03/13/17

Om små absurde ting

Bloggen har været stille noget tid, fordi jeg løb tør for ord. De sidste uger har været triste, med sørgelige ting der har ramt flere af de mennesker jeg holder af, og jeg har ikke haft ord tilovers.

Men når ting er sure, plejer jeg at lægge ekstra mærke til de ting der er sjove, og når ting er absurd sørgelige, lægger jeg mærke til de ting der bare er absurde.

De sidste ugers mest absurde ting har været disse:

1. Balloner med numser

Jeg hev en ranke af slatne balloner ned fra vindueskarmen. Den havde hængt der siden næstældste barns fødselsdag – hvilket kun er en lille måneds tid og langt hurtigere end vi normalt får fjernet pynt – og opdagede at børnene havde tænkt på det hele.

Her er tre af ballonerne forfra:

IMG_1068 IMG_1070IMG_1072

Og til min overraskelse var de lige så absurd detaljerede bagpå, med bittesmå numser, hvilket totalt kildede min humoristiske sans:

3DC35D71-FC7F-43FF-9981-0BEDD650F5F1

2. Barnetegninger, set med (sjofle) voksenøjne

“Kan du se hvad jeg har tegnet?” Spurgte barn stolt. Jeg undlod at svare, for jeg blev lidt i tvivl om hvad det var hun mente.

IMG_1075

P.s: det er da et barn der sidder på en gren i et træ! Det hjalp da der kom farver på…

3. Svære bøjninger

“Far taler nogle gange jyllanesisk!” påstod den seks årige, og efterlod mig undrende over hvor besværligt hun havde valgt at bøje ordet. Det mere oplagte havde måske været “jyllandsk”?

4. Den med kalkunerne

Jeg har set videoklippet, med en flok vilde kalkuner der marcherer rundt om en død kat, i en meget stram cirkel, adskillige gange. Kæft – det er underligt! Den kan ses her.

5. Flag i hundelorte

Jeg troede faktisk det var en absurd 80’er joke, den der med at sætte små flag i hundelorte.

Fantaserede af en eller anden grund ofte om at gøre der, da jeg var barn, men ejede ingen små flag. (Til gengæld graver jeg en fælde for hundeejere der ikke samlede op, på en grussti, sammen med en klassekammerat).

Forleden dag havde nogen dog gjort det med flagene på samtlige lorte på hele vores villavej. Mine børn konfiskerede min telefon, da jeg forsøgte at forevige skønheden i det…

12/15/16

Om stuntbørn

Min næstældste datter har altid været mere fysisk aktiv, end alle sine søstre tilsammen.

Hun bevæger sig oftere gående på hænder eller i vejrmøller gennem rummet, end gående kedeligt og normalt på sine fødder. Det sidste år har hun moret sig med at lave stunts og tricks, hvilket hver eneste gang skræmmer livet af mig.

Da jeg ryddede op på min telefon, fandt jeg denne videobid fra starten af året, hvor hun lader som om hun får sådan en bøjelig stolpe i fjæset, og jeg falder i med begge ben.

Jeg havde rent glemt videoen, og plagede mig til at måtte dele den på bloggen også, fordi jeg synes den er så sjov.

Håber I kan se den?

11/14/16
img_0549

Om fuglearme, og andre sangtekster

Et af mine absolutte favoritindlæg fra bloggens arkiver, er dette, om misforståede sangtekster.

Hold OP, hvor har jeg læst det mange gange, og grinet højt af kommentarfeltet!

Her forleden morgen kom mine mellempiger med en ny til samlingen, med en samtale der lød sådan her:

Barn 1:” Mor! Hvad betyder “bird-arms”?”
Mig:” øh,fuglearme?”
Barn 2:” jeg sagde det jo!”
Barn 1:” men det giver jo ikke mening?”

Barn 2 (lettere bedrevidende):”Det er noget man kalder en metafor. Altså: hvis fuglearme ikke findes, så går han rundt uden noget der findes.”

Mig:”Hvad diskuterer I?”

Børn:” Denne her Lukas Graham sang, hvor han synger “moving along with my birdarms”! Hvorfor har han fuglearme? Og hvad betyder det?”
img_0549
De spillede sangen for mig, og jeg kunne også kun høre “birdarms”. Så googlede vi det, og opdagede at det var “burden” han sang, og ikke “birdarms”.

