06/23/20

Boganbefalinger til sommerferien – store læseoplevelser

Hold nu OP, hvor udkommer der mange gode bøger lige nu!
Jeg har en helt stak lovende ulæste bøger liggende klar til strandlæsning, og har de sidste måneder læst endnu flere gode bøger som jeg gerne vil prakke jer på. Her starter vi lige med dem jeg har været allervildest med:

Hvis du kan lide slægtsromaner, om svigt og ambitioner

Malene Ravn har skrevet en rørende, dramatisk og underholdende roman, om sin mands oldefar, kunstmaleren Carl Fischer, der levede fra 1892-1962. Tidsbilledet er virkeligt fint bygget op, med historiske personer der krydrer den hist og pist, og levende beskrivelser af steder og måder at leve på.

Man følger den ensomme svigtede lille Carl, der bliver en anerkendt kunstner, men hele tiden falder ned i sorte huller af fortvivlelse og dermed svigter sin kone og søn, den kuede lille Hans. En bog om ambitioner, begær, kærlighed, uformåenhed, ensomhed og kunst.

Det er virkeligt god fordybelseslæsning, perfekt til en regnvåd sommerhusdag.

Malene Ravn: “Hvor lyset er” (ad link)

Forlaget Gyldendal 2020

stjerner: 5/5

Bonusanbefaling: hvis du aldrig har læst noget af Malene Ravn kan jeg også varmt anbefale hendes fremragende bog om den halvt kinesiske dreng Erik, der opvokset i 1930ernes Aalborg udsættes for massiv racisme og svigt. Den er ligeledes baseret på en virkelig historie, der er helt utroligt fascinerende.

Hvis du vil læse om hvad frygt kan gøre ved mennesker, og fordybe dig i en kærlig, men sær, relation mellem en far og en datter 


Siden jeg var et nervøst lille barn i 1980erne, hvor atomtruslen var noget jeg også gik og bekymrede mig over, har jeg været fascineret af overlevelsesfortællinger: hvad kan man egentlig gøre hvis zombier/virus/oversvømmelser/atomkrige kommer tæt på?
I “Katalog over katastrofer” fører 14 årige Helles far omhyggeligt en manual over hvordan man reagerer i diverse nødsituationer – og da den foregår midt i 1980erne er atomtruslen naturligvis den bedst planlagte. Helle er stærk og hurtig, forsømt og snavset, altid på vagt og klar til at følge faderen, Bengts, planer for når katastrofen indtræffer.

Helles mor lever et helt andet liv inde i byen, som elegant stewardesse med makeup og hvidt brød, og selv om Helle på en måde nyder at besøge hende, så er det også et ambivalent forhold – for kan man være opmærksom på farer, hvis man tillader sig selv at slappe for meget af?

Hun er udenfor i klassen, men har vennen Tommy hun stoler på. Dette venskab udfordres dog af pubertetens indtog, og nye forvirrende tanker.

Det er en virkeligt god bog, fyldt med nuancer. Hvor tosset Bengts tanker end kan virke, så gør han det jo ud fra ægte kærlighed for sin datter og en overbevisning om at han hærder hende til noget hun ikke kan undgå, og jeg blev flere gange rørt over ham. Pigen Helle er formidabelt fint skrevet også, med al sin ambivalens og teenager usikkerhed midt i al det seje.

Stine Askov “katalog over katastrofer” (ad link)

Gyldendal 2020

stjerner: 5/5

Flere boganbefalinger følger – disse to var bare dem der var vigtigst for mig at minde jer om at bestille på biblioteket inden ferien.

05/15/20

Boganmeldelse “Min mørke Vanessa”

Anmeldereksemplarer – anmeldelserne er oprigtige, uanset hvor jeg har bøger fra.

”Min mørke Vanessa” af Kate Elisabeth Russel

Denne velskrevne og vedkommende roman var en barsk læseoplevelse, og jeg måtte lægge den fra mig flere gange undervejs.

