01/8/19

Postkort fra hunden 8 – rockerhunden

Her er postkort fra Winston til efterskoleungen, i føljetonen om hvad der sker med ham og hendes værelse, mens hun er væk:

“Hva så, S.

Ja, det gik jo strygende med min virksomhed, og jeg havde flair for at være direktør. Men så skete der forskellige ting og sager, og min sekretær, Jonna, endte med at tage skraldet, og sidder nu i fængsel. Det skal vi ikke bore for meget i…

Jeg har heldigvis fundet en masse nye, gode forretningsforbindelser, og er på en måde stadig en slags direktør: jeg er nu præsident i rockerklubben “MC hunnis”. Du kan nok ikke kende dit værelse når du kommer hjem igen, for vi bruger det til at reparere motorcykler i nu, og der hænger plakater med saftige tæver på alle væggene.

Meget af tiden bruger jeg på at gå rundt i min læderjakke og se hård ud, samtidig med at MC hunnis sidder på al hashhandel på Vestegnen. Sindssygt nemme penge! Jeg er ikke helt god til det med at køre motorcykel selv endnu, men  jeg er ved at lære at tatovere, og som tak for lån af dit værelse, laver jeg gerne en gratis tatovering på dig. Mens du sover. Sådan lidt surprise-agtigt. Måske af et poteaftryk?

Ses.

Winston aka flænsefjæs”

 

 

11/22/18

Om at lave julelandskaber – guide, tip og konkurrence

(Indlæg/konkurrence sponsoreret af cchobby.dk – anbefaling er ganske oprigtig!

Jeg har før blogget om mine børns passion for opbygning af nisselandskaber, og det er en tradition der har holdt ved lige siden. Nisselandskabet hænger lidt med næbbet, efter mange års slid, og det var på tide at vi fik bygget noget nyt.

Da cchobby.dk spurgte om vi ville lave et samarbejde omkring hjemmelavede julelandskaber med polartema, tog mine tre yngste imod udfordringen med jubel.
Her vil de to yngste af dem gerne fortælle hvordan man gør (lidt som et mandagstip) , hvis nu nogen af Jer skulle have lyst til at give Jer i kast med et sådan projekt.

Kig gerne forbi min instagram @hverdag, hvor jeg har en konkurrence med det fine sæt til polarlandskabet som præmie!


A, 12 år, og L 8 år “Sådan laver man et julelandskab af af foamclay”

A: “Vi fik sådan en kasse med alting i: småbitte æsker med silkclay og foamclay, flamingodimser til at putte ind i figurerne, øjne og næser, kasse, baggrund, ski, iglo-form og det hele. “

L: “og sne! Jeg SKREG af glæde over hvor pænt det sne var!”

A: “Vi startede med bare at lave nogle af de figurer der var opskrift på. Det er de her, og de er ret nuttede:

Jeg lavede isbjørnen og pingvinen, min lillesøster lavede rensdyret og snemanden og min mor og storesøster lavede igloen,”

L: “så lavede vi nogle vi selv fandt på. En babypingvin og sælfamilie. Og min storesøster lavede den grimmeste hvalros! HAHAHA ! Det var sjovt!”

A:”der var sådan en fin baggrund med, som man kunne putte ind i æsken, men vi syntes det så sådan lidt pattet ud til at stå i stuen, så min storesøster malede selv en stjernehimmel. Jeg vil også male en baggrund, så man kan skifte den ud nogle gange.

Jeg synes det er megasmsrt med en kasse hvor alting man skal bruge er i. Så behøver man ikke løbe rundt og lede efter ting. Men det er også sjovt at finde på selv.

Hvis man vil lave en figur om man selv finder på, er opskriften ret nem. Man kan genbruge den opskrift der er i æsken.

De her dele bruger man: foamclay, øjne/næse, evt en flamingodims til indeni.

Pak flamingodimen ind i ler, eller bare form figuren i ler, hvis du laver en der er mindre.

Og så til sidst de dele der gør at man kan se hvad dyr det er: ører, hale, tænder og den slags.

L:”det jeg syntes var sjovest, var at finde på navne. Min elg, eller hvad det nu er for en, hedder John. Det er et godt navn til en elg”

Sådan her endte deres landskab med at se ud, men vi arbejder stadig med det, og har mange flere ideer:

Polarsættet kan købes for kun 200 kroner, eller vindes på min Instagram @hverdag!

Vi har altid lavet mange kreaprojekter herhjemme, og selv om vi er de rodede og uorganiserede typer, så er vores kreahylden i kælderen totalt i orden og velassorteret som et mellemstort fritidshjem. (Umiddelbart gætter jeg på at vores forbrug af kreagrej er en væsentlig medfaktor til at holde firmaet cchobby.dk kørende;))

Hvis man er til den slags, synes jeg silkclay og foamclay er megafedt at arbejde med, for både børn og voksne. Vi bloggede om det her, og anbefalingen holder stadig. God julegaveide’ til børn i alle aldre!

