04/6/21

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman


Svenske Alex Schulmans fiktionsdebut er blevet en international succes på rekordtid, og jeg må sige at jeg forstår det. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og fik læst både i badekar, venterum, pauser – og mens jeg brændte aftensmaden på.

Bogen skifter mellem et nutidsspor, hvor tre voksne brødre er kørt op til en ødegård, medbringende deres mors aske, som de vil sprede ved stedet – og et datidsspor hvor man følger deres barndoms somre på samme sted.
Det er 20 år siden de sidst har været der, da der skete en voldsom ting, som de aldrig har talt om.
Jeg er vild med beskrivelserne af deres indbyrdes forhold, og de roller man indtager i en søskendeflok. Det er genkendeligt og rørende, med skiftene mellem at være loyale og støtte hinanden, og med den indbyrdes konkurrence om at få forældrenes begrænsede opmærksomhed.

Det er ikke en tryg barndom, de tre drenge har. Straffene for ulydighed er uforudsigelige, der gøres forskel på børnene, forældrenes drikkeri og skænderier fylder og børnene tyr til hver deres strategi for at overleve i det.

Bogens fortæller er Benjamin, den midterste dreng. Selv som voksen higer han forgæves efter moderens opmærksomhed, og tilgivelse for noget de heller aldrig fik talt om.
Der er noget der ikke stemmer ved hele historien. En utryghed, en fornemmelse sf katastrofe, der ligger mellem linjerne. Det er dygtigt skrevet og giver bogen en nærmest krimiagtig følelse, selv om det ikke er det der er i fokus.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og en meget stor anbefaling. Den udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

04/5/21

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”

Anmeldereksemplar.
Natalia Ginzburgs erindringsroman udkom i hjemlandet Italien i 1963, og er netop nyoversat til dansk. Natalias opvækst i Torino under fascismen i 30erne/40’erne, i en antifascistisk, jødisk familie med fire ældre søskende, en kolerisk og stædig far og en letbevægelig mor, burde være spændende læsning.
Sproget er godt, måden hun bruger faste catchfrases til at male tydelige billeder af familiemedlemmerne er forbilledlig, og jeg startede med at være ovenud begejstret.

Forfatterens far, Giuseppe Levi, har mange stålsatte meninger om hvad som helst, og strøer om sig med skældsord og stædighed, og jeg morede mig meget over kontrasten mellem ham og hustruen Lydia, og glædede mig til at historien gik rigtigt i gang, nu hvor personerne var blevet præsenteret.


Men det skete ikke helt: flere bipersoner, blev præsenteret på samme finurlige måde, med et par catchfrases og beskrivelse af et par anekdoter, og sådan blev det ved: en lang række af personer, snak og anekdoter.
Halvvejs gennem bogen måtte jeg tvinge mig selv til at få læst den færdig – trods humor, godt sprog og præcise iagttagelser kedede jeg mig bravt og følte at jeg sad og læste en stak løse skitser til noget der kunne have været en roman. Alt for mange bipersoner, alt for mange samtaler, alt for lidt fremdrift i historien.
Forfatteren ville oprindeligt bare have skrevet et essay om sin familie, og i den form ville materialet her have været fremragende. I romanform synes jeg at alt det geniale drukner og bliver forvirrende og distancerende. Jeg vil gerne læse andet skrevet af samme forfatter, men denne fungerede ikke for mig. 3/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️

03/30/21

Anmeldelse af “Myntes dagbog – venner for altid-agtigt”


Stinestregens serie om Mynte er noget af det bedste min ti årige har læst, og fjerde bind i serien rammer også lige ind i målgruppen.

Åh, hvor er vi altså bare vilde med Mynte, der er sårbar, barnlig, tænksom, kikset og sjov, på en absolut genkendelig måde.

I “venner for altid-agtigt” får Mynte – der i første bind af serien flyttede til Møgby langt ude på landet – besøg af sin gamle bedsteveninde fra Østerbro, Selma. Selma er cool og storbysmart, og de historier hun fortæller om Mynte er ligeledes så smarte, at Myntes nye bedsteveninde, Zosia, slet ikke kan genkende hende.
Samtidig rynker Selma lidt på næsen af alle de kreative, lidt barnlige, ting som Mynte og Zosia laver sammen.

