11/2/16

Om børnestavning og opgaver

Jeg synes børnestavning er noget af det sødeste, og fylder jævnligt min telefon med fotos af sjove skoleopgaver og andet jeg finder.

Den herunder er en filmanmeldelse af Erik Clausens “Den store badedag”, som hang på mine børns skole.

Det er ikke så meget stavningen der kilder min humor, men dens ærlighed: til spørgsmålet om vedkommende kunne lide filmen er der bare et rungende “NEJ!!”, efterfulgt af begrundelsen:” den var klam, og man skider normalt ikke på gulvet” _20160906_092931

Opgaven nedenfor fandt jeg i en papirkurv. En boganmeldelse, hvor skribentens resume’  kortfattet er at: “den handler om kønsdele på kroppen”.

Jeg ved ikke hvilken bog det er en anmeldelse af, men jeg kan godt lide udspecificeringen af “kønsdele på kroppen” – som om der også fandtes bøger om kønsdele, der ikke sad på kroppen!dsc_0047_6

På Vesterbro gik jeg forbi noget kridt-graffiti.
“Tis” og “lort” stod der på de to første fliser. og så kom den her:
dsc_0021_3
Nedenstående tekstbid er fra en lang stil, hvor hovedpersonen lider af sygdommen “pælsalagi” og derfor ikke må få et kæledyr. Elsker stavemåden!

dsc_0311_2

For nogle år siden gav en af mellempigerne mig den fine lykønskning herunder i fødselsdagsgave.

Der er ikke ødslet med vokalerne, men meningen er ret tydelig:”tillykke med fødselsdagen”

img_0413

Smsen nedenfor havde jeg næsten glemt.

Den er nogle år gammel.

Jeg skrev en SMS til mine piger, og spurgte hvad jeg skulle købe til fredagsslik. Det tog mig relativt lang tid at afkode hvad de mente, selv om den faktisk er ret logisk.

Kan I gætte hvad der står?
_20160820_150414

10/31/16

Om novemberkalendere – et mandagstip

Det er alt for længe siden der har været mandagstips på bloggen.

Det var så nemme indlæg at skrive, dengang mellempigerne var nogle snakkesalige børnehavepiger der gerne ville kloge sig om alting, og meget af det de sagde var rigtigt sjovt. De har stadig mange gode tanker og forslag til ting, og vil rigtigt gerne –  men emnerne er mere seriøst ment, end dengang de var fjantede småpiger.

For lidt tid siden havde min moster fødselsdag, og alle fire børn tænkte længe og grundigt over hvad hun skulle have i gave, for hun gør så meget for dem i hverdagen, og de ville gerne give hende noget ekstrafint. Den ti årige kom op med en genial ide’: en November-kalender, med en lille gave fra nu af og hver eneste dag i November måned.

Her vil de tippe om hvordan man laver sådan en kalender, for den vakte helt utroligt stor glæde hos modtageren, og måske kan nogle af jer lade jer inspirere?

Novemberkalendere – et mandagstip

dsc_0211_4

N 11 år: “Det er altid en god ide’ at lave en Novemberkalender, for der sker ikke noget spændende i November. Der er alt for lang tid til December, og December er så hyggelig i forvejen, så det er meget smartere at være glad over noget i November. En Novemberkalender er en god gave til nogen der har fødselsdag om efteråret”

A 10 år:” Der er et digt, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men det handler om at først kommer januar, og februar og den slags, og så november, november, november – fordi November er SÅ kedelig, at den føles som mange måneder. Den er så trist og der er ingenting at lave, og ingen højtider. Og vejret er gråt og vådt og smattet. ”

dsc_0212_3

A 10 år:” Der skal være bittesmå gaver: slik, chokolade, små cremeprøver, læbepomade, te, og den slags i.

I nogle af de store gaver kan der være en bog, eller sådan noget.

Vi har også lavet mange hjemmelavede ting: tegninger, ler-ting, en sparegris og sådan en slags breve. Jeg tror der er flest hjemmelavede gaver. Vi har været gang siden i sommer, men vi kan ikke rigtigt sige så meget, for måske læser hun det !”

