11/18/18

Om vinterhygge – vind hyggetøj

Sponsoreret konkurrence i samarbejde med Hunkemøller. Der er en hyggelig konkurrence på bloggen hver søndag de næste mange uger, så spring søndagsindlæg over hvis I ikke er til den slags – og held og lykke, hvis I er!

Det der med at komme hjem fra skole, kold og træt efter turen hjem på gåben og med tog, og så krybe i noget varmt og blødt tøj, er det bedste mine piger ved.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sidder de ofte i sofaen sammen under en dyne og spiller wii eller ser fjernsyn, og der er intet hyggeligere end lige at lave en kop te og så hoppe ind under dynen med dem, ind til vi skal lave aftensmad.

I sidste uge fik de sendt de blødeste, varmeste onesies fra Hunkemøller, og det har været det seriøst eneste de har haft på i al deres fritid: varme nok til at man kan gå aftentur med hunden bare med en jakke over; påklædte nok til at mellempigerne ikke bliver sure når nabopigen kommer for at lege med deres lillesøster lørdag morgen; og bløde nok til at man kan have det på i alle aktiviteter, lige fra pandekagestegning til sofastening.

Jeg er særligt vild med at mindstebarnet har fået en dragt med ører på, og tager mig selv i at sidde og ae hende, som om hun var et kæledyr.

De dragter er altså et hit, der varmt kan anbefales – og i betragtning af hvor meget de bruges synes jeg de er ret billige: pigernes har kostet mellem 239 og 349 kr. Ville ønske vi også havde fået en til hunden;).

Og nu til den hyggelige konkurrence: en af Jer kan vinde et gavekort på 500 kroner til en af Hunkemøllers forretninger, hvor I frit kan købe undertøj, hyggetøj, sportstøj eller andet lækkert. Det eneste man behøver gøre, er at skrive en kommentar her nedenfor, og gerne skrive hvad man vil kæbe (linkfuntionen virker ikke, så man kan ikke sætte link ind).

Vinderen trækkes på næste søndag.

Held og lykke!

10/30/18

Om alternativ middagsunderholdning

Dengang vi havde små babyer herhjemme, havde en af dem en dårlig timing med hensyn til blefyldning. Hver gang vi satte os ved aftenbordet, blev middagen akkompagneret af lyden af baby, der tronende i højstol for bordenden, omhyggeligt og prustende fyldte sin ble.

Muligvis en af de mindst ønskværdige dinner-shows.

I søndags var jeg til fødselsdagsbrunch hos min søde nabo, og her forsøgte deres kat at overgå skide-show.

Vi har verdens sødeste naboer, som vi har boet ved siden af i 13-14 år. Deres søn ligger mellem vores to ældste i alder, og deres datter mellem de to yngste, og de har altid leget rigtigt meget sammen. Særligt min yngste og deres pige, der kan bruge hele weekender på at bygge Playmobil-landsbyer op.

Vi sætter allesammen pris på god mad og drinks, og når børnene nu også er glade for hinanden og gerne vil hænge ud i lang tid, så bliver det tit nogle festlige aftener. Om sommeren sidder vi så meget i hinandens haver og drikker os småsnaldrede, at vi har sat en låge i hækken, så det er hurtigere lige at smutte frem og tilbage:


Nå, men det var den der brunch vi kom fra: jeg var inviteret til brunch med alle hendes veninder, og maden var fuldstændigt perfekt. Champagne og lækkerier, flot pyntet bord, og ti festklædte damer.


Da det på et tidspunkt ringede på døren jokede nogen (læs:mig) med at det måtte være den bestilte dværg-stripper, men en sådan var der (desværre) ikke bestilt.
Men så er det jo godt, at de har en kat der forstår at tage underholdningskasketten på, for kort efter bankede kattepoter på vinduet ind til spisestuen, akkompagneret af miaven, og så gik showet ellers i gang: den havde fanget en blåmejse, og var vanvittigt stolt af sig selv.
Selv var jeg så heldig at sidde helt på første parket, med frit udsyn til alle de jongleringsøvelser man nu engang kan lave med en død fugl. Det er mange, kan jeg hilse og sige…

Den stakkels fugl blev kastet op i luften; grebet mellem forpoter, og slynget hårdt ned i fliserne; krammet hårdt af rygliggende kat; jongleret fra pote til pote; smidt højt op igen; og smadret ud over fliserne – og sådan blev det ved, fascinerende, men ulækkert, længe.