11/20/18

Postkort fra hunden 7 – forretningshunden

Winston skriver fortsat postkort til efterskoleungen, selv om de ikke bliver sendt til hende (det er åbenbart pinligt at modtage som post, så hun får det som mail).
I sidste uge forsøgte han sig som Mommyblogger, i denne er han forretningshund.

Kære S, min velærværdige forretningspartner.

Ja, det gik jo desværre ikke helt som planlagt med min mommybloggerkarriere. Faktisk slet ikke: mine hvalpe blev tvangsfjernet. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at opfylde alle deres grådige behov, og dit værelse flød over med bleer og vasketøj og madrester. Trist, ja, men så har jeg istedet begravet mig i arbejde, og det går rigtigt godt med den del!

Jeg har startet en større virksomhed hvor jeg lejer ting ud. Man kan leje alt, fra dit tøj til en helikopter, så på en måde er du en del af virksomheden, da jeg lejer mange af dine ting ud.

Jeg har flyttet en del rundt på dit værelse, for at få det mere kontoragtigt. Og så har jeg fået en privatsekretær, Jonna. Hun er meget effektiv og forretningsagtig, og god til at dække over at det måske ikke er alt vi laver der er helt inden for lovens rammer.

Hov, ups, det var ikke meningen at afsløre det… men bare rolig, der er styr på det. Du skal slet, slet ikke bekymre dig. Det meste af virksomheden er legit nok, og resten fejer Jonna ind under gulvtæppet.

de bedste hilsner

direktør Winston

10/22/18

Postkort fra hunden 6 – mommyblogger-hunden

Så er der postkort fra Winston igen, der i forrige uge var succesrig modeblogger.
Kære S.

Mit bloggerliv gik strålende, med en strøm af event-invitationer og sponsoreret kluns, men der manglede på en måde noget. Alle de største bloggere har yndige børn, som de kan flashe billeder af på insta, eller skrive indlæg om hvad de skal hedde eller kære ting de siger, og det tænkte jeg at jeg sagtens kunne gøre efter.

Jeg valgte at adoptere et par hvalpe, og glædede mig til at tage billeder af dem, mens de lavede festlige kastaniedyr i deres MarMar tøj i douche farver; spiste pæne candyfloss ved sponsorerede tivolibesøg; eller smed med efterårsblade, på en nuttet måde.

Spoileralert: børn er IKKE så nuttede som de ser ud på billeder! Hvorfor er der aldrig nogen der har sagt det? Jeg kan ikke få de små skiderikker til at sidde pænt på billeder, og selv med de allerbedste filtre, ligner dit værelse stadig et rodet helvede, med plastikcrap og snasket tøj med grimme disneymotiver overalt.

Jeg har fuldstændigt opgivet min bloggerkarriere, for mængderne af numsevaske og vasketøjssortering står i vejen for tiden til at tage søde billeder af dem (hvilket jeg jo så alligevel ikke kan, fordi jeg ikke kan få dem til at tage pænt tøj på eller lege med pænt legetøj i træ, og her hele tiden roder.)

Nå, det bliver et kort postkort her fra denne gang. Jeg har en kogevask over, og mine curlers skal snart ud.

Trætte husmorhilsener Winnie, fra hvalpemor.dk

 

10/1/18

Postkort fra hunden 5 – bloggerhunden

Her er en ny del, i føljetonen af postkort som Winston sender til efterskoleungen:

Hej bloggen!
Mine eksperimenter med min seksualitet havde den sideeffekt at jeg fik en utroligt lækker stil. Folk stoppede mig hele tiden og spurgte hvor jeg havde købt mit tøj, så jeg besluttede mig for at blive fuldtidsblogger.
Her ser du mig i en nederdel fra Gucci (sponsoreret), Ray Ban solbriller (reklamegave), og opturs lækre sko fra skoringen(reklamelink).
Jeg har gravet lidt i dit værelse og installeret en pool, som jeg kan drikke aperol spritz ved, på min bloggerflamingo.
Det er meget hårdt at være blogger, med alle de events jeg skal til, og alle de mails om reklamegaver jeg hele tiden skal svare på.
Jeg har taget lidt på af alle de gratis pindemadder, macarons og champagne, men jeg starter snart et tystys hemmeligt træningsprojekt, og skriver en bog om det. “Fra hvalpefedt, til hundeliv” skal den hedde. Jeg kan ikke løfte sløret for mere, selv om jeg godt ved I er ved at dø af nysgerrighed, men det er altså grunden til at jeg ikke får svaret på alle kommentarer på bloggen for tiden.
Love you guys! kh Winnies blog

09/14/18

Postkort fra hunden del 4 – draghunden

Her er ugens postkort til efterskoleungen, fra hunden, der har overtaget hendes værelse og skifter identitet hver uge:

Hej Zkatter

jeg er zygt ked af rodet med kollektivet på dit værelse. Det fungerede bare zlet ikke i længden. Vi havde husmøder konstant og jeg fortrød det der med at have lavet kollektiv med 15 hunhunde zygt meget – faktisk så meget, at jeg ikke lige tror jeg behøver have kvindeligt zelzkab i mit liv foreløbigt!

