11/21/17

Boganbefaling: illustreret Harry Potter

Her mens jeg har været syg, er vi gået i gang med at læse Harry Potter i en ny illustreret udgave, pigerne og jeg. Næstyngstebarnet og jeg skiftes til at læse højt, og alle sætter sig og lytter med. Det er det den bog kan – og den er fuldstændigt vidunderlig!

Jeg kan rigtigt godt lide Harry Potter selv, og har også set alle filmene med de tre store af mine børn, men de gange vi har forsøgt at læse dem højt, har de mistet interessen. Det er noget helt andet når der er billeder til – det gør på en eller anden måde den nogle gange kringlede tekst mere levende, og vi er allesammen virkeligt opslugt af den. 

Det er Jim Kay der har illustreret, og det har han altså gjort helt perfekt, med en god blanding af diskrete akvareller og storslåede dobbeltsides illustrationer.

Bogen koster næsten 400 kroner, hvilket kan virke dyrt, men jeg kan forestille mig at det er en man læser mange gange, og her er den også blevet taget frem og tegnet efter flere gange allerede, så jeg er sikker på den tjener sig ind med tiden. Klart en god julegaveide’, til læseglade børn i 7-voksenalderen!

Her er ord fra en af de unge læsere:

A, 11 år:”Jeg synes det er virkeligt godt der er tegninger i. De er flotte, og godt tegnede, og nogle af dem er endda rigtigt sjove. Jeg grinede højt af en tante der blev pustet op! Jeg kan godt lide når der er tegninger, der siger noget om teksten. Der er meget mere til historien når man læser den, end i filmen. Det er som om jeg forstår filmen bedre nu, og jeg er virkeligt glad for at vi læser den!”

Forlag: Gyldendal
Forfatter: J.K Rowling
Illustrationer: Jim Kay
Titel: Harry Potter og fangen fra Azkabam
Sideantal: 336

(reklamelink, og bog modtaget fra forlag, men begejstring og anbefaling er 100% oprigtig!)

10/1/17

Boganbefaling: “Blækhat”

Bog modtaget i gave, link affiliate, men begejstring er min egen.

Det her krøllede, bulede eksemplar af Sissel-Jo Gazans kommende roman: “Blækhat” har fulgt mig overalt den sidste uge – hvilket forklarer dens bulede tilstand.

IMG_1522

Normalt læser jeg en time eller to i sengen om aftenen, og ikke rigtigt ellers. Denne her bog har jeg dog læst i alle steder: mens jeg lavede mad, spiste morgenmad, ventede på toge, børstede tænder – hvilket forklarer dens hærgede tilstand.

Udover at klemme fem minutters læsepauser ind overalt, har jeg også googlet løs og læst mere om alt fra graffiti-kunstnere til 80’er BZ-bevægelsen og svampesporer – alle emner som forfatteren fletter fornemt ind i fortællingen. Sissel-jo Gazan skriver fremragende, og formår at integrere virkeligt nørdede facts relevant i sine romaner, hvilket jeg er totalt vild med.

Den største del af romanens handling foregår i Århus i 80’erne, og følger Rosa, der vokser op med sin antikapitalistiske, svampeforskende mor, og en homoseksuel reservefar. Hvem hendes biologiske far er, ved hun ikke.

Rosa får tætte venner både i BZ-bevægelsen, i konservative kredse og i en gruppe tyrkisk-danske piger; og bliver fascineret og opslugt af graffiti og gadekunst, både som udøvende kunstner og “samler”.

Beskrivelsen af Rosa som barn og teenager; af opvækst, venskaber, seksualitet, forelskelser, og interesser er overbevisende og rørende, og historiens mange hemmeligheder og overraskelser bliver fornemt viklet ud undervejs.

Som teenager færdedes jeg selv i flere af de samme kredse som Rosa, og det har været fascinerende at læse om miljøet og tiden, pakket ind i et virkeligt godt plot.

