05/25/19

Lørdagslæsning: et par gode bøger til højtlæsning, 7-11 år

Min yngste på 8 kan godt lide at få læst højt, men synes for tiden at det er svært at finde bøger der rigtigt fænger: billedbøgerne er ofte lidt for barnlige, men hun kan ikke holde koncentrationen ved lange bøger uden billeder.

De her to nye bøger har dog ramt spot on, og kan anbefales til højtlæsning og selvlæsning for børn på hendes alder +/- et par år:

Mira på lejrskole


Det var en jublende lykkelig pige der modtog anmeldereksemplar af den nyeste bog med Mira. De to foregående bøger har været nogle af hendes absolut yndlingsbøger, og vi har læst dem et utal af gange sammen, og hun har også selv læst dem. De to første bøger er tegneserier/graphic novel, men denne er lavet som en vælg-selv-handling-bog – til min store begejstring. Jeg var selv helt vild med den slags bøger som barn, og har ærgret mig meget over ikke at have gemt min bogsamling.

Konceptet er at man læser nogle sider, og så stilles et valg, fx:”hvis du synes Mira selv skal sætte vækkeur, så gå til side 17” eller “synes du mor skal huske at vække hende, så gå til side 52”.

På den måde kan bogen læses mange gange og alligevel overraske hver gang, for begivenheder og slutning ændres ved hvert valg man tager. Genialt koncept, til de os der har børn der vil have læst de samme bøger tusind gange!

Havde vi ikke kendt Mira-bøgerne i forvejen, tror jeg at hun ville have været helt vildt begejstret for dette koncept – men i sammenligning, savnede hun de mange tegninger fra de andre for meget, og det trak en stjerne ned. Den er stadig blevet læst flere gange, men ikke så mange gange som de andre er.

Jeg synes den er nem at læse højt, har et godt sprog, fine tegninger og mange temaer man kan tale om med sit skolebarn: at føle sig udenfor, at blive jaloux, venskaber, at turde sove væk hjemmefra mm.

Mindstebarnet og jeg blev enige om at den bør have 4/5 stjerner – også selv om hun synes den mangler tegninger.

Titel: Mira på lejrtur
Forlag: Gyldendal
Forfattere: Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj

Børnene fra Sølvgade

Denne læste jeg med både min 8 årige og min 12 årige.

Man følger 11 årige Katinka og hendes tre søskende, der bor helt alene i en lejlighed i Sølvgade, efter deres mor forsvandt. De er bange for at ryge på hver deres børnehjem, og skjuler derfor at de bor sådan – helt skræmte ved tanken om “kommunetrolden” og den lidt for nysgerrige skoleinspektør.

Den mindste pige skal starte i skole efter sommerferien, og de har brug for en voksen der kan skrive hende ind i skolen, for at ingen får mistanke. For deres sidste penge hyrer de en hushjælp: den crossdressende Miss Nelly, som de hurtigt ønsker at de havde råd til at beholde for evigt.

Mindstebarnet syntes det var fascinerende trist at høre om børnene, der passede på hinanden, og samlede flasker og skrald i fritiden, og kunne sagtens leve sig ind i de fire søskendes trang til at blive sammen. Tegningerne får også en thumbs up fra hende.Hun heppede meget på en Happy ending, og kunne næsten ikke få læst bogen hurtigt nok, for at se om en sådan kom.

Mellembarnet fandt det irriterende stereotypt at det kloge barn har briller, og blev irriteret over at Miss Nelly ikke blev omtalt som “hun”, når han/hun åbenbart havde en kvindelig kønsidentitet – men hun fandt stadig historien spændende. Jeg synes historien er spændende; der er en god portion humor og varme; men sproget virker flere gange lidt gammeldags – særligt replikker og beskrivelser er nogle steder lidt stive.

Den kunne gøre sig godt som børnefilm.