Heldigvis gik den væk for at æde fuglen. Medbringende noget af min appetit.

Underholdningsværdien i katte-jonglering er en del højere end i ble-fyldning, men rammer nok cirka lige højt på ulækkerskalaen.

Hvad er det skumleste dinner-show I har oplevet?

01/10/18

Om læserarrangementer, “Nilens jord”; makeup tips og en strøtanke om at mødes

Reklame, i form af links og omtale af event, men indlægget handler primært om noget med at mødes;)

For noget tid siden var jeg til et utroligt fedt arrangement på “Madklubben”, inviteret af Nilens jord. Vildt god mad, ny viden om hudpleje, konkurrencer og den fedeste gavepose nogensinde.

Jeg er kæmpefan af både Nilens jord og Madklubben, så jeg vidste godt det ville blive en fed aften. Men det der virkeligt fik den aften til at virke som noget helt særligt, var selskabet! Ikke nok med at flere af mine yndlingsbloggere var der: vi havde alle taget en ukendt læser med som date.

Inden jeg mødtes med min date, Cecilia, var jeg ret nervøs. Tanken om at hun vidste en masse om mig fra bloggen, uden at jeg kendte hende, og  måske forestillede sig at jeg var sødere, sjovere eller klogere end jeg er, og ville blive synligt skuffet, blev ved med at dukke op.

Sådan føltes det slet ikke – tværtimod var det virkeligt sjovt at være på date med en, der allerede “kendte” mig, og vidste hvad vi havde til fælles, så vi lynhurtigt kunne tale om bøger, unger, rejser og andet, uden at skulle igennem en masse høflighedshalløj for at finde fælles interessepunkter. Det var en god, sjov oplevelse, og jeg kunne mærke at den følelse havde alle andre til stede også med deres “dates”.

Der blev grinet og snakket, og delt tips om “Nilens jord”; og det var sådan en aften man ønskede aldrig sluttede, og lige siden ha rjeg haft lyst til at stable noget lignende på benene.

Jeg har været længe om at få skrevet dette indlæg, primært fordi jeg har gået og rumsteret lidt med tanken om at lave noget der minder om det. Jeg blogger ikke for at tjene penge, men fordi jeg synes det er spændende at formulere mig på skrift og hyggeligt at have så præcise optegnelser over tid der går. Derudover elsker jeg at få feedback og kommentarer, og de af Jer der kommenterer ofte, føler jeg næsten at jeg kender, uden at have mødt jer.

Jeg ved virkeligt ikke om det kun er mig selv der syntes det lyder sjovt. Altså – det er jo ikke fordi jeg selv er superspændende selskab, men jeg tror at I der læser med er det, og det føles som en god ide’ at lave noget der ikke kun er indspist bloggeragtigt, men faktisk vedrører noget af det vigtigste for en blog: læserne.

Konceptet har jeg ikke en skid styr på, men måske behøver det ikke være så fancy? Telt i haven, måske sammenskudsgilde? Eller slå mig sammen med nogle andre bloggere, der også syntes det ville være hyggeligt at åbne op for en læserfest? Evt få nogle firmaer til at sponsorere nogle præmier eller lignende? Eller hvad siger I: er det her en god, eller en underlig ide,?

—————

Her er iøvrigt links til mine absolutte favoritprodukter fra Nilens jord. Linksene er sådan nogle reklamelinks, der betyder at jeg får nogle få procenter hvis nogen køber gennem dem, men anbefalingerne er altså 100% oprigtige: jeg er megafan af Nilens jord; bruger ikke andet, og synes virkeligt de her ting er gode!

Til afrensning er Micellar rensevand genialt. Den fjerner nemt makeup på både hud og øjne, og fugter tilmed.
Nilens jords Volume mascara er suverænt den bedste mascara jeg nogensinde har ejet. Ingen parfume og parabener, og så giver den flotte, tykke vipper. Se selv, det her er mit ene øje, uden andet makeup end mascara. Mine øjenvipper er tynde og blege, men den får dem til at se ret vilde ud:

Når det skal være lidt festligt, er jeg glad for at bruge denne her highlighter. Den påføres på de steder man gerne vil fremhæve, fx øverst på kindben og lige under øjenbrynet, og det ser overraskende festligt og strålende ud, uden at virke sminket.

