05/8/17

Om hvordan man laver børn, og gakkede tegninger

Min næstyngste datter har den sorteste humor og særeste fantasi, og siden hun var ganske lille har hun kunnet tegne tegninger der er overraskende sjove. Det sker ikke sjældent at jeg sidder og fniser kaffe ned i tilbudsaviserne, når jeg opdager surprisetegninger som fx disse og her på det seneste har hun arbejdet en del med vegetarpropaganda.

“Jeg er ved at lave en manual til hvordan man laver børn!” oplyste hun for nogle uger siden, og jeg blev lidt bekymret, da detaljegraden i hendes tegninger ofte er stor. Tegningen blev færdig i går – den er noget krøllet, da hendes temperament er lige så kraftigt som hendes talent, og kuglepennen ikke altid ville som hun ville – men den fik mig  til at grine virkeligt højt.

IMG_1201

Den starter, som alle gode opskrifter, med en fængende overskrift.

IMG_1202

De første ingredienser når man laver børn, er åbenbart ler og juice.

IMG_1203

Der bliver æltet af en kat….

IMG_1204

Ler/juice blandingen formes omhyggeligt af et arbejdshold af katte.

IMG_1205 IMG_1206

Her kommer så en gennemgang af hvordan man planter tulipaner, og venter på de vokser op. Denne del fattede jeg ikke helt, før næste billede:

IMG_1207 IMG_1208

Her bliver de små børnefigurer først bagt, og dernæst gnedet hårdt på maven med de nyhøstede tulipaner.

IMG_1210

Der næst dækkes den lune, tulipan-gnedede baby med stumper af knækbrød.

IMG_1211

I løbet af ti minutter suger babyen knækbrødsstumperne til sig.

IMG_1212

…og så er den faktisk klar til at blive pakket ned til de kommende forældre.

IMG_1213

Pakken leveres til døren af en fisk (med negle?). Og sådan laver man så børn.

03/20/17

Om den brutale sandhed bag spisning af kød

Min næstyngste datter er blevet vegetar, efter en skoleudflugt til et slagteri. Hun kan simpelthen ikke få sig selv til at spise noget der har været levende, og er blevet behandlet dårligt.

Jeg var selv vegetar i mange år fra jeg var teenager, forstår godt hendes argumentation, og bakker gerne op.

Selv var jeg en usund vegetar, der levede af cola light, prince light og  dandy light tyggegummi, hvilket ikke er den vej jeg synes hun behøver at gå, så vi eksperimenterer løs med linser, bønner, tofu og grøntsager, og det går sådan set udemærket.

Hun er barnet bag de makabre tegninger i tilbudsaviser, og jeg havde derfor rustet mig til at blive mødt af lignende propaganda, for at få resten af os helhjertet med på vegetar-vognen.

At det ambitiøse barn ligefrem havde tænkt sig at fremstille en større mængde brochurer, der i explicitte tegninger viser brutaliteten bag drab på dyr, var dog en anelse mere imponerende end jeg havde ventet.

Første del af den stort anlagte brochure-serie handlede om fremstillingen af henholdsvis sushi og burgere :

IMG_1104

Zoomer man ind på de brutale detaljer, ser man hvordan den uskyldige fisk møder sin død på en dejlig solskinsdag:

IMG_1101

Brutalt bliver den hugget ihjel, mens den spræller ynkeligt:

IMG_1102

Historien bag koens endeligt er endnu værre:

915B7EEA-6747-4EED-9B5A-7E86CC5DF1E4

Den afstumpede motorsavsfører, med blodsprøjt omkring sig, er ganske rigtigt temmeligt vegetarlokkende.

Jeg er spændt på at læse næste omgang propagandamateriale i rækken – og tror faktisk ikke jeg behøver spise oksekød lige foreløbigt selv.

…altså ikke fordi propagandaen virker, jeg fik bare mere lyst til falafler lige pludselig.

03/13/17

Om små absurde ting

Bloggen har været stille noget tid, fordi jeg løb tør for ord. De sidste uger har været triste, med sørgelige ting der har ramt flere af de mennesker jeg holder af, og jeg har ikke haft ord tilovers.

Men når ting er sure, plejer jeg at lægge ekstra mærke til de ting der er sjove, og når ting er absurd sørgelige, lægger jeg mærke til de ting der bare er absurde.

De sidste ugers mest absurde ting har været disse:

1. Balloner med numser

Jeg hev en ranke af slatne balloner ned fra vindueskarmen. Den havde hængt der siden næstældste barns fødselsdag – hvilket kun er en lille måneds tid og langt hurtigere end vi normalt får fjernet pynt – og opdagede at børnene havde tænkt på det hele.