L 6 år:” hvis jeg skulle lave flere gaver, så kunne man tegne med brændt kul på et stykke papir med et blad under, og så kommer der et smukt mønster. Det har jeg prøvet i skolen! Det var ret sjovt, men lidt kedeligt… ”

 

N 11 år:” Hvis man ikke ved hvad den person interesserer sig for af makeup og slik, kan man lave sådan at kalenderen byggede op til noget. At man fx får ledetråde til den store præmie i den sidste pakke. Den sidste kunne fx være en teatertur, og så fortalte alle pakker før den lidt om det. ”

 

L 6 år:” Man kan finde nogle røde og grønne blade og en gren og putte dem på, med knuder. Så blev det til en krans man kunne hænge på døren!”

dsc_0210_3

N 11 år:” En tegning hver dag er sikkert også godt. Det er jo tanken der tæller!”

L 6 år:” ja, eller man kan male!”

 

Det var dagens tip. Pigerne siger at de gerne modtager forslag til emner I vil have tips omkring. Bare skriv det i kommentarfeltet, så er de klar på at svare snart!

05/31/16

Om heste og trusler

(Indlæg mærket som sponsoreret, da det omtaler playmobil modtaget som gave, og indeholder et affiliate link – men det handler mest om heste og trusler;))

På søndag er mine to yngste børn inviteret til fest af Playmobil og Mannov, for at fejre Playmobils nye hestestaldstema.

I indbydelsen står der at børnene får lov til at ride på ægte levende ponyer – hvilket lidt skræmmer livet af en gammelhestefobiker som mig, men jeg er nødt at stille tappert op – med risiko for at mine døtre bliver ædt af ponyer, for de glæder sig ustyrligt, og den glæde skal mine fobier ikke tage fra dem.(Glædede de sig lige så meget til at ride på zombier, ville jeg dog gribe ind).
Sammen med invitationen fik de en lille pakke med nogle playmo-heste, som mindstebarnet og nabopigen har leget med i båndsløjfe lige siden.
DSC_0027
Mit mindstebarn har fødselsdag om få dage og overrakte mig, med snedig mine, to breve, hun havde tegnet på brevpapir stjålet fra en storesøster (ikke et populært move iøvrigt).
Det brev jeg skulle åbne først, indeholdt denne tegning:
_20160517_210036
“Det er mig, der hopper rundt af glæde, fordi du giver mig en levende hest i fødselsdagsgave!” erklærede hun og tilføjede “det hedder en ønskeseddel, og det er sådan noget børn laver, så faren og moren ved hvad de skal købe!”

Jeg begyndte på en forklaring om hvorfor en hest var en dårlig gave, men blev afbrudt med et:” du skal også åbne det andet brev!”

Fastheden i hendes stemme fik mine hænder til at skælve svagt da jeg åbnede konvolutten, hvor jeg fandt denne tegning:
DSC_0014
“Det er dig mor! Det er hvor du har købt en is til dig selv, istedet for en pony til mig – men så sad din tunge fast på isen… Du kan tro det gør ondt, når en tunge sidder fast på en is…”

Noget ved hendes formulering, fik hende til at lyde som en erfaren torturbøddel, hvilket er ret skræmmende, men jeg tror ikke jeg falder for truslen.
Hun må nøjes med plastikheste – og så må jeg overveje om jeg vil undgå is resten af sommeren.
Bare for en sikkerheds skyld!

02/8/16

Om trist kød

En af mine næstyngste datters største hobbyer, er tegning i reklamer, og jeg får jævnligt fniseanfald over hendes påfund.

Her til morgen blev jeg dog helt sørgmodig, da jeg opdagede denne triste langtidsmodnede oksesteg, der bliver tvunget til at forlade sin anden halvdel:

DSC_0001

Man ved man har været igennem alt for meget frygt og sygdom, og tænkt for mange tanker om død og ensomhed,  når man er lige på nippet til at tude af rørelse, over et foto af råt kød, med kuglepensansigter!

10/2/15

Om anti-vegetar-propaganda

Jeg var vegetar fra jeg var barn, og indtil jeg selv fik børn, men spiser nu kød med stor fornøjelse – måske lige undtaget når pigerne tegner ansigter på kød i tilbudsaviserne , og derved minder mig om, at det engang har været levende.

Efter at jeg i en periode havde en veganer-kollega, der havde alt for travlt med konstant at blande sig i og kommentere på andres madvaner, sad jeg med min (voksne) fætter, og talte om hvordan det ville være, hvis man var lige så glødende vegetar-modstander, som nogle vegetarer var kød-spise-modstandere.