Bogens fortæller, Vanessa Wye, lader sig som 15 årig forføre ind i et forhold med sin 42 årige lærer. Bogens synsvinkel skifter mellem helt unge Vanessa i 2000 og 32 årige Vanessa i år 2017.
I 2000 er hun ensom på den kostskole hun bor på, har mistet sin eneste veninde, og føler sig helt usynlig, indtil hendes karismatiske dansklærer pludselig begynder at se hende. Ros for opgaver. En kompliment for det røde hår. Et strejf af en hånd på låret. En opfordring til at læse Nabokovs “Lolita”.

I 2017 anklages læreren for overgreb mod nye unge piger, og Vanessa, der nu er voksen, men ikke rigtigt er kommet videre med uddannelse, parforhold eller andet voksenliv, følger ivrigt med i sagen, mens hun tænker at de piger må have løjet – for det hun havde med læreren var jo kærlighed, det var hendes skyld fordi hun var så forførende, det var noget særligt.

For mig var det overgreb der skete mod hovedpersonens tanker nærmest værre end det der skete mod hendes krop – manipulationen, måden han får hende til at tro hun er den der forfører ham, er simpelthen så klam. Men samtidig er det hele set gennem hendes synsvinkel, og hun er så hjertegribende naiv og ensom.

En nuanceret roman, om skyld og skam, seksualisering og seksualitet, misbrug, grooming,  MeToo og manipulation.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

4/5 stjerner herfra.

 

03/29/20

Anbefalinger af medrivende bøger til indedage

Her anbefalinger af de bedste bøger jeg har læst den seneste tid, til jer der mangler noget velskrevet at forsvinde i.
Bibliotekerne har desværre stadig lukket, men de fleste af dem jeg anbefaler her findes på bogstreaming-apps, og mange boghandlere sender fragtfrit. Linksene jeg smider ind er til Arnold Busck, der har fragtfrit, og jeg tjener nogle få procenter hvis I køber gennem dem.

“De heldige” af Georgia Hunter.

Bogen er en moppedreng på 475 sider, men jeg fløj gennem den! Simpelthen en utrolig fortælling, baseret på forfatterens families egen historie. Den polskjødiske familien Kurc spredes ved anden verdenskrigs begyndelse for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.

En varm, varm anbefaling herfra!
5/5 stjerner.

 

 “Ud af ensomheden” af Benedict Wells

Jeg græder kun yderst sjældent over bøger, men denne smukt skrevne lille bog trak tårer adskillige gange. Ikke så meget fordi den er sørgelig, men fordi den også beskriver håb, ensomhed og kærlighed på allerfineste vis. De tre søskende Marty, Jules og Liz mister deres forældre i en ulykke, tilbringer nogle triste år på kostskole, og som voksne svæver de ind og ud af hinandens liv og kæmper mod ensomheden på hver deres vis.
Det er en tæt lille bog, med et vanvittigt fint sprog og en poetisk inderlighed der virkeligt rører en dybt.
Også en stor anbefaling!
5/5 stjerner

“Tabita” af Iben Mondrup.

Romanen følger det barnløse par Eva og Berthel, der er udstationeret i Grønland i 1960erne. Eva forelsker sig i den grønlandske hushjælps to små børn, og før nogen rigtigt fatter hvad der er sket, er børnene blevet adopteret af Eva og Berthel og hjembragt til Danmark. Pigen Tabita har særligt svært ved at passe ind, og kæmper med at forstå hvad der egentlig er sket eller skal ske, og Eva kæmper med at finde sig til rette i rollen som mor, der ikke er som hun havde drømt om.
Det er en barsk, trist og oprørende fortælling, der samtidig er skrevet så utroligt godt at man næsten kan mærke kulden i sin egen krop.

5/5 stjerner også.

“Alle himlens fugle” af Rakel Haslund-Gjerild

Alle mennesker i verden er væk, på nær en pige. Helt alene i verden begynder hun at glemme ordene, mens hun bevæger sig gennem oversvømmede gader i en trøsteløs verden. Intenst smukt beskrevet.
4/5 stjerner.

 

Har I læst noget godt? Så anbefal gerne nedenfor, jeg skal snart have købt lidt flere bøger!

