepizzaer og cup noodles….

Min fætter ankom ti minutter før Ninjaman, så vi kunne finde på en god løgn: vi endte med at den sikreste måde at få ham med mig alene ud, måtte være at bilde ham ind, at min fætter havde lovet sin mor at flytte nogle møbler, men havde slået sin ryg, så vi måtte gøre det for ham, mens han passede børn.

Ingen af os var forberedte på den storhumpende, krumbøjede Quasimodo-type, der kom op af havegangen.

Han var åbenbart blevet grebet af stemningen til thaiboksning, og havde slået sit knæ; der var hævet til dobbelt størrelse i en smuk cyan-blå nuance – og som om det ikke var nok, havde han også fået en knytnæve lige på øret, og havde sprunget trommehinden.

Vores løgn holdt ikke helt vand, og det var svært at få overbevist humpende halvdøv stakkel, om at han skulle flytte møbler, men jeg var ubøjelig, og han er et hjælpsomt menneske.

Og han blev glad, og meget overrasket, da vi kørte op til hotel – men ærgrede sig en del, da han så swimmingpoolen, som sprængt trommehinde ikke måtte prøve…

20130212-162625.jpg
Planerne for hvad vi kunne lave sammen blev noget snævret ind, når Ninjaens øre gjorde ondt når der var høje lyde(så ingen film eller musik), og hans ben gjorde ondt når han gik(så ingen gåture).

Mine nedpakkede kjoler viste sig at være ret klamme, med spindelvæv på skuldre og mystiske pletter, så egentlig ærgrede jeg mig ikke meget over at vi ikke skulle ud.
Til gengæld havde pigerne – i deres pakkehjælpsomhed – husket at pakke de høje sko jeg aldrig går med, fordi jeg skvatter og får ondt når jeg går langt – men de var perfekte til en aften hvor vi bare gik til og fra værelse, elevator og restauranter, og jeg var meget taknemmelig for at have noget fint der tog fokus fra plettet kjole.

“HVA SIGER DU?” råbte ham den halvdøve, hver gang den mekaniske stemme i elevatoren proklamerede:”going down!”, og hver gang måtte jeg overbevise ham om, at:
1): det ikke var mig der havde sagt noget
2): hvis jeg sagde den slags, ville jeg vælge mere romantisk sted og måde at sige det på.

“HVA SIGER DU?” sagde han også, da vi sad bænket i restaurant, med snakkende menesker og dårlig akustik.

Jeg mimede at han skulle folde sig et hørerør af sin serviet, men det havde ingen effekt, så vi måtte spise mens vi mimede og gestikulerede til hinanden, og brugte mere tid på at se på hinandens hænder end øjne af samme grund.

20130212-164925.jpg
Det var lidt sjovt, men også lidt anstrengende, så til dessert ræsede jeg i kiosk efter øl og chokolade, og så fyldte han badekar imens.

Det var den hyggeligste aften, hvor vi sad i hver sin ende af badekarret, til vi lignede lyserøde rosiner, og drak øl, og mimede til hinanden, og endte med at sidde og halvsove i vandet.

Næste formiddag kørte vi op foran vores hus, glade og zen-agtigt udhvilede.
“IIIIIiiiiiiiiiiiiiiiiih!!!” hørte vi hvinen inde fra huset, der antydede at pigerne havde set os og var spændte.

20130212-165532.jpg
De havde pyntet op, bagt kage og boller, støvsuget og pakket gaver ind.
Ved ikke hvilke tricks ham vildmarksdrengen har i ærmet – men børnene var ihvertfald artige!

20130212-165735.jpg
Det var en fantastisk weekend – trods det at intet gik helt som planlagt.

20130212-165952.jpg
Beklager den lange smøre – og nu har jeg huset fyldt med børn på vinterferie, og lige om lidt også gæster fra Jylland – så forvent ikke mere blogging denne uge!

12/10/12

Om romantiske aftener – et mandagstip

I lørdags hjalp frk Fantastisk mig, med at lave “kærestemiddag” for Ninjaen og mig.
Han skulle aflevere den ældste hos en veninde, og mens han var væk spiste de andre tre hurtig aftensmad, de små gik op for at se en film på værelset, og frk fantastisk hjalp mig med at dække bord og lave mad – hvilket hun var svært stolt af, og tog meget alvorligt.

