12/8/16

Om chok og krymmel

De her fik mine unger i går lokket sig til, fordi de havde været artige hos tandlægen (hvor dårlig pædagogik er DET lige?)
Jeg undrer mig meget over hvordan man bærer sig ad med at overtrække romkugler med “chok og krymmel”: sniger man sig ind på dem og råber højt, hvorefter man nemmere kan rulle de chokerede kugler i krymmel?

Og hvorfor gør man det – ligger de mere stille hvis de først har fået et chok, eller hvad?

Umiddelbart synes jeg det havde været mere humant at nøjes med bare at gøre dem en lillebitte smule forskrækkede.

07/8/16

Om velgennemførte demonstrationer

Efter et hektisk og tosset dyrt døgn i London, ankom vi til vores fantastiske hotel på Sicilien onsdag aften, godt varme og forpjuskede.
En hurtig dukkert i den lune pool, et brusebad og noget rent tøj senere, var vi klar til at lære de andre familier at kende, mens vi spiste lækker mad i gårdhaven.

Børnene spiste hurtigere end de voksne og ræsede ned på legepladsen, men dukkede op noget tif efter og plagede om en aftensvømmetur, men alle voksne sagde nej – vi ville sidde og slappe af sammen, orkede ikke opsyn ved pool.

Skuffede unger plagede nogle gange, men da det ikke virkede, forsvandt de ind på et værelse, sammen.

En rum tid efter hørte vi rytmisk råben, og børnene marcherede ud i samlet flok, medbringende bannere og kampråb:”VI VIL I POOL!”
Det var svært ikke at grine af deres snedighed, og kort efter plaskede ni grinende unger rundt i poolen, klokken halv elleve om aftenen.

Jeg tiltuskede mig alle deres bannere efterfølgende, imponeret over deres overtalelsesevner.
Der er skilte, der appellerer til enhver forælder, så det er ikke underligt vi gav efter.
Nogle falder bedst for smiger. De ville kunne lide dette her simple skilt:
DSC_0031
Så er der det man kalder “nudging”, hvor ønsket adfærd fremhæves. Er man til fals for den slags, virker skilte som disse:
DSC_0028
“Kan børnene hygge, kan alle hygge” er sloganet, og den glade forælder på poolkanten siger endda “i er så søde børn!”
DSC_0030
“Det er god stil!” fremelsker igen den ønskede adfærd – hos nogle.

Andre forældre responderer måske mere når der pustes til skyldfølelsen:
DSC_0029
Streng forælder, ser ned på forventningfuldt barn, iført badering…

Trusler eller hård retorik kan få andre med:
DSC_0032

Personligt overgav jeg mig, fordi jeg faldt for den absurde humor i denne her:
DSC_0027

Så respekt til børneflok for velgennemført demonstration – men jeg er dog noget nervøs for hvor mange af den slags vi kommer til at se i fremtiden.
Rygter vil vide, at jeg kan forvente en demonstration imod den kødsovs jeg laver, i forhold til den Ninjaman laver…

06/18/16

Om leg og heste

For lidt siden var jeg inviteret til playmobil-fest på en rideskole på amager, sammen med mine to yngste piger.

De havde glædet sig fuldstændigt vanvittigt meget, og hele arrangementet levede til fulde op til forventningerne – hvilket også er nemt, når det kombinerer alle hovedinteresserne: playmobil, kage og ponyer!
642016161920
Mindstebarnet talte som om hun var på helium, fordi hun var så eksalteret, mens hendes storesøster tog billeder af alle de fine playmobilkager, hestene og hele traktementet.
Solskin, søde bloggerkolleger og en rigtigt fin stemning gjorde det til forsommerens absolut bedste søndag!
Jeg blev varm og glad i hele kroppen over at se dem så glade, midt i en tung tid, hvor deres far igen var nyopereret.

Pigerne fik hele den nye seje rideskole fra playmobil med hjem, og har stort set ikke leget med andet loge siden.
Den er utroligt detaljeret, med bittesmå strigler, piske, ridehjelme og endda hestepærer til, og da mindstebarnet havde fødselsdag kort efter, ønskede hun sig flere ponyer, så nu har de supermeget at lege med.

02/3/16

Om Suede-koncert, forkortet kærestetid og fotos man åbenbart ikke må vise til andre

Da vi mødte hinanden, for 1800 år siden, var der ikke meget musik jeg og min Ninjaman kunne blive enige om var fedt.