Jeg bruger blusheren her hver eneste dag. En plet på hver kind der tværes ud, og så ser jeg frisk ud. Vildt smart med “læbestiftfunktionen”, der gør den nem at bruge, og uden risiko for unaturlige streger: den ser altid helt naturlig ud. Har købt en magen til, til min teenagepige.

Second skin serum er noget så smart som en kombineret plejede serum, og en foundation. Tyndtflydende, trænger nemt ind og føles lækkert på huden. Den holder jeg aldrig op med at bruge!


Kan også købes i Nilens Jords egen fine webshop:

01/7/18

Om at være sådan en der slasker lange ferier væk (igen)

Nitten hele dages juleferie, og det lykkedes mig ikke at skrive så meget som et eneste blogindlæg. Eller særligt meget andet – hvilket næsten er en præstation i sig selv.

I en hel dag (den første feriedag) var jeg ellers sådan en der gik til yoga hver dag i ferien; i tre dage var jeg sådan en der skrev på roman hver eneste dag resten af ferien; og ganske kortvarigt var jeg også sådan en der hev maling og lærreder frem og potentielt kunne have fremtryllet mesterværker, hvis jeg havde været lidt vedholdende.

At foruds-læse til mit studie eller foruds-planlægge til arbejdet blev helt ved tanken.

Så listen over ting jeg rent faktisk er lykkedes med at gøre vedholdende er begrænset til:

1. Chokoladeindtagning

2. Så kan jeg ikke komme i tanke om flere ting

Men det har sgu været en god ferie, og ualmindeligt rart at have så mange dage til rådighed at spilde.

Juleaften var tophyggelig; nytårsaften var virkeligt sjov; og 1. januar blev tilbragt i en sofa med venner, mens vi stenede næsten en hel sæson “Modern family”; dækket af dyner og indtagende voluminøse mængder fedtede madvarer. Så den rituelle del af juleferien var ihvertfald on point i år.

Ninjaman og Ældstebarnet startede job og skole noget så modbydeligt tidligt som 2. januar, mens de tre yngste og jeg har fladet den ud hele ugen, med fedtet hår og meget få planer.

Fordelen ved at have mindre børn, er at man altid lidt glæder sig til at komme på arbejde igen efter lange ferier.

Sådan er det slet ikke mere: jo flere dage vi har til at komme ned i gear, jo hyggeligere selskab er mine børn efterhånden. Der findes spil man kan spille med dem som rent faktisk er sjove, samtaler man kan føre der er ægte interessante, og serier man kan se helt uden at krumme tæer. (“Mit navn er Anne” på Netflix kan varmt anbefales at se, både med og uden børn. )

Og det bedste: min julegave fra mine tre yngste piger, var en pakke med ansigtsmasker og fodskrubbecreme, og en lovning på “spa-dag”; hvor de vasker mit hår, laver smoothies og giver mig ansigtsmasker i fjæset.

De er ved at fylde badekarret til mig nu, og det føles lidt som om ferien peaker, her på denne sidste feriedag.

Må hellere sørge for at holde mit streak, og runde dagen af med chokolade også.

Så kan jeg bedre kapere stress og selleri fra i morgen af….

 

11/1/17

Om hektisk halloween

“Må vi invitere venner hjem til halloween-rasling?” Spurgte mellempigerne mandag morgen, og selv om jeg altid er alene med børn til sent om aftenen tirsdag, tænkte jeg det sikkert ville være fint.

Jeg havde nok også forestillet mig, at de mente en enkelt ven hver, men det var så åbenbart en til den ene og fire til den anden, så efter 8 timers hård arbejdsdag,  befandt jeg mig pludselig i en situation med ni børn, der skulle sminkes og have aftensmad. Det endte med pasta og ketchup, og var langt hyggeligere end frygtet.

