05/31/16

Om heste og trusler

(Indlæg mærket som sponsoreret, da det omtaler playmobil modtaget som gave, og indeholder et affiliate link – men det handler mest om heste og trusler;))

På søndag er mine to yngste børn inviteret til fest af Playmobil og Mannov, for at fejre Playmobils nye hestestaldstema.

I indbydelsen står der at børnene får lov til at ride på ægte levende ponyer – hvilket lidt skræmmer livet af en gammelhestefobiker som mig, men jeg er nødt at stille tappert op – med risiko for at mine døtre bliver ædt af ponyer, for de glæder sig ustyrligt, og den glæde skal mine fobier ikke tage fra dem.(Glædede de sig lige så meget til at ride på zombier, ville jeg dog gribe ind).
Sammen med invitationen fik de en lille pakke med nogle playmo-heste, som mindstebarnet og nabopigen har leget med i båndsløjfe lige siden.
DSC_0027
Mit mindstebarn har fødselsdag om få dage og overrakte mig, med snedig mine, to breve, hun havde tegnet på brevpapir stjålet fra en storesøster (ikke et populært move iøvrigt).
Det brev jeg skulle åbne først, indeholdt denne tegning:
_20160517_210036
“Det er mig, der hopper rundt af glæde, fordi du giver mig en levende hest i fødselsdagsgave!” erklærede hun og tilføjede “det hedder en ønskeseddel, og det er sådan noget børn laver, så faren og moren ved hvad de skal købe!”

Jeg begyndte på en forklaring om hvorfor en hest var en dårlig gave, men blev afbrudt med et:” du skal også åbne det andet brev!”

Fastheden i hendes stemme fik mine hænder til at skælve svagt da jeg åbnede konvolutten, hvor jeg fandt denne tegning:
DSC_0014
“Det er dig mor! Det er hvor du har købt en is til dig selv, istedet for en pony til mig – men så sad din tunge fast på isen… Du kan tro det gør ondt, når en tunge sidder fast på en is…”

Noget ved hendes formulering, fik hende til at lyde som en erfaren torturbøddel, hvilket er ret skræmmende, men jeg tror ikke jeg falder for truslen.
Hun må nøjes med plastikheste – og så må jeg overveje om jeg vil undgå is resten af sommeren.
Bare for en sikkerheds skyld!

02/8/16

Om trist kød

En af mine næstyngste datters største hobbyer, er tegning i reklamer, og jeg får jævnligt fniseanfald over hendes påfund.

Her til morgen blev jeg dog helt sørgmodig, da jeg opdagede denne triste langtidsmodnede oksesteg, der bliver tvunget til at forlade sin anden halvdel:

DSC_0001

Man ved man har været igennem alt for meget frygt og sygdom, og tænkt for mange tanker om død og ensomhed,  når man er lige på nippet til at tude af rørelse, over et foto af råt kød, med kuglepensansigter!

10/2/15
foto-2

Om anti-vegetar-propaganda

Jeg var vegetar fra jeg var barn, og indtil jeg selv fik børn, men spiser nu kød med stor fornøjelse – måske lige undtaget når pigerne tegner ansigter på kød i tilbudsaviserne , og derved minder mig om, at det engang har været levende.

Efter at jeg i en periode havde en veganer-kollega, der havde alt for travlt med konstant at blande sig i og kommentere på andres madvaner, sad jeg med min (voksne) fætter, og talte om hvordan det ville være, hvis man var lige så glødende vegetar-modstander, som nogle vegetarer var kød-spise-modstandere.

De mest glødende modstandere af vegetarianisme (vegetarisme?) må vel være dem det går ud over: grøntsagerne!

Så vi påbegyndte fremstillingen af en lille anti-vegetar-demonstration i ler, som jeg netop snublede over fotos af:
foto-2
foto-1
foto
Har fneset en del over dem, og tænkt vi måtte fremstille lidt flere.

03/26/15
wpid-dsc_0680.jpg

Om børnearbejde

Mine piger har en ugentlig dag hver, hvor de laver mad og dækker bord, og to ugentlige dage, hvor de tager af bordet.
Sådan har det egentlig altid været, men da de var mindre, fik de mest de nemme opgaver: skære agurk, hælde oliven i skåle og den slags, men nu hvor de er større, laver de også de mindre glamourøse opgaver: skærer klistret kød, håndterer genstridig dej, eller snitter sviende løg.

Da jeg bladrede gennem tilbudsavisen – som min 8 årige altid entusiastisk pynter med tegninger, kunne jeg tydeligt aflæse hendes nylige erfaringer med løgsnitterier:

image

Som at se hende selv!

01/20/15
wp-1421744582869

Om selvstavede ønskelister

Om en måneds tid er det min næstældstes fødselsdag,  og hun tæller ned til dagen, med fryd og begejstring.

I går brugte hun hele eftermiddagen på omhyggeligt at stave en ønskeseddel – hvilket er en virkeligt stor ting, fordi hun er en smule ordblind, og helst undgår at skrive.