Han hørte enten meget larmende heavy, eller meget larmende hiphop, og min favoritmusik har altid været noget med en fyr med en guitar, og nogle tekster, der fortæller en historie – men vi opdagede dog en fælles kærlighed for britpop.

Skulle man filmatisere vores liv, ville det derfor primært være Suede, der skulle være lydsporet til vores første 3-4 år som kærester, for det kunne vi blive enige om at lytte/kysse/danse til.

Da bandet annoncerede koncert i DR koncerthus, blev vi ganske nostalgiske, og fik i en hast arrangeret børnepasning og købt billetter.

Efter arbejde mandag skyndte vi os at gøre os lækre, for børnene skulle passes fra klokken 16, og vi skulle både på restaurant, og ud og drikke drinks, og lege vi var unge og vilde (altså – ihvertfald unge og vilde lige frem til efter koncert, hvor vi skulle med metro hjem).

Men ak – børnepasser var forsinket og skrev kl 16 at det blev lidt senere, klokken 17 om vi ikke kunne spise med børnene,  og klokken 18, at hun tidligst ville nå det til 19 – og det endte med at vi måtte bede naboer holde øje med børn til hun kom, og selv løbe ud i bilen.

Så ingen restaurant eller drinks, og det var svært ikke at være en smule skuffede, mens vi delte en cola i foyeren, og tog selfies, hvor vi forsøgte at lave “blue Steel” poseringer.

Men så startede koncerten, og – ligesom alle de andre 40 årige i salen – blev vi øjeblikkeligt 20 år yngre, mens vi skrålede med på, at vi var :” so youuuuung!”

DSC_0074

Det var en suverænt god koncert, hvor forsangeren drønede rundt og sang blandt publikum,  der aede hans hår og tøj, som om han var en stor kat (med en mikrofon).

Alle os halvgamle røvhuller, var helt oppe i det røde felt på begejstringsskalaen, og følte os ganske unge igen.

Da jeg efter koncerten gik på toilettet, kunne jeg i den blanke metaldør se genspejlet hvordan mine korte ben dinglede fra det absurd høje toilet, og fandt det ustyrligt morsomt, i min post-koncerts-eufori.

Så jeg tog et billede og sendte til min mand, der syntes det var lige så morsomt, og kunne fortælle at tissekummerne ligeledes var placeret så højt, at han havde været glad for at have sko med hæl på, for ellers havde han muligvis måttet lægge dilleren op på kanten for at nå.

(Desværre havde han ikke et billede til at underbygge den påstand)

DSC_0068

Se, nu er det måske en mærkelig ting, at dele et billede hvor man tisser, på sin blog (med mindre, selvfølgelig, at det er en ganske særligt tisseblog man har), men jeg tænker, at I kan tage det – ihvertfald bedre end min kollega, som jeg havde følgende samtale med i morges:

Kollega:”haha, det er sjovt du er så lav, at du ikke kan nå skabet!”

(eller noget der minder om – morsomme konstateringer om min lavde er en fast bestanddel af mit arbejdsliv, hvor 80% af mine kolleger, er mænd på to meter – og jeg husker derfor ikke nødvendigvis detaljerne)

Mig:” ja hvis du synes det er sjovt, skal du se et billede hvor jeg sidder på toilettet!”

Kollega:”øh… Du spørger om jeg vil se dig sidde på toilettet? ”

Mig:” nej nej, mener det ikke skummelt: det er ret sjovt! Det er bare på et foto!”

Kollega: smiler nervøst, og forlader rummet.

Ud fra det, kan jeg konstatere at det ikke er alle billeder man kan dele med hvem som helst.

Godt jeg har en Ninja der forstår – og jer, som jeg benhårdt satser på ikke forlader rummet?

 

05/10/13

Om forår

Der er langt mellem blog-indlæg for tiden.
Primært fordi jeg er så sur.

Sad i går i haven, med mand og børn der havde fri, og min fantastiske fætter kom forbi og lavede bål og snobrød.

20130511-142151.jpg
Solen skinnede, snobrødene blev kun moderat brændte, og børnene fik taget en trillion billeder af hinanden, mens de poserede foran alt muligt blomstrende i haven.

