11/19/17

Vind kalendergaver fra www.radbag.dk

Sponsoreret indlæg/konkurrence. Vinderen af sidste uges konkurrence, om Fingerlings, blev frk trut.

Sidste jul fik både jeg og min mand hjemmelavede julekalendere i gave af min moster, hvilket var noget af det hyggeligste jeg har prøvet længe! Selv opgav jeg at lave kalendere til mine egne børn efter bare et enkelt mislykket forsøg, dengang min ældste var 2-3 år. Hun brugte hele December på at være rasende over, at de lokkende gaver kun indeholdt rosiner og klistermærker, og en stor del af Januar på at være morgentrist over at gaveregnen var ophørt så brat. Og siden kom der så mange små søstre, at jeg ikke havde overskud til at gentage forsøget lige der, selv om jeg egentlig synes den slags er hyggeligt.

Nå, men i år gider jeg godt! Jeg var så vild med selv at have en kalender sidste år, at jeg entusiastisk gav mig til at lede efter 96 småting allerede for flere måneder siden, og nu er de fleste af gaverne til pigerne på plads.

Gaverne til hverdagene er småbitte ting: noget småt der kan spises, eller noget til penalhuset – men weekendernes gaver har jeg købt hos fantastiske Radbag.

Min næstyngste har noget med enhjørninge; yngstebarnet bliver lykkelig, når hun ser de Star Wars-dimser jeg har fundet til hende; og de to store får fine ting til værelserne. Jeg glæder mig allerede helt enormt til at se dem åbne gaver!

Nå, er der nogen af jer der sveder over pakkekalendergaver nu? Så har I her chancen for at vinde et gavekort på 300 kroner til Radbag. Alt I skal gøre, er at skrive en kommentar her nedenfor, med et link til en ting I gerne vil eje der fra. Vinderen trækkes næste søndag, d. 26-11.

Radbag har iøvrigt mange gode tilbud på fredag, Black friday, så overvej at kig forbi dem der også!

11/1/17

Om hektisk halloween

“Må vi invitere venner hjem til halloween-rasling?” Spurgte mellempigerne mandag morgen, og selv om jeg altid er alene med børn til sent om aftenen tirsdag, tænkte jeg det sikkert ville være fint.

Jeg havde nok også forestillet mig, at de mente en enkelt ven hver, men det var så åbenbart en til den ene og fire til den anden, så efter 8 timers hård arbejdsdag,  befandt jeg mig pludselig i en situation med ni børn, der skulle sminkes og have aftensmad. Det endte med pasta og ketchup, og var langt hyggeligere end frygtet.

9F7BBA02-7812-4374-A91F-79C48959E033

Rasle med flokken af tweens måtte jeg dog ikke, så det er heldigt at jeg stadig har en mindstepige der vil have mig med.
Af frygt for at blive forvekslet med et barn igen, sminkede jeg ikke mig selv. Hvilket var heldigt, for da vores søde nabo og hendes datter ringede på for at følges med os, blev de løbet over ende af verdens mest irriterende udbryderhund. Næstældstebarnet og mindstebarnet var hurtigt efter ham, og vi jagtede ham først rundt om en trailer, og derefter ind i en fremmed mands baghave, hvor han begejstret løb 300 runder om en buske i midten, med os efter ham.

Husets ejer stak hovedet ud af bagdøren, netop som jeg hvislede en trussel til hunden, om at jeg ville konfiskere hans hurtige små ben, og erstatte dem med vingummibamser. Han gloede lamslået på den sære halvt udklædte flok hundejægere, der stadig var pinligt længe om at indfange det begejstrede dyr.

Nå, men resten af aftenen var smadderhyggelig. Jeg er vild med hvor meget mange gør ud af halloween, med uhyggelige opstillinger og creepy musik i forhaven. Særligt begejstret var jeg for hende heksen, der lavede gløgg i en heksegryde i haven, og delte ud til taknemmelige voksne.

Næste år får hunden sit eget kostume. så bliver det også lidt mindre pinligt, hvis han tager ræseture i andre folks haver!
(linket er reklamelink)

79757F6B-9157-4E7A-B6FA-4E3D7686F5D2

10/19/17

Vind en date, med mig og “Nilens jord”

Konkurrencen er slut – vinderen blev, ved tilfældig lodtrækning, Cille. Tillykke! Jeg sender dig en mail!

