12/02/13

Om romantiske dage, med benspænd

Nogle af jer ville gerne høre om fødselsdags-overraskelsen til Ninjaman i weekenden: den hemmelige kæreste-date.

Alt var planlagt i mindste detalje: Ninjaman skulle til thaiboksning om morgenen, så ungerne og jeg havde lige et par timer til at få købt lækkerier til dem og onkel, pakke Ninjamans tøj og gemme det i bilen, og finde på en god løgn.

Jeg var godt oppe at køre, meget spændt på hvad han ville sige, og lidt overvældet af hvor sejt det var med et helt døgn alene – mulighederne for hvad vi kunne lave var jo nærmest stressende uendelige: hvordan skulle vi nogensinde kunne vælge mellem om vi skulle svømme, gå i biffen, på restaurant, til koncert eller noget andet?

Pigerne var lige så spændte, og hjalp mig med at finde hans tøj.
Overraskelsen var en hotelovernatning, så vi skulle finde både badetøj og sportstøj – hotellet havde både swimmingpool og træningsrum – og så noget fint til om aftenen.

De insisterede på at han skulle have hele tre par sko med, hvilket vi diskuterede så længe, at jeg pludselig havde travlt med at finde mit eget tøj.

Nogle søde mennesker havde sendt mig noget “shapewear” fra Bilka til test, og jeg var så begejstret for at have fået gaver ligesom de smarte modebloggere, at jeg ikke engang blev fornærmet over at det var stram-dellerne-ind-undertøj.

Med sådan noget undertøj, kunne jeg pludselig passe de kjoler der ellers hang bagerst på bøjlestangen, så jeg kylede en håndfuld kjoler i en pose, og skyndte mig ud for at gemme det i bilen – der så viste sig at være låst…
Nøglerne lå i Ninjaens lommer, så hverken projekt-gem-tøj-i-bil, eller projekt-kør-ud-og-køb-lækker-mad-til-unger-og-onkel blev effektueret.

Menuen stod derfor på thrashy frysepizzaer og cup noodles….

Min fætter ankom ti minutter før Ninjaman, så vi kunne finde på en god løgn: vi endte med at den sikreste måde at få ham med mig alene ud, måtte være at bilde ham ind, at min fætter havde lovet sin mor at flytte nogle møbler, men havde slået sin ryg, så vi måtte gøre det for ham, mens han passede børn.

Ingen af os var forberedte på den storhumpende, krumbøjede Quasimodo-type, der kom op af havegangen.

Han var åbenbart blevet grebet af stemningen til thaiboksning, og havde slået sit knæ; der var hævet til dobbelt størrelse i en smuk cyan-blå nuance – og som om det ikke var nok, havde han også fået en knytnæve lige på øret, og havde sprunget trommehinden.

Vores løgn holdt ikke helt vand, og det var svært at få overbevist humpende halvdøv stakkel, om at han skulle flytte møbler, men jeg var ubøjelig, og han er et hjælpsomt menneske.

Og han blev glad, og meget overrasket, da vi kørte op til hotel – men ærgrede sig en del, da han så swimmingpoolen, som sprængt trommehinde ikke måtte prøve…

Planerne for hvad vi kunne lave sammen blev noget snævret ind, når Ninjaens øre gjorde ondt når der var høje lyde(så ingen film eller musik), og hans ben gjorde ondt når han gik(så ingen gåture).

Mine nedpakkede kjoler viste sig at være ret klamme, med spindelvæv på skuldre og mystiske pletter, så egentlig ærgrede jeg mig ikke meget over at vi ikke skulle ud.
Til gengæld havde pigerne – i deres pakkehjælpsomhed – husket at pakke de høje sko jeg aldrig går med, fordi jeg skvatter og får ondt når jeg går langt – men de var perfekte til en aften hvor vi bare gik til og fra værelse, elevator og restauranter, og jeg var meget taknemmelig for at have noget fint der tog fokus fra plettet kjole.

“HVA SIGER DU?” råbte ham den halvdøve, hver gang den mekaniske stemme i elevatoren proklamerede:”going down!”, og hver gang måtte jeg overbevise ham om, at:
1): det ikke var mig der havde sagt noget
2): hvis jeg sagde den slags, ville jeg vælge mere romantisk sted og måde at sige det på.

“HVA SIGER DU?” sagde han også, da vi sad bænket i restaurant, med snakkende menesker og dårlig akustik.