03/23/20

Om følelsen af at være med i en film og anbefalinger af dystopiske bøger

Hjemmearbejds/hjemmeskoleuge nummer to er i gang, og det går i det store og hele ret fint. Jeg arbejder foreløbigt kun hjemmefra, mens Ninjaman skal på arbejde noget af tiden.

Teenagepigerne synes det er luksus at sove til længere end 06 hver morgen, og alle overholder uden brok en disciplineret “skoledag”, hvor de laver lektier 10-14, mens vi forældre sidder ved siden af og arbejder. Af mangel på anden underholdning laver vi endda ofte flere hyggelige ting allesammen end vi normalt ville gøre: går mange ture, spiller brætspil, eller sidder i samme rum og er kreative med hvert vores projekt. I weekenden malede mindstebarnet således påskebreve, mens hendes far tegnede, jeg skrev og teenagepigerne lavede smykker ud af mærkelige ting. Her barn med malerier:

Og de øreringe hendes yngste storesøster lavede til hende ud af et par miniskateboards, håndmalet med poscatusser:


Men hjemmekuller, og det at der ikke er en reel dato for hvor længe hele verden skal mure sig inde, tager også periodisk bidder af stemningen. Børnene savner venner, og ærgrer sig over ting der bliver aflyst, Ninjaman savner tid alene og jeg savner tid med andre.
Det gode er at der er tid til at få talt ud med dem der får “meltdowns” – i den almindelige travle hverdag er det mest noget med rasende teenager/dørsmæk/ læggen låg på/komme videre, nu har vi rent faktisk tid og overskud til at følge op på hvad det er der trykker. Tror jeg har haft mere tid til at lytte til mine unger en til en den sidste uge end jeg samlet har haft de sidste fire måneder…

Så mine dage er fyldte nok til at jeg ikke lader mig løbe over ende mentalt af de dommedagsscenarier jeg normalt er forfalden til. Mine nætter er derimod en anden sag… jeg vågner hver nat, af mareridt, og bruger den første halve time på at finde ud af hvad der var drøm og hvad der er virkelighed, og forsøge at tænke positive tanker. Ender alligevel altid med at bruge et par timer på tænkte dommedagsscenarier og googling af fotos fra verden, der ikke ligner sig selv for tiden.

Det mærkeligste ved at have en overaktiv fantasi og en veludviklet sortseer-tendens, er at jeg har brugt så mange timer på at forestille mig verdens undergang, at det føles som om jeg havde set alt dette komme. Helt ned i detaljer, der får mig til at føle at vi allesammen er med i en film JEG har skrevet. Må stoppe mig selv i at sige til folk:” velkommen til mit manus! Det er imponerende detaljeret, ikke? Ja, jeg ved godt det føles lidt ubehageligt, men er det ikke interesant at prøve hvordan der ser ud inde i mit hoved? Bare vent – om lidt muterer virussen og vi dør allesammen. Bortset fra zombierne. Dem kan du godt glæde dig til!”

Jeg skyder 100% skylden for alt dette på bøger jeg har læst.
Krimier siger mig ikke meget, og jeg holder mig også fra gysere (bortset fra Stephen King, som jeg altid har haft et blødt punkt for), så benzin til min noia har jeg altid fundet i dystopiske romaner.


Hvis man kan er nysgerrig på dystopigenren, kan jeg særligt anbefale “ Station 11” af Emily st. Mandel (adlink). Fremragende bog!

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage. Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noget tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Af andre skræmmende, men gode, pandemi-romaner kan jeg anbefale:

“Som pesten” af Hanne-Vibeke Holst, der er meget realistisk og omhandler hvordan regeringer, almindelige mennesker og medicinalfirmaer håndterer en pandemi og Madaddam trilogien af Margaret Atwood, der foregår i en fremtidsverden med kun få overlevende efter en virus.
Men hey – hvis I har tendens til dommedagstanker som mig, er det måske ikke lige de bøger I skal læse! Jeg vil snarest lave et bogindlæg, om bøger man kan forsvinde ind i, på den gode måde.
Pas på jer selv derude.