Kender I det, at man læser hos sine yndlingsbloggere om deres deltagelse i spændende events, og uanset hvor gode de er til at skrive relevant om det, så bliver man alligevel en lillebitte smule misundelig? Og fantaserer om selv at komme med til sådan noget fancy halløj? Det gør jeg – selv om jeg godt kan føle mig lidt klodset og malplaceret til den slags dine ting, de gange jeg bliver inviteret til noget der passer ind i arbejde mm.
For et halvt års tid siden, var jeg så heldig at komme med til et fuldstændigt fantastisk blogger-event, med Nilens jord, inviteret af to af mine yndlingsbloggere: Elisabeth og Christina.
Jeg er kæmpefan af Nilens jords lækre produkter, og det var superspændende at lære at bruge dem ordentligt, mens vi spiste god mad. Hyggelige damer og god stemning. Klart det hyggeligste blogarrangement jeg nogensinde er blevet inviteret til!

7A694FFB-5BBC-4553-AB82-EF4FCB640991

Bliver du lidt misundelig?

Så er her årets bedste konkurrence, som jeg er helt vildt glad for at måtte dele med Jer: Vil du med, som min “date”, til et lignende arrangement, bare med fokus på hudpleje? Det foregår onsdag d. 22-11 fra klokken 17 til 22, på Østerbro (København). Du får lækker mad, undervisning i brug af produkter, selskab af masser af dejlige bloggerdamer, og en vildt fed goodiebag med hjem!

B2F8D2CF-BA6B-4319-A0BF-E9113E0617C2

Alt du behøver gøre for at smide et lod i puljen, at skrive en kommentar her nedenunder. Ordet er frit, så bare skriv lige hvad du vil, og kryds fingre! Du behøver hverken være ekspert i hudpleje, blogs eller smalltalk, bare kom og vær med, og nyd aftenen!

Jeg trækker en tilfældig vinder d. 1-11.

E91E8CFD-2C40-4579-8631-A56C3E56D9E0

Her er planen for eventet:

– Velkomstdrink og 3-retters menu, på Tony’s, Østerbro.

– Nilens Jord laver en personlig hudanalyse på alle.

– Quiz, med lækker præmie.

– Når aftenen er slut, får man en fantastisk goodiebag med sig hjem, indeholdende produkter der passer til ens egen hudtype.

Nå, hvem vil være min date på denne fantastiske aften? Jeg lover at være nogenlunde til at smalltalke, og ikke sige noget (alt for) pinligt, så du behøver ikke andet end møde op!

P.s.: kommer du langvejs fra, må du godt tage med hjem til mig og sove bagefter.

 

09/25/17

Om manglende medfølelse med zombiefobi

Sponsoreret indlæg

Faste læsere vil vide at jeg har en fobi for zombier. Og jo: jeg er både voksen og intelligent, og ved godt at der er andre mere sandsynlige skrækscenarier at frygte end lige zombieapokalypsen  – men hver eneste gang jeg er stresset eller ked af det, består mine nætter af zombiemareridt.

Hver freaking gang.

Min mand og unger er solidarisk engagerede i den ædle kunst at planlægge hvordan vi overlever zombier, hvilket fungerer helt fint og er sjovt i dagslys ( hvor jeg sagtens kan se at det muligvis er med på top ti over dumme ting at have fobi over)  – men ikke hjælper særligt meget, når jeg endnu en nat vågner op med hamrende hjerte efter en livagtig Zombieflugt-drøm.

Denne uge har min mand været bortrejst med sit job hele ugen, og jonglering af arbejde/studie/eneansvar for fire unger og alt det praktiske, har været yderligere besværliggjort af natlige Zombie-mareridt. Tak for det, hjerne – søvnmangel var lige det der manglede, for at gøre det hele en tand mere spændende!

Nå, men da jeg kom hjem fra studie her til aften, og tændte for min ipad blev jeg til min skræk mødt af ham her:

IMG_1524

Godt nok genkendte jeg ham fra ugens mareridt nummer tre – men hvad han lavede på min iPad vidste jeg ikke. Den slags opsøger jeg ikke frivilligt!