Mynte havde regnet med at de to venner hun holder allermest af, selvfølgelig også vil kunne lide hinanden, men sådan går det ikke. Og de to versioner af hende selv som veninderne forventer, går heller ikke rigtigt i spænd. Det er virkeligt godt og følsomt skrevet, og vi havde mange snakke under læsningen om det med at man opfører sig forskelligt selv i forskellige sammenhæng.

Eneste minus ved Mynte-serien må være at Mynte virker noget yngre end de 13 år hun er. Serien appellerer mere til tweens end teens, og de problematikker der vendes, er der kød nok på uden at der behøver gå helt teenageliv i den. Rygning og vodka kunne sagtens holdes ude af historien, uden at den ville miste noget.

Men det er småting, og serien er stadig det største gavehit til alle piger i 9-12 års alderen, og rammer lige i hjertet med de indsigtsfulde beskrivelser af pigetanker og de fantastiske tegninger.

5/5 store stjerner også til denne bog i serien ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vi glæder os allerede til næste Mynte-bog!

03/17/21

Boganmeldelse: “Efterhånden mulighed for sol”

Anmeldereksemplar.
“Efterhånden mulighed for sol” af Michael Enggaard er en velskrevet og stemningsmættet roman om to mennesker, der hver især er gået i stå i livet. Som unge var Tom og Julie engageret i at lave radio i Aarhus, og fremtiden tegnede lys og fuld af muligheder. Romanen klipper mellem dengang og nu, hvor Julie bor med sin angste søster og arbejder på en trøstesløs motorvejsrestaurant, og Tom arbejder på en skummel billiardsalon, og savner sin døde far.
Ved et tilfælde kommer de til at skrive sammen og alle de gamle minder kommer op igen.

Bogen skifter mellem nutid og datid, og ses fra både Tom og Julies side. Datidssporet, i 1990’ernes Århus, er virkeligt levende beskrevet, men der er også noget absurd fascinerende over Julies trivielle nutidshverdag, som servitrice på en trist motorvejsrestaurant.

Den kunne godt have tålt at være kortet noget ned – der går enkelte steder lidt tomgang i historien – men persongalleriet er usædvanligt levende og balancen mellem humor og tristesse er god, og gør at man bærer over med det.
En virkeligt god bog!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Udkommet på Politikens forlag Marts 2021

02/25/21

Boganbefalinger – bøger der foregår i andre tider

Her den seneste tid, hvor dagene kører noget i ring, har jeg ladet mig opsluge af gode romaner fra andre tider. Her kommer en stak varme anbefalinger, til jer der også kan lide historiske romaner.

Familien Winther serien af Katrine Wessel

Katrine Wessels stort anlagte serie centreret omkring Trondheim sidst i 1800-tallet, og den velhavende familien Winther, tæller foreløbigt seks bind, hvor af tre er blevet oversat til dansk. Jeg har læst den første og de to næste venter på natbordet.
I denne første roman i serien byder familiens midtpunkt, moderen Cecilie Winther, modvilligt velkommen til den ældste søns nye, progressive hustru, Ellinor. Ellinor har moderne tanker om kvinderettigheder, og laver rod i den ellers så organiserede Cecilies lykkelige familieliv.
Det er en interessant serie, med et levende tidsbillede af en periode med store forandringer på vej, men der kunne godt være mere kød på historiens karakterer.
Bind to følger en af familiens tjenestepiger, der drømmer om at blive skolelærerinde, og bind tre følger familien Winthers forkælede datter, Rose.
Anbefales til alle der holder af slægtsromaner og vil høre mere om kvindeliv i historisk perspektiv.

Mine stjerner: 3,5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på forlaget hr. Ferdinand, og jeg har fået et anmeldereksemplar, men anmeldelsen er naturligvis oprigtig.