01/24/20

Vind romanen: “Drengene fra Nickel”


Konkurrencen er slut. Vinderen er: Anne Laura. Tillykke!

Colson Whitehead, forfatteren bag den storsælgende “Den underjordiske jernbane”, har med sin nyeste roman “Drengene fra Nickel” skrevet endnu en barsk og mesterlig fortælling om uretfærdighed.

Bogen er inspireret af en grusom sand historie: romanens “Nickel” er baseret på opdragelsesanstalten “Dozier school for boys”, hvor arkæologer i 2014 fandt en skjult kirkegård med resterne af drenge der var blevet slået ihjel under brutale afstraffelser.

I romanen følger man teenagedrengen Elwood Curtis – en klog, flittig og idealistisk dreng, der bor alene med sin bedstemor og drømmer om at blive til noget. Tiden er 1960erne og Elwood er optaget af Martin Luther Kings tanker om fredelig modstand som middel til at opnå lighed.
Men ligheden er langt væk, og ufortjent arresteres Elwood, og kommer til skolen Nickel, hvor han skal forbedre sig.

Skolen er et mareridt, med vold, trusler, uforudsigelighed og et korrupt system hvor madvarer og andre donationer til særligt de sorte børns del af skolen videresælges af ansatte.

Elwood forsøger at holde fast i de idealer han har med sig: troen på at det går en godt hvis man gør sig umage, og håbet om at Martin Luther Kings tanker kan dæmme op for uretfærdigheden i samfundet.
Drengen Turner, som Elwood møder på Nickel, finder ham naiv, og tror på modstand.

Det er en rystende fortælling, fremragende skrevet, og umulig at lægge fra sig – selv om man virkeligt har lyst til det mange gange, når det bliver for barskt.

Har du lyst til selv at læse den? Politikens forlag har venligst givet mig et ekstra eksemplar, som du kan vinde. Alt du behøver gøre, er at skrive en kommentar her nedenfor. Vinderen trækkes helt tilfældigt d. 7-2.

Titel: Drengene fra Nickel

Forfatter: Colson Whitehead

Forlag: Politikens forlag

sideantal: 266

Min bedømmelse: 5/5 stjerner

Bogen er modtaget til anmeldelse og konkurrence fra forlag. Link er adlink.

12/19/19

Boganbefalinger – giv bøger i julegave

Jeg har  ligget herhjemme i fire uger og gloet, efter fodoperation. De første dage var jeg så groggy at jeg kun kunne høre lydbøger, men siden har jeg fået taget revanche og både læst en masse, samt læst med de fleste af mine døtre på skift. Derfor føler jeg mig godt klædt på til at anbefale firkantede julegaver, til hvem I nu måtte være på gaver med i år.

Links er affiliate, indlæg er ikke sponsoreret

Bogen til din ni årige niece

Stinestregens fabelagtige Myntes dagbog købte min ni årige selv på bogforum, og hendes jævnaldrende kusine får en magen til i julegave. Sjældent har jeg hørt det barn fnise så meget, som mens hun har læst den højt for mig! Simpelthen de fedeste små tegninger, og en historie der går rent ind hos målgruppen piger 9-12 år.

5/5 stjerner her fra, og en julegave der vil vække glæde hos læseglade børn med humor.

Bogen til din 11 årige nevø

“Amulet” er en serie på ni bøger – foreløbigt er de to første udkommet på dansk. Det er en graphic novel, med de flotteste, dramatiske illustrationer, der kan lokke selv børn der ikke læser godt til at læse. Børnene Emily og Navin mister deres far i en ulykke i starten af bogen – det er sørgeligt og dramatisk, og var lige ved at få min ni årige medlæser skræmt væk – men hun holdt heldigvis fast. Børnene flytter til et øde hus med deres mor, der bortføres til en fantasiverden af et monster, og de må rejse efter hende. Det er en vild bog, med en dragende, rørende, spændende historie, der virkeligt holder en fanget. Jeg tænker målgruppen er ret bred – både min ni årige og min 13 årige kunne lide den – og så er den rigtigt god til børn der har brug for en rigtigt spændende bog, før de gider læse.