Jeg mimede at han skulle folde sig et hørerør af sin serviet, men det havde ingen effekt, så vi måtte spise mens vi mimede og gestikulerede til hinanden, og brugte mere tid på at se på hinandens hænder end øjne af samme grund.

Det var lidt sjovt, men også lidt anstrengende, så til dessert ræsede jeg i kiosk efter øl og chokolade, og så fyldte han badekar imens.

Det var den hyggeligste aften, hvor vi sad i hver sin ende af badekarret, til vi lignede lyserøde rosiner, og drak øl, og mimede til hinanden, og endte med at sidde og halvsove i vandet.

Næste formiddag kørte vi op foran vores hus, glade og zen-agtigt udhvilede.
“IIIIIiiiiiiiiiiiiiiiiih!!!” hørte vi hvinen inde fra huset, der antydede at pigerne havde set os og var spændte.

De havde pyntet op, bagt kage og boller, støvsuget og pakket gaver ind.
Ved ikke hvilke tricks ham vildmarksdrengen har i ærmet – men børnene var ihvertfald artige!

Det var en fantastisk weekend – trods det at intet gik helt som planlagt.

Beklager den lange smøre – og nu har jeg huset fyldt med børn på vinterferie, og lige om lidt også gæster fra Jylland – så forvent ikke mere blogging denne uge!

Lignende indlæg:

10/12/12

Om romantiske aftener – et mandagstip

I lørdags hjalp frk Fantastisk mig, med at lave “kærestemiddag” for Ninjaen og mig.
Han skulle aflevere den ældste hos en veninde, og mens han var væk spiste de andre tre hurtig aftensmad, de små gik op for at se en film på værelset, og frk fantastisk hjalp mig med at dække bord og lave mad – hvilket hun var svært stolt af, og tog meget alvorligt.

Hun vil rigtigt gerne give jer et mandagstip, om det, så det kommer her:
Mandagstip, om hvordan man laver en romantisk aften for sine forældre

Frk fantastisk:” altså, hvis altså børnene sidder oven på og ser film, og moren spørger til barnet:”vil du gerne hjælpe mig med at lave en romantisk aften for mig og din far?”
Så håber man barnet siger ja…

Faren skal helst gå ud og køre en tur, eller tage på arbejde, for så kan man overraske.

Jeg er ret god til at sminke og lave frisurer, så jeg kan lave min mor flot.
Og så kan jeg være med til at vælge en kjole, eller sådan noget, eller øreringe, eller sådan noget.

Så kan det være at faren kommer hjem inden man er færdig, men så skal man bare skynde sig.

Jeg ville pynte bordet med to af de fineste tallerkner. Og når det er jul, vil jeg gerne gøre det lidt juleligt.

Fx med lys der sidder i juleflasker.

Man kan lægge hjerter på bordet, så det giver en god julestemning.
Jeg synes også nisselandskaber er julelige.

Jeg synes det er flot, når man også laver bordkort.
Jeg lavede fx bordkort, hvor der stod:”til mor. Kys. Fra mig og far.” og så tegnede jeg hjerter, og skrev “I love you”.
Så kan de komme i kærlighedsstemning.

Jeg gjorde måske lidt meget ud af det, men det er også fordi mine forældre ikke så tit er alene. Og jeg synes de er søde.

Jeg gik rundt med et håndklæde over armen, og viste dem deres pladser. Og så lod jeg dem være, og håbede de fik en god aften.

De spiste kød, hvidløgsbrød og sådan noget gulerodsrødbedeagtigt, som var lavet i mikroovnen.
Jeg prøvede selv at smage det, det smagte rigtigt godt, og jeg fortrød lidt at jeg bare fik nudelsuppe – men de skulle jo være alene…

Jeg tror de blev mere kærester. De så glade ud.
Jeg vil gerne gøre det en anden gang, fordi det var sjovt.
Og jeg håber det gør en stor hjælp, at jeg fortæller det til jer. Og jeg håber at jeres børn gider hjælpe jer med det.”

Lignende indlæg:

15/09/12

Om 11 års bryllupsdag

I dag har jeg ikke hjerne til at skrive noget rigtigt sammenhængende.
Har bryllupsdag i dag, og I kan da få en lille Update på dagen – men forvent ingen pointe eller højere mening med indlægget…

Sidste år bloggede jeg, temmeligt selvynkende, om at være alene hjemme på vores 10 års bryllupsdag.
I år nåede Ninjaman lige hjem til bryllupsdagen, efter fire dages kursus, og vi havde endda babysitning hele dagen (tak, mor og søster!)