Stjernemæssigt blev vi enige om 3,5/5 stjerner – den yngste af os hældte dog mere til 4/5.
Titel: Børnene fra Sølvgade
Forlag: Politikens

Forfatter: Renee Toft Simonsen

(Ærlig og ikke-betalt, men indeholder adlinks og anmeldereksemplarer)

03/12/19

Boganmeldelse: “Oplyst” af Tara Westover + konkurrence

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Naomi. Tillykke.

Vind bogen! Skriv en kommentar her nedenfor, og vær med i lodtrækning om dit eget eksemplar af den. Vinderen trækkes d. 10-4.
Erindingsroman.

Tara Westover er opvokset i Idaho, som yngste barn i en søskendeflok på 7. Familien er mormoner, og den altdominerende far har en dyb mistro til alle former for offentlige systemer, hvilket gør at ingen af børnene går i skole, og selv ved voldsomme ulykker og alvorlig sygdom, er den primære “lægehjælp” den jordemoderkyndige mors hjemmelavede urtemiksturer. Åbent kraniebrud, alvorlige sår, og tredjegradsforbrændinger behandles primært med urtedråber og kolde omslag.

Faderen er, formentligt, bipolar med paranoide træk, og børnene trækkes gennem en lang række øvelser for at forberede sig bl.a. på dommedag: øver flugtrute, sylter stor mængder mad, fikser beskyttelsesrum mm.

Taras ene bror dominerer hende i voldsom grad, med vold, trusler og urimelige angreb, som forældrene ikke beskytter hende imod, men da en hendes  andre brødre bryder ud og tager en uddannelse, ser hun pludselig en mulighed for en vej væk, og beslutter sig for at gøre det samme.

“Oplyst” er en erindringsroman, den både er oprørende, rørende og virkeligt velskrevet. At Tara, der først som 17 årig modtager undervisning, overhovedet formår at kæmpe sig videre efter den barndom er imponerende – at hun endda har formået både at få en doktorgrad i historie (trods det at hun som 17 årig aldrig havde hørt om holocaust), og skrive en erindringsbog så nuanceret er endnu vildere.

Det er en absolut læseværdig bog, fra en bemærkelsesværdig kvinde, der har levet et liv utroligt forskelligt fra resten af os. På omslaget roser og anbefaler både Bill Gates og Barrack Obama bogen, og jeg kan kun give dem ret: læs den!

Titel: Oplyst (adlink)
Forfatter: Tara Westover
Sideantal: 381
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Min vurdering: 4/5 store stjerner

02/23/19

Lørdagslæsning: “Et andet menneske, et andet liv”

(Indeholder anmeldelse af bog modtaget fra forlag og adlink, men er ikke købt reklame)
Et andet menneske, et andet liv er skrevet af somaliskfødte Sofie Jamas, der også selv flygtede til Danmark som 14 årig.


Jeg læste bogen i fine omgivelser i ferien, og selv ikke udsigten til pejs og bløde tæpper kunne bløde den grumme fortælling op.

For den er barsk! Sanselig, poetisk, nøgtern, fabulerende, men først og fremmest barsk.

Historien følger primært Baraka, der efter en hård opvækst i krigshærget Somalia flygter til Danmark, hvor kontrasten mellem det liv som nomade hun levede før; moderens hårde retorik og forventninger; og det danske hverdagsliv er stor, og hun føler sig rodløs på mange punkter. Som 12 årig lod hun sig frivilligt omskære for at få moderens gunst; og omskæring – både som det indgreb det er og i overført betydning (hun beskriver sine identitetsskift som at skære i sig selv) – er en rød tråd i bogen.

Baraka møder og bliver venner med den ældre jødiske kvinde, Esther, der selv er flygtet fra en koncentrationslejr under anden verdenskrig og har en historie der er lige så hjerteskærende som Barakas.

Baraka vil være en anden end den hun er, og forvandler sig til Maria, og lever først et kedeligt provinsliv, dernæst et glamourøst liv som skuespiller i USA, men rodløsheden hiver stadig i hende.