5/5 stjerner herfra også

Bogen til din musikglade onkel

Jeg har egentlig ikke det store forhold til Elton John, men mens jeg lå og havde ondt, hørte jeg denne på lydbog. Den oplæst af skuespilleren der spiller Elton John i filmen, og det giver den lige et ekstra touch, men uanset hvordan man læser den, så er det en vanvittigt fascinerende bog! Og sjov!

Han er simpelthen den mest fascinerende blanding af totalt diva og usikkert, sårbart menneske, og han fortæller sin historie med saft og kraft, namedropping og sladder, pralen og selvhad, ærlighed og selvironi. Jeg forstår ikke at filmen om ham blev så relativt tam, når grundmaterialet er så fascinerende.

4/5 stjerner og en varm anbefaling til alle der kan lide Elton John bare en lillebitte smule – efter endt læsning kan man lide ham meget!

Bogen til din læsevante søster, der er svær at imponere med bøger:


Jeg plejer ikke at anmelde Marens bøger, da jeg tænker flere af Jer ved hun er min ven, og det derfor virker kunstigt. Men efter at have læst hele min stash af nye bøger igennem, manglede jeg desperat noget og hev “En lykkelig slutning” ned fra hylden. Igen. Det er seks uger siden jeg læste den sidst, jeg har både hørt om den undervejs i skriveprocessen, og læst halvfærdigt manus – alligevel endte jeg med at blive så opslugt af den endnu engang, at jeg læste den på en dag.
Det er en absolut fremragende bog! Fascinerende, humoristisk, morbid og bizar, og med en historie man med garanti aldrig har læst magen til før. Fortælleren, Nicolas, er en ensom mand med en hemmelig brist: han tænder seksuelt på døde, og vil ikke give efter for driften, som han skammer sig over. Gennem ham oprulles hele slægtens historie, hvor alle har været bedemænd og har haft mere eller mindre mystiske tilbøjeligheder. Elegant flettes spændende fakta ind om hvordan døden, overtro og begravelser er blevet håndteret gennem historien, og et solidt billede af København gennem de sidste 150 år bygges levende op.

5/5 stjerner, og en oplagt gaveidé til alle der holder af en virkeligt god historie. Jeg har allerede købt to styk til julegaver!

Bogen til din kloge kusine:

Hanya Yanagiharas bog “Et lille liv” var jeg meget vild med, og mine forventninger til “Folket i træerne” var derfor tårnhøje. De blev til dels indfriet, men jeg syntes at bogens opbygning – den er skrevet som om hovedpersonen har beskrevet sine oplevelser og hans assistent har samlet det og tilføjet et væld af fodnoter – forstyrrede min læsning. Meget af tiden følte jeg at jeg læste en lang artikel i et National Geographic.

Historien er ellers virkeligt spændende, og både væmmelig og fascinerende. Hovedpersonen, Norton Perina, tager på en ekspedition til mikronesien, i søgen efter en stamme med folk der bliver utroligt gamle, ved at spise noget særligt skildpaddekød. Han er baseret på en virkelig person, nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek, der som bogens Perina, også bliver anklaget for seksuelt misbrug af de utroligt mange børn han adopterer med sig hjem, men meget af det videnskabelige og antropologiske er ren fiktion – omend utroligt overbevisende bygget op. Det er en grum historie, med en usympatisk hovedperson, men mange spændende forklaringer, og kan man leve med måden den er bygget op, er historien interessant. Jeg har lånt den ud til en klog veninde, der var helt på røven over hvor god hun syntes den var – selv giver jeg den dog kun 3/5 stjerner.

Bogen til din bror, der arbejder med mennesker og helst læser faglitteratur:

“Ro – mindfullness for børn og unge” er en gennemarbejdet og brugbar bog, med fakta om stress, opmærksomhed, nærvær og ro, og hele 75 gode øvelser i mindfullness man kan lave med egne børn eller børn i en gruppe. Den er godt opbygget og skrevet, og jeg har brugt den herhjemme med mine egne stressede teenagepiger, der synes øvelserne har været både hyggelige og afslappende.