9F7BBA02-7812-4374-A91F-79C48959E033

Rasle med flokken af tweens måtte jeg dog ikke, så det er heldigt at jeg stadig har en mindstepige der vil have mig med.
Af frygt for at blive forvekslet med et barn igen, sminkede jeg ikke mig selv. Hvilket var heldigt, for da vores søde nabo og hendes datter ringede på for at følges med os, blev de løbet over ende af verdens mest irriterende udbryderhund. Næstældstebarnet og mindstebarnet var hurtigt efter ham, og vi jagtede ham først rundt om en trailer, og derefter ind i en fremmed mands baghave, hvor han begejstret løb 300 runder om en buske i midten, med os efter ham.

Husets ejer stak hovedet ud af bagdøren, netop som jeg hvislede en trussel til hunden, om at jeg ville konfiskere hans hurtige små ben, og erstatte dem med vingummibamser. Han gloede lamslået på den sære halvt udklædte flok hundejægere, der stadig var pinligt længe om at indfange det begejstrede dyr.

Nå, men resten af aftenen var smadderhyggelig. Jeg er vild med hvor meget mange gør ud af halloween, med uhyggelige opstillinger og creepy musik i forhaven. Særligt begejstret var jeg for hende heksen, der lavede gløgg i en heksegryde i haven, og delte ud til taknemmelige voksne.

Næste år får hunden sit eget kostume. så bliver det også lidt mindre pinligt, hvis han tager ræseture i andre folks haver!
(linket er reklamelink)

79757F6B-9157-4E7A-B6FA-4E3D7686F5D2

10/19/17

Vind en date, med mig og “Nilens jord”

Konkurrencen er slut – vinderen blev, ved tilfældig lodtrækning, Cille. Tillykke! Jeg sender dig en mail!

Kender I det, at man læser hos sine yndlingsbloggere om deres deltagelse i spændende events, og uanset hvor gode de er til at skrive relevant om det, så bliver man alligevel en lillebitte smule misundelig? Og fantaserer om selv at komme med til sådan noget fancy halløj? Det gør jeg – selv om jeg godt kan føle mig lidt klodset og malplaceret til den slags dine ting, de gange jeg bliver inviteret til noget der passer ind i arbejde mm.
For et halvt års tid siden, var jeg så heldig at komme med til et fuldstændigt fantastisk blogger-event, med Nilens jord, inviteret af to af mine yndlingsbloggere: Elisabeth og Christina.
Jeg er kæmpefan af Nilens jords lækre produkter, og det var superspændende at lære at bruge dem ordentligt, mens vi spiste god mad. Hyggelige damer og god stemning. Klart det hyggeligste blogarrangement jeg nogensinde er blevet inviteret til!

7A694FFB-5BBC-4553-AB82-EF4FCB640991

Bliver du lidt misundelig?

Så er her årets bedste konkurrence, som jeg er helt vildt glad for at måtte dele med Jer: Vil du med, som min “date”, til et lignende arrangement, bare med fokus på hudpleje? Det foregår onsdag d. 22-11 fra klokken 17 til 22, på Østerbro (København). Du får lækker mad, undervisning i brug af produkter, selskab af masser af dejlige bloggerdamer, og en vildt fed goodiebag med hjem!

B2F8D2CF-BA6B-4319-A0BF-E9113E0617C2

Alt du behøver gøre for at smide et lod i puljen, at skrive en kommentar her nedenunder. Ordet er frit, så bare skriv lige hvad du vil, og kryds fingre! Du behøver hverken være ekspert i hudpleje, blogs eller smalltalk, bare kom og vær med, og nyd aftenen!

Jeg trækker en tilfældig vinder d. 1-11.

E91E8CFD-2C40-4579-8631-A56C3E56D9E0

Her er planen for eventet:

– Velkomstdrink og 3-retters menu, på Tony’s, Østerbro.

– Nilens Jord laver en personlig hudanalyse på alle.

– Quiz, med lækker præmie.

– Når aftenen er slut, får man en fantastisk goodiebag med sig hjem, indeholdende produkter der passer til ens egen hudtype.

Nå, hvem vil være min date på denne fantastiske aften? Jeg lover at være nogenlunde til at smalltalke, og ikke sige noget (alt for) pinligt, så du behøver ikke andet end møde op!