Ved romanens indledning arbejder hun som tolk, hvor hun involverer sig i drengen Umar, der er flygtet fra Syrien. Umars historie er også tung og hjerteskærende, og jeg synes godt at noget af den kunne have været skåret fra, for at den stod skarpere og mindre sensationspræget. Det er de indre konflikter hos personerne der griber mig mest, ikke al den ondskab de påføres udefra, og Umar påføres lidt for meget.

Jeg var mest begejstret for Barakas livshistorie og måden hun fortæller den på, og synes bogen mistede noget af poesien til fordel for drama hen mod slutningen, men grundlæggende var det gribende læsning.

Det en bog der indeholder rigtigt meget, og knytter tråde mellem det at være flygte, tilpasse sig, og holde fast i sig selv, og berører temaer som seksualitet, religion, identitet, kvinderoller og kultur. De tre personer: Baraka, Esther og Umar er forskellige og kommer forskellige steder fra, men deres lighedspunkter som flygtninge er tankevækkende og trækkes fint op.

Bogens titel:Et andet menneske, et andet liv
Forfatter: Sofie Jamas
Forlag: Politikens forlag
Sideantal: 320
Min vurdering: 4/5 stjerner

 

 

01/26/19

Lørdagslæsning: “Max, Mischa og tet-offensiven”


Denne her bog er noget af det mest intense jeg nogensinde har læst. 1100 sider, med et smukt, kringlet, kompliceret og tankevækkende sprog, der har fået mig til at læse adskillige af siderne flere gange, for at få det hele med.

Alle de små sidespor fra historien; de sære refleksioner; tankerækkerne; er hvert eneste ord værd.

Som eksempelvis denne lille bid, der ikke egentlig har betydning for historien, men alligevel skaber en masse billeder i mit hoved:

Bogen følger primært Max Hansen, en succesfuld 35 årig teaterinstruktør bosat i New York, der som 13 årig blev revet væk fra sin barndom i Stavanger, Norge, og flyttet til et USA han stadig ikke helt føler han hører til i.

Med tilbageblik rulles hele Maxs historie ud, og sammen med den også  de mennesker der står ham nærmest: ungdomsvenskabet med den plagede Mordecai, der er en plaget jødisk, homoseksuel skuespiller; det komplicerede og passionerede forhold til den syv år ældre billedkunstner Mischa; fraværet af forhold til den svigtende far; en skrøbelig ømhed over for moderen; og en overraskende nær tilknytning til onkel Owen (tidligere Ove), som han først lærer at kende som voksen.

Owens historie, hvor han som jazzmusier flytter til USA for at spille; af nød ender midt i Vietnamkrigen; og lever mange år i ensomhed før han findes af Max og får et fællesskab med ham og hans venner, afdækkes i selvstændige kapitler undervejs, uden at det forstyrrer læseflowet, eller følelsen af at det stadig først og fremmest er Maxs historie.

Bogen emmer af litteratur, kunst, musik, skuespil, men selv om det kan føles højtravende, bliver man ikke hægtet af. Det giver mening og dybde til historien.

Francis Ford Coppolas film “Apocalypse now” dukker op igen og igen i teksten, både direkte og indirekte: som krigslegene med de andre børn i Stavanger; limen der forsegler  Mordecais og Maxs spirende teenager venskab; motiver i Mischas kunst; temaer der gemmer sig i Maxs teaterstykker; onkel Owens oplevelser som soldat; Maxs forældres modstand mod vietnamkrigen, som unge venstreorienterede. Det er dygtigt og sprogligt elegant.

At høre til eller ej, er et tema der gennemsyrer flere af personernes liv. Maxs rodløshed, hans sorg over at forlade barndommens tryghed, er dybt rørende beskrevet. Jeg tror jeg ar læst denne passage, hvor han drømmer om at spole det hele baglæns mindst fem gange:

Det er altså virkeligt fedt skrevet, og det er hele bogen generelt.

Måske er det ikke en bog for alle. Den er usædvanligt rig på metaforer, detaljer, beskrivelser, og den går ikke hurtigt. Den er – indrømmer jeg – en anelse for lang, hvilket trækker en stjerne fra i min anmeldelse, men alt i alt synes jeg det er en absolut fremragende roman, som jeg varmt anbefaler til alle der holder af ord.