“Aftentid og morgengry” af Ken Follett

Ken Follett skriver nogle ordentlige murstensromaner, der altid er fængende. Han har en tendens til at personerne er delt lige lovligt hårdt op i onde/gode, men man ser gerne gennem fingre med det, når resten er så interessant. Denne nyeste foregår i tiden før hans måske mest kendte værk “Jordens søjler”, og den er mindst lige så god. Den starter i år 998, med et blodigt vikingeangreb på en lille engelsk by, og følger tre personer på skift: den driftige unge Edgar, der er søn af en bådebygger og mister alt ved angrebet; den unge normanniske komtesse Ragna, der gifter sig med en ignorant engelsk adelsmand, og munken Aldred, der gerne sætter sit liv på spil til fordel for retfærdighed. Omkring de tre gode mennesker, er der masser af magtbegærlige røvhuller, der gerne gør livet surt for dem.
Det er en vanvittigt spændende bog, og man flyver gennem siderne.

Ren eskapisme, og en historielektion man godt gider have!

Mine stjerner: 5/5

Udgivet på forlaget Cicero.

 

“De sidste timer” og “Skæbnetimen” af Minette Walters

 

Hvis man er ved at være træt af denne nuværende pandemi, er der jo også pesten at læse om. Disse to romaner begynder i 1348, hvor pesten kommer til England og lægger landsbyer ude. Den belæste og driftige Lady Anne af Develish lykkes med at få isoleret sit gods og holde smitten fra døren, men i en verden der bliver affolket på den måde, er pest ikke det eneste at bekymre sig om. Fascinerende beskrivelse af en verden i forandring. Bind 1 er – i mine øjne – det bedste, i bind 2 trækker det lidt i langdrag med hovedpersoner der rejser rundt, men stadig spændende læsning.
Forlag: Modtryk

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

01/6/21

Bøger: vind spændingsromanen “Den kinesiske tvilling”

Anmeldereksemplar – men begejstring er – som altid – ægte

Konkurrencen er slut. Vinderen blev Anne H, der deltog over Instagram.

Sarah Engell har i årevis skrevet nogle af Danmarks bedste YA-bøger, med levende personer og relevante problemstillinger. At hun også kan skrive fantastisk spændende for voksne er derfor ingen overraskelse, og jeg har utålmodigt afventet udgivelsen af hendes første spændingsroman: “Den kinesiske tvilling”, der udkom i forgårs.

Romanen følger Eva, der er i dyb krise efter at have mistet et barn. Evas mand, Steen, er blevet uforklarligt lam fra halsen og ned efter barnets fødsel, men ingen af dem vil involvere myndigheder eller læger  – de ikke kan bære tanken om at skulle adskilles midt i sorgen.

Det meste af nutidshandlingen ses fra Evas synsvinkel, der er sløret af sorg, udmattelse, sovepiller, frygt og presset ved at skulle made, skifte og bekymre sig om en syg mand. Det er utroligt godt tænkt. Som læser bliver man mystificeret og i tvivl om sandheden ved Evas forestillinger, hvilket holder spændingen på et rigtigt højt niveau hele vejen igennem. Hører hun stemmer og skridt i huset eller er det bare hendes søvnmangel?
Der sker mystiske ting i byen. En lille pige kidnappes fra den børnehave Eva arbejder i. Evas svigerfars lig stjæles fra kirkegården, og der findes mystiske kinesiske tegn begge steder.

I bogens andet spor følger man en kinesisk familie i sorg, og der går lang tid før man aner forbindelsen mellem de to historier.

Hvem kan man stole på? Hvem skjuler noget? Hvad er sandhed og hvad er løgn?
Trænger man til at lade sig opsluge af en spændende, dramatisk og visse steder (lidt for) makaber historie, er “Den kinesiske tvilling” det bedste læsebud jeg kan komme på. Jeg var hele tiden nødt til lige at læse et par sider mere, fordi jeg syntes den var så spændende.

Forfatter: Sarah Engell. Sider: 304. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Mine stjerner: 4/5 stjerner

Vind bogen:

Hvis du har lyst til at læse bogen kan du vinde den ved at lægge en kommentar nedenfor. Du kan også deltage på min bog-instagram @hverdagsbog, for et ekstra lod i puljen. Vinderen af en bog trækkes tilfældigt d. 16-1/2021.