Titel: “Blækhat”

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Forlag: Lindhardt og Ringhof

udgives: 5-10 2017

sideantal: 548

06/20/17

Børnebogs-anbefaling: “Hundemand”

De fleste af Jer bliver glad for bog-indlæg, og da jeg alligevel læser meget og ELSKER at få andre til at læse noget jeg har været vild med, har jeg tænkt mig at skrive den slags lidt oftere.

Mine to yngste døtre er også utroligt glade for bøger, så indimellem vil en af dem gæsteblogge lidt, og anbefale nye yndlingsbøger.

Første unge bog-blogger er min yngste pige, der vil anbefale sin nye yndlingsbog:  “Hundemand”.

IMG_1297

L, lige fyldt 7 år: “Hundemand er bare SÅ sjov!!

Den handler om at der var et menneske og en hund. Den anden havde noget dårligt med hovedet og den ene var bare en hund. Så gjorde de sådan at de tog hundens hoved og syede det sammen med mennesket. Han startede med at være en politihund og en politi, men så blev han til hundemand.

Det er altså godt fundet på!

Skurken hedder Pjevs, og han er meget klog. Pjevs er en kat.

Hundemand redder dagen, fordi at Pjevs opfandt sådan en farlig støvsuger. Der er også hotdogs der bliver onde. Det er det skæggeste!

Det er en af de bedste bøger jeg har læst i mit liv, og det er sådan en tegnefilmsbog. En tegneserie, hedder det jo!

Det er ham der også har skrevet “Kaptajan underhyler” og den er virkeligt sjov også. Jeg har også set “Kaptajn underhyler” filmen og den er VIRKELIGT sjov! Jeg ville give den 5000 stjerner.

Jeg synes man skal læse “Hundemand”! Den er for alle der er fyldt fem år, synes jeg. Også voksne. Fordi den sådan handler om noget med at fange forbrydere og den slags. Det kan voksne også godt lide.

Bag i bogen er der noget om hvordan man selv tegner det. Jeg har tegnet mange tegninger efter dem, men jeg ved ikke hvor de er allesammen.

IMG_1283

Det skæggeste er, at der også er hvordan man tegner Pjevs når han er usynlig! Hahaha! Det er virkeligt sjovt. Så er der bare hvidt. Jeg har vist det til ALLE jeg kender!

Jeg har læst bogen måske fire gange. Altså, ikke helt selv, men jeg har fået den læst højt. Jeg skal læse den igen i ferien! Jeg tror faktisk jeg vil tegne Hundemand igen om lidt”

IMG_1280

Titel: “Hundemand”

Forfatter: Dav Pilkey

Forlag:Carlsen

udgivet: 2017

sideantal: 231

link er affiliate og bogen et anmeldereksemplar. Den store begejstring er barnets egen.

05/30/17

Boganbefaling: “Et lille liv”

Jeg er ikke ligefrem firstmover på bogfronten, da jeg ofte først får læst de hypede bøger når de kommer på tilbud i butikkerne, og kun skriver om de allerbedste bøger jeg læser, og ikke nævner de dårlige.
Hanya Yanagiharas “Et lille liv” var allesteder da den udkom i februar, og jeg var nervøs for om den blev hypet så meget at jeg ville blive skuffet – det blev jeg ikke.

IMG_1252

Det er en af de mest uafrystelige bøger jeg nogensinde har læst, og da jeg vendte sidste side var jeg nødt til at bladre tilbage og genlæse passager, da jeg ikke havde lyst til at slippe den igen.

Bogen følger fire venner – Jude, Willem, Malcolm og JB – gennem ca 40 år af deres liv, med tilbageblik til deres barndom og tiden før de mødtes.

Det er en ordentlig moppedreng af en bog på 800 sider. De første 100 sider er der mange mennesker man skal have styr på, da synsvinklen skifter glidende mellem flere personer – jeg overvejede sågar om jeg skulle tage noter, så jeg kunne huske hvem der kom fra hvilken baggrund –  men når hovedpersonerne først er på plads, er de det også i en grad, hvor man virkeligt føler man kender dem.