Han skriver som en blanding af Paul Auster og John Irving, synes jeg, og det er en tankevækkende og smuk blanding.

Titel: “Max, Mischa og tetoffensiven”
Forfatter: Johan Harstad
Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag) september 2018
Sideantal: 1063 sider
Min vurdering: 4,5 ud af 5 stjerner

01/14/19

Anbefaling af gode bøger for 7-14 årige

Ikke sponsoreret, men link er affiliate og nogle af bøgerne er modtaget til anmeldelse.

Denne vinter har jeg og mine unger fået læst usædvanligt meget, fordi vi har lavet en masse gode rutiner med at skiftes til at læse højt for hinanden på andre tidspunkter end ved sengetid. Den ene af børnene skal øve sin læsning, så vi læser lige så snart vi kommer hjem, af en bog der er sjov nok til at hun kan hænge i.

En af de andre har et aktivt socialliv, og har brug for at vi klemmer noget fordybelsestid ind, hvor vi putter i et hjørne, en seng eller badekarret og læser en bog  – gerne en hun har læst før, så hun med sikkerhed ved at den er god.

Den tredje af dem vil bare gerne høre noget megaspændende, og vi har læst bøger sammen som vi næsten ikke har kunnet slippe. Indimellem laver vi kedelige pligter (folder vasketøj fx) mens vi læser i vores spændende bog, hvilket kan forsvare at vi bruger så meget tid på den.

Her er anbefalinger af de bedste bøger vi har læst i hver kategori:

Bøger, der er sjove nok til at børn der skal træne læsning gider:

En træhuse på 13 etager er første del af en serie, om drengene Andy og Terry der bygger den vildeste hule i et træ, mens de skriver bøger om det. Der er sjove tegninger, en crazy handling og masser at tale om og grine af. Jeg tænker målgruppen er skøre børn i alle aldre. Den er god til både højtlæsning og selvlæsning. Min og barnets tildeling af stjerner: 4/5 stjerner.

Girlpower er korte kapitler, om 50 forskellige stærke, nulevende, kvinder. Der er noget indbydende ugebladsagtigt over layoutet, og mellempigerne læste den med stor interesse. De giver den 4/5 stjerner.

Bog, der hurtigt får favoritstatus hos børn der kan lide velkendte ting:

Krølle og Puha og den belgiske sliksamling er en af de bøger mindstebarnet har fået læst flere gange (hendes andre favoritter er bøgerne om “Mira” og “Hundemand-serien). Denne her kilder hendes humoristiske sans: om en nuttet pingvin, der viser sig at være ond, og overtager magten på skolen, og børnene Krølle og Puha der forsøger at opklare hvem der bestjal slikmutter.Hun giver bogen 4/5 stjerner – min vurdering ville nok ligge en stjerne under, men det er nok mest fordi jeg snart er træt af at genlæse den;) Bind 2 i serien er på trapperne, og står øverst på ønskesedlen.

Bøger til børn der kan lide virkeligt spændende, komplicerede fortællinger:
Jernprøven er bind 1 i en serie på 5, der alle er udkommet og oversat til dansk – så bare gå i gang!

Selv om der er mange sjove scener, gode personer og teenagebekymringer, er den også ret mørk og uhyggelig, så målgruppen er nok mindst 11 år samt teenagere/voksne.

Callum Hunts mor blev dræbt i en krig mellem magikere da han var baby, og hans far hader derfor alt der er magisk. Da Callum bliver udvalgt til at søge ind på Magisterium – magikerskolen – er målet derfor at dumpe. Dette sker selvfølgelig ikke, og snart er han i oplæring hos Mester Rufus, sammen med to andre børn.

Umiddelbart minder bogen en del om Harry Potter: børn trænes i magi på hemmeligt sted, som resten af vores almindelige verden ikke kender til, men den føles på ingen måde som en kopi. Magisterium er et magisk, spændende og dystert sted, og hele grundhistorien om krigene mellem gode magere og “Fjenden”(der kan forvandle magere til kaosramte zombiedræbermaskiner), er pirrende. Vi er netop startet på bind to, og synes det er vanvittigt spændende, begge to!