Jeg smeltede lidt af stolthed, over både stavningen og ønskerne, der spændte fra en masse forskellige former for alenetid (som er tur alene med en voksen, uden søskende),  til en fin tegning af en hamster, hvor der stod “Teti”(den skal hedde Teddy), til mekop (makeup), ten til værse (ting til værelset),  ørerage (øreringe), en ondelat (undulat) og min favorit: en tur på “jovande jus ” (joe and the juice, som er en juice/smoothie bar, med overpriser og juice presset af smarte hipster-drenge).
image

Jeg ved stadig ikke hvad vi skal give hende – kan godt se at hun har et stort ønske om at få sit eget lille dyr, men det er et stort ansvar – så måske bliver det noget med en alenetur på “jovande jus”, og så noget til værelset.

Er der nogen af jer der har forslag til hvad man kan købe til hendes værelse? Hun får et ret lille værelse(ca 2×3 meter), hvor der hænger en seng på væggen, og der derfor ikke er ståhøjde nedenunder, i halvdelen af værelset.
Hvordan indretter man sådan et rum hyggeligt, til en pige der kan lide at spille og høre musik, og tit har besøg af venner?

11/25/14
wp-1416867118839

Om hvordan man ser ud, i andres øjne

Der var engang, hvor mine børn altid gjorde mig ekstrasmuk, når de tegnede mig.
Jeg har fået rigtigt mange tegninger, forestillende  prinsesser, med bølgende, numselangt hår og store kjoler overrakt, af mine stolte 3-4-5-6 årige, der hævdede at det var mig de havde tegnet.

Den tid hvor de satte mig på en piedestal er åbenbart ved at være forbi, måtte jeg konstatere, da et par fnisende børn fremviste denne her, de havde lavet på ipad:

image

Deres far ligner faktisk meget godt, og han går til thaiboksning, så boksehandskerne passer også.

Havde sværere ved at se, hvorfor jeg var udstyret med brændende hånd og en erklæring om at:”elske agurk”, men som svar trak de bare på skuldrene og mumlede noget om, at jeg gjorde:”random ting”, og havde en mærkelig humor.

Er nødt til at lokke en tegning ud af mindstebarnet snart, så min selvtillid kan blive afstivet!

11/18/14
wp-1415802062253

Om kinder og klister

I morges havde jeg lidt for travlt til at læse i den bog jeg er i gang med for tiden (“Glasslottet” af Jennifer Wales, som er særdeles fremragende iøvrigt).

Istedet sad jeg og bladrede lidt i den 8 åriges matematikbog, og fandt denne tegneserie, som fik mig til at fnise kaffe op i næsen.

Beklager den dårlige billedkvalitet:

Pige keder sig, og overvejer hvad hun skal tage sig til

image

Så får hun en lys ide’: det kunne være sjovt at hive i sine egne kinder!

image

Hun hiver og hiver – de kan hives imponerende langt ud!:

image

Pigen er meget imponeret over sig selv, og de smidige kinder:

image

Men ak… Med et “Bang!” får hun revet begge kinder af!

image

Med tungen lige i munden, forsøger hun at sætte dem på igen

image

Der skal lim til…

image

Og lidt tape:

image

Men endelig sidder kinderne fast igen, og pigen er glad!

image

Glæden er dog kort. Hun blev snydt: kinderne røg af igen….

image

Heldigvis er hun en pige med masser af gåpåmod, så på sidste billede, ser man hende, med et tilfreds smil, og ansigt og kinder omviklet med masser af tape!

image

En fabelagtig historie, om kreativitet og handlekraft!
Jeg har smågrinet over den hele dagen, og er ret imponeret over hvor morsom et barn jeg har fået tryllet frem!

07/1/14
20140613-090142.jpg

Om kunstneriske prioriteringer

“Se, nu har jeg tegnet hele vores familie!” proklamerede den stortegnende 4 årige stolt, og fremviste denne tegning:

20140613-090142.jpg
“Det er mig selv med det smukke gule hår. Og mor der er den høje. Og der er far. Og min store storesøster, og min næststore storesøster!”

Yngste storesøster kiggede længe på tegningen, og spurgte så forsigtigt hvor hun selv var.

“Der var altså ikke plads til dig…” var svaret

“jamen, hvad er det for en rød bold?” spurgte hun så – og fik det hårde svar:”ja, det er en kartoffel! Der var ikke plads til dig, fordi der skulle være plads til en kartoffel!”

Ærgerligt at blive udkonkurreret af en rodfrugt…

06/10/14
20140609-212126.jpg

Om heftig makeup

Jeg fylder 39 lige om lidt – hvilket lyder frygteligt voksent – men jeg føler mig egentlig ikke så gammel.
Mit ansigt fejrer dog gerne fremskreden alder, med at gro noget så sexet som 4 sorte skæghår på min hage.

Smart med noget der tager fokus fra eventuelle begyndende rynker – men jeg synes bare ikke rigtigt det passer til mig med skæg, så jeg fjerner dem ihærdigt når de dukker op.

Er dog begyndt at bekymre mig over om mit syn også er blevet dårligere med alderen, for det er som om jeg først opdager de der klamme hår, når de er adskillige centimetre lange – og i dag fik jeg så yderligere et hint om at jeg måske ikke ser så klart som tidligere, da mindstebarnet stolt overrakte mig denne tegning:

20140609-212126.jpg
“Det er dig mor! Og du har helt selv taget sminke på!”

Hm… Hvis jeg lægger sminke i så heftige lag at det giver mig sådan et forrykt udseende, er det måske på tide at jeg overvejer briller?