Tak fordi du ikke tog al dit makeup med, zkatter, jeg er ved at blive zvedig til at bruge det. Beklager potemærkerne i dine øjenzkygger, men du må lide for min zkønhed!

Jeg har fanget nogle duer og er ved at lave fjerboaer ud af dem på værelzet. Det grizer måzke mere end du synes er fedt, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er min kunzt og jeg føler det!

knuzzzz og kyzzz Winnie “the bitch”

09/5/18

Postkort fra hunden 3: hippie-hunden

Næstyngstebarnet og jeg sender et postkort fra hunden til efterskole-storesøster hver uge. Efter sigende er det “cringe” at modtage, men også lidt sjovt.

Peace til dig, sjælesøster.

Al den skating gjorde damerne så vilde i varmen, at jeg helt mistede fokus. Jeg begyndte at meditere og danse intuitivt for at se om jeg kunne finde meningen med livet, og det fandt jeg: kærlighed.

Vi skal sprede vores kærlighed til os selv; til universet og hinanden! Så selv om jeg godt ved du ikke ville have hunde på værelset, så har du sikkert kærlighed nok til at forstå at jeg har lavet et hundekollektiv på dit værelse. Vi er ved at male et kæmpestort Peace-tegn på din væg, med vores poter dyppet i økologisk kirsebærsaft. Det bliver kosmisk, mand! Vi har også plantet lidt hamp på din altan.

Fri kærlighed! Make love, not war.

peace

Winston Månestråle Kærlighedsmager

08/31/18

Postkort fra onkel, til efterskoleungen

Det er ikke kun hunden der spammer efterskolebarnet med postkort – min fætter, børnenes superonkel, kan også.

Jeg synes tegningen er fin, men digtet udviser i den grad stil og voksenhed, da det høfligt forklarer hvorfor cowboyens kønsdel ikke kan ses på tegningen alligevel.
(at han syntes det var nødvendigt at skrive sin alder i hjørnet, modsiger muligvis den modne tone i digtet noget)

08/24/18

Postkort fra hunden del 2, skaterhunden

I samarbejde med min næstyngste, producerer jeg postkort fra hunden, til mit store efterskolebarn. I sidste uge var han emo, nu har han skiftet identitet igen – og har bygget om på hendes værelse, som han ellers ikke måtte sætte en pote i….
Yo dude!

Det der emo-pis blev lidt for nedtur, men så faldt jeg over dit skateboard. Wow, jeg er swag på det board, du skulle bare vide! Jeg har bygget en gigantisk rampe på dit værelse, som jeg øver backflips og ollies og andre seje tricks på. Du kan se dem på min youtube-kanal, skaterdude (#link in bio)

Jeg siger dig at tøserne er vilde med mine ordentligt syge tricks, men mit primære mål er faktisk bare at imponere naboens kat. Den fører sig frem på sit nye skateboard, det er virkeligt pinligt for den. Den kan seriøst ingen tricks!

Ses, skaterchick!

High five fra Winniedrengen

08/16/18

Postkort fra hunden del 1: “Emo-hunden”

For at distrahere os selv fra at savne ældstebarnet, der er på efterskole, bruger næstmindstebarnet og jeg ufatteligt meget tid på at billedmanipulere fotos af hunden, og sende dem til hende. Her er det første:

Kære S.

Wow, livet er mørkt og trist for tiden. Siden jeg jo overtog dit værelse, har det taget lidt overhånd med hvilken identitet jeg skal have. Altså: en hund, der har sit helt eget værelse, er jo ligesom nødt til også at have sin helt egen stil, og det har jeg grublet meget over. Faktisk har jeg grublet så meget, at jeg er blevet ganske deprimeret. Der er ingen der rigtigt forstår mig, lissom.

Jeg begyndte at gå i sort tøj, for at matche mine dystre tanker, og blev også piercet lidt i fjæset. Den i øjenbrynet gjorde sygt nas! Jeg har  groet mit pandehår, så jeg kan skule verdensfjernt ud på folk, og er begyndt at gå med eyeliner.

Nå, men for en depressiv og følsom emo-hund som mig, er der ikke andet valg end at male væggene på værelset sorte. Det kan godt være du synes hvide er smart, men nu er dit værelse altså sort. Det matcher godt til de sorte stearinlys, i hvis skær jeg sidder og skriver digte om vampyrer.

Fucking sad, du forstår mig bare ikke lissom. Jeg har ikke overskud til at skrive mere nu, livet overvælder mig…

emo-hilsner fra dit værelses nye ejer, Winston Shadowheart