 

 

 

 

 

12/18/20

Anbefalinger af bøger du kan give i julegave

Nogle af bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer, men anbefalinger er som altid 100% oprigtige og jeg har ikke modtaget betaling for dem.

Til din veninde, der elsker gode historier – den bedste bog jeg har læst i år

“Hvide blomster” af Sissel-Jo Gazan er en fantastisk sprudlende fortælling om familie, hemmeligheder, misbrug, hævn, kærlighed og tatoveringer. Jeg har anbefalet den grundigt her og tænker det er en god gaveidé til en der virkeligt sætter pris på en velfortalt og levende historie.

Til din far, der sætter pris på klassikere

”Den gamle mand og havet” læste jeg første gang som ung teenager og har genlæst flere gange siden. Kraftfuldt sprog, og en fortælling der i al sin enkelhed virker universel og tidsløs.

Ja – historien er primært en gammel mand der forsøger at fange en fisk, men alt den tager op af tanker om
Denne nye luksusudgave klæder den virkeligt godt! Den er sublimt oversat af Mich Vraa, i lækker kvalitet og indeholder masser af ekstramateriale: en novelle, håndskrevne noter, tekster af hans søn og barnebarn. En virkeligt, virkeligt god gaveide til en der sætter pris på en klassisk bog.

Til din moster, der elsker historiske romaner:

“Håbets rejsende” er nyeste udgivelse fra altid fantastiske Isabel Allende. En smuk og barsk familiesaga, hvor man følger gravide Roser og hendes sviger Victor, der flygter over Pyrenæerne for at undslippe Francos hær i slutningen af den spanske borgerkrig, og her fra videre til Chile. Man følger dem gennem hele deres liv, og det er en gribende og velfortalt fortælling.

Til din tre årige nevø

“Den store Totte og Lotte bog” er en ny klassiker. Jeg forstår simpelthen ikke at man først har tænkt på at samle alle de små bøger i en nu, for det fungerer fuldstændigt fantastisk! Det er genkendelige historier, der vækker interesse hos alle 3-4 årige og kan læses igen og igen. Jeg har købt den til mine små nevøer, Knud og Arne, og glæder mig allerede til at læse for dem.

Til din søster, der har for travlt til at få læst tunge bøger

“Tour de chambre” er en fantastisk lille bog, med betagende levende sprog og en unik måde at fortælle en historie på. Det er på en måde som et langt episk digt, men samtidig føles det som at læse en tyk bog der rammer lige ind i følelser og oplevelser man selv har haft lignende af. Stor anbefaling!

 

Nye bøger i gode serier, til tweens og teens

 

Der er en ny fantastisk julebog i Mira-serien, hvis målgruppe nok er piger på 9-12 år.

Hundemand bind 7 er sjov for børn med humor, i alderen 7-12.

Amulet er en smuk grafisk serie for børn og voksne fra 11-12 og op. Spænding og fantasy, og flot tegnet. Bind fire er netop udkommet.

”Den hvide enkes død” er bind to i en dystopisk trilogi for unge og voksne. Den første var virkeligt god.

11/3/20

Boganmeldelse: Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men min overdrevne begejstring er 100% ægte

Jeg har været virkeligt vild med Sissel-Jo Gazans forfatterskab lige siden “Dinosaurens fjer” for mange år siden slog benene væk under mig, med sin unikke blanding af stemning, spænding og fantastisk nørderi. For nogle år siden var “Blækhat” en af de bedste bøger jeg læste det år – og i år er hendes helt nye “Hvide blomster” altså årets bog for mig, helt uden sidestykke.

Jeg har altid syntes der er noget fascinerende og uendeligt charmerende over folk der virkeligt går op i noget særligt som de kan videregive på en spændende måde, og det er det Gazan altid gør så eminent godt. I “Blækhat” blev der nørdet graffiti og svampe, i denne er det botanik og tatoveringskunst der er omdrejningspunkt (hvilket har fået mig til virkeligt at overveje om jeg ikke burde få bare en lillebitte tatovering selv snart.)

