12/1/18

Lørdagslæsning:”Små påsatte brande” af Celeste Ng

Små påsatte brande (adlink) har fået ros og stjerner fra alle kanter, og den lever på alle måder op til sit gode ry: det er en intens og stor lille roman, med personer man bliver ved med at tænke på længe efter bogen er slut.

Jeg kan godt lide at man ændrer opfattelse af personerne og deres handlinger flere gange undervejs, og at der ikke er et entydigt svar til hvordan de burde handle.

Om mødre og døtre; facader og løgne; raceskel og klasseskel; ambitioner og usikkerhed.

Fra bogens bagside opsummeres handlingen således, og jeg har ikke kunnet formulere det bedre selv:”I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.

Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.”

En stor anbefaling her fra – dette er en fremragende julegave til alle der kan lide en god, intens fortælling om at være menneske og mor og tage velmente valg, der skader andre.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Forlag: Hr Ferdinand
Sideantal: 352
Min bedømmelse: 5/5 stjerner

11/9/18

Boganbefalinger: håndbøger til teenagere

Da jeg var cirka 12 år fik jeg en stak utroligt grænseoverskridende, men også sært fascinerende, bøger om hvad der sker med kroppen når man rammer puberteten, og alt sådan noget.

Husker dem mest for de mange fotos af kønsdele, der skulle illustrere at den slags kan se forskellige ud. Jeg tror faktisk de tog fokus fra hvad der måtte stå af informationer, for selv om jeg havde nærstuderet bøgerne, kom det alligevel bag på mig da jeg fik menstruation og opdagede at den slags varede flere dage i træk. Havde på en eller anden måde fået bildt mig selv ind, at det handlede om at vide cirka hvornår det lille æg faldt ud, så man kunne fange det i et bind i sine underbukser?

I dag er bøger målrettet næsten-teenagere blevet mere i øjenhøjde, og findes i flere niveauer. Når man er på vej i puberteten vil man bare gerne vide lidt om hvordan kroppen virker, og have lidt skulderklap omkring at det kan være svært alt det med forandringer, venner, tøj og den slags – alt det med sex hører til i en anden type bog, og kan skræmme en 10 årig fra at læse.

“Guide til piger” af Sabine Lemire.

Sabine Lemire har skrevet en fabelagtig bog til de 10-14 årige, som hun netop har vundet Orla prisen for, i kategorien “bogen jeg blev klogere af at læse”.
“Guide til piger” (adlink) er godt skrevet, med variation, små tests, korte kapitler og fine tegninger, og begge mine mellempiger snuppede straks bogen fra min anmeldereksemplar-stak og sagde at den ville de gerne læse.

Emnerne spænder over alt fra venskaber og skole, til kropsforandringer, humørsvingninger, forældre, sociale medier, forelskelser og følelsen af ikke at være god nok.

Der gik flere uger før jeg selv fik lov til at bladre i bogen, fordi mellempigerne (der er 12 og 13) læste i den, så jeg synes de skal have lov til at være dem der anmelder den:

”Den er ret godt skrevet, Det er tit som om at voksne, bare fordi de selv engang har været unge, tror at de ved hvordan det er, men det gør de altså ikke altid. Denne her bog den har faktisk ret – det er lidt som om den er skrevet af en der selv er ung, og så tænker man:”hov! Det er jo lige sådan jeg også har det!” Det var faktisk virkeligt rart.

Der var heller ikke noget hvor man tænkte:”grænsen!” – altså: det var slet ikke pinligt, og man er ikke flov over at have bogen stående på sit værelse, for den har ikke “cringe” tegninger.

Man ved jo godt meget af det fra skolen, men der var også noget som det var godt sådan at læse selv. Fordi man ikke kan lide at spørge om det altid. Eller fordi de voksne forklarer det så pinligt at man ikke kan høre efter. Testene var meget sjove at lave sammen med sin søster. Det var måske ikke noget man lærte sådan meget af, men det var hyggeligt de var med. Det var dem vi lavede først.

Vi giver bogen: 5/5 stjerner”

Jeg er meget imponeret over hvordan “Guide til piger” rammer målgruppen, og tænker det er en rigtigt god gave til piger i 10-14 års alderen.