5/5 stjerner, både fra den 12 årige og hendes mor

11/19/18

Lørdagslæsning:”Små påsatte brande” af Celeste Ng

Små påsatte brande (adlink) har fået ros og stjerner fra alle kanter, og den lever på alle måder op til sit gode ry: det er en intens og stor lille roman, med personer man bliver ved med at tænke på længe efter bogen er slut.

Jeg kan godt lide at man ændrer opfattelse af personerne og deres handlinger flere gange undervejs, og at der ikke er et entydigt svar til hvordan de burde handle.

Om mødre og døtre; facader og løgne; raceskel og klasseskel; ambitioner og usikkerhed.

Fra bogens bagside opsummeres handlingen således, og jeg har ikke kunnet formulere det bedre selv:”I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.

Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.”

En stor anbefaling her fra – dette er en fremragende julegave til alle der kan lide en god, intens fortælling om at være menneske og mor og tage velmente valg, der skader andre.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Forlag: Hr Ferdinand
Sideantal: 352
Min bedømmelse: 5/5 stjerner

11/9/18

Boganbefalinger: håndbøger til teenagere

Da jeg var cirka 12 år fik jeg en stak utroligt grænseoverskridende, men også sært fascinerende, bøger om hvad der sker med kroppen når man rammer puberteten, og alt sådan noget.

Husker dem mest for de mange fotos af kønsdele, der skulle illustrere at den slags kan se forskellige ud. Jeg tror faktisk de tog fokus fra hvad der måtte stå af informationer, for selv om jeg havde nærstuderet bøgerne, kom det alligevel bag på mig da jeg fik menstruation og opdagede at den slags varede flere dage i træk. Havde på en eller anden måde fået bildt mig selv ind, at det handlede om at vide cirka hvornår det lille æg faldt ud, så man kunne fange det i et bind i sine underbukser?

I dag er bøger målrettet næsten-teenagere blevet mere i øjenhøjde, og findes i flere niveauer. Når man er på vej i puberteten vil man bare gerne vide lidt om hvordan kroppen virker, og have lidt skulderklap omkring at det kan være svært alt det med forandringer, venner, tøj og den slags – alt det med sex hører til i en anden type bog, og kan skræmme en 10 årig fra at læse.

“Guide til piger” af Sabine Lemire.

Sabine Lemire har skrevet en fabelagtig bog til de 10-14 årige, som hun netop har vundet Orla prisen for, i kategorien “bogen jeg blev klogere af at læse”.
“Guide til piger” (adlink) er godt skrevet, med variation, små tests, korte kapitler og fine tegninger, og begge mine mellempiger snuppede straks bogen fra min anmeldereksemplar-stak og sagde at den ville de gerne læse.

Emnerne spænder over alt fra venskaber og skole, til kropsforandringer, humørsvingninger, forældre, sociale medier, forelskelser og følelsen af ikke at være god nok.

Der gik flere uger før jeg selv fik lov til at bladre i bogen, fordi mellempigerne (der er 12 og 13) læste i den, så jeg synes de skal have lov til at være dem der anmelder den:

”Den er ret godt skrevet, Det er tit som om at voksne, bare fordi de selv engang har været unge, tror at de ved hvordan det er, men det gør de altså ikke altid. Denne her bog den har faktisk ret – det er lidt som om den er skrevet af en der selv er ung, og så tænker man:”hov! Det er jo lige sådan jeg også har det!” Det var faktisk virkeligt rart.

Der var heller ikke noget hvor man tænkte:”grænsen!” – altså: det var slet ikke pinligt, og man er ikke flov over at have bogen stående på sit værelse, for den har ikke “cringe” tegninger.

Man ved jo godt meget af det fra skolen, men der var også noget som det var godt sådan at læse selv. Fordi man ikke kan lide at spørge om det altid. Eller fordi de voksne forklarer det så pinligt at man ikke kan høre efter. Testene var meget sjove at lave sammen med sin søster. Det var måske ikke noget man lærte sådan meget af, men det var hyggeligt de var med. Det var dem vi lavede først.