Nå, men det var så mellempigerne, der er i særdeles god tid med at planlægge en fælles fødselsdag de vil holde i januar.

“Ja, du sagde jo at hvis vi slog os sammen, ville der være lidt penge sparet, der kunne bruges til pynt.” sagde den ene af dem snusfornuftigt. Det kunne jeg godt huske, men det forklarede stadig ikke Zombie-kokken.

“Så vi ville lave zombietema!” Triumferede de ” og vi har fundet VILDT mange seje Zombie-ting! Vi kan ønske os det i julegave, hvis du synes det er for dyrt nu?”… og så flåede de billeder frem, af virkeligt creepy zombiemerchandise, som jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde nerver til at eje, lige for tiden. Den værste var toiletbørsten her, som med garanti ville få mig til at skide i haven fremover:

Senior man pushing hard seated on a toilet isolated on white background

Desperat efter at få et helt andet tema til deres fest, end lige det der giver mig mareridt, lovede jeg at sminke hvert eneste inviterede barn som “sugar skulls” hvis de så lovede at ændre temaet til det (i mine øjne) mindre skræmmende “de dødes dag”.

Selv så jeg fx sådan her ud til temafest:IMG_1526

“Cool stuff”, der sælger det famøse zombie-grej der startede alt dette, spurgte på et tidspunkt om jeg ville deltage i en bloggerkonkurrence ved at skrive et blogindlæg om halloween-kostumer, men jeg har ikke haft hverken tid eller inspiration – det fik jeg så nu.

Mest af alt, fordi jeg håber et indlæg som dette vil sørge for at de får udsolgt af alt zombierelateret i god tid inden jul, så mellempiger er nødt til at vælge et andet tema til deres fællesfødselsdag…

09/18/17

Om navne og hundenavne

Opmærksomme læsere ved sikkert, at der i April flyttede en lille sort/hvid pruttemaskine ind her på matriklen. Winston, hedder han, og jeg er flere gange blevet spurgt om han er opkaldt efter Winston Churchill.

Det er han ikke.

Han er opkaldt efter Winston Bishop, fra tv serien “New Girl”; en af vores favoritkomedieserier, som også de ældste to piger har dyrket ret intenst.

Ældstebarnet fandt navnet, og argumenterede for at det passede til hunden, der har følgende lighedspunkter med Winston fra serien:

1. Han er farveblind (det er alle hunde)

2. Han er (formentligt også) virkeligt ringe til at lægge puslespil

3. Han bærer ydmygelser med stoisk ro

IMG_1491

4. Han interesserer sig for katte. Meget endda. Winston i serien tager daglige selfier end sin kat – vores Winston kan bruge en hel dag på at stå og grynte forsigtigt af naboens kat, i sikkerhed bag havedøren.

IMG_1489

5. Han er virkeligt glad for at tage lure.

IMG_1488

Det var argumentationerne for navnevalg, og det kunne vi alle bakke op omkring, så vi skiftede hans navn fra Benny til Winston – hvilket han reagerer fuldstændigt lige dårligt på.

Der er flere af Jer der i tidens løb har spurgt ind til hvad mine fire piger hedder. Grunden til at jeg ikke skriver deres navne på bloggen, er at de har specielle navne, og derfor vil min blog kunne googles frem på deres navne, hvilket de måske bliver trætte af på et senere tidspunkt. Så ingen fornavne her, beklager. (Følger man med på Instagram dukker de op indimellem, så det er ikke fordi de er hemmelige som sådan, de skal bare være u-Google-bare. Hvis det er et ord?)

Men jeg synes al det der med valg af navne til børn er forfærdeligt spændende, og jeg følger ivrigt med, når medbloggere laver navnefølgetons på nyfødte vidundere – fx har både Sneglcille og Emili haft nogle spændende navnevalgsindlæg, før de valgte deres fine pigenavne.

Nå, men dengang vi valgte navne til vores første barn, var vi meget uenige: Ninjaman ville have noget solidt og dansk, som Ellen eller Esther, og jeg ville have noget der var helt hendes eget navn, og som jeg ikke kendte andre børn der hed.