Som bogen skrider frem bliver det personen Jude der fylder mest. Han har haft en forfærdelig barndom (så forfærdelig at det føles lige karikeret nok – en fjerdedel af det han har oplevet kunne have været rigeligt til at fortælle historien…) og som voksen kan det ikke slippe ham.

Han er plaget og forkrøblet, fysisk og psykisk, og hverken et succesfuldt arbejdsliv eller vennernes store kærlighed til ham, kan hele ham.  Det er hjerteskærende at læse, og når jeg skriver det sådan kan jeg godt høre at den lyder tung og trist, men sådan er den ikke kun.

Bogen er fyldt med håb og kærlighed og venskab, på en måde der løfter hele fortællingen, og er dybt rørende, uden at være klistret sentimentalt. Personerne er så helstøbte og levende, at man føler man kender dem i virkeligheden.

Jeg kan kun sige: læs den! Tag den med på sommerferie, kæmp dig igennem de første forvirrende 100 sider, og forbered dig på at fælde tårer. Det er en bog man ikke lige glemmer igen.
Titel:  “Et lille liv”

Forfatter: Hanya Yanagihara

Forlag: Hanya Yanagihara

udgivet: 2017

sideantal: 794

12/19/16

Om de bedste bøger jeg har læst og ikke har læst

I går var jeg til en hyggelig fødselsdagsfest, for min kusines søn.

Snakken gik på et tidspunkt om bøger, og min kusines søde moster spurgte mig hvad de bedste bøger jeg havde læst i år var – og det kunne jeg ikke svare ordentligt på.

Sandheden er, at jeg har læst overraskende få virkeligt gode bøger i år, selv om jeg kan se på min “goodreads app”, at jeg har læst 45 bøger.

Den absolut allerbedste bog jeg har læst, er faktisk en ungdomsbog. Jeg bloggede en anbefaling af her, og lovede at følge op med flere anbefalinger. Ups…
image

De fire næstbedste bøger har jeg ikke fået skrevet om endnu, men det ville være:

1.  Delphine Vigans “Baseret på en sand historie” som er en utroligt velskreven, snigende creepy, roman, der mindede mig meget om Stephen Kings “Misery”, uden splat. Efter at have skrevet den fremragende selvbiografiske “Alt må vige for natten” har Vigan svært ved at komme i gang igen med at skrive, og får en ny veninde, den mystiske og karismatiske L., der viser sig at have skjulte hensigter. Det er ikke en actionpacked bog, men sproget er virkeligt smukt, og den holdt mig fanget.

2. Nickolas Butlers “Shotgun lovesong” er en fin lille feelgood bog, om venskaber og livet i en lille by. Man følger Leland en berømt sanger, der færdes med kendisser og dater en smuk skuespillerinde; hans barndomsven Henry, der kæmper med at få et landbrug til at løbe rundt hjemme i den hjembyen “little wing”; vennen Kip, der er blevet en hård forretningsmand; og den hjerneskadede rodeohelt Ronny. Jeg kunne virkeligt godt lide personerne, temaerne om identitet, venskaber og jalousi , og generelt hele stemningen i bogen.

3.Jonathan Troopers “Syv satans lange dage er udgivet sidste år, men jeg fik den først læst i år. En rå og morsom bog, om parforhold, familie og livet, der ikke altid er som man havde forventet det ville blive. Judd Foxmans kone skrider, han mister sit job, og da hans far dør, forventes det at Judd og hans søskende kommer hjem til barndomshjemmet og sidder shiva, i syv, lange dage, syltet ind i intriger og skeletter i skabet.

Jeg elskede bogen! Utroskabsscenen i starten af bogen fik mig til at le så højt, at jeg næsten druknede i mit badekar imens, mens andre scener bragte tårer i øjenkrogen.