Vi giver bogen: 5/5 stjerner”

Jeg er meget imponeret over hvordan “Guide til piger” rammer målgruppen, og tænker det er en rigtigt god gave til piger i 10-14 års alderen.

Sådan overlever du livet” – af Maren Uthaug

Denne bog er en oplagt gave til børn fra konfirmationsalderen og op: 100 virkeligt gode råd, med sarkastiske og virkeligt sjove tegninger til. Den dækker over alt fra dumme forældre, jalousi, forelskelse, sex, anusblegning og hvorfor man ikke skal fucke med sine øjenbryn. Grov, sjov, og ærlige råd, man håber de unge vil følge.


Maren gav den til min efterskoleunge da hun tog afsted, og den har  gået lidt fra hånd til hånd på efterskolen, blandt unge der synes den er virkeligt, virkeligt underholdende – og tilpas upassende.

5/5 stjerner til “Sådan overlever du livet”, fra en ellers ikke særligt læsende stor teenager.
Bogen kan købes mange steder, fx her eller i Marens egen shop

11/3/18

Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: venterpåvin. Jeg sender en mail.

Indeholder reklame: adlinks og bøger modtaget som anmeldereksemplarer fra Lindhardt og Ringhof. Anbefalinger er altid oprigtige.

Denne uges lørdagslæsning indeholder en konkurrence, så nu kan du vinde to gode kærlighedsbøger, til dig selv eller et læseglade ungt menneske.

Efterår er den perfekte årstid til læsning, og letlæste kærlighedsbøger passer indimellem allerbedst til den form for hyggelæsning.

Colleen Hoover har skrevet mange kærlighedsromaner, og jeg kan rigtigt godt lide hendes måde at skrive vedkommende personer på, så man rent faktisk interesserer sig for om de får hinanden. Hun har ofte et mørkt twist til sine fortællinger, som gør at de løfter sig ud over de gængse af slagsen, og disse to er bestemt ingen undtagelse: der gemmer sig en rigtigt grim historie i personernes fortid. (Den er faktisk så barsk, at jeg ikke ville give disse bøger til en alt for ung person. Bare til advarsel.)

Hovedpersonerne er yngre end i de andre bøger jeg har læst af forfatteren (17-18 år), så jeg gætter på at de må høre under “Young adult”-genren og appellere bredt til unge mennesker, men jeg var altså også godt fanget af dem, og læste dem ud i en køre på et par dage. Der er kærlighed og begær, hemmeligheder og misforståelser og en masse mystik.

“Uden håb” og “altid håb” hænger sammen: første del fortæller ud fra pigen Skys synsvinkel, og anden del fra drengen Holder. Personligt kunne jeg bedst lide den første, hvor historien blev rullet rigtigt ud, og syntes at anden del forklarede meget om Holders mystiske måde at reagere på, men også gentog for meget fra første del.

Jeg har foræret bøgerne til to af mine venners store teenagedøtre, og de var begge vilde med del to også, og syntes det var helt fantastisk at læse historien fra to vinkler – så måske er forskellen noget med alder, og om hvorvidt man kan forelske sig lidt i en 18 årig romanfigur?;)

Begge piger ville give bøgerne 5 stjerner hver – jeg er mere til et stort 4/5 til bind et, og 3/5 til bind to, men de er bestemt læseværdige og det er ikke sidste gang jeg forærer dem væk i gave!

Jeg vil meget nødigt spoile noget handling, så her er hvad forlaget siger om handlingen i dem:

“Uden håb”
Dean Holder både skræmmer og fascinerer Sky, der ikke helt ved, hvad hun skal føle for den dragende fyr med det blakkede ry. Der er noget ved ham, der får Sky til at tænke på sin egen meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Men det viser sig, at den mystiske Holder har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en sådan grad, at hun er forandret for altid.