Det er altid fantastisk at have lidt voksentid, og det sker sjældent, så vi var helt opsatte på at lave noget ganske særligt.
Men Ninjaen havde uklogt nok valgt at sidde og spille poker med sine kolleger til den lyse morgen aftenen inden, og jeg var udmattet helt ind i knoglerne, af at have jongleret hverdag alene, så mest af alt var vi bare et par zombier, der gik lang tur i regnen, og ikke rigtigt kunne finde på noget der var særligt – og som vi også havde råd til.

Egentlig havde vi begge to mest lyst til at krybe hjem og snuppe en lur, men blev enige om at det var hyggeligere at gå og snakke.
Trods zombietræthed undlod vi at æde hjerner, men fandt et sted med lækre italienske sandwiches.
Skulle egentlig have været på rigtig restaurant, men budgettet til at spise ude, skrumpede lige til halv størrelse, da vi konstaterede at en af ungerne havde lus… Det koster altid 300 kroner i lusemidler.
Hentede glade unger ved 8 tiden, og fik en udførlig beskrivelse af alle de skænderier mellem midterpigerne vi havde misset, af beredvilligt ældstebarn.
Fik også fine tillykke-tegninger fra hele flokken,bl.a denne:

Og nu må i have mig undskyldt, for jeg skal lige nå at ligge i ske i sofaen, med min zombie.

Lignende indlæg:

26/08/12

Om gåsehud

Om koncerten var fed i går?
Lad mig sige det på denne måde: har stadig så meget gåsehud, at jeg sandsynligvis må slibe det af med sandpapir, hvis jeg vil af med det…

Jeg kan se på de billeder Ninjaman tog af mig – med lallegladt smil fra øre til øre – at det regnede.
Men jeg kan ikke huske det.
Nød bare at stå der i mængden, med hans arme om mig, og lyden af tusindvis af mennesker, der sang med.
Havde lidt glemt, hvor dejligt det er, at være til koncert med en man kan kysse på, og danse tæt med.
Beklager søster-der-tog-fejl-af-dato, og Maren-der-ikke-kunne-få-passet-unger: jeg tvivler altså på at I havde gidet kysse lige så meget som Ninjaen – og kysning passede fantastisk til den koncert!

Lignende indlæg:

25/04/12

Om kærestesøndag

I søndags passede min søde søster, hele min samling af børn, i velsignede 4 timer.

Nå, men 4 timers fri-med-kæreste-søndag skulle ikke smides væk på fx en biftur – trængte til at der skete noget helt andet, og havde meldt os til et kursus i kajak-roning…

Det var faktisk også sjovt.
Trods grå himmel var det en pæn og spændende tur.
Havde bare undervurderet hvor slap jeg selv er…
Ninjaman sad bagerst, og splaskede vand i nakken på mig, med hurtige åretag, mens jeg hele tiden måtte tage pauser, fordi mine buttede mormor-arme skreg af smerte.
Det morede han sig meget over, på “HAHA(plaskeplaske)HAHa”-måden.
Dødirriterende…
Havde kæmpet for at finde et vandtæt kamera jeg kunne låne, så jeg kunne forevige kærestetid.
Tog det her foto:

Og så løb kamera tør for batteri, så jeg fik ingen fotos af hvor hotte vi så ud i redningsveste og uldent tøj.

Da ungerne endelig sov, hungrede jeg efter voksenopmærksomhed og fysisk kontakt – men den energiske roer, Ninjaman, pev som en tøs hvis jeg så meget som strejfede hans overarmsmuskler eller balder, så det fysiske blev hurtigt droppet – og samtalen røg samme vej, da jeg – efter at have kværnet uafbrudt i ti minutter, til en intenst lyttende mand – opdagede at han sov…
Så måtte jeg nøjes med at snige mig lidt tættere på ham, snuse til hans duft – og nyde at det ikke nødvendigvis var
mig der skulle stå op med det barn der sikkert ville op kl 06…

Lignende indlæg:

14/03/12

Om romantik

Ninjaman og jeg, havde en overgang hvor vi klynkede lidt over, hvordan dameblade og den slags altid skrev om, at man var nødt til at tage på romantiske weekends og den slags for at pleje sit forhold – og det var vel nok synd for os, at den slags ikke var muligt for os…
Fire unger der stort set aldrig bliver passet ude, og endda sover i samme rum som os – ih altså, det var nærmest umulige at være kæresteagtige, talte vi om.