Efter at have læst den, opdagede jeg at den også er lavet som film, og lokkede min mand med på at leje den – men den var en skuffelse. Både de tristeste og de sjoveste scener var blevet ændret til mere ligegyldige af slagsen, der ikke gjorde bogen ære.

4.Deborah Harkness “Livets bog” er tredje bind af en fantastisk  trilogi. Hekse, vampyrer, og dæmoner, der lever skjult i vores verden er hovedpersonerne i denne spændende serie, der har elementer af magi, historie, eventyr, kærlighed og videnskab. For en gangs skyld er hovedpersonerne ikke usikre teenagere, men handlekraftige voksne, med den mængde vold, sex og rænkespil der nu passer ind her. Den kunne blive til en vidt underholdende tv-serie!

44429bc2-754a-4f5b-9e38-e04627bc24c3

Og så til de gode bøger jeg IKKE fik læst!

Nogle af de bedste bøger jeg har læst har været nogle ordentligt tykke bøger. Jeg er en hurtig læser, så at bruge flere dage i en sommerferie på at fordybe mig i en lang, god bog, har tit givet noget helt andet end de hurtigt læste hverdagsbøger.

I år var vi, helt uvant, ude at rejse, og fordi vi havde købt de billigste flybilletter vi kunne finde, måtte vi heller ikke have for megen bagage med – hvilket reducerede min bogstak betragteligt…

Her hjemme læser jeg mest i min seng om aftenen, ca en time hver aften, og jeg stopper når jeg er ved at falde i søvn.

Falder man i søvn med en tyk bog i hånden, gør det sat… ondt når den rammer ens ansigt, skal jeg hilse og sige!

Med buler i fjæset er det derfor kun lykkedes mig at læse ca en fjerdedel af både den roste “Byen brænder”, min store helt John Irvings nyeste og bind 2 af serien Outlander, som Julia anbefalede mig, da hun så jeg læste “Livets bog”. Jeg fik dog læst første bind, som var en underholdende omgang tidsrejse, med sex, kærlighed og action.
10a5d040-9dc4-4447-8aac-61881c5c006d
Alle tre bøger virker rigtigt gode, så jeg ved at der skal findes tid til dem
Nu hvor jeg kan skimte juleferien lige forude, satser jeg på at få tid til at dykke ned i murstenslæsningen, uden at risikere søvnbuler i panden! Er der nogle af Jer der har læst disse tre tunge fyre, og kan anbefale hvilken der skal prioriteres først?

 

obs: linksene i dette indlæg er affiliate, hvilket betyder at jeg får et par kroner, hvis nogen køber gennem dem. Et par af bøgerne har jeg fået som anmeldereksemplarer, resten er biblioteksbøgerm eller nogen jeg selv har købt. Anbefalingerne er ubetalte og mine egne!

12/11/16

Filmanbefaling: “syv minutter over midnat”

Jeg går sjældent i biografen, så de få gange jeg når at se en film jeg gerne vil anbefale videre, er jeg ofte håbløst bagud.
Således nåede jeg ikke at få anbefalet filmen “Captain fantastic” mens den stadig gik i biffen. Den var jeg ellers helt vildt begejstret over: Viggo Mortensen spiller fabelagtigt, og Ninjaman og jeg diskuterede hovedpersonens ideologier i ugevis efter vi så den. Kan anbefales at leje!

Nå, men det var egentlig ikke den jeg ville anbefale i denne omgang, men “Syv minutter over midnat”, som netop har haft premiere i biografen.
Jeg så den for en måneds tid siden, ved en pressevisning i forbindelse med bogforum, og var helt blown away over den!
Filmen er baseret på bogen “Monster”, skrevet af Patrick Ness efter ide’ af afdøde Siobhan Dowd. Jeg fik bogen i gave for et år siden. Den er smuk og grum og stærk, og jeg måtte opgive at læse den helt færdig, for det var mens vi selv havde kræft helt tæt inde på livet, og det var simpelthen for barsk læsning.