“Altid håb”
Mens Sky i Uden håb prøver at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, Holder vækker i hende, får man i Altid håb et indblik i Holders følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at han er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Vil du vinde begge bøger? Så skriv en kommentar nedenfor, og kryds fingre frem til d. 11-11, hvor jeg trækker en vinder.

10/6/18

Lørdagslæsning: “Ravnenes hvisken 3”

Anmeldereksemplar/Reklamelink – begejstring for egen regning!

For to år siden var sommerens bedste læseoplevelse “Ravnenes hvisken 1”, der fuldstændigt slog benene væk under mig, med sin unikke kombination af krimi/fantasy/nutids nordjylland/nordisk mytologi, og en kompliceret historie, med virkeligt gode personer.

“Ravnenes hvisken” er en trilogi, og det er det nyudkomne tredje bind som denne anmeldelse omhandler.

I denne del af historien har fimbulvinteren ramt Danmark og Ragnarok, jordens undergang, nærmer sig. Der er klaustrofobiske beskrivelser af menneskers kamp for at overleve kulde, sygdom og sult, og hvordan massehysteriet spreder sig. Hovedpersonen, Anne, krydser mellem vores verdener og andre, i et desperat forsøg på hindre menneskehedens udryddelse, bistået af sin sære samling venner, der både tæller spøgelser, guder, halvguder, ulve, mennesker, hekse og vølver.

Det er pænt svært at skrive udførligt om handlingen, da det jo er bind 3 og jeg ikke vil spoile noget handling for de heldige af Jer der har serien til gode – så dette bliver mest af alt en STOR anbefaling!

Trilogien er bare virkeligt godt skruet sammen, med en historie der helt sikkert ikke minder om noget man har læst før.

Flere af hovedpersonerne er teenagere, men det er ikke en børnebog – der er både meget vold og sex, og en historie der kræver at man har tungen lige i munden for ikke at tabe tråden – så jeg vil tidligst anbefale den fra 15 år, og tænker at den også fænger et voksent publikum.

Please: filmatiser den!

Titel: “Ravnenes hvisken 3”

forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 608

min bedømmelse: 5/5

09/15/18

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt”

Anmeldereksemplar og adlink. Begejstring min egen.

Denne her bog havde jeg høje forventninger til, efter at have læst Folkets skønhed, der velfortjent gav Merete Pryds Helle de gyldne laurbær. Folkets skønhed er en gribende og knugende fortælling, om pigen Maries opvækst i en fattig familie på Langeland fra 1930erne og frem til hun er voksen – Marie er forfatterens mor.
Vi kunne alt er en selvstændig fortsættelse, der sagtens kan læses uden man har læst den anden. Hovedpersonen, pigen Merle, er nabo til forfatteren og hendes familie. Det giver lige et lag mere til historien at man på den måde “kender” bipersonerne indgående.

Merle vokser op i et villakvarter i Værløse i starten af 70erne, med sin storesøster Klara, der sulter sig og har et sygeligt forhold til at træne; sin mor Ane, der er grønlænder og ramt af sclerose; og sin far Erling, der drikker og er voldelig, og i perioder forlader familien for at rende med andre damer.

Merle er et ensomt barn, der trøster sig selv med mad, “de fem bøger” og matematikopgaver. De andre børns grusomhed mod hende er hjerteskærende, og som puberteten rammer dem, bliver de mere og mere modbydelige.

Ingen gør noget ved den dysfunktionelle familie som Merle og Klara vokser op i, med omsorgssvigt og alt for meget ansvar, og ingen ser børnene rigtigt.

Hendes Farmor og Farfar giver hende et vist mål af omsorg, men også i deres hjem bliver der drukket gin fra morgenstunden, og Farmor nævner ved mere end en lejlighed at hun håber på hendes datter en dag giver hende “nogle børnebørn der ligner hende” – underforstået: ikke som hendes to halvgrønlandske børnebørn.

Det er en vanvittigt velskrevet fortælling, der sidder i en meget længe efter endt læsning.

Titel: Vi kunne alt

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 342

Min vurdering: 5/5 stjerner