Bogens hovedperson er den 14 årige Jenny, der bor på Samsø med sin mor Kisser, der med åbne arme tager imod unge mennesker der har været udsat for grimme ting og har brug for særlig omsorg.

Jennys oldefar var en berømt botaniker, og Jenny bruger meget af sin fritid på at gå i hans fodspor og indsamle og tegne blomster. Jennys nærmeste veninde er hendes jævnaldrende kusine og nabo, Tessa, der bor i en rodet familie med en misbrugsramt mor, der har børn med flere forskellige mænd, og derudover også tjener penge på at passe utilpassede plejebørn. Ved bogens start er plejedatter Bettina forsvundet, og kusinerne bruger meget tid på at forsøge at opklare hvad der er sket med hende. Læser man bagsideteksten lyder bogen som om det er en slags krimi, men Bettinas forsvinden er ikke det væsentlige, og jeg synes den har mange flere lag end en traditionel krimi.

Tessas far, Jennys forgudede onkel Jimmy, er ligesom Jennys mor og pigernes morfar Palle tatovør, og lever et omflakkende liv hvor han får rodet sig ud i en masse småkriminalitet. Det er beskrivelsen af familiens relationer og de begivenheder der har formet de mennesker de er blevet der driver historien, og personerne fremstår alle helstøbte og levende, med alle deres fejl og mangler. Jeg er helt vild med morfar Palle, hvis livshistorie afdækkes gennem bogen. Han står helt tydeligt frem, med sine fejl og mangler, men også med en levende personlighed.

Også bogens mange bipersoner er meget troværdige, og beskrivelserne af livet på samfundets bund er genkendelige og hjerteskærende.

Det lille lokalsamfund ved godt hvor der foregår omsorgssvigt og småkriminalitet, men ikke mange handler på det – kun Jennys mor, der bl.a. fodrer på lille omsorgssvigtede Nicklas og lader ham hænge ud hos dem når han har behov – i starten til Jennys irritation.

Det er ikke småting der sker på Samsø: rockere,  pædofili, omsorgssvigt, mordbrand, forsvindinger og andre grumme ting, men det er fortællingerne i familien der gør de største indtryk. Hemmelighederne, måderne at handle på, loyaliteten over for hinanden. Og en masse om hævn.
Det er en absolut fremragende bog, smækfyldt med historier man både væmmes ved, røres over og gribes af.
En stor, stor anbefaling.

5/5 stjerner

(Det ene boglink er et Reklamelink, og  min nevøs lille arm er tatoveret med en fake-tattoo fra forlaget )

10/20/20

Om at sende bøger ud i verden, ro til at skrive og ting at bruge penge på

Jeg har skrevet en roman.

Det har jeg gjort en gang før – den gang var det en ungdomsroman som jeg sendte til en konkurrence og skrinlagde helt da den blev afvist. Jeg blev ikke helt tilfreds med den, men så den mest som en øvelse i at skrive noget færdigt – så på den vis var det ikke spild af 70.000 ord at skrive den og det generer mig ikke at den endte i skuffen.

Den nye bog jeg har skrevet er en rigtig roman, og selve historien er klar til at blive sendt til forlag. Jeg mangler bare at finde en der kan læse korrektur på den, for efter sigende sætter jeg ret fucked kommaer.

Det er en underlig tanke at nogen skal sidde og læse noget jeg har skrevet på i tre år, have en mening om den – og med stor sandsynlighed afvise den.

Forlagene tager kun ganske få debutanter ind, så jeg er helt med på at sandsynligheden for at det første forlag jeg sender til tager den, er ganske lille. Jeg håber da at nogen vil udgive den på et eller andet tidspunkt, men lige nu nyder jeg bare at jeg rent faktisk er kommet ind i en rytme med at få skrevet noget næsten hver dag, og jeg er allerede i gang med et udkast til noget helt nyt.