Det giver også bedre mening – men det andet er sjovere!

Er der nogle af jer der har nogle gode misforståelser?  så del endelig, det er sjovt at læse!

 

Edit: jeg bliver nødt til lige at linke til dette indlæg, med den bedste misforståede sangtekst nogensinde. Vi synger den stadig sådan juleaften.

09/30/16

Om medansvar for global opvarmning

Denne fantastiske efterårs-sommer har hævet mit humør væsentligt, med shortsvenlige dage og havetid – omend jeg balancerer noget for ikke at falde i det sorte hul, med bekymringer omkring global opvarmning og andet skræmmende.

I går sendte jeg følgende sms til min lækre Ninjaman, og tydeliggjorde vores egen specifikke del af ansvaret for ændret vejr;
_20160927_124541
Helt nonchalant beder jeg ham om at opvarme drivhusgasser til børnene – og han svarer glad thumbs up, som om bevidst klimaødelæggende aktiviteter er en normal begivenhed, som han ikke engang behøver overveje om han vil deltage i.

120px-carbon_dioxide_structure

(Han havde heldigvis kun opvarmet Pasta Carbonara…)

09/20/16

Om græskar og teenagere

Forleden stod jeg foran Irma på Vesterbrogade, sammen med et af mine børn, og beundrede et bjerg af græskar.

Vi fantaserede lidt om at købe et og bakse den med hjem i bussen, for at trylle det om til min legendariske græskar/ingefær/kokos/appelsin-suppe, men blev enige om at det ville være lidt for tungt at slæbe der.

Et par store teenagepiger stoppede også op og gloede på græskarbjerget, hvor på den ene højlydt forarget udbrød: “Ai! Totalt nederen at de allerede sælger sådan nogle halloween-nogen – det er sådan lissom at sælge julepynt for tidligt, ikke?”

Mit ni årige barn hviskede :”ved de ikke at det er mad?!” da pigerne var gået videre, og vi har fneset over det siden.

En af mine kolleger toppede denne “uvidende ungdom”-historie med en han havde overhørt i en bus: et ungt menneske havde brokket sig over at der var blevet spillet en “fodboldsang” før en håndboldfinale – det viste sig at være nationalsangen…

08/22/16
_20160821_192653

Om når folk ved hvad trøster – og dillerhumor

Hverdagen strammer en del over skuldrene efter ferien, og jeg bruger meget energi på at være småtrist og overveje hvordan det der hverdag kan gøres anderledes.

Heldigvis har jeg folk omkring mig der kender mig godt, og ved præcis hvad der opmuntrer: dillerhumor! Min veninde sendte mig således et trøstende kagebillede fra Paris, efter jeg havde klynket lidt på hende:

Screenshot_20160813-154925

Dagen efter modtog jeg dette yndige blomsterbillede fra nogle af mine børn, der selv havde spottet blomst og taget foto. Jeg blev sært stolt:

_20160821_192653

Det er muligt jeg ville have lidt nemmere ved at træffe store beslutninger, hvis jeg var lidt mere voksen oveni hovedet – men så ville jeg nok gå glip af at fnise over den slags her – og det ville være for kedeligt!

 

08/18/16

Om slagtilbud

Så det her skilt i Føtex i morges, og blev utroligt glad.
Jeg kan ingenting med værktøj – andet en slå mig selv over fingrene – og Ninjamans evner rækker også kun lige til at klistre ting fast med gaffer-tape.
Så vi har længe ønsket os vores helt egen håndværker.
Han skal helst ikke være for stor, da vi har meget lidt plads. Hvis han kan være i en af køkkenskabene, ville det være bedst. Skal nok tapetsere og gøre det lidt hyggeligt for ham derinde.