Sådan overlever du livet” – af Maren Uthaug

Denne bog er en oplagt gave til børn fra konfirmationsalderen og op: 100 virkeligt gode råd, med sarkastiske og virkeligt sjove tegninger til. Den dækker over alt fra dumme forældre, jalousi, forelskelse, sex, anusblegning og hvorfor man ikke skal fucke med sine øjenbryn. Grov, sjov, og ærlige råd, man håber de unge vil følge.


Maren gav den til min efterskoleunge da hun tog afsted, og den har  gået lidt fra hånd til hånd på efterskolen, blandt unge der synes den er virkeligt, virkeligt underholdende – og tilpas upassende.

5/5 stjerner til “Sådan overlever du livet”, fra en ellers ikke særligt læsende stor teenager.
Bogen kan købes mange steder, fx her eller i Marens egen shop

11/3/18

Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: venterpåvin. Jeg sender en mail.

Indeholder reklame: adlinks og bøger modtaget som anmeldereksemplarer fra Lindhardt og Ringhof. Anbefalinger er altid oprigtige.

Denne uges lørdagslæsning indeholder en konkurrence, så nu kan du vinde to gode kærlighedsbøger, til dig selv eller et læseglade ungt menneske.

Efterår er den perfekte årstid til læsning, og letlæste kærlighedsbøger passer indimellem allerbedst til den form for hyggelæsning.

Colleen Hoover har skrevet mange kærlighedsromaner, og jeg kan rigtigt godt lide hendes måde at skrive vedkommende personer på, så man rent faktisk interesserer sig for om de får hinanden. Hun har ofte et mørkt twist til sine fortællinger, som gør at de løfter sig ud over de gængse af slagsen, og disse to er bestemt ingen undtagelse: der gemmer sig en rigtigt grim historie i personernes fortid. (Den er faktisk så barsk, at jeg ikke ville give disse bøger til en alt for ung person. Bare til advarsel.)

Hovedpersonerne er yngre end i de andre bøger jeg har læst af forfatteren (17-18 år), så jeg gætter på at de må høre under “Young adult”-genren og appellere bredt til unge mennesker, men jeg var altså også godt fanget af dem, og læste dem ud i en køre på et par dage. Der er kærlighed og begær, hemmeligheder og misforståelser og en masse mystik.

“Uden håb” og “altid håb” hænger sammen: første del fortæller ud fra pigen Skys synsvinkel, og anden del fra drengen Holder. Personligt kunne jeg bedst lide den første, hvor historien blev rullet rigtigt ud, og syntes at anden del forklarede meget om Holders mystiske måde at reagere på, men også gentog for meget fra første del.

Jeg har foræret bøgerne til to af mine venners store teenagedøtre, og de var begge vilde med del to også, og syntes det var helt fantastisk at læse historien fra to vinkler – så måske er forskellen noget med alder, og om hvorvidt man kan forelske sig lidt i en 18 årig romanfigur?;)

Begge piger ville give bøgerne 5 stjerner hver – jeg er mere til et stort 4/5 til bind et, og 3/5 til bind to, men de er bestemt læseværdige og det er ikke sidste gang jeg forærer dem væk i gave!

Jeg vil meget nødigt spoile noget handling, så her er hvad forlaget siger om handlingen i dem:

“Uden håb”
Dean Holder både skræmmer og fascinerer Sky, der ikke helt ved, hvad hun skal føle for den dragende fyr med det blakkede ry. Der er noget ved ham, der får Sky til at tænke på sin egen meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Men det viser sig, at den mystiske Holder har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en sådan grad, at hun er forandret for altid.

“Altid håb”
Mens Sky i Uden håb prøver at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, Holder vækker i hende, får man i Altid håb et indblik i Holders følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at han er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Vil du vinde begge bøger? Så skriv en kommentar nedenfor, og kryds fingre frem til d. 11-11, hvor jeg trækker en vinder.

10/6/18

Lørdagslæsning: “Ravnenes hvisken 3”

Anmeldereksemplar/Reklamelink – begejstring for egen regning!

For to år siden var sommerens bedste læseoplevelse “Ravnenes hvisken 1”, der fuldstændigt slog benene væk under mig, med sin unikke kombination af krimi/fantasy/nutids nordjylland/nordisk mytologi, og en kompliceret historie, med virkeligt gode personer.