Hun vil rigtigt gerne give jer et mandagstip, om det, så det kommer her:
Mandagstip, om hvordan man laver en romantisk aften for sine forældre

Frk fantastisk:” altså, hvis altså børnene sidder oven på og ser film, og moren spørger til barnet:”vil du gerne hjælpe mig med at lave en romantisk aften for mig og din far?”
Så håber man barnet siger ja…

Faren skal helst gå ud og køre en tur, eller tage på arbejde, for så kan man overraske.

Jeg er ret god til at sminke og lave frisurer, så jeg kan lave min mor flot.
Og så kan jeg være med til at vælge en kjole, eller sådan noget, eller øreringe, eller sådan noget.

Så kan det være at faren kommer hjem inden man er færdig, men så skal man bare skynde sig.

Jeg ville pynte bordet med to af de fineste tallerkner. Og når det er jul, vil jeg gerne gøre det lidt juleligt.

Fx med lys der sidder i juleflasker.

20121209-190603.jpg
Man kan lægge hjerter på bordet, så det giver en god julestemning.
Jeg synes også nisselandskaber er julelige.

20121209-190738.jpg
Jeg synes det er flot, når man også laver bordkort.
Jeg lavede fx bordkort, hvor der stod:”til mor. Kys. Fra mig og far.” og så tegnede jeg hjerter, og skrev “I love you”.
Så kan de komme i kærlighedsstemning.

Jeg gjorde måske lidt meget ud af det, men det er også fordi mine forældre ikke så tit er alene. Og jeg synes de er søde.

Jeg gik rundt med et håndklæde over armen, og viste dem deres pladser. Og så lod jeg dem være, og håbede de fik en god aften.

De spiste kød, hvidløgsbrød og sådan noget gulerodsrødbedeagtigt, som var lavet i mikroovnen.
Jeg prøvede selv at smage det, det smagte rigtigt godt, og jeg fortrød lidt at jeg bare fik nudelsuppe – men de skulle jo være alene…

Jeg tror de blev mere kærester. De så glade ud.
Jeg vil gerne gøre det en anden gang, fordi det var sjovt.
Og jeg håber det gør en stor hjælp, at jeg fortæller det til jer. Og jeg håber at jeres børn gider hjælpe jer med det.”

20121209-235749.jpg

09/15/12

Om 11 års bryllupsdag

I dag har jeg ikke hjerne til at skrive noget rigtigt sammenhængende.
Har bryllupsdag i dag, og I kan da få en lille Update på dagen – men forvent ingen pointe eller højere mening med indlægget…

Sidste år bloggede jeg, temmeligt selvynkende, om at være alene hjemme på vores 10 års bryllupsdag.
I år nåede Ninjaman lige hjem til bryllupsdagen, efter fire dages kursus, og vi havde endda babysitning hele dagen (tak, mor og søster!)

Det er altid fantastisk at have lidt voksentid, og det sker sjældent, så vi var helt opsatte på at lave noget ganske særligt.
Men Ninjaen havde uklogt nok valgt at sidde og spille poker med sine kolleger til den lyse morgen aftenen inden, og jeg var udmattet helt ind i knoglerne, af at have jongleret hverdag alene, så mest af alt var vi bare et par zombier, der gik lang tur i regnen, og ikke rigtigt kunne finde på noget der var særligt – og som vi også havde råd til.

Egentlig havde vi begge to mest lyst til at krybe hjem og snuppe en lur, men blev enige om at det var hyggeligere at gå og snakke.
Trods zombietræthed undlod vi at æde hjerner, men fandt et sted med lækre italienske sandwiches.
Skulle egentlig have været på rigtig restaurant, men budgettet til at spise ude, skrumpede lige til halv størrelse, da vi konstaterede at en af ungerne havde lus… Det koster altid 300 kroner i lusemidler.
Hentede glade unger ved 8 tiden, og fik en udførlig beskrivelse af alle de skænderier mellem midterpigerne vi havde misset, af beredvilligt ældstebarn.
Fik også fine tillykke-tegninger fra hele flokken,bl.a denne:

20120915-213823.jpg
Og nu må i have mig undskyldt, for jeg skal lige nå at ligge i ske i sofaen, med min zombie.