Selv om han er lille, skal han gerne være stærk. Også gerne energisk.Vi skal have bygget en carport, muret nogle ting i kælderen, skiftet tag på huset og have hængt en gynge op.
Jeg vil gerne give ham en hestesko, hvis der er noget han har svært ved at nå.
Umiddelbart har jeg altid troet, at det var rigtigt dyrt at få sin egen håndværker – selv hvis det var en lillebitte oompaloompa håndværker.
Men 1(!) kr! Det er jo VILDT billigt!
Desværre havde jeg glemt min pung, så jeg fik ikke købt en.
Cykler tilbage med en 2-krone senere i dag, tror jeg køber to. Så kan de holde hinanden med selskab, og hjælpes ad
med større opgaver.
Lidt ligesom “brokeback mountain”.
Bare med to bittesmå håndværkere.
I et skab.

06/23/16

Om alternative kreative projekter

Dengang jeg var barn, var der anvisninger bag på æskerne med morgenmad, til hvordan man byggede et rumskib ud af gamle æsker.

Da jeg var et let afledeligt barn, lykkedes det mig aldrig at samle nok æsker til at gennemføre projektet, men hver morgen, mens jeg tyggede mig gennem morgenmaden, sad jeg alligevel og fantaserede om hvor awesome det blev når jeg engang fik bygget mit rumskib.

Mine egne børn er lidt sære typer, der hellere vil spise aftensmadsrester til morgenmad, end spise deciderede morgenmadsprodukter, så derfor har jeg været sat lidt uden for hvad der skete bag på æskerne.

I morges på arbejdet faldt jeg over en æske cornflakes, og kunne til min glæde og overraskelse konstatere, at der stadig opfordres til kreative udfoldelser på den slags.

Jeg arbejder med store teenagedrenge, som jeg er ret sikker på er mere interesseret i cornflakes’ kække opfordring til at “skabe din egen skede”, end i rumskibe.

Jeg har stor respekt for morgenmadsfabrikanternes evne til at omstille sig til målgruppens umiddelbare behov.
DSC_0242

02/22/16
20130212-200222.jpg

Om bronzealder-bøller

20130212-200222.jpg
Så denne her i et guldsmede-vindue sammen med mine børn.

Jeg tænker, at det må have været et stort hit i kriminelle kredse i bronzealderen.

Kan levende forestille mig Roar, Tjalfe, Ulver og Heimdal spankulere forbi landsbyens langhuse; med seje frynser på deres kofter; halvtomme mjødflasker i deres ringprydede hænder, mens de pusher illegale bersærker-svampe – og hvis nogen siger noget provokerende – så er det lynhurtigt på med rav-knojernet…

Jeg ved ikke helt hvem målgruppen til to-finger-rav-fingerringe er i dag – måske er det et bronzealderinspirereret selvforsvars-redskab, tiltænkt hennafarvede, auralæsende, ravsmykkebærende, pagehårsbeklædte, nyligt fraskilte, kvinder i 60 års alderen?

Eller bare de blødere typer rockere – dem der kun tager ud og kræver beskyttelsespenge, hvis deres horoskop viser at stjernerne står gunstigt for den slags?

Andre forslag?

12/19/15
DSC_0176

Om når Gud bringer ud

Min fem årige, begejstret til sine søstre i går eftermiddags:”jeg har set Gud!!”

Religiøse åbenbaringer er sjældne begivenheder herhjemme, så der blev ganske, ganske stille.

“Er det ikke rigtigt mor? Du sagde selv det var Gud, ikke?”

Egentlig kunne jeg ikke erindre at vi på nogen måde havde haft samtaler med religiøst indhold den dag – jeg havde personligt gemt mig bag en bog siden jeg kom hjem fra arbejde – men hun fortsatte:” det var Gud der kom med den der kurv med pølser, som du fik i gave, ikke?”

Aha! Jeg er temmelig sikker på, at jeg sagde det var et bud, og ikke Gud – men findes der en Gud, giver det totalt god mening at han kommer med øl og pølser.
DSC_0176
Spørgsmål om religion optager hende meget for tiden og hun spørger nysgerrigt om alt muligt.
For nogle måneder siden oplyste hun os andre om, at: “Samra fra børnehaven har en Gud der hedder det samme som Anemones far!”

Nu har jeg ikke selv talt om tro med Samra, men uden at lyde alt for skråsikker, vil jeg vove den påstand at det nok ikke helt er “Allan” hendes Gud hedder….

(Kurven, bragt med bragt velsignet bud, vandt vi iøvrigt hos Østfronten)