Alligevel var det primært sure ting, der cirkulerede rundt i mit hoved.
“Det er jo totalt vulgært, med det der forår!” hørte jeg min egne sure stemme vrisse:” det er jo ligesom en virkelig køn pige, der smører alt det makeup hun ejer i hovedet på en gang, i et tommetykt lag.
Jamen det er jo flot nok med blomster i græsset – men det er sgu da lidt “se-mig-agtigt” også at smide blomstrende træer ind i landskabet!Det er bare FOR pænt: så pænt, at man slet ikke kan opfatte det hele på en gang! Hvis foråret er en køn pige med for meget makeup, så lader hun overskægget stå og undlader at bade hele vinteren – en mellemting kunne være så meget federe: gem dog de overdrevent blomstrende træer, til et sjapvejr i januar, hvor man virkeligt ville kunne værdsætte dem! Dårlig planlægning, siger jeg bare!”

Jeg fik kun sagt lidt af det højt, for vildmarksdrengen stoppede mig med et undrende:”undskyld – bitcher du over at her er FOR dejligt?” og det kunne jeg egentlig godt se var lidt fjollet…

20130511-150628.jpg
Jeg er sygemeldt lidt endnu, og meget træt af mig selv over det.
Det går fremad, men jeg bliver irriteret på mig selv, over hvor langsomt det går.
Hvilket nok ikke hjælper.

Det er sikkert derfor jeg er så mavesur: undskyld, forår. Du ser sgu godt ud. Jeg er bare misundelig på alt dit overskud…

12/26/12

Om peber og pølse

Nå, ville have sagt noget klogt, eller fortalt noget spændende, om vores juleaften – men den tunge julemad har sat sig på min hjerne, og jeg kan ikke samle tankerne.

Det var en hyggelig aften, med tindrende lykkelige unger og godt selskab.
Og god mad.
Kun medisteren (en jysk tradition, som Ninjaman har indført i familien) kunne jeg holde igen med, for det tog min appetit, at nogen konstaterede at det lignede: “en travl aften i swingerklubben”!

20121227-092522.jpg

Jeg fik primært hjemmelavede gaver, blandt andet denne flotte sag, som jeg var lidt tid om at fatte hvad var:

20121226-141306.jpg
En håndlavet peberbøsse.

Som den glade giver sagde:”du skal bare lige købe en bundprop der passer til! Og noget lidt tykt peber!”
Ok så.

20121226-141411.jpg

12/17/12

Om mandelgave – et mandagstip

Jeg er stadig sygemeldt, og har nu også følge af hostende lille Gnalle, med feber, og Kagemesteren, der har så høj feber, at hun ser syner. Hun har lige bedt mig om, at fjerne mønstret fra hendes dyne, fordi det hoppede, og skældt mig ud for at have slæbt sne ind i stuen.
Nattesøvn kan i nok gætte hvor lidt der har været af nat…

Kagemesteren havde ellers glædet sig til at give mandagstip om hvordan “verden hænger sammen”, men det må i have tilgode til på mandag, for lige nu hænger hun knapt sammen selv.

Men derfor skal I ikke snydes for et fantastisk tip: verdens fedeste mandelgave(eller julegave), er denne her.

20121217-110820.jpg
Og nej, det siger jeg ikke bare fordi Maren er min ven: det er en fantastisk lille bog, der både er rørende, klog, morsom, og lige på kanten.
Som Maren.

Da jeg kom hjem fra hospitalet i onsdags, lå den og ventede i min postkasse, og selv om jeg havde læst den før, over mail, er det noget ganske andet at have den i lækker papirversion, og jeg måtte fnise så meget, at jeg var bange for at operations-ar sprang op.
Den koster sølle 150 kr, inklusiv Porto, og kan købes her.
Den kan lige nå frem før jul, hvis I er hurtige.

12/17/12

Juleføljeton “december uncut”#9

juleføljeton – December uncut, afsnit 9
“Jamen, så ses vi senere, ikke Marcus? Jeg skal til noget… øøhm… møde efter arbejde, så det bliver nok sent. God bedring, min skat!”
Marcus løfter sin hånd, langsomt og svagt, og vinker til sin mor.
Hoveddøren smækker efter hende, og Marcus sætter sig op.

Han pjækker fra skole hele sidste uge. Og nu også i dag.
Hans mor tror på at han har influenza.
Men hun er heller ikke meget hjemme: så snart hun kommer hjem fra kontoret, går hun ned på “Sækken” og drikker øl med vennerne. Det er vist noget med en ny fyr, men Marcus gider ikke spørge.

I dag skal det være! I dag skal han blive en rigtig mand, og så kan han se de andre i skolen, i øjnene igen!