Da jeg i sommer fik stjålet alle mine smykker besluttede jeg mig for at forsikringspengene ikke skulle bruges til at anskaffe nye. Det der var særligt ved smykkerne – og gjorde mig ked af at have mistet dem – var jo hvornår og af hvem jeg havde fået dem. Det kan jeg ikke købe igen.
Det fornuftige ville være at smide pengene ind på en konto til uforudsete udgifter eller de jævnlige perioder med økonomisk lavvande. Fornuft er ikke mit mellemnavn, så det skal de bare ikke: det er penge for ting der engang har gjort mig glad, og de skal kun bruges til ting der giver samme mængde glæde. Foreløbigt har jeg måttet erkende at jeg åbenbart føler mest glæde ved at give ting væk, for jeg har brugt en del på at invitere Ninja og unger på restaurant flere gange, og har købt gaver til alle. Et lille fjernsyn til soveværelset, så man kan ligge og se serier i sengen på trætte dage er det også blevet til.

Resten står og venter på at blive brugt på noget godt, som jeg ikke ellers ville have råd til – og her forleden fandt jeg noget til mig selv: et skriveophold, på Marienlyst badehotel om tre uger. Ret dyrt, men jeg glæder mig åndsvagt meget til to dage med skriveri og luksus, og sparring med andre skrivende.

Og mens jeg glæder mig til det, må jeg forsøge at tage mig sammen til at turde sende det andet manus ud i verden, og håber nogen tager godt imod det.

Det er sværere end det lige lyder – bare at skrive dette indlæg og indrømme at jeg har skrevet noget der føles færdigt, føles vildt grænseoverskridende…

Er der nogen af jer der skriver selv og kender følelsen? Erfaringer modtages meget gerne.

09/24/20

Bøger til 4-7 årige

Indeholder anmeldelser af bøger modtaget i gave og adlinks, men er stadig lige oprigtig af den grund

Mit nye arbejde, som børnehaveklasseleder på en lilleskole, er noget af det sjoveste jeg nogensinde har haft. Jeg har tidligere undervist i børnehaveklassen på store skoler hvor man er en del af et større team med en helt anden form for fastlåsthed, og jeg har altid fundet det monotont efter et par år og er skiftet til noget med store børn.

Her er det bare mig, og en enorm frihed til at vi fx efter at have lært om bogstavet P kan bygge et piratskib i klassen og bruge de bogstaver de har lært til at lave skattekort; og at vi kan få læst, leget og lavet teaterstykker ud af alle de børnebøger jeg finder på biblioteket eller får tilsendt som anmeldereksemplarer. Og jeg har en fest med at finde børnebøger der fanger dem, og som vi kan arbejde videre med på alle mulige måder.

Nå, det var en lang intro til en stak boganmeldelser. Anmeldelserne her af bøger der har været spændende at bruge i undervisningen, og som man også kan bruge hjemme hvis man har børn i alderen 4-7 år ca.

Sallys far har mandeinfluenza” af Thomas Brunstrøm, udgivet af forlaget Carlsen
Indrømmet: jeg var først lidt irriteret over titlen, da jeg altid har syntes myten om at mænd blev mere ynkeligt syge end kvinder er sexistisk. (Personligt bærer jeg influenza absolut uværdigt, og har det heldigvis også kun med mange års mellemrum) Men flere af børnehaveklassebørnene kendte Sallys far-bøgerne og blev ellevilde da jeg havde bogen med – og jeg måtte bide forbehold over titlen i mig, for historien ER god og tegningerne løfter den højere op. En helt klassisk historie, om en pige der hyggenusser om sin influenzaramte far, der spiller på alle de dramatiske strenge i sin sygdomsramte ynkelighed. Det er genkendeligt overspillet, og fik børnene til at grine højt hver gang han ynkede sig. I tegningerne fiser Sallys lillebror Eddie rundt og laver ballade i baggrunden, hvilket ikke nævnes i teksten, og giver en anden form for opmærksomhed på billedsiden. Det gør den meget hyggelig at læse op, når børnene sidder helt ivrige for at se hvad der mon nu sker.
Bogen var et anmeldereksemplar, men jeg har allerede bestilt nogle flere Sallys far bøger på biblioteket, for de lader til at gå rent ind som læsning og samtalestarter.