Det endte med en mellemting, og de tre yngre søstre fik mere sjældne navne, nu vi allerede var lidt væk fra de helt klassiske navne.

Før vi vidste vi skulle have flere børn end tre, fik Ninjaman tatoveret et hjerte på armen, med de tre store pigers forbogstaver på. Da vi så, uventet, pludselig skulle have en mere, var hans eneste navnekrav: hun skulle hedde et blomsternavn, så han kunne få tatoveret blomsten og hun ikke behøvede føle sig snydt.

BFAF2807-755E-425F-ACFB-4981FF996D52

Et blomsternavn blev det, og en stor blomst på hans brystkasse – hvilket de tre store så syntes var lidt snyd, så han endte med yderligere tre tatoveringer: en for hver af de andre, hvis for eller mellemnavne også er navne på “ting”. Den slags griber åbenbart om sig, og jeg fornemmer at han ikke engang er færdig med at trykke hyldester til børnene på sin krop – så længe han holder sig fra at få tatoveret hundens navn er jeg taknemmelig.

For en sikkerheds skyld viser jeg ham ikke denne her:IMG_1492

07/14/17

Om sommerferie-bucketlister

“Her mens vi har haft gæster i sommerhus, har jeg startet hver dag med at stå op og tage tøj på – i morgen skal jeg bare stå op!” deklarerede den ti årige tilfredst her til eftermiddag, efter vi havde vinket farvel til tredje hold gæster.

Det har været helt enormt hyggeligt, og vi er heldige at kende så dejlige mennesker der gider komme og bruge dele af deres ferie sammen med os – men det bliver rart på en anden måde at kunne dingle rundt i undertøj, og ikke behøve tale med andre end os selv.

IMG_3773

Før ferien sad de tre mindste og skrev (eller tegnede) en liste over ting de gerne ville opnå i løbet af ferien.

Totalt hyggelig ide’, og noget der piskede glæden-sig-fornemmelsen dejligt højt op.

Godt nok har der været mere brændeovn end bikini, men det er lykkedes ungerne at krydse de fleste felter af, på deres ferielister allerede. Og te og brændeovn er undervurderet hyggeligt – også selv om det er trist, at det er nødvendigt i en måned der burde byde på solskoldninger og rose’-branderter.

IMG_1320

Her er mellempigernes lister, der bugner af ønsker om at lave sommerhusagtige ting, såsom krabbefangst og badning. De er godt på vej med de fleste ønsker, trods vejret.:

IMG_1315 IMG_1316

Og den syv åriges, der mest af alt lægger vægt på mystiske ting, som “slå mors balder” og digitalt overforbrug: “spille mobil” og “spille mere mobil”. Til gengæld er jeg vild med hendes tegning af en frø.

IMG_1318

Jeg lod mig inspirere til også at lave en seddel:

IMG_1317

Nederste punkt:”slå en prut og slå skylden på Winston” opfyldte jeg allerede samme dag som jeg skrev sedlen – og har opfyldt den adskillige gange siden. En af de mange goder ved at være hundeejer. Klapsalver burde være på sin plads…

Jeg har også købt hele to kjoler på udsalg, begge fra mit yndlingsmærke King Louie, i en butik i Århus ser hedder “Sophies tøjhus“. Fantastisk sted, som jeg vil tro jeg har købt en kjole fra hver eneste sommer de sidste år! (ikke betalt reklame, bare et tip!)

IMG_4058

Som om det ikke var ekstravagant at købe hele to kjoler, brugte jeg resten af mine fødselsdagspenge på nye øreringe, fra en af mine københavnske favoritbutikker “superlove”. De er seriøst pæne, og får alle mine kjoler til at se så nye ud at det føles om om jeg har fået mindst ti nye kjoler! (Ikke betalt reklame, men link er affiliate, hvilket vil sige at jeg får en smule penge hvis i shopper gennem det.)

IMG_3809

Vi har ni sommerhusdage tilbage, hvilket er helt fantastisk.