Han tænker på julefesten hos Dennis forrige fredag, og det strammer i maven…
Han havde siddet ved siden af søde Bitten fra parallelklassen mens de spiste, og efter maden havde han forsøgt at mande sig op til at finde hende igen, og fortælle hende, at han elskede hende.
Han fandt hende i køkkenet – hvor hun kyssede med Dennis…

Marcus var gået hjem, uden at sige farvel, og havde tudet ned i sin dyne hele natten.

Næste dag havde Dennis ringet og pralet:”for satan, hun er lækker, hende Bitten! Og med på alt muligt kinky shit! Hun ville have at jeg også tog klunkerne med ind når jeg kneppede hende – det er svært, men heldigt for hende at jeg er så erfaren! Det kunne hun sgu lide!”

Marcus havde ikke vidst hvad han skulle sige.
Tænk at Bitten kunne mærke hvor kikset og uerfaren han var, og havde valgt seje Dennis i stedet…

Søndag, mandag og tirsdag havde Marcus ligget i sin seng og revet den af, mens han forestillede sig hvor mandig og erfaren han selv var, og hvordan han kneppede Bitten – med nosser og det hele indenbords – mens hun tiggede om mere.

Onsdag besluttede han sig for at få den erfaring der skulle til, så han havde afleveret alle mors tomme flasker nede i Netto, og fundet et sted på Østerbrogade, der lød som et godt sted at bruge 1800 kroner.
Det skulle være en ordentlig pige, første gang, ikke bare en eller anden grim gadeluder: Marcus skulle lære nogle tricks af hende, så han kunne stråle af erfaring, og tiltrække “the Ladies”.

Ud for bordellet, på den anden side af gaden, så Marcus hende den pæne der boede i mormors opgang, anden sal til venstre, gå, og han skyndte sig ind af døren, så hun ikke skulle nå at opdage ham.

Han brasede ind i en buttet fyr, der stod lige inden for døren.
“Hvad fanden laver du!” hvæsede manden, og hev et politiskilt frem fra inderlommen, og stak det op i fjæset på Marcus.
“Mikkel Jensen, politi” stod der på skiltet.
“Skrid med dig, eller jeg arresterer dig!”
Marcus bakkede ud af døren igen, mens et selvtilfreds smil bredte sig, på mandens brede ansigt.

Han har været fire dage om at tage sig sammen til at tage der hen igen – men i dag skal det være!

Marcus tager sine flotteste boxershorts på – sorte Calvin Klein med rød elastik – og sprayer godt med deodorant, under de nervøst svedende armhuler.

Han åbner pakkekalendergaven fra mormor: endnu en hjemmehæklet grydelap. Nu har han 17.
Men det er pænt af hende, med den pakkekalender, tænker han.

Han er for spændt til at spise morgenmad; skynder sig i resten af tøjet, og styrer mod Østerbrogade igen, med hånden knugende om de 1800 kroner, nede i frakkelommen.

—–
Der er ingen han kender foran bordellet denne gang – og intet spor af den vrede politimand.
Marcus åbner døren og smutter ind.

Der er stille.
Telefondamen, som han havde set et glimt af sidst, er åbenbart ikke mødt endnu.
Men her må jo være åbent, siden døren stod åben?
“Hallo??” kalder han, og hans stemme knækker lidt.
Han har lyst til at give op, men tanken om Bittens hvide smil og pæne krøller, får ham til at mande sig sammen, og åbne en dør.

Brysterne er nøgne, runde, og ser kunstige ud.
Hun ligger på ryggen, midt på gulvet, og blodet breder sig fra hendes baghoved, og i en pøl under hende. Hendes bryster er lysende hvide, midt i alt det røde, og Marcus når først at tænke det ser flot ud – som om det var kunst – men så registrerer han, hvad det egentlig er han ser, og kaster voldsomt op.

12/13/12

Juleføljeton “december uncut”.

Undskyld – jeg har jo helt glemt at skrive noget om juleføljeton de sidste dage.
Her er links til alle foregående afsnit, inklusiv de to nye:
Afsnit 1: mød Agnete. Mikkel har smidt hende ud, og hun er vred. Meget.

Afsnit 2: mød Mikkel. Han lyder som lidt af en frækkert?

Afsnit 3: mød Sus. Et ordentligt menneske, der gerne trøster sin stortudende overbo, Agnete. Og endda bager småkager.

Afsnit 4:mød Marcus. 15 år, og glad for at lure på folk, i lejlighederne overfor. Han sætter pris på, at Agnete, med de store bryster, er flyttet ind – også selv om det er hendes flyttemænds skyld, at Marcus’s mormor brækkede benet.