“Ravnenes hvisken” er en trilogi, og det er det nyudkomne tredje bind som denne anmeldelse omhandler.

I denne del af historien har fimbulvinteren ramt Danmark og Ragnarok, jordens undergang, nærmer sig. Der er klaustrofobiske beskrivelser af menneskers kamp for at overleve kulde, sygdom og sult, og hvordan massehysteriet spreder sig. Hovedpersonen, Anne, krydser mellem vores verdener og andre, i et desperat forsøg på hindre menneskehedens udryddelse, bistået af sin sære samling venner, der både tæller spøgelser, guder, halvguder, ulve, mennesker, hekse og vølver.

Det er pænt svært at skrive udførligt om handlingen, da det jo er bind 3 og jeg ikke vil spoile noget handling for de heldige af Jer der har serien til gode – så dette bliver mest af alt en STOR anbefaling!

Trilogien er bare virkeligt godt skruet sammen, med en historie der helt sikkert ikke minder om noget man har læst før.

Flere af hovedpersonerne er teenagere, men det er ikke en børnebog – der er både meget vold og sex, og en historie der kræver at man har tungen lige i munden for ikke at tabe tråden – så jeg vil tidligst anbefale den fra 15 år, og tænker at den også fænger et voksent publikum.

Please: filmatiser den!

Titel: “Ravnenes hvisken 3”

forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 608

min bedømmelse: 5/5

09/15/18

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt”

Anmeldereksemplar og adlink. Begejstring min egen.

Denne her bog havde jeg høje forventninger til, efter at have læst Folkets skønhed, der velfortjent gav Merete Pryds Helle de gyldne laurbær. Folkets skønhed er en gribende og knugende fortælling, om pigen Maries opvækst i en fattig familie på Langeland fra 1930erne og frem til hun er voksen – Marie er forfatterens mor.
Vi kunne alt er en selvstændig fortsættelse, der sagtens kan læses uden man har læst den anden. Hovedpersonen, pigen Merle, er nabo til forfatteren og hendes familie. Det giver lige et lag mere til historien at man på den måde “kender” bipersonerne indgående.

Merle vokser op i et villakvarter i Værløse i starten af 70erne, med sin storesøster Klara, der sulter sig og har et sygeligt forhold til at træne; sin mor Ane, der er grønlænder og ramt af sclerose; og sin far Erling, der drikker og er voldelig, og i perioder forlader familien for at rende med andre damer.

Merle er et ensomt barn, der trøster sig selv med mad, “de fem bøger” og matematikopgaver. De andre børns grusomhed mod hende er hjerteskærende, og som puberteten rammer dem, bliver de mere og mere modbydelige.

Ingen gør noget ved den dysfunktionelle familie som Merle og Klara vokser op i, med omsorgssvigt og alt for meget ansvar, og ingen ser børnene rigtigt.

Hendes Farmor og Farfar giver hende et vist mål af omsorg, men også i deres hjem bliver der drukket gin fra morgenstunden, og Farmor nævner ved mere end en lejlighed at hun håber på hendes datter en dag giver hende “nogle børnebørn der ligner hende” – underforstået: ikke som hendes to halvgrønlandske børnebørn.

Det er en vanvittigt velskrevet fortælling, der sidder i en meget længe efter endt læsning.

Titel: Vi kunne alt

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 342

Min vurdering: 5/5 stjerner

 

09/8/18

Lørdagslæsning: tre gode bøger, til 8 årige

(bøger er anmeldereksemplarer og indlæg indeholder reklamelinks)

Gode bøger til 8 årige.

Min 8 årige mindstepige elsker at få læst højt, og vi gør det hver eneste aften, hvor hun læser en lille bog  højt for mig (vi er stadig glade for pixibøger) og jeg læser et kapitel for hende. Her er anmeldelser af de bøger vi senest har læst:
“Find Holger” har jeg aldrig selv læst meget, da jeg er elendig til at finde noget i finde-bøger generelt. Mine børn har derimod alle været glade for genren – mindstebarnet mest af alt, og hun er virkeligt glad for den her!
Denne bog er på en eller anden måde ikke oplagt til højtlæsning: man finder figurerne ved hjælp af sådan en smart papdims man stikker ind i siderne, så man kan se små udsnit af billedet, og det gør det svært at være to der leder. Til gengæld er den åbenbart helt fantastisk at sidde med selv, og jeg har ikke overblik over hvor mange gange hun har læst den, men gætter på at det har været 2-3 gange om dagen lige siden hun fik den – det er altså ret meget!