Efter at have set filmen, læste jeg bogen færdig. Begge dele er virkeligt gode, men for en sjælden gangs skyld, syntes jeg faktisk at filmen var bedre end bogforlægget.

For pokker da også – det er en stærk film, og den gør sig fremragende med special effects, gode skuespillere, og enkelte handlingsændringer.

Den kan bære at blive symboltung, uden at kamme over og blive sentimental, og monsteret har den helt rette balance mellem ubønhørlighed og venlighed.
img_0629
Filmen følger Conor, en ensom, mobbet 12 årig dreng, med en døende mor. En nat – syv minutter over midnat – får han besøg af et stort trælignende monster, der vil fortælle ham tre historier. Og når monsteret er færdigt, skal Conor selv fortælle en historie. Sandheden.

Liam Neeson er lige i skabet som monsterets stemme, og Sigourney Weaver som den utilnærmelige mormor, men ingen er helt så gode som drengen Conor, spillet af Lewis Macdougall, med snot og tårer og råben og afmagt, så man får gåsehud, oven på sin gåsehud.
img_0630

img_0631
Jeg ved ikke hvem filmens målgruppe er. Umiddelbart kunne man tro det var en børnefilm, med animeret monster og tegnede fortællinger – men det tænker jeg absolut ikke den er. Temaet om at turde se sine grimme følelser i øjnene; om sorg og savn der river i en, er vildt og usentimentalt, dybt rørende og meget mørkt.

Jeg græder stort set aldrig over film, kun over bøger – men denne her var tæt på at få mig til det, og det sidste kvarter af filmen kunne jeg høre at jeg ikke var den eneste der havde det sådan: hele salen hulkede og snøftede.

dsc_0021

Den pressevisning jeg så, rundede af med interview med bogens forfatter, Patrick Ness, som svarede klogt og morsomt på spørgsmål fra salen.

 

Trods temaet gik jeg ikke trist der fra, men sært opløftet over hvor magisk nogle mennesker formår at formidle de mørkeste følelser videre på.

 

Jeg var inviteret af Gyldendal i biografen, og links er adlinks, så indlægget her skal markeres som sponsoreret – men min anbefaling er ikke købt. En fantastisk film, og bog.

09/18/16

Om 70’er børnebøger

I morges mødte jeg en af mine bedste gamle venner i garderoben, på vores ungers skole.
Vi var fedtede, langhårede teenagere sammen, med tamme rotter på skuldrene, og mere optagede af at skrive historier til hinanden, end af at høre efter i timerne.
Jeg har stadig en æske fyldt med breve og tegninger vi skrev til hinanden, og det er godt nok ret sort – jeg skrev bl.a kærestebreve fra vores lærere til ham, hvor de takkede ham for diverse kinky fornøjelser, og han skrev rosende breve fra alverdens diktatorer til mig, hvor de beundrede min uforlignelige ondskab.

Vores to ældste døtre er bedsteveninder, går i samme klasse – og er oven i købet født præcis samme dag, med 19 minutters mellemrum, og min næstældste og hans yngste er også bedstevenenr, og går i samme klasse så vi ses ofte.

I morges kaldte mindstebarn ham fejlagtigt for “Malle”,og det fik os til at mindes bogen:”musen Malle”: en opbyggelig børnebog fra 70’erne, hvor man hører om denne her nuttede markmus, og lige når man føler man kender den allerbedst – bliver den kørt over af en bil, ligger død i vejkanten med en masse blod, og biller der æder dens lig…

Han huskede at den endte semi-godt, med en ny markmus der spiste af en blomst fra gamle Malles gravsted – jeg husker kun tegningen med blodet, og den stakkels døde mus.