Her er tre af ballonerne forfra:

IMG_1068 IMG_1070IMG_1072

Og til min overraskelse var de lige så absurd detaljerede bagpå, med bittesmå numser, hvilket totalt kildede min humoristiske sans:

3DC35D71-FC7F-43FF-9981-0BEDD650F5F1

2. Barnetegninger, set med (sjofle) voksenøjne

“Kan du se hvad jeg har tegnet?” Spurgte barn stolt. Jeg undlod at svare, for jeg blev lidt i tvivl om hvad det var hun mente.

IMG_1075

P.s: det er da et barn der sidder på en gren i et træ! Det hjalp da der kom farver på…

3. Svære bøjninger

“Far taler nogle gange jyllanesisk!” påstod den seks årige, og efterlod mig undrende over hvor besværligt hun havde valgt at bøje ordet. Det mere oplagte havde måske været “jyllandsk”?

4. Den med kalkunerne

Jeg har set videoklippet, med en flok vilde kalkuner der marcherer rundt om en død kat, i en meget stram cirkel, adskillige gange. Kæft – det er underligt! Den kan ses her.

5. Flag i hundelorte

Jeg troede faktisk det var en absurd 80’er joke, den der med at sætte små flag i hundelorte.

Fantaserede af en eller anden grund ofte om at gøre der, da jeg var barn, men ejede ingen små flag. (Til gengæld graver jeg en fælde for hundeejere der ikke samlede op, på en grussti, sammen med en klassekammerat).

Forleden dag havde nogen dog gjort det med flagene på samtlige lorte på hele vores villavej. Mine børn konfiskerede min telefon, da jeg forsøgte at forevige skønheden i det…

12/16/16

Om voksen indretningssans

Jeg hentede et af mine børn efter en legeaftale, i et rent og nydeligt hus, hvor jeg blev budt på kaffe, i yndige Flora Danica kopper, med hjemmelavede kiks på matchende tallerkener til, af en meget venlig mor.

Vel returneret til eget kaotiske hus, så jeg sukkende ud over bunkerne af papirer, tegninger, sokker, aviser, bøger og brikker til spil; umage kopper og skårede tallerkener, og sagde til min mand:” det er som om nogle mennesker bare er mere voksne end os… Altså – det der med at bo tjekket, den sans har vi bare ikke. Selv toiletbørsten, tandkruset og sæbebeholderen på badeværelset matchede. Hvordan kan man have fantasi nok, til også at sørge for tjekket badeværelsesudstyr??”

Et barn overhørte mig, og smilede hemmelighedsfuldt.

Dagen efter fik jeg en pakke fra hende, indeholdende denne flotte fyr:
img_0551
“Du sagde til far, at I ikke har smarte ting på badeværelset, ikke? Ham her er ret smart, for man kan ligesom have vat inde i ham, og tage det ud af munden, ikke? ”

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt vat-man gør min indretning væsentligt mere voksen – men jeg overvejer stadig at invitere tjekket mor her hjem, så jeg lige kan flashe denne badeværelsesdims som hun med garanti ikke har.

Den hedder iøvrigt Allan.

12/5/16

Om store børn, fest og banko

Årh det har været en hektisk weekend – fyldt med fest og hyggeligheder, men med en masse planlægning og forberedelse også.

Mit fabelagtige ældstebarn fyldte hele 15 år lørdag, og da hun ikke er blevet konfirmeret, eller noget der mindede om, fik hun lov til at holde en større fest end vi plejer.

Det er kun et øjeblik siden at hun var så lille som på pasbilledet her, og næsten lige så kort tid siden at hun kom til verden, hjemme i sofaen.

Den historie kan iøvrigt læses HER
dsc_0106

Da vi ikke havde plads til både nærmeste familie og bedsteveninderne med familier hjemme, lånte vi lokaler på børnenes hyggelige skole. Så blev pladsen pludselig rigelig, og vi sagde ja til at hun også måtte invitere alle pigerne fra klassen. Vi endte derfor med at være hele 35 mennesker, til kagebord og aftensmad.

Fødselaren stod selv for borddækning, sammen med en veninde, og det blev betagende flot, med håndmalet mønster på dugene, granranker og skiver af træ med lys på. Jeg fatter ikke hvor det barn får sin æstetiske sans fra – det er ikke fra sine forældre, som synes vi er dygtige hvis bare vi stabler vores rod i pæne bunker.

Hendes mellemsøstre, far og jeg lavede al maden, mens mindstebarnet var fredet pga lidt feber. Ninjaman og næstyngste søster fandt endda tid til at håndtegne to kæmpeplakater, der skulle bruges til gæstebog. Vi havde fundet noget der mindede om på Pinterest, som hendes far tegnede af, mens søsteren improviserede mere. De kom til at se sådan her ud:
img_0587
img_0588

Ideen var, at hver gæst skrev et godt råd til hende. Ovenstående er mine visdomsord.