Hun har læst i den mens hun spiste morgenmad, når hun kom hjem fra skole, og om aftenen, og foreløbigt er hun ikke træt af den, trods to ugers gentagne læsninger. Det har jeg ikke oplevet i den grad før.
Mit umiddelbare gæt er at “Find Holger”-læsere er i 5-8 års alderen, men lige denne, med det smarte findesystem, appellerer nok også til ældre børn.
Barnet giver den 5/5 stjerner, og siger det er fordi den er “sjov og svær”. Jeg har ikke selv læst den, så jeg kan ikke give den karakterer, men ved at jeg da synes den har været pengene værd her!

“De forbyttede tissemænd” er en fjollet historie, hvor en dreng og en pige får forbyttet deres kønsdele i en mærkelig maskine, og skal finde en måde at få dem byttet tilbage. Jeg syntes selve historien var lidt plat, men barnet lo højt og hjerteligt hver gang ordet “tissemand” blev nævnt, og syntes den var “sygt spændende”. Vi var begge enige om at tegningerne, af dygtige Lars Gabel, var virkeligt gode og passede godt til historien. Målgruppen er nok børn i 7-10 års alderen.
Vurdering: 4/5

“En lort med tusind ben” er skrevet af samme forfatter som “De forbyttede tissemænd”, Morten Durr. Den er også sjov og hurtig og actionpræget, og har en del klamhed indover. Mit barn synes den er “skrevet til drenge”, og selv om jeg ikke synes man skal putte køns-labels på bøger, så er det en bog jeg kan forestille mig er skrevet til børn der ikke læser meget normalt – dette kunne være drenge. Der fungerer den sikkert ret godt. Lort, chilisovs og kampsport er der ihvertfald ikke for lidt af, og actionniveauet er højt, men vi blev ikke helt fanget af den.

vurdering: 3/5

08/4/18

Lørdagslæsning: “setting the stage”. En bog for scenografinørder!

(Bog er anmeldereksemplar, link er adlink – anmeldelsen er oprigtig)
Jeg har lavet rigtigt meget teater i mit liv, både for og med børn. Mit fokus har været på historien, men jeg har altid været lidt på røven over veludført scenografi, og misunder dem der kan finde ud af at lave den slags.
Min ældste datter deler min interesse, og er ovenikøbet fascinerende god med sine hænder. Hun har bygget både dukketeatere, lavet scenografi til skoleteater, og været i praktik som  scenograf på teatre, og kan lave modeller i pap og papir, som fx disse:
Da jeg blev tilbudt anmeldereksemplar af “Setting the stage”; der omhandler både kostumedesign, lysdesign, udstillingsdesign, teaterscenografi, og  design til film, TV og animationsfilm, sagde jeg derfor straks ja. En scenenørd som hende måtte kunne hjælpe med at anmelde den – og det kunne hun, vi har virkeligt været opslugte af den sammen!
Fotografen Tine Harden har fulgt 12 danske scenografers arbejde med 12 vidt forskellige opgaver, og Trine Ross har interviewet dem om deres arbejde og ideer.
Teksten er på engelsk, men fængende og til at forstå, og billederne er helt utroligt gode. I det hele taget er det en utroligt flot bog, med blanke sider, lækkert rustikt omslag, og den rette balance mellem tekst og billeder.
Billederne viser både før, under og efter opbygningen af scenografierne, og det er virkeligt fascinerende hvor meget fantasi de har i deres opbygning. Det er ganske magisk!
En bog for alle, der interesserer sig bare en lille smule for scenografi.