Der var egentlig ikke særligt meget eventyr og fantasi over de billedbøger vi læste i 70’erne – jeg har selvfølgelig læst “den uendelige historie” og “Taran”, men jeg kan godt misunde vores børn Harry Potter – og billedbøgerne er også generelt sjovere i dag – eller er det bare fordi jeg primært husker de politisk korrekte billedbøger som;”Runes mor kører traktor” og “Kirstens mor elsker Lene?” – ja og så stakkels døde Malle?

Om musen Malle kan man sikkert mene meget – jeg har ikke læst den siden jeg var 4, så kan ikke helt udtale mig- men når den stadig kan huskes, nogle-og-tredive år efter vi læste den, må den have gjort indtryk – og det er vel en værdi i sig selv.

20120918-171630.jpg

08/13/16

Lørdagslæsning – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

Jeg læser meget, og elsker at videre-anbefale de bedste læseoplevelser, så her kommer et nyt tiltag på bloggen: jævnlige lørdagstips om gode bøger.

Denne lørdag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.
Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i utallige plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under kommunens bevågenhed.
Folk kan generelt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre hende til en enspænder,og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, job og eget hus, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok lurer, ingen er som de udgiver sig for,og Anne er på en eller anden måde centrum for det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab , og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

05/3/16

Om at skrive en bog og lidt om ungdomsromaner

Den opmærksomme læser har muligvis bemærket mit fravær på bloggen den sidste tid.
Grunden er, at jeg har haft hovedet dybt begravet i mit manuskript til ungdomsroman-konkurrencen hos Forlaget Carlsen.

I starten var bogen mit lille tidsfordriv-projekt: noget jeg kunne skrive på i de lange ventetider på hospitalet, eller når mine mindste børn var bange for at falde i søvn og ville have jeg sad inde hos dem til de sov. Istedet for at blive irriteret over al den ventetid, har jeg kunnet sidde og fordybe mig i noget jeg selv valgte, og det har været rigtigt fedt – men pludselig var deadline lidt tæt på, så jeg har skrevet som en vanvittig den sidste måneds tid, for at blive færdig.

Alle ord der var tilovers i mit hoved, plus nogle der bestemt ikke var tilovers, er gået til romanskrivning og jeg har knapt nok kunnet finde ud af at sende en SMS den sidste måned.
Men jeg blev færdig!
Jeg har aldrig før skrevet noget skønlitterært der var så omfattende, og det var en underlig fornemmelse at printe alle siderne ud for at sende dem.

Bogen har fyldt så meget, at glæden over at blive færdig næsten overskygges af et sært savn efter at skrive mere på den.
Har været gnaven og indadvendt lige siden jeg slap bogen, og måtte tvinge mig selv til at nyde solen og haven med min søde familie i weekenden, for trangen til at sidde alene i et hjørne og skrive var overvældende.
Må hermed konstatere at det er udemærket at jeg normalt får min skrivetrang dækket med mindre projekter, for jeg ville være lidt af et eneboer-røvhul hvis jeg skulle leve af at være forfatter – det siger mine børn ihvertfald.
IMG_20160502_174606
De eneste bøger jeg har læst i år, har været ungdomsbøger. Det er ikke en genre jeg har læst meget.
Sidste år lod jeg mig lokke til at læse nogle fremragende ungdomsbøger: den rørende “Eleanor og Park”, Stephanie Perkins søde kærlighedstrilogi og Carol Rifka Brunts utroligt velskrevne “Lad ulvene komme”, som jeg alle har anbefalet her på bloggen.
Her midt i mine intense skriverier fik jeg endda lov til at møde Carol Rifka Brunt, til et hyggeligt intimt arrangement på Lindhardt og Ringhof. Hun er en klog kvinde, og det var virkeligt inspirerende at sidde og tale med hende og tre andre bloggere, om bøger og skrivning og en masse andet.
DSC_0066_4
Nå, men gode ungdomsbøger er der ellers langt mellem, har jeg erfaret med min må-kun-læse-ungdomsbøger-klausul i år. Jeg bildte mig ind at niveauet måtte være tårnhøjt, fordi jeg åbenbart havde været heldig med de bøger jeg fik fat på i genren.
Hold da op hvor udgives der meget elendigt skrevet crap til den unge målgruppe!
De eneste rigtigt gode jeg læste var , som jeg har set at Gyldendal netop har udgivet på dansk, og så en dystopisk roman, som jeg lige nu har glemt titlen på.

