07/26/21

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel

Anmeldereksemplar.

Klaustrofobisk og gribende lille roman. Hovedpersonen, den ældre kvinde Alma, bor alene i sit lille hus, i en sløret verden af døvhed og begyndende demens. Der er noget hun gerne vil skjule for omverdenen, omend hun ikke helt husker hvad det er. En dag ser hun en dreng og en hund foran sit hus, og gradvist åbner hun sine døre op for dem.
Det er et dygtigt greb med en hovedperson der er så forvirret og indelukket i sin døvhed. Som læser bliver man nysgerrig og foruroliget.
Almas momentvise øjeblikke af minder er smukt skrevet. Hendes optagethed af den lille dreng og hans hund er rørende.
Og under det hele ligger der noget der er tungt og dystert.
Ane Riel har en helt unik fortællestemme, og her kommer den til fulde til sin ret. En stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Lindhardt og Ringhof 2021

07/24/21

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld

Denne roman slog helt benene væk under mig.
Hovedpersonen – en unavngiven kvinde på 50 år – har forladt sin mand og teenagebørn og flytter ind hos veninden M, der også er nyskilt. Børnene er teenage-vrantne, indimellem direkte ufølsomme og ondskabsfulde, og hun svinger famlende mellem følelser af sorg, skyld, tab, og nye oplevelser af fællesskab.

Det er poetisk, barskt og lige på kornet, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg kom til at græde over hendes famlen over at genopfinde sig selv. Mesterligt skrevet, indlevende og smuk.

Sætninger som fx den om hendes mand der cykler forbi:”som en fremmed, man ved hvad har i lommerne” og mange andre, er så utroligt præcist skrevet.

En stor anbefaling af en meget intens læseoplevelse.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Forlaget Grif i 2021

06/24/21

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag”

Anmeldereksemplar modtaget fra forlag.
En utroligt gribende fortælling, om en livslang kærlighed, på trods, og om adskillelse og savn under anden verdenskrig.
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz – Lenka, den kone han mistede kontakten med i Prag under krigen. I tilbageblik oprulles både Lenka og Josefs liv: deres forelskelse, den kommende krigs skygger, de forfærdelige oplevelser under krigen og de mange års levet liv, med savnet efter hinanden.

Lenkas strabadser i koncentrationslejre er ubærlige, men hendes stærke vilje til at leve, er smukt beskrevet. Det er en smuk kærlighedshistorie, og en historie der er meget svær at slippe.

En stor anbefaling! 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2021

04/6/21

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman


Svenske Alex Schulmans fiktionsdebut er blevet en international succes på rekordtid, og jeg må sige at jeg forstår det. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og fik læst både i badekar, venterum, pauser – og mens jeg brændte aftensmaden på.

Bogen skifter mellem et nutidsspor, hvor tre voksne brødre er kørt op til en ødegård, medbringende deres mors aske, som de vil sprede ved stedet – og et datidsspor hvor man følger deres barndoms somre på samme sted.
Det er 20 år siden de sidst har været der, da der skete en voldsom ting, som de aldrig har talt om.
Jeg er vild med beskrivelserne af deres indbyrdes forhold, og de roller man indtager i en søskendeflok. Det er genkendeligt og rørende, med skiftene mellem at være loyale og støtte hinanden, og med den indbyrdes konkurrence om at få forældrenes begrænsede opmærksomhed.

Det er ikke en tryg barndom, de tre drenge har. Straffene for ulydighed er uforudsigelige, der gøres forskel på børnene, forældrenes drikkeri og skænderier fylder og børnene tyr til hver deres strategi for at overleve i det.

Bogens fortæller er Benjamin, den midterste dreng. Selv som voksen higer han forgæves efter moderens opmærksomhed, og tilgivelse for noget de heller aldrig fik talt om.
Der er noget der ikke stemmer ved hele historien. En utryghed, en fornemmelse sf katastrofe, der ligger mellem linjerne. Det er dygtigt skrevet og giver bogen en nærmest krimiagtig følelse, selv om det ikke er det der er i fokus.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og en meget stor anbefaling. Den udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

04/5/21

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”

Anmeldereksemplar.
Natalia Ginzburgs erindringsroman udkom i hjemlandet Italien i 1963, og er netop nyoversat til dansk. Natalias opvækst i Torino under fascismen i 30erne/40’erne, i en antifascistisk, jødisk familie med fire ældre søskende, en kolerisk og stædig far og en letbevægelig mor, burde være spændende læsning.
Sproget er godt, måden hun bruger faste catchfrases til at male tydelige billeder af familiemedlemmerne er forbilledlig, og jeg startede med at være ovenud begejstret.

Forfatterens far, Giuseppe Levi, har mange stålsatte meninger om hvad som helst, og strøer om sig med skældsord og stædighed, og jeg morede mig meget over kontrasten mellem ham og hustruen Lydia, og glædede mig til at historien gik rigtigt i gang, nu hvor personerne var blevet præsenteret.


Men det skete ikke helt: flere bipersoner, blev præsenteret på samme finurlige måde, med et par catchfrases og beskrivelse af et par anekdoter, og sådan blev det ved: en lang række af personer, snak og anekdoter.
Halvvejs gennem bogen måtte jeg tvinge mig selv til at få læst den færdig – trods humor, godt sprog og præcise iagttagelser kedede jeg mig bravt og følte at jeg sad og læste en stak løse skitser til noget der kunne have været en roman. Alt for mange bipersoner, alt for mange samtaler, alt for lidt fremdrift i historien.
Forfatteren ville oprindeligt bare have skrevet et essay om sin familie, og i den form ville materialet her have været fremragende. I romanform synes jeg at alt det geniale drukner og bliver forvirrende og distancerende. Jeg vil gerne læse andet skrevet af samme forfatter, men denne fungerede ikke for mig. 3/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️