Efter noget tid gad vi ikke høre på eget brok, og besluttede os for at få det bedste ud af det vi har: aftenrestaurantbesøg er byttet ud, med frokost og gåtur på hverdagsfridag uden børn ca. hveranden måned, og rosenblade, stearinlys og timelang elskov på silkelagner, er byttet ud med noget lidt mere realistisk.
Ingen af os er egentlig særligt romantiske, og selv om vi da godt kan fantasere om at få passet unger en hel weekend og tage til udlandet, så er vi efterhånden blevet ret gode til bare at blive glade for den smule nærkontakt der lykkes os at smide i hinandens retning ind imellem, her midt i hverdagen.
Og det er faktisk væsentligt federe at gå og glæde sig over hver gang det lykkes at gennemføre, noget der bare er lidt kæresteagtigt, end det er at fantasere om noget fra damebladene.
Siger vi til hinanden, og det føles sådan set rigtigt.

Meeeen….
Det er muligt at visse ting alligevel bør opprioriteres: når forspil er reduceret til en sms, med et ikon af en aubergine og et spørgsmålstegn, kunne det være et tegn på, at romantikknappen godt må få bare en lille drejning opad.
Eller hvad?

Lignende indlæg:

17/01/12

Om 6 årige parterapeuter

I går stod Ninjaman og jeg i køkkenet, og ryddede op og lavede mad, mens vi småbitchede på hinanden. Ikke noget rigtigt skænderi – mere bare lidt gnavenheder, grundet pligter der hobede sig op og allround træthed.

Kan ikke rigtigt huske det hele, men han bitchede blandt andet over at jeg ikke havde gjort hvidløgspresser ordentligt ren før jeg smed den i opvaskeren, og jeg mukkede over et eller andet han havde glemt at købe ind.
Ja, det er altså ikke ren forstadsidyl hele tiden, kan i nok høre.

På et tidspunkt kom den 6 årige ud til os, med armene i siden, og forlangte med skolemesterstemme, at vi skulle lade være med at skændes – hun fik et halvsurt svar, om at: “mor og far aldeles ikke skændes, vi diskuterer bare, og det behøver i ikke blande jer i!”
(Uh, en hadesætning, som jeg godt gad bilde jer ind ikke var kommet ud af min mund…)
Men vi blev lidt flove og lavede mad, uden at hakke grundløst på hinanden.

Der gik lidt tid, så kom hun ud igen – med denne her tegning, klaskede den på bordet mellem os og sagde:”SÅ! Hæng denne her op på væggen i køkkenet, så næste gang i har lyst til at “diskutere”, så kig lige på den, så i kan huske hvor søde vi allesammen er!”

Oh yeah. Parterapeut, kunstner og bedrevidende på samme tid.
Men hun har jo ret: man bliver faktisk ikke i bedre humør af at skændes – men det bliver man af fine tegninger, der minder om det der er vigtigt.

Lignende indlæg:

16/12/11

Om det der kærlighed – del 8, slutning.