P.s.: kommer du langvejs fra, må du godt tage med hjem til mig og sove bagefter.

 

09/25/17

Om manglende medfølelse med zombiefobi

Sponsoreret indlæg

Faste læsere vil vide at jeg har en fobi for zombier. Og jo: jeg er både voksen og intelligent, og ved godt at der er andre mere sandsynlige skrækscenarier at frygte end lige zombieapokalypsen  – men hver eneste gang jeg er stresset eller ked af det, består mine nætter af zombiemareridt.

Hver freaking gang.

Min mand og unger er solidarisk engagerede i den ædle kunst at planlægge hvordan vi overlever zombier, hvilket fungerer helt fint og er sjovt i dagslys ( hvor jeg sagtens kan se at det muligvis er med på top ti over dumme ting at have fobi over)  – men ikke hjælper særligt meget, når jeg endnu en nat vågner op med hamrende hjerte efter en livagtig Zombieflugt-drøm.

Denne uge har min mand været bortrejst med sit job hele ugen, og jonglering af arbejde/studie/eneansvar for fire unger og alt det praktiske, har været yderligere besværliggjort af natlige Zombie-mareridt. Tak for det, hjerne – søvnmangel var lige det der manglede, for at gøre det hele en tand mere spændende!

Nå, men da jeg kom hjem fra studie her til aften, og tændte for min ipad blev jeg til min skræk mødt af ham her:

IMG_1524

Godt nok genkendte jeg ham fra ugens mareridt nummer tre – men hvad han lavede på min iPad vidste jeg ikke. Den slags opsøger jeg ikke frivilligt!

Nå, men det var så mellempigerne, der er i særdeles god tid med at planlægge en fælles fødselsdag de vil holde i januar.

“Ja, du sagde jo at hvis vi slog os sammen, ville der være lidt penge sparet, der kunne bruges til pynt.” sagde den ene af dem snusfornuftigt. Det kunne jeg godt huske, men det forklarede stadig ikke Zombie-kokken.

“Så vi ville lave zombietema!” Triumferede de ” og vi har fundet VILDT mange seje Zombie-ting! Vi kan ønske os det i julegave, hvis du synes det er for dyrt nu?”… og så flåede de billeder frem, af virkeligt creepy zombiemerchandise, som jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde nerver til at eje, lige for tiden. Den værste var toiletbørsten her, som med garanti ville få mig til at skide i haven fremover:

Senior man pushing hard seated on a toilet isolated on white background

Desperat efter at få et helt andet tema til deres fest, end lige det der giver mig mareridt, lovede jeg at sminke hvert eneste inviterede barn som “sugar skulls” hvis de så lovede at ændre temaet til det (i mine øjne) mindre skræmmende “de dødes dag”.

Selv så jeg fx sådan her ud til temafest:IMG_1526

“Cool stuff”, der sælger det famøse zombie-grej der startede alt dette, spurgte på et tidspunkt om jeg ville deltage i en bloggerkonkurrence ved at skrive et blogindlæg om halloween-kostumer, men jeg har ikke haft hverken tid eller inspiration – det fik jeg så nu.

Mest af alt, fordi jeg håber et indlæg som dette vil sørge for at de får udsolgt af alt zombierelateret i god tid inden jul, så mellempiger er nødt til at vælge et andet tema til deres fællesfødselsdag…

09/18/17

Om navne og hundenavne

Opmærksomme læsere ved sikkert, at der i April flyttede en lille sort/hvid pruttemaskine ind her på matriklen. Winston, hedder han, og jeg er flere gange blevet spurgt om han er opkaldt efter Winston Churchill.

Det er han ikke.

Han er opkaldt efter Winston Bishop, fra tv serien “New Girl”; en af vores favoritkomedieserier, som også de ældste to piger har dyrket ret intenst.

Ældstebarnet fandt navnet, og argumenterede for at det passede til hunden, der har følgende lighedspunkter med Winston fra serien:

1. Han er farveblind (det er alle hunde)

2. Han er (formentligt også) virkeligt ringe til at lægge puslespil

3. Han bærer ydmygelser med stoisk ro

IMG_1491

4. Han interesserer sig for katte. Meget endda. Winston i serien tager daglige selfier end sin kat – vores Winston kan bruge en hel dag på at stå og grynte forsigtigt af naboens kat, i sikkerhed bag havedøren.