4/5 stjerner

11/27/19

Boganmeldelse: “Gileads døtre” af Margaret Atwood

Bog er anmeldereksemplar, men indlæg er hverken betalt eller uærligt

Da jeg var ca ti år, havde jeg læst alt der var værd at læse på børnebiblioteket og sneg mig ind på voksenafdelingen. Her var en af de allerførste bøger jeg faldt over Margaret Atwoods “en tjenerindes fortælling”.  Mindblowing! Jeg blev fuldstændigt opslugt af hendes krybende uhyggelige og realistiske fremtidsdystopi, og det er en af de bøger jeg har genlæst allerflest gange gennem årene.

HBO lavede en fremragende serie baseret på bogen for et par år siden, hvor første sæson var ret tæt på historien i bogen, men de følgende sæsoner digtede videre.

Margaret Atwood har været tæt inde over tv-serien ved eksempelvis at fortælle dem hvem de ikke måtte dræbe, for tanken om selv at skrive en fortsættelse er noget hun er blevet opfordret til i mange år.

Og nu er den her endelig, fortsættelsen. Den var værd at vente 34 år på!

”Gileads døtre” foregår 15 år efter handlingen i den første bog – hvilket er et smart greb, der efterlader plads til at der kan ske lidt af hvert i serien uden at ødelægge historieforløbet.

Bogen har tre fortællere, hvis historier gennem bogen knyttes sammen til en:

– Agnes, en helt ung pige der er født og opvokset i Gilead, som datter af en magtfuld kommandant. Regimet hvor kvinder, børn og mænd i betydningsløse stillinger er brikker som eliten kan gøre hvad de vil med er hendes hverdag, men gradvist begynder det at gå op for hende hvor mange uhyrligheder der foregår.

– Daisy lever uden for Gilead, i Canada. I skolen har de lært om Gilead, og hun er forarget og nysgerrig. Da hendes forældre dør i et attentat involveres hun i en bevægelse der skal infiltrere Gilead, og finder ud af at hun ikke er hvem hun troede hun var,

– Tante Lydia er kendt fra den første bog og serien som den strenge og straffende “tante” hvis job det er at udføre Gileadsystemets regler, og sørge for at avlskvinderne – tjenerinderne – føder børn til de magtfulde uden at gøre oprør. I denne bog kommer man bag hendes facade, og hendes grunde til at gøre som hun har gjort afdækkes.

Hendes fortælling er klart det bedste ved bogen, og for min skyld kunne der sagtens have været 100 sider mere med hendes stemme! Det er interessant hvad der skal til for at gøre mennesker “onde”, og hvor langt vi er parat til at få for at beskytte os selv.

Atwood skriver det troværdigt og rørende, og formår som ingen anden at beskrive bevæggrunde så realistiske at man virkeligt tror på det.

Det er en fremragende roman, og en vigtig roman. Den griber fat i strømninger som Atwood i flere interviews har sagt hun ser i Trumps USA nu: strammere abortlovgivninger, børn der adskilles fra forældre ved den mexicanske grænse og nedladende sprogbrug omkring kvinder og kvinders rettigheder. Som romanen viser kan det være let at skubbe den slags urimeligheder til side – negligere hvor problematisk det er og vænne sig til det – og pludselig sidder vi et låst samfund, hvor rettigheder ikke er for alle.

Det er det der gør hele tanken om Gilead så uhyggelig: den virker ikke urealistisk, når man skriver den så nøgternt og godt som Atwood gør.

Titel: Gileads døtre (adlink)
Forfatter: Margaret Atwood

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sideantal: 432

Min vurdering: 4/5 stjerner

10/17/19

Bøger til efterårshygge

For første gang nogensinde, er vi taget til Helgenæs i efterårsferien, i lånt sommerhus. 21 gange har vi holdt sommerferie der, men det er første gang vi er der om efteråret, og det er helt surrealistisk at se de velkendte udsigter iklædt helt andre farver end de plejer.

Blæsten rusker det lille hus og regnen trommer på ruderne, men der er ild i pejsen, og te i kopperne – og allervigtigst: vi har pakket bøger nok til os alle fem.