De mest glødende modstandere af vegetarianisme (vegetarisme?) må vel være dem det går ud over: grøntsagerne!

Så vi påbegyndte fremstillingen af en lille anti-vegetar-demonstration i ler, som jeg netop snublede over fotos af:
foto-2
foto-1
foto
Har fneset en del over dem, og tænkt vi måtte fremstille lidt flere.

03/26/15

Om børnearbejde

Mine piger har en ugentlig dag hver, hvor de laver mad og dækker bord, og to ugentlige dage, hvor de tager af bordet.
Sådan har det egentlig altid været, men da de var mindre, fik de mest de nemme opgaver: skære agurk, hælde oliven i skåle og den slags, men nu hvor de er større, laver de også de mindre glamourøse opgaver: skærer klistret kød, håndterer genstridig dej, eller snitter sviende løg.

Da jeg bladrede gennem tilbudsavisen – som min 8 årige altid entusiastisk pynter med tegninger, kunne jeg tydeligt aflæse hendes nylige erfaringer med løgsnitterier:

image

Som at se hende selv!

01/20/15

Om selvstavede ønskelister

Om en måneds tid er det min næstældstes fødselsdag,  og hun tæller ned til dagen, med fryd og begejstring.

I går brugte hun hele eftermiddagen på omhyggeligt at stave en ønskeseddel – hvilket er en virkeligt stor ting, fordi hun er en smule ordblind, og helst undgår at skrive.

Jeg smeltede lidt af stolthed, over både stavningen og ønskerne, der spændte fra en masse forskellige former for alenetid (som er tur alene med en voksen, uden søskende),  til en fin tegning af en hamster, hvor der stod “Teti”(den skal hedde Teddy), til mekop (makeup), ten til værse (ting til værelset),  ørerage (øreringe), en ondelat (undulat) og min favorit: en tur på “jovande jus ” (joe and the juice, som er en juice/smoothie bar, med overpriser og juice presset af smarte hipster-drenge).
image

Jeg ved stadig ikke hvad vi skal give hende – kan godt se at hun har et stort ønske om at få sit eget lille dyr, men det er et stort ansvar – så måske bliver det noget med en alenetur på “jovande jus”, og så noget til værelset.

Er der nogen af jer der har forslag til hvad man kan købe til hendes værelse? Hun får et ret lille værelse(ca 2×3 meter), hvor der hænger en seng på væggen, og der derfor ikke er ståhøjde nedenunder, i halvdelen af værelset.
Hvordan indretter man sådan et rum hyggeligt, til en pige der kan lide at spille og høre musik, og tit har besøg af venner?

11/25/14

Om hvordan man ser ud, i andres øjne

Der var engang, hvor mine børn altid gjorde mig ekstrasmuk, når de tegnede mig.
Jeg har fået rigtigt mange tegninger, forestillende  prinsesser, med bølgende, numselangt hår og store kjoler overrakt, af mine stolte 3-4-5-6 årige, der hævdede at det var mig de havde tegnet.

Den tid hvor de satte mig på en piedestal er åbenbart ved at være forbi, måtte jeg konstatere, da et par fnisende børn fremviste denne her, de havde lavet på ipad:

image

Deres far ligner faktisk meget godt, og han går til thaiboksning, så boksehandskerne passer også.

Havde sværere ved at se, hvorfor jeg var udstyret med brændende hånd og en erklæring om at:”elske agurk”, men som svar trak de bare på skuldrene og mumlede noget om, at jeg gjorde:”random ting”, og havde en mærkelig humor.

Er nødt til at lokke en tegning ud af mindstebarnet snart, så min selvtillid kan blive afstivet!

11/24/14

Om silkeler – et mandagstip

Dagens mandagstip er et, som en af jer efterspurgte i forbindelse med et andet indlæg:”hvad er silkeler, og hvordan bruger man det?”

Indlægget bliver lidt mere håndarbejds-blog, end normalt – beklager, til de af jer der finder den slags virkeligt kedeligt – men jeg synes faktisk at det er sådan en hyggelig ting at lave med børn, og vil gerne dele tippet.

Min 8 årige vil gerne fortælle, og give tips til hvad man kan lave af det, her:

“Silkeler er sådan noget modellervoks der er helt blødt og lidt klistret.

Det tørrer af sig selv, og så bliver figurerne helt lette.
Det hedder også “silkclay”, men vi kalder det bare silkeler.