Forhåbentligt kommer der også lidt stranddage indimellem, men ellers er der faktisk også noget positivt ved regnvejr, da de eneste to punkter på Ninjamans sommerferie-liste, var:

1. At spise et “stjerneskud” på en restaurant i Ebeltoft

2. at danse nøgen rundt, i regnvejr.

Punkt 1 er allerede opfyldt – punkt 2 var han høflig nok til at gemme, til alle gæster var rejst igen.

Hvis jeg får blogtid, planlægger jeg et “hvad skal man lave på Helgenæs og omegn”-indlæg og et feriebogsanbefaling-indlæg.

Indtil da kan I følge med på instagram, hvor jeg hedder @hverdag.

05/27/17

Om det der med blomster og bier

For nyligt viste jeg min ti åriges tegneserie, der handler om hvordan man laver børn frem. Den historie kan åbenbart godt fortælles helt uden nøgenhed og pinlige ord – jeg tvivler dog på om den er 100% biologisk korrekt.

Det fik mig til at tænke på noget min yngste niece fortalte, da vi passede hende nogle dage i påsken: hendes farfar havde tilbudt at læse en bog for hende, og hun havde fundet en gammel bog, om hvor de små børn kommer frem, som hun selv syntes var spændende

Niece:” ja og så læste han sådan her: “og så tager manden sin… AI DET STÅR DER BARE IKKE?!?” og “kvinden har en revne, den kan man kalde en ku….NEJNEJ det kan man da ikke sige? Det er ikke for børn!!” – og så læste vi altså noget andet…”

IMG_3201

Jeg har moret mig meget over hendes meget præcise imitation af hendes søde farfar siden, og forstår ham godt: børns bramfrie optagethed af kropslige funktioner kan godt prikke til ens egen blufærdighed indimellem.
Det er halvandet års tid siden at mit mindstebarn fandt ud af hvordan babyer rent faktisk kom ind i maven – indlægget om det kan læses her.
Foranlediget af denne nye viden bad hun mig dengang om at filme mens hun sang en ny sang hun havde fundet på – videoen er ubetaleligt morsom, særligt fordi man kan høre på mig, hvor chokeret jeg blev over sangen hun skrålede. På det tidspunkt skrev hun konstant sange, som jeg skulle optage mens hun sang, men de handlede mest om noget med blomster og kattekillinger – og der var mere blomster og bier over dette nye hit.
I sin fulde længde lød teksten:
“Mor hun har knaldet
mor har knaldet
mor har knaldet fire gange.
og hun har knaldet sammen med far!
OG DE HAR KNALDET FIRE GAAAAANGE!”

Og så mig der siger:” nejnej, det synger du da ikke?” indover.

Ville virkeligt ønske at hendes storesøster havde tegnet den om hvor børn kommer fra noget før, så vi havde kunnet nøjes med den version lidt længere – og tænker at min nieces farfar nok også ville have foretrukket den.

05/7/17

Om mellempiger og pålægschokolade

I en familie med mange unger vænner man sig til altid at være mange. Jeg kan virkeligt godt lide det der med at færdes i min egen store flok, og tage steder hen med hele mylderet – men der er også noget særligt ved at plukke dem lidt ud og have alenetid.

På alle pigernes ønskesedler til jul og fødselsdage er der altid et fast ønske: en alenedag, med mor eller far. Udover at give dem det (verdens nemmeste gave: et stykke papir med lovning på en alenetur på museum eller cafe’ ), forsøger vi også jævnligt at lave noget med dem i mindre grupper.

I lørdags var det de her to smarte typer jeg havde for mig selv:

IMG_2876

Mellempigerne er totalt glade for hinanden, men har ret forskellige interesser, så diskussionen om hvad vi skulle lave var omfattende.

En uventet invitation fra “Toms chokolade”, der ville fejre ny funky pålægschokoladeemballage på Statens museum for kunst, med fernisering, tegnekursus og chokolade i lange baner fik dog begge til at bryde ud i jubel: den ene fordi hun elsker at tegne, den anden fordi det lå tæt på shoppingsteder – og begge fordi det involverede lækkerier.