Så dette indlæg handler om gode bøger at læse foran pejsen, for hele familien:

Stephen King “Anstalten” var egentlig en bog jeg pakkede til Ninjaman – der sjældent læser, og derfor skal have noget med meget action i. Jeg nåede dog at læse den før ham, lynende hurtigt, da den er voldsomt spændende! Man følger drengen Luke, der er exceptionelt begavet. Når han er ophidset kan han flytte ting en smule ved tankens kraft, og det er denne evne der en sen nattetime får ham kidnappet. Luke vågner op på “anstalten”, i et værelse der er en kopi af hans eget. Her er andre børn med særlige evner, ligeledes også kidnappede. Der udføres eksperimenter på børnene, med medicin og tortur, og efter noget tid overflyttes børnene til baghuset – hvor ingen vender tilbage fra.

Jeg har altid virkeligt godt kunne lide Stephen King, der er meget mere end bare gys. Han skriver detaljeret og levende, og jeg elsker hans måde at opbygge personer på. Denne bog er ingen undtagelse: både onde og uskyldige personer beskrives godt og gennemarbejdet, og historien er umulig at slippe.

Mine stjerner: 4/5

Tomas Lagermann Lundmes “en rigtig kærlighed” er en poetisk og rørende fortælling, om to mænd der mødes, forelsker sig stormende og etablerer et parforhold, med kat og naboer og gåture. Det er følelserne og det indadvendte der fylder, og selv voldsommere hændelser er underspillede og sart beskrevet. Hvis man er i humør til at fordybe sig, er denne fine lille bog et hurtigtlæst valg.

mine stjerner 3,5/5.

“Grydeklar – godnathistorier der får børn til at smile i søvne” af bl.a Helle Joof og Nikolaj Stockholm er en samling højtlæsningshistorier, far og storesøstre har læst højt for mindstebarnet. De er af lidt varierende kvalitet, men rigtigt mange af dem er gode og sjove. Mindstebarnet og hendes far grinede sig særligt igennem historien om den nærige mand og den om drengen med den store numse. Jeg har ikke selv læst mere end to for hende, så dette er hendes anbefaling:”de er rigtigt sjove, historierne, og jeg kan godt lide tegningerne! Der er mange bandeord, og det er sjovt. Den kan man godt læse for sine børn!”

Hun giver den 4/5 stjerner.

“Arlo Finch”-trilogiens andet bind har vi ventet utålmodigt på herhjemme, næstyngsten og jeg, og vi er halvvejs i læsningen af den. Vi var fuldkommen vilde med første bind, om Arlo, der med sin mor og søster flytter til en øde bjerglandsby og bliver medlem af det mystiske spejderkorps, hvor de lærer magiske ting og krydser over til “de lange skove”, der er en slags magisk parallelverden. De er virkeligt spændende skrevet og vi gav første bind 5/5 stjerner, og denne tegner til at være mindst lige så god. Hvis man har læseglade børn i alderen 11-15 er det her altså godt!

“Valhalla i nye hænder – 40 års jubilæumsalbum” er nok for fans af Valhalla. Det er der flere af os herhjemme der er, men særligt den næstyngste og jeg selv. Vi har læst de fleste af tegneserierne sammen, og fangirler lidt over tegneren Peter Madsen – som vi knapt nok turde spørge om autograf da vi mødte ham. Nå, men dette album er tegnet af forskellige danske og udenlandske tegnere, og der er både historier om hvordan Valhalla serien blev skabt, nye historier med de kendte figurer, og humoristiske nytolkninger. Det er ikke en højtlæsningsbog for nybegyndere, men for os der allerede er fans er det sjov læsning.

 

09/1/19

Boganbefaling: “Anne Franks dagbog”, graphic diary

Anmeldelse: “Anne Franks dagbog – Graphic diary” af Ari Folman og David Polonsky.