Det er nemt at lave noget der er flot, og man kan lave mange forskellige ting.

Vi kan allesammen godt lide at lege med det, også min mor og far, og min onkel, og alle mine søstre.

Når jeg får mit eget værelse, skal det være et slik og kage-værelse, og jeg har lavet en masse ting der kan pynte.
Her er mit dørskilt, til når jeg får værelset:
image

Det skal forestille: en slikstok, en halv donut, nogle slikkepinde, og en kage.
Min søster lavede den med slikkepindene, jeg lavede de andre.

Jeg købte også sådan en trækassedims til at stille mine smukke ting på, og den har jeg malet, og så er jeg ved at pynte den med silkeler.
Det har taget sygt lang tid…
Det skal forestille flødeskum og slikkepinde rundt på kanterne, og så er der bittesmå is, slik og kager på.

image

Min søster er også ved at lave navneskilt, men hun har kun fået lavet tre af bogstaverne endnu. Min far hjalp hende med fiskene, så de lignede et A.
Hun har blå vægge på sit værelse, så hun vil have enten et hav-værelse eller et is-værelse. Hun skifter hele tiden mening!
image

Man kan lave alt muligt ud af silke-ler:
– Man kan lave cupcakes og lege konditori. Jeg har rigtigt mange, jeg ønsker mig dem af min mor, for hun er god til at lave dem!
– Man kan lave småt mad til barbiedukker, playmobil og petshop
– Man kan lave små figurer der kan stå på toppen af æsker eller glas med låg
– Man kan sætte det på et lærred eller et stykke træ, og lave et billede
– Man kan klistre det på tomme toiletruller og lave blyantsholdere
– man kan lave nisser, til et nisselandskab
– man kan lave tegneseriefigurer – fx Finn og Jake. Det laver min storesøster i julegave til min anden storesøster!
– Man kan lave små dyr af silke-ler, og så bygge huse til dem af papkasser.

Man skal bare huske at putte låg på æskerne, for ellers tørrer det ud.”

———-
Håber nogle af jer kan bruge tippet til inspiration!

Jeg kan anbefale at man køber den type der hedder “silk Clay” – der findes andre typer, men de er ikke så smidige og krakelerer lidt når de tørrer.

Man kan få bittesmå æsker til ca 20 kr pr stk, og kæmpebøtter til ca 150 pr stk.
Ærgeligt der ikke findes en mellemstørrelse – men for os kan de små bøtter slet ikke svare sig i længden, så vi har købt primærfarverne i de store bøtter, og de har foreløbigt holdt i halvandet år, selv om vi har lavet det en del!

Jeg har endnu ikke fundet det i en fysisk butik, men har selv købt vores hos cchobby.dk, der har et stort udvalg. Det uden kugler i fungerer bedst, synes vi.
Jeg har lavet det her Scherfig-agtige billede, til en veninde søn.
image

(linket er affiliate)

11/18/14

Om kinder og klister

I morges havde jeg lidt for travlt til at læse i den bog jeg er i gang med for tiden (“Glasslottet” af Jennifer Wales, som er særdeles fremragende iøvrigt).

Istedet sad jeg og bladrede lidt i den 8 åriges matematikbog, og fandt denne tegneserie, som fik mig til at fnise kaffe op i næsen.

Beklager den dårlige billedkvalitet:

Pige keder sig, og overvejer hvad hun skal tage sig til

image

Så får hun en lys ide’: det kunne være sjovt at hive i sine egne kinder!

image

Hun hiver og hiver – de kan hives imponerende langt ud!:

image

Pigen er meget imponeret over sig selv, og de smidige kinder:

image

Men ak… Med et “Bang!” får hun revet begge kinder af!

image

Med tungen lige i munden, forsøger hun at sætte dem på igen

image

Der skal lim til…

image

Og lidt tape:

image

Men endelig sidder kinderne fast igen, og pigen er glad!

image

Glæden er dog kort. Hun blev snydt: kinderne røg af igen….

image

Heldigvis er hun en pige med masser af gåpåmod, så på sidste billede, ser man hende, med et tilfreds smil, og ansigt og kinder omviklet med masser af tape!

image

En fabelagtig historie, om kreativitet og handlekraft!
Jeg har smågrinet over den hele dagen, og er ret imponeret over hvor morsom et barn jeg har fået tryllet frem!