Det var en stor succes med den slags plakater, og hun blev rigtigt glad for dem.img_0589

Festen fortsatte til langt ud på natten, og vi var zombieagtigt trætte da vi dagen efter ryddede op. Mit hoved var også rødvinstungt, og måske var det derfor at jeg endte med at sige ja til mellempigernes drøm om at tage med til bankospil, på en skole i nærheden.

Vi har aldrig prøvet banko før, men det var lidt af en oplevelse!
img_20161204_135850

Nisseband, æbleskiver og mine to piger der brød fnisende sammen, hver gang opråbene sagde “niner-fyrre” og “niner-tredive”.

Som de bankoanalfabeter vi er, vidste vi ikke at man selv skal have egne bankobrikker med. Heldigvis findes der som regel rosiner i bunden af en rodet mor-taske.

De profesionelle bankospilleres smil stivnede lidt over vores rosinhelligbrøde – men jeg anede alligevel et snert af respekt da vi, efter fire lange timer, slæbte væk med både chokoladeæsker og en gavekurv.

dsc_0117

Efter en weekend med så meget knald på, er det næsten afslappende at være på arbejde igen.

Og selv hvis jeg ikke syntes det, kan jeg varme mig, ved tanken om hvor superglad min store pige blev for sin fest – og hvor sej jeg er, at jeg har kunnet holde et barn i live i hele 15 år nu.

 

11/2/16

Om børnestavning og opgaver

Jeg synes børnestavning er noget af det sødeste, og fylder jævnligt min telefon med fotos af sjove skoleopgaver og andet jeg finder.

Den herunder er en filmanmeldelse af Erik Clausens “Den store badedag”, som hang på mine børns skole.

Det er ikke så meget stavningen der kilder min humor, men dens ærlighed: til spørgsmålet om vedkommende kunne lide filmen er der bare et rungende “NEJ!!”, efterfulgt af begrundelsen:” den var klam, og man skider normalt ikke på gulvet” _20160906_092931

Opgaven nedenfor fandt jeg i en papirkurv. En boganmeldelse, hvor skribentens resume’  kortfattet er at: “den handler om kønsdele på kroppen”.

Jeg ved ikke hvilken bog det er en anmeldelse af, men jeg kan godt lide udspecificeringen af “kønsdele på kroppen” – som om der også fandtes bøger om kønsdele, der ikke sad på kroppen!dsc_0047_6

På Vesterbro gik jeg forbi noget kridt-graffiti.
“Tis” og “lort” stod der på de to første fliser. og så kom den her:
dsc_0021_3
Nedenstående tekstbid er fra en lang stil, hvor hovedpersonen lider af sygdommen “pælsalagi” og derfor ikke må få et kæledyr. Elsker stavemåden!

dsc_0311_2

For nogle år siden gav en af mellempigerne mig den fine lykønskning herunder i fødselsdagsgave.

Der er ikke ødslet med vokalerne, men meningen er ret tydelig:”tillykke med fødselsdagen”

img_0413

Smsen nedenfor havde jeg næsten glemt.

Den er nogle år gammel.

Jeg skrev en SMS til mine piger, og spurgte hvad jeg skulle købe til fredagsslik. Det tog mig relativt lang tid at afkode hvad de mente, selv om den faktisk er ret logisk.

Kan I gætte hvad der står?
_20160820_150414

10/31/16

Om novemberkalendere – et mandagstip

Det er alt for længe siden der har været mandagstips på bloggen.

Det var så nemme indlæg at skrive, dengang mellempigerne var nogle snakkesalige børnehavepiger der gerne ville kloge sig om alting, og meget af det de sagde var rigtigt sjovt. De har stadig mange gode tanker og forslag til ting, og vil rigtigt gerne –  men emnerne er mere seriøst ment, end dengang de var fjantede småpiger.

For lidt tid siden havde min moster fødselsdag, og alle fire børn tænkte længe og grundigt over hvad hun skulle have i gave, for hun gør så meget for dem i hverdagen, og de ville gerne give hende noget ekstrafint. Den ti årige kom op med en genial ide’: en November-kalender, med en lille gave fra nu af og hver eneste dag i November måned.

Her vil de tippe om hvordan man laver sådan en kalender, for den vakte helt utroligt stor glæde hos modtageren, og måske kan nogle af jer lade jer inspirere?