IMG_1489

5. Han er virkeligt glad for at tage lure.

IMG_1488

Det var argumentationerne for navnevalg, og det kunne vi alle bakke op omkring, så vi skiftede hans navn fra Benny til Winston – hvilket han reagerer fuldstændigt lige dårligt på.

Der er flere af Jer der i tidens løb har spurgt ind til hvad mine fire piger hedder. Grunden til at jeg ikke skriver deres navne på bloggen, er at de har specielle navne, og derfor vil min blog kunne googles frem på deres navne, hvilket de måske bliver trætte af på et senere tidspunkt. Så ingen fornavne her, beklager. (Følger man med på Instagram dukker de op indimellem, så det er ikke fordi de er hemmelige som sådan, de skal bare være u-Google-bare. Hvis det er et ord?)

Men jeg synes al det der med valg af navne til børn er forfærdeligt spændende, og jeg følger ivrigt med, når medbloggere laver navnefølgetons på nyfødte vidundere – fx har både Sneglcille og Emili haft nogle spændende navnevalgsindlæg, før de valgte deres fine pigenavne.

Nå, men dengang vi valgte navne til vores første barn, var vi meget uenige: Ninjaman ville have noget solidt og dansk, som Ellen eller Esther, og jeg ville have noget der var helt hendes eget navn, og som jeg ikke kendte andre børn der hed.

Det endte med en mellemting, og de tre yngre søstre fik mere sjældne navne, nu vi allerede var lidt væk fra de helt klassiske navne.

Før vi vidste vi skulle have flere børn end tre, fik Ninjaman tatoveret et hjerte på armen, med de tre store pigers forbogstaver på. Da vi så, uventet, pludselig skulle have en mere, var hans eneste navnekrav: hun skulle hedde et blomsternavn, så han kunne få tatoveret blomsten og hun ikke behøvede føle sig snydt.

BFAF2807-755E-425F-ACFB-4981FF996D52

Et blomsternavn blev det, og en stor blomst på hans brystkasse – hvilket de tre store så syntes var lidt snyd, så han endte med yderligere tre tatoveringer: en for hver af de andre, hvis for eller mellemnavne også er navne på “ting”. Den slags griber åbenbart om sig, og jeg fornemmer at han ikke engang er færdig med at trykke hyldester til børnene på sin krop – så længe han holder sig fra at få tatoveret hundens navn er jeg taknemmelig.

For en sikkerheds skyld viser jeg ham ikke denne her:IMG_1492

07/14/17

Om sommerferie-bucketlister

“Her mens vi har haft gæster i sommerhus, har jeg startet hver dag med at stå op og tage tøj på – i morgen skal jeg bare stå op!” deklarerede den ti årige tilfredst her til eftermiddag, efter vi havde vinket farvel til tredje hold gæster.

Det har været helt enormt hyggeligt, og vi er heldige at kende så dejlige mennesker der gider komme og bruge dele af deres ferie sammen med os – men det bliver rart på en anden måde at kunne dingle rundt i undertøj, og ikke behøve tale med andre end os selv.

IMG_3773

Før ferien sad de tre mindste og skrev (eller tegnede) en liste over ting de gerne ville opnå i løbet af ferien.

Totalt hyggelig ide’, og noget der piskede glæden-sig-fornemmelsen dejligt højt op.

Godt nok har der været mere brændeovn end bikini, men det er lykkedes ungerne at krydse de fleste felter af, på deres ferielister allerede. Og te og brændeovn er undervurderet hyggeligt – også selv om det er trist, at det er nødvendigt i en måned der burde byde på solskoldninger og rose’-branderter.

IMG_1320

Her er mellempigernes lister, der bugner af ønsker om at lave sommerhusagtige ting, såsom krabbefangst og badning. De er godt på vej med de fleste ønsker, trods vejret.:

IMG_1315 IMG_1316

Og den syv åriges, der mest af alt lægger vægt på mystiske ting, som “slå mors balder” og digitalt overforbrug: “spille mobil” og “spille mere mobil”. Til gengæld er jeg vild med hendes tegning af en frø.