Afsnit 5: mød Mia, Mikkels kollega og Sus’s nabo, på en dag hvor likørdruk og kleptomani har slået benene væk under hende.

Afsnit 6: hvor Agnete får andet at tænke på end Mikkel…

Afsnit 7: stensikre beviser på, at ham Mikkel ikke var værd at samle på! Godt du slap af med ham, Agnete!

Afsnit 8, der handler om Sus, kommer hos Amrit på lørdag.
Og mit næste afsnit, burde komme mandag.
Jeg har intet skrevet endnu – blev lidt hylet ud af min hverdag, med indlæggelse og navlesnitning.
Har I lyst til at hjælpe med forslag til hvad Marcus skal se?

12/7/12

Juleføljeton: “December uncut #4”

Her er mit første bidrag til juleføljetonen, som jeg skriver sammen med de fabelagtige blogdamer: Amrits, Sneglcille, Trix, og Maria.

Afsnit 4, December uncut
Marcus puster røgen langsomt ud af badeværelsevinduet, mens han ser over mod vinduerne, i huset over for.

I forgårs så han han hende med de store bryster og modermærket på kinden – hans mormors nye nabo – gå i bad, og selv om han teknisk set ikke kunne se særligt meget – bare et glimt af et bryst og en velformet numse – har han revet den af, til tanken om det mange gange siden.

Dennis siger tit, at man skal gå efter at knalde de grimme piger:”de er så taknemmelige for at få noget, så de gør sig rigtigt umage!” siger han, og Marcus griner altid, og nikker, som om han godt ved, hvad Dennis taler om.
Hende her kunne godt ligne en, der ville gide gøre sig umage…

Nå, der er ingen der går i bad derovre i dag, så Marcus slukker cigaretten mod husmuren, og lader skoddet dumpe ned på fortovet nedenfor.

Han lyner sin jakke med den ene hånd, mens han fisker mobilen op af bukselommen med den anden hånd, og læser sms’en med indkøbslisten fra mor igen.
Han skal købe ind for mormor, og kan lige så godt få det overstået nu: der er to timer til julefrokosten hjemme hos Dennis, og han har allerede lavet sine lektier.
——
Marcus låser mormors gadedør op.
“Åh, kan du ikke lige holde døren for mig?” spørger en kvindestemme.
Det er en tyndhåret lille dame, der vist bor på anden, og hun smiler venligt til Marcus.
“Selvfølgelig” mumler han, og lader hende komme forbi. Hun bærer på tre store indkøbsposer.

Marcus begynder at slæbe mormors poser op til tredje.
Damen går foran ham, og han kigger lidt på hendes røv. Den er også svær at undgå.

Poserne er tunge, og håndtagene borer sig ind i hans hænder. Hvor mange liter mælk og juice behøver Mormor lige at drikke?
Han er sikker på, at hun ikke normalt slæber så mange liter hjem selv, det er ren udnyttelse, nu hvor hun har brækket ben, og han handler ind for hende…

Han stopper på anden sal, for at puste ud.
Den tyndhårede dame begynder at låse døren til højre op, men taber den ene af sine poser, så indholdet vælter ud på hendes dørmåtte.
Den er fyldt med ost.
Hvad pokker skal man med 25 ens skæreoste? tænker Marcus, men spørger ikke.
Han hjælper hende med at samle op, og hun skynder sig ind til sig selv, med sine oste og poser.

Døren til venstre bliver åbnet, og en dame han ikke har set før, stikker hovedet ud.
Hun er flot, tænker Marcus – selv om hun er gammel, mindst 25, og ser meget forvirret ud.
“Årh…” siger hun, og ser op og ned af Marcus:” jeg troede du var fra politiet. Jeg har haft indbrud…” Hendes stemme knækker lidt, som om hun er ved at græde. “Du er fru Mortensens barnebarn, ikke? Har du set noget? De har rodet det hele igennem, og skrevet underlige ting på min væg!”

Hun har ikke bh på, og han kan skimte hendes brystvorter gennem tshirtens tynde stof.
Marcus undlader at se på dem; ryster bare på hovedet, og mumler noget om, at han har været i skole.
Han kan mærke at der ikke skal særligt meget til, før hans pik bliver stiv i dag, så at glo på fremmede damers brystvorter, og fantasere om hvordan de mon føles, er ihvertfald helt sikkert en dårlig ide’…
Han skulle alligevel have revet den af, inden han gik hjemme fra.

20121206-204059.jpg
Har du ikke fulgt med fra starten?
Så finder du afsnittene her:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3