Novemberkalendere – et mandagstip

dsc_0211_4

N 11 år: “Det er altid en god ide’ at lave en Novemberkalender, for der sker ikke noget spændende i November. Der er alt for lang tid til December, og December er så hyggelig i forvejen, så det er meget smartere at være glad over noget i November. En Novemberkalender er en god gave til nogen der har fødselsdag om efteråret”

A 10 år:” Der er et digt, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men det handler om at først kommer januar, og februar og den slags, og så november, november, november – fordi November er SÅ kedelig, at den føles som mange måneder. Den er så trist og der er ingenting at lave, og ingen højtider. Og vejret er gråt og vådt og smattet. ”

dsc_0212_3

A 10 år:” Der skal være bittesmå gaver: slik, chokolade, små cremeprøver, læbepomade, te, og den slags i.

I nogle af de store gaver kan der være en bog, eller sådan noget.

Vi har også lavet mange hjemmelavede ting: tegninger, ler-ting, en sparegris og sådan en slags breve. Jeg tror der er flest hjemmelavede gaver. Vi har været gang siden i sommer, men vi kan ikke rigtigt sige så meget, for måske læser hun det !”

L 6 år:” hvis jeg skulle lave flere gaver, så kunne man tegne med brændt kul på et stykke papir med et blad under, og så kommer der et smukt mønster. Det har jeg prøvet i skolen! Det var ret sjovt, men lidt kedeligt… ”

 

N 11 år:” Hvis man ikke ved hvad den person interesserer sig for af makeup og slik, kan man lave sådan at kalenderen byggede op til noget. At man fx får ledetråde til den store præmie i den sidste pakke. Den sidste kunne fx være en teatertur, og så fortalte alle pakker før den lidt om det. ”

 

L 6 år:” Man kan finde nogle røde og grønne blade og en gren og putte dem på, med knuder. Så blev det til en krans man kunne hænge på døren!”

dsc_0210_3

N 11 år:” En tegning hver dag er sikkert også godt. Det er jo tanken der tæller!”

L 6 år:” ja, eller man kan male!”

 

Det var dagens tip. Pigerne siger at de gerne modtager forslag til emner I vil have tips omkring. Bare skriv det i kommentarfeltet, så er de klar på at svare snart!

06/6/16
wp-1421991422433

Om interessante forsvarsmetoder

Jeg har jo blogget flere gange, om hvor underlødig og sjofel børnelitteratur kan være – fx HER.

Men de uskyldige små kan åbenbart også selv, måtte jeg for nyligt konstatere, da jeg så over skulderen, på omhyggeligt tegnende 8 årig.

Barnet var ved at fremstille en håndbog i drager, og det er imponerende hvad den slags dyr har af varierende former for selvforsvar….:

image

05/31/16

Om heste og trusler

(Indlæg mærket som sponsoreret, da det omtaler playmobil modtaget som gave, og indeholder et affiliate link – men det handler mest om heste og trusler;))

På søndag er mine to yngste børn inviteret til fest af Playmobil og Mannov, for at fejre Playmobils nye hestestaldstema.

I indbydelsen står der at børnene får lov til at ride på ægte levende ponyer – hvilket lidt skræmmer livet af en gammelhestefobiker som mig, men jeg er nødt at stille tappert op – med risiko for at mine døtre bliver ædt af ponyer, for de glæder sig ustyrligt, og den glæde skal mine fobier ikke tage fra dem.(Glædede de sig lige så meget til at ride på zombier, ville jeg dog gribe ind).
Sammen med invitationen fik de en lille pakke med nogle playmo-heste, som mindstebarnet og nabopigen har leget med i båndsløjfe lige siden.
DSC_0027
Mit mindstebarn har fødselsdag om få dage og overrakte mig, med snedig mine, to breve, hun havde tegnet på brevpapir stjålet fra en storesøster (ikke et populært move iøvrigt).
Det brev jeg skulle åbne først, indeholdt denne tegning:
_20160517_210036
“Det er mig, der hopper rundt af glæde, fordi du giver mig en levende hest i fødselsdagsgave!” erklærede hun og tilføjede “det hedder en ønskeseddel, og det er sådan noget børn laver, så faren og moren ved hvad de skal købe!”

Jeg begyndte på en forklaring om hvorfor en hest var en dårlig gave, men blev afbrudt med et:” du skal også åbne det andet brev!”

Fastheden i hendes stemme fik mine hænder til at skælve svagt da jeg åbnede konvolutten, hvor jeg fandt denne tegning:
DSC_0014
“Det er dig mor! Det er hvor du har købt en is til dig selv, istedet for en pony til mig – men så sad din tunge fast på isen… Du kan tro det gør ondt, når en tunge sidder fast på en is…”

Noget ved hendes formulering, fik hende til at lyde som en erfaren torturbøddel, hvilket er ret skræmmende, men jeg tror ikke jeg falder for truslen.
Hun må nøjes med plastikheste – og så må jeg overveje om jeg vil undgå is resten af sommeren.
Bare for en sikkerheds skyld!