IMG_1318

Jeg lod mig inspirere til også at lave en seddel:

IMG_1317

Nederste punkt:”slå en prut og slå skylden på Winston” opfyldte jeg allerede samme dag som jeg skrev sedlen – og har opfyldt den adskillige gange siden. En af de mange goder ved at være hundeejer. Klapsalver burde være på sin plads…

Jeg har også købt hele to kjoler på udsalg, begge fra mit yndlingsmærke King Louie, i en butik i Århus ser hedder “Sophies tøjhus“. Fantastisk sted, som jeg vil tro jeg har købt en kjole fra hver eneste sommer de sidste år! (ikke betalt reklame, bare et tip!)

IMG_4058

Som om det ikke var ekstravagant at købe hele to kjoler, brugte jeg resten af mine fødselsdagspenge på nye øreringe, fra en af mine københavnske favoritbutikker “superlove”. De er seriøst pæne, og får alle mine kjoler til at se så nye ud at det føles om om jeg har fået mindst ti nye kjoler! (Ikke betalt reklame, men link er affiliate, hvilket vil sige at jeg får en smule penge hvis i shopper gennem det.)

IMG_3809

Vi har ni sommerhusdage tilbage, hvilket er helt fantastisk.

Forhåbentligt kommer der også lidt stranddage indimellem, men ellers er der faktisk også noget positivt ved regnvejr, da de eneste to punkter på Ninjamans sommerferie-liste, var:

1. At spise et “stjerneskud” på en restaurant i Ebeltoft

2. at danse nøgen rundt, i regnvejr.

Punkt 1 er allerede opfyldt – punkt 2 var han høflig nok til at gemme, til alle gæster var rejst igen.

Hvis jeg får blogtid, planlægger jeg et “hvad skal man lave på Helgenæs og omegn”-indlæg og et feriebogsanbefaling-indlæg.

Indtil da kan I følge med på instagram, hvor jeg hedder @hverdag.

05/27/17

Om det der med blomster og bier

For nyligt viste jeg min ti åriges tegneserie, der handler om hvordan man laver børn frem. Den historie kan åbenbart godt fortælles helt uden nøgenhed og pinlige ord – jeg tvivler dog på om den er 100% biologisk korrekt.

Det fik mig til at tænke på noget min yngste niece fortalte, da vi passede hende nogle dage i påsken: hendes farfar havde tilbudt at læse en bog for hende, og hun havde fundet en gammel bog, om hvor de små børn kommer frem, som hun selv syntes var spændende

Niece:” ja og så læste han sådan her: “og så tager manden sin… AI DET STÅR DER BARE IKKE?!?” og “kvinden har en revne, den kan man kalde en ku….NEJNEJ det kan man da ikke sige? Det er ikke for børn!!” – og så læste vi altså noget andet…”

IMG_3201

Jeg har moret mig meget over hendes meget præcise imitation af hendes søde farfar siden, og forstår ham godt: børns bramfrie optagethed af kropslige funktioner kan godt prikke til ens egen blufærdighed indimellem.
Det er halvandet års tid siden at mit mindstebarn fandt ud af hvordan babyer rent faktisk kom ind i maven – indlægget om det kan læses her.
Foranlediget af denne nye viden bad hun mig dengang om at filme mens hun sang en ny sang hun havde fundet på – videoen er ubetaleligt morsom, særligt fordi man kan høre på mig, hvor chokeret jeg blev over sangen hun skrålede. På det tidspunkt skrev hun konstant sange, som jeg skulle optage mens hun sang, men de handlede mest om noget med blomster og kattekillinger – og der var mere blomster og bier over dette nye hit.
I sin fulde længde lød teksten:
“Mor hun har knaldet
mor har knaldet
mor har knaldet fire gange.
og hun har knaldet sammen med far!
OG DE HAR KNALDET FIRE GAAAAANGE!”

Og så mig der siger:” nejnej, det synger du da ikke?” indover.

Ville virkeligt ønske at hendes storesøster havde tegnet den om hvor børn kommer fra noget før, så vi havde kunnet nøjes med den version lidt længere – og tænker at min nieces farfar nok også ville have foretrukket den.