Men der må da være flere gode derude, som jeg bare ikke kender endnu?
Er der nogen af Jer der kan anbefale nogle gode, nye ungdomsbøger?
Planlægger at tømme mit lokale bibliotek senere i dag.

(links er affiliate, hvilket betyder at jeg tjener 5% hvis i shopper gennem dem)

02/9/16

Om læseinspiration

Dette indlæg mangler muligvis lidt en rød tråd, men jeg mangler også det meste af min hjernekapacitet, så det passer jo meget godt sammen.
25% af mine børn, og 100% af min mand har fødselsdag i disse dage, og det tager tid at få afviklet og planlagt.
Denne weekend havde vi 9 børn i huset, der fejrede næstældstebarnets fødselsdag, med overnatning, svømmehal og mexicansk mad.

Børnene festede i en grad, hvor fødselarens far valgte at tage en del ekstra lure, og jeg fandt en krog at gemme mig i, med en bog.
Heldigvis blev det mandag, og vi glædede os med at det eneste vi skulle efter arbejde, var at spise pizza med min mor, der også havde fødselsdag.
Under pizzaspiseriet begyndte 75% af børnene og 100% af deres far at føle sig dårlige, så natten til i dag har jeg tørret opkast op, med olympisk fart, og holdt hår tilbage på børn der brækkede sig.
Min største præstation på arbejdet i dag har derfor været at holde mig vågen – og jeg glæder mig helt enormt til at komme hjem og sidde midt i min sovende syge flok mennesker, med en bog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.

Og denne trang til læsning, fik mig til at huske nogle tips til læseinspiration jeg længe har villet dele med jer – de kommer her.

Tips til læseinspiration.
Som hurtiglæser, der ikke så ofte har tid til lange biblioteksbesøg, er det nødvendigt at have en ide’ om hvad man vil låne (eller købe), for ikke at ende med dårlige bøger, og derfor fandt jeg denne her side ganske underholdende.
Her kan man indtaste forskellige kriterier for hvilken type bog man har lyst til at læse ind, og så får man en række forslag der matcher.

Jeg har også opdaget “Goodreads”, som er en app, hvor man kan give stjerner til, og anmelde, de bøger man læser; lade sig inspirere af sine venners bogvalg; lede efter bøger ud fra genrer, favoritter M.m; og en hel masse mere.

Jeg har brugt alt for lang tid på at sidde og bedømme bøger jeg kunne huske at have læst (foreløbigt over 400 bøger), men er stadig ikke helt sikker på hvordan det hele fungerer endnu.
image
Mit brugernavn er “superheltemor” derinde, så hvis nogen af jer kan finde ud af hvordan man finder mig, er i meget velkomne til at blive venner med mig, så jeg også kan læse jeres boganbefalinger!

Den bedste bog jeg læste i juleferien var, som før nævnt, “lad ulvene komme”.
En poetisk, rørende og levende lille bog, der fik mig til at mindes hvordan det er at være en ensom og kejtet næsten-teenager.

image

Jeg kan varmt anbefale den – og hvis I læser den, så overvej at lytte til forfatterens forslag til soundtrack imens.
Flere forfattere burde lave soundtracks til deres bøger, det er utroligt hyggeligt at sidde og lytte til mens man læser!
Kender i andre bøger, der har soundtrack til? Ville gerne læse flere!

(Link til bog er affiliate – hvilket betyder at jeg tjener lidt, hvis i køber noget gennem link. Resten er ikke affiliate, men bare tips jeg selv har fundet glæde i, og min begejstring for det hele er naturligvis ægte!)