Titel: Setting the stage

Forfatter: Trine Ross

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 256

Min bedømmelse: 5/5

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

06/19/18

Lørdagslæsning: “Inden vi blev Jeres”

(Indeholder ad-link)

Denne bog slugte jeg som lydbog mens jeg gik og malede billeder til eksamen. Jeg er ikke god til at koncentrere mig om at lytte til bøger, og vil hellere læse selv, så lydbøger skal være ekstremt fængende for at jeg kan være med.

Det var denne her, og jeg tænker at den er den perfekte sommerferiebog, da den både er spændende og giver stof til samtaler og eftertanke.

Personerne i bogen er romankarakterer, men selve rammen er baseret på skræmmende virkelige begivenheder: igennem 30 år kidnappede en børnehjemsforstanderinde, Georgia Tann, kønne børn fra fattige familier, og solgte dem videre til rige adoptivforældre. Små børn stjålet fra verandaer, haver og barnevogne, eller nyfødte der blev erklæret dødfødte på hospitalet, og givet videre til børnehjemmet. Helt ufatteligt at den slags kunne gøres så omfattende, uden at blive opdaget.

Bogen fortælles i to spor: den ene foregår i 1939, hvor den 12 årige pige Rill Foss og hendes fire små søskende bliver fjernet fra familiens husbåd, mens forældrene er taget på hospitalet, for en kompliceret fødsel.

På børnehjemmet får de fem søskende nye navne, og trues til ikke at sige sandheden om noget – straffene er hårde, og børn opfattes ikke som andet en handelsvarer. Rill forsøger desperat at holde søskendeflokken samlet, men oddsene er ikke gode…

Uhyggeligt, og meget, meget spændende!

Bogens andet spor er knapt så intenst. Her følger man advokaten og senatordatteren Avery Stafford, der kommer på sporet af sin demente farmors historie. Det er et godt trick at binde to historier sammen med  et nutidigt opklaringsarbejde, for sådan kan man bedre se det store billede, og konsekvenserne af de modbydelige handlinger børnene blev udsat for. Men desværre er der klistret en irriterende romance indover den nutidige del, og hovedpersonen i den er irriterende konservativ og privilegieblind.

Men alt i alt er historien som helhed underholdende skruet sammen; rørende, oprørende og virkeligt god – jeg ville ønske jeg havde den tilgode til strandlæsning!

Titel: Inden vi blev jeres
Forfatter: Lisa Wingate
Forlag: Cicero
Sideantal: 400
Min bedømmelse: 4/5

05/31/18

Boganbefaling: Cyril Averys hjerte

Denne tykke bog var alt for hurtigt læst, og jeg er nødt til at anbefale den videre til Jer!

Cyril Averys unge, ugifte, gravide mor smides ud af landsbyen, af et dømmende svin af en præst. Det er Irland, 1945, og hendes eneste mulighed er at bortadoptere ham. Cyril adopteres af et excentrisk ægtepar, der mere opfatter ham som et kuriøst velgørenhedsprojekt end som deres søn.

Da Cyril er syv, møder han drengen Julian – der er lige så rig og ensom som han selv – og begynder at mærke at han er tiltrukket af drenge. Den slags går heller ikke i Irland, og man får så ondt af alle hans besværligheder, løgnene og skammen, over at være homoseksuel i et samfund der slet ikke tolererer det.

Cyrils liv fører ham til både Amsterdam og New York og tilbage til Irland, og det er både en fin beskrivelse af et menneskes udvikling, og et præcist tidsbillede. Det er til tider en barsk bog, sørgelig og uretfærdig, men også morsom, sarkastisk, og mest af alt: gribende, og helt umulig at lægge fra sig!

Bogen starter i 1945 og slutter i 2015; og fortæller hele Cyrils liv, fra fødsel til død. Alle kapitler bliver fortalt med syv års mellemrum, hvilket fungerer rigtigt godt.

Det her er alletiders gode sommerferiebog: perfekt til stille dage med fordybelse. Særligt god til John Irving fans!

Titel: Cyril Averys hjerte (adlink)
Forfatter: John Boyne

Forlag: Rosinante

Sideantal: 640

Min bedømmelse: 5/5

Ind til nu har jeg kun skrevet anbefalinger af bøger som jeg (eller mine børn) var helt vild med selv, men jeg overvejer at lave en fast anmeldelse af bøger – både gode og dårlige. Hvad tænker I om det?