08/26/12
20120826-191018.jpg

Om gåsehud

Om koncerten var fed i går?
Lad mig sige det på denne måde: har stadig så meget gåsehud, at jeg sandsynligvis må slibe det af med sandpapir, hvis jeg vil af med det…

20120826-191018.jpg
Jeg kan se på de billeder Ninjaman tog af mig – med lallegladt smil fra øre til øre – at det regnede.
Men jeg kan ikke huske det.
Nød bare at stå der i mængden, med hans arme om mig, og lyden af tusindvis af mennesker, der sang med.
Havde lidt glemt, hvor dejligt det er, at være til koncert med en man kan kysse på, og danse tæt med.
Beklager søster-der-tog-fejl-af-dato, og Maren-der-ikke-kunne-få-passet-unger: jeg tvivler altså på at I havde gidet kysse lige så meget som Ninjaen – og kysning passede fantastisk til den koncert!

04/25/12

Om kærestesøndag

I søndags passede min søde søster, hele min samling af børn, i velsignede 4 timer.

Nå, men 4 timers fri-med-kæreste-søndag skulle ikke smides væk på fx en biftur – trængte til at der skete noget helt andet, og havde meldt os til et kursus i kajak-roning…

Det var faktisk også sjovt.
Trods grå himmel var det en pæn og spændende tur.
Havde bare undervurderet hvor slap jeg selv er…
Ninjaman sad bagerst, og splaskede vand i nakken på mig, med hurtige åretag, mens jeg hele tiden måtte tage pauser, fordi mine buttede mormor-arme skreg af smerte.
Det morede han sig meget over, på “HAHA(plaskeplaske)HAHa”-måden.
Dødirriterende…
Havde kæmpet for at finde et vandtæt kamera jeg kunne låne, så jeg kunne forevige kærestetid.
Tog det her foto:

20120425-191311.jpg
Og så løb kamera tør for batteri, så jeg fik ingen fotos af hvor hotte vi så ud i redningsveste og uldent tøj.

Da ungerne endelig sov, hungrede jeg efter voksenopmærksomhed og fysisk kontakt – men den energiske roer, Ninjaman, pev som en tøs hvis jeg så meget som strejfede hans overarmsmuskler eller balder, så det fysiske blev hurtigt droppet – og samtalen røg samme vej, da jeg – efter at have kværnet uafbrudt i ti minutter, til en intenst lyttende mand – opdagede at han sov…
Så måtte jeg nøjes med at snige mig lidt tættere på ham, snuse til hans duft – og nyde at det ikke nødvendigvis var
mig der skulle stå op med det barn der sikkert ville op kl 06…

03/14/12

Om romantik

Ninjaman og jeg, havde en overgang hvor vi klynkede lidt over, hvordan dameblade og den slags altid skrev om, at man var nødt til at tage på romantiske weekends og den slags for at pleje sit forhold – og det var vel nok synd for os, at den slags ikke var muligt for os…
Fire unger der stort set aldrig bliver passet ude, og endda sover i samme rum som os – ih altså, det var nærmest umulige at være kæresteagtige, talte vi om.

Efter noget tid gad vi ikke høre på eget brok, og besluttede os for at få det bedste ud af det vi har: aftenrestaurantbesøg er byttet ud, med frokost og gåtur på hverdagsfridag uden børn ca. hveranden måned, og rosenblade, stearinlys og timelang elskov på silkelagner, er byttet ud med noget lidt mere realistisk.
Ingen af os er egentlig særligt romantiske, og selv om vi da godt kan fantasere om at få passet unger en hel weekend og tage til udlandet, så er vi efterhånden blevet ret gode til bare at blive glade for den smule nærkontakt der lykkes os at smide i hinandens retning ind imellem, her midt i hverdagen.
Og det er faktisk væsentligt federe at gå og glæde sig over hver gang det lykkes at gennemføre, noget der bare er lidt kæresteagtigt, end det er at fantasere om noget fra damebladene.
Siger vi til hinanden, og det føles sådan set rigtigt.

Meeeen….
Det er muligt at visse ting alligevel bør opprioriteres: når forspil er reduceret til en sms, med et ikon af en aubergine og et spørgsmålstegn, kunne det være et tegn på, at romantikknappen godt må få bare en lille drejning opad.
Eller hvad?

20120313-215149.jpg