_DSF0570Saltstænger dyppet i chokolade er iøvrigt et overraskende godt mix, som kan anbefales. Vi har allerede gjort opskriften efter hele to gange siden…

_DSF0672

Det er altid en seriøst god plan at starte lørdage ud med chokoladefest, men det allerbedste var, at det var selveste Peter Madsen – jeps, ham med “Valhalla” og “troldeliv” – der kom og gav ungerne fifs til at tegne på chokoladeæsker. Mindste mellempige, der selv er ivrig tegner, er kæmpefan af ham, og jeg er også behørigt starstruck over hvor sej han er.

_DSF0796

Min pavestolte unge turde spørge Peter Madsen om han ville vise hende hvordan man tegner korslagte arme, og han komplimenterede hende for hendes æske, med en kat der bar nag over hund i familien, og planlagde at myrde den. Hans skitser hænger på ærespladsen på hendes opslagstavle nu.

IMG_2869Sådan blev hendes æske:IMG_2874

Bagefter hev pigerne mig med i alle deres slammede favoritbutikker. Man kan godt dø en lille smule af kedsomhed når man venter foran prøverum, mens nogen fjanteprøver shorts i tusind år, men det bliver heldigvis opvejet når man derefter går derfra med en glad storsnakkende pige i hver hånd.

Billede 2-4 er ikke taget af mig, men af Toms/Keen Heick-Abildhauge. Indlægget er ikke betalt, men vi var inviteret til arrangementet af Toms.

05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

IMG_1229

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

IMG_2997

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

IMG_2996

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

IMG_1230

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

04/28/17

Om trafikklub

 (Indeholder omtale af et arrangement vi var inviteret til, men det er ikke et betalt indlæg eller noget – det er bare en ret god trafikklub.;))

Da jeg var barn, var min lillesøster med i en trafikklub, og fik spændende pakker ind af døren, til min store misundelse. Jeg svor at sådan en skulle alle mine børn meldes ind i, når jeg engang fik nogle, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået det gjort – måske fordi vi har været så heldige selv at kunne hente og bringe børn i alle de år de tre store var små, og derfor virkede det ikke så nødvendigt, når vi kunne træne med dem mens vi gik.

Børnenes skole ligger to stop med toget og en ret lang gåtur over store veje væk, så vi har først ladet de store selv tage hjem fra de var ca 9 år gamle.
Men vores arbejdstider er anderledes nu, og siden mindstebarnet startede i skole i sommer har der været et par dage om ugen hvor de var nødt til at følge hende. I starten hadede jeg at de var nødt til at gå selv, og pylrede helt vildt, men siden har jeg flere gange mødt dem på vejen hjem, og de går så pænt, og holder hende omhyggeligt i hånden, og jeg bliver så rørt og glad hver gang, over at de passer så godt på hinanden.

5DEF6AFF-EB27-412A-99B8-9FCF1800E80C

For noget tid siden blev mindstebarnet inviteret med til lanceringsfesten for Børneulykkesfondens  “ny trafikant”-klub, sammen med en veninde fra klassen, og de var helt høje over at høre koncert, få læst højt af forfatteren til Villads-bøgerne og ræse rundt på en trafikbane.

Efterfølgende ville hun gerne meldes ind i klubben, og det har været en stor succes, hvor hun ivrigt går til de tilsendte opgaver, og jeg får ro på, over hvor godt styr på det hun er ved at få
Så er det ikke kun de store der skal være opmærksom på hendes vegne. Jeg vil tro vi har spillet trafikspillet, som hun fik tilsendt fra sin klub, nærmest dagligt siden hun fik det – og kun den ene af os er virkeligt træt af det.

Trafikklubben bruger børnebogsfiguren “Villads fra Valby” i al materialet. Ham har vi i forvejen læst mange bøger om, så det fanger hende helt vildt.
“Kan du huske dengang jeg var lille, måske kun fem år, og i skældte mig ud da jeg sagde der var grønt lys, men det var bare fordi jeg troede at man skulle se på det andet lyskryds, hvor der var grønt for de andre? Nu forstår jeg lyskryds!” proklamerede hun stolt efter vi havde genlæst bogen om Villads i trafikken.

og det er jeg glad for at hun er gør.

DSC_0371

Også selv om det stadig er rart de går sådan her hjem, som på billedet her jeg tog fra min cykel i vinter, og blev så rørt over.