Børnene gav 4/5 stjerner, og jeg er enig.

 

Vickys vilde verden” af Vicky Knudsen, udgivet af Politikens forlag

 Denne landede i min postkasse lige før efterårsferien, og jeg tog den med i sommerhus for at se hvad det var for en sag, Det er naturformidling, bygget op med små faktakapitler om forskellige danske dyr og planter, på en underholdende og lærerig måde. Har man et barn der er kæmpe naturnørd kan man godt læse den fra ende til anden, men jeg opdagede at den fungererer fantastisk når man videreformidler de mange spændende facts selv, i en situation hvor dyret eller planten er lige foran en. Eksempelvis stødte jeg, Ninjaman og mindsteungen på en sæl på stranden ved sommerhuset, og jeg fik totalt deres beundrende opmærksomhed da jeg begyndte at udslynge facts som:”Vidste i at sælers mælk har hele 48% fedt? Det er mere end noget andet dyr, og sælungerne tager 500 gram på om dagen!  Sæler er gravide i 10-11 måneder, da det er mest praktisk at de mødes og parrer sig mens de smider vinterpelsen, men da det er upraktisk at slæbe rundt på en tyk mave for længe, begynder fosteret først at vokse senere – i tide til at blive født i starten af næste forår!”

De var meget imponerede af min klogskab, og mindsteungen og jeg hyggede os flere gange med at slå op i bogen og læse om ting vi så – bl.a “engelsk græs” der voksede nede ved stranden. I børnehaveklassen har jeg foreløbigt kun læst kapitlet om edderkop da vi arbejdede med emnet, men jeg tænker at dette er en bog jeg kan have i årevis og bruge til naturformidling på alle mulige måder. Den er indbydende, spændende og opbygget på en måde så det ikke bare føles som en faktabog. En stor, stor anbefaling og 5/5 stjerner her fra.

Og her fotoet af den sæl vi så:


“Lille Pinds hule” Af Elvira Fragola, udgivet af Turbine

En helt klassisk, nærmest lidt gammeldags, bog om et pindsvin der stikker af hjemmefra, fordi hun ikke gider rydde op. Her bliver hun bange for uvejr, men møder en ræv, der følger hende hjem. Børnene lyttede pænt, og ville også gerne se tegningerne – som de dog undrede sig noget over:”hvor har pindsvinemor købt sådan et lille komfur? Hvorfor bor de helt ligesom mennesker?”. Vi endte med at blive enige om at være lidt rundhåndede, med 3/5 stjerner.

En fugl i hånden” af Lotte Salling og Lea Leten, udgivet på Carlsen forlag

Simpelthen så fin en bog, med rim, remser og afslapningsøvelser, der egner sig både til aftenhygge med egne børn, og som forløb i en børnehave eller børnehaveklasse. Bogen arbejder med mindfulness i børnehøjde og er en fantastisk måde at etablere små pauser på i en travl hverdag på en god måde.
Rimene i sig selv kan også bare læses højt alene, men det er øvelserne der løfter den lige den tak op til at være helt vildt brugbar og hyggelig.

5/5 stjerner

Bøgerne om drage, af Dav Pilkey, udgivet på Carlsens forlag

De her bøger er fuldstændigt vidunderlige! Forfatteren bag er den samme der har skrevet de skøre bøger om “Kaptajn underhylere” og vores favorit: “Hundemand”, men målgruppen til disse er yngre børn 3-7 år. Der er ikke meget tekst, men meget at tale om og billederne er vildt søde og sjove. Man føler med ensomme drage, der bliver ven med et æble og meget ked af det da æblet rådner, og man fryder sig over hvor hyggeligt det er da han finder en kat. Jeg har læst dem igen og igen og igen – og tænker jeg vil kunne læse dem højt for børn i årevis fremover. Bagerst i bogen er der anvisninger på hvordan man selv tegner drage og kat, hvilket også er en god aktivitet. En stor anbefaling herfra!

5/5 stjerner