Føljeton del 8.
Efter nytår skulle vi i praktik – han kom et sted hen kun med aftenvagter, jeg kom et sted hen kun med dagvagter.
Vi så ikke hinanden i halvanden måned, men mit praktiksted lå lige ved siden af hans lejlighed, så hver dag låste jeg mig selv ind og lagde et brev til ham – og læste det han havde skrevet, og lagt til mig.
Jeg havde ingen mobil, så vi talte overhovedet ikke sammen, kun gennem brevene
I starten var brevene primært fjollede tegninger, og “jeg savner dig”, gradvist blev de mere seriøse, og var ikke mere bare lidt flirten, men optakt til noget rigtigt seriøst.
Det skræmte mig.
Blandt andet skrev han om sit store ønske om at få børn(han er selv adopteret) – og jeg skrev at jeg havde haft nogle cyster i æggestokkene, og havde fået at vide det kunne være svært at blive gravid – ville han også have mig, selv hvis det betød ingen hjemmelavede børn? Det ville han heldigvis – men jeg sov næsten ikke, den weekend hvor jeg ventede på at han skulle svare om mandagen…
Og så en dag, en tilfældig tirsdag i februar, vidste jeg pludselig at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke turde satse på Ninjaman.
Min fornuft havde nu i 5 måneder sagt, at det var bedst jeg blev i sikkerheden i et ægteskab med en god ven, så jeg ikke blev fristet til at gøre noget så ufornuftigt, som at give slip på mig selv, og satse på noget hvor jeg kunne blive virkeligt såret.
Jeg frygtede nok mest at det jeg havde med Ninjaman, var så intenst, at vi ville brænde det ud på et par måneder, og jeg så ville stå der, have satset mig selv, og være gået i stykker indeni.
Men jeg gik altså mere i stykker af ikke at turde…
Jeg pakkede nogle ting, og cyklede hjem til Ninjaman.
Lagde mig i hans seng, og ventede på han fik fri fra arbejde.
Vi rejste os kun nødtvungent fra den seng de følgende tre år….
Det er 14 år siden.
Det har ikke været rosenrødt hele tiden – Ninjaman var alvorligt syg i en lang periode, og vi gik fallit med et lille firma vi havde – men ingen af os har nogensinde fortrudt noget som helst. Vi har haft hinanden, når der var noget der ikke var sjovt.
Selv om det kan være rodet, kaotisk, økonomisk trængt og meget lidt romantisk at bo med fire børn, så er vi gode til at være i det sammen, og glæde os over det.
Og indimellem – når der lige kommer 5 minutters pause hvor børnene ikke fylder – kan jeg stadig mærke et sug i maven når han smiler…
(Planlægger yderligere tre år i sengen, om 18 års tid, når ungerne flytter. Er sikker på det nok skal blive interessant…)

Lignende indlæg:

14/12/11

Om det der kærlighed – del 7.1

(kom til at slette indlæg fra i går, så her er det i ny, udvidet version)

Føljeton del 7.

Ninjaman slog op med kæresten alligevel, og det frydede mig faktisk, selv om jeg stadig ikke vidste om jeg turde tage springet.
Han var ikke nogens nu.

Så inviterede han mig ud, som tak for lejlighedsmaling.
Den date er beskrevet før, HER.

Det blev, som sagt ikke der vi kyssede første gang.
Savlen, piercing og mærkelig film lagde ikke rigtigt op til den slags!

Som ugerne gik, fik vi sværere og sværere ved at lade hinanden være.
Lavede stadig alle opgaver og gruppearbejde sammen, og til fredagsbar og fester sad vi så tæt, at det var svært at forestille sig at vi “bare var venner”.

Det her foto er fra en vilkårlig fest det efterår. Bemærk kropssproget – kan man gætte vi er forelskede? Vi var gode til at holde det hemmeligt, ikke?
(og nej – jeg ved ikke hvorfor han har fjerboa på, eller jeg forsøger at lave kaninører på mig selv…)

Vi kyssede første gang til en fest.
Og blev enige om ikke at gentage det, før jeg havde taget en beslutning om hvad jeg turde eller ikke turde.
Vi kyssede også til næste fest.
Og blev enige om det samme…

Og næste, og næste, og næste….
Hvor meget vi end besluttede os for at holde os fra hinanden, ind til jeg var klar, så røg de planer lidt hver gang der var øl ind over.

(fortsættes)

Lignende indlæg:

15/11/11

Om flæskede lår

Jeg er så heldig at have en mand, der gider give mig massage en gang om ugen.

Det var noget han begyndte på første gang jeg var gravid, hvor han syntes det var synd for mig at jeg havde så ondt i ryggen, og så er det der med graviditeterne jo bare blevet ved, og jeg har ikke orket at fortælle ham at jeg faktisk ikke er gravid (for tiden), så fredagsmassagen er bare fortsat.

Vi ser ”six feet under”, han drikker en øl og jeg får massage – ren forstadsidyl.

Eneste skår i idyllen, er at jeg i perioder godt kan være lidt flov over hvor absolut ikke-tonede og faste mine lår er, og der tror han det er en trøst hvis han synger denne her:

Især sætningen med:”jeg har lyst til at forme små dyr af dine lår”, som jo er sød, creepy og sjov på samme tid…. Og tager pinligheden over flæskelår helt.

I dag sad jeg og sorterede gamle fotos på computeren, og fandt Hulk og Frk fantastisk, hvor de er henholdsvis 2 år og 9-10 måneder gamle.

Det er åbenbart ikke kun deres far der kan synge om at forme små dyr af lår – frk fantastisk har nallerne godt boret ind i sin lillesøsters flæskelår, og Hulk reagerer ikke engang på det, så det må være noget hun var vant til?

Jeg priser mig heldig for at være havnet i en familie der sætter pris på tykke lår.