Anne Franks dagbog, har de fleste af os nok stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt – jeg husker at have læst den i min skoletid, hvor den gjorde et stort indtryk. Anne Frank skrev i sin dagbog, fra hun fik den i 13 års fødselsdagsgave, og gennem de to år hvor hun, sammen med sin familie og en anden familie, gemte sig i en skjult lejlighed på faderens arbejdsplads. Det er klaustrofobisk, der mangler varieret mad, de skal være musestille i dagtimerne, og hele tiden lurer skrækken for at blive fundet og sendt i koncentrationslejre. I anledning af at Anne Frank ville være fyldt 90 år i år, udkommer bogen i en ny udgave, som graphic novel, og det er den jeg har læst.

Jeg har genlæst dele af den flere gange sammen med mine større piger, i forbindelse med at de har skrevet opgaver eller lavet projektopgaver om noget med anden verdenskrig, og hver eneste gang har den gjort indtryk. Anne Franks levende og dramatiske personlighed, får det der rammer hende til at føles om muligt endnu mere rædselsfuldt og uretfærdigt.

Denne udgave, med David Polonskys fine tegninger, der udfylder huller, understreger stemninger og fremhæver alt det der er levende og humoristisk ved den oprindelige dagbog, er fuldstændigt fantastisk! Jeg havde den med mig som læsning da jeg var indlagt med mindstebarnet, og endte med at læse den for hende også da hun blev nysgerrig. Hun blev, ligesom jeg, også meget rørt over fortællingen, og vi måtte bladre tilbage flere gange og læse passager igen. Min 17 årige datter læser den nu, og er også meget opslugt, og mellempigerne står i kø til at læse.

Skal man købe en gave til et ungt menneske, synes jeg denne bog er et fuldkomment fremragende valg!

Så vidt jeg kan læse, er den lige nu ved at blive lavet til en animationsfilm, som jeg også ser frem til at se. Det er en fortælling der aldrig skal gå i glemmebogen.
Titel:Anne Franks dagbog – graphic diary
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 160
Mine stjerner: 5/5

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men anmeldelsen er oprigtig. Indeholder adlink,

08/13/19

Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff

(Boganmeldelsen er oprigtigt, og indeholder adlink og anmeldereksemplar)

Måske er det fordi vores sommerferie i år var mere spændende og mindre afslappende end den plejer at være – måske er det fordi august har budt på alt for mange fester og alkohol og jeg på ingen måde kan bære den slags værdigt længere – måske er det bare tilvænningen af hverdag, med nye opgaver og rutiner der lige skal implementeres. Faktum er ihvertfald, at jeg har haft svært ved at samle tankerne om velskrevne, krævende romaner den sidste tid, og istedet har læst en hel masse ikke-mindeværdige bøger, der til gengæld var hurtige at komme i gang med og nemme at følge med i.

Den slags skal der også være plads til, men jeg savner at kunne fordybe mig i noget tungt, langt og vildt velskrevet, og jeg har før erfaret, at den bedste måde at bygge hjernen op til det igen, er velskrevne novellesamlinger. Renser lige hovedet, og øger sulten på at læse noget rigtigt godt.

Det virker som om der er mange gode novellesamlinger ude (eller på vej) lige nu, og det fryder mig. Jeg har altid godt kunnet lide  overleve, men synes der kan være langt mellem rigtigt gode samlinger – disse er rigtigt gode:

            ”Florida” af Lauren Groff

“Florida” er en samling virkeligt velskrevne og gribende  fortællinger. Der er langt fra Floridas solbeskinnede palmetræer og til disse foruroligende noveller, der kommer helt ind i mørket, både indeni og udenpå. Der er slanger og alligatorer, storme, ulykker, sumpe og vild natur, men det mørke der er indeni mennesker kan sagtens matche det der er i naturen.

Nogle af dem strækker sig over en periode på mange år; andre over meget kort tid. Ingen af novellerne har navngivne personer, alder og udseende er heller ikke nødvendigvis beskrevet  – og alligevel føler man, at man er med helt inde bagerst i sindet på dem. Derinde, hvor der er også er mørkt og grimt og forkert og ensomt.

Jeg er på en eller anden måde gået hen og blevet en kvin­de, der råber, og da jeg ikke vil være en kvinde, der råber, hvis små børn går omkring med stive, vagtsomme ansigter, har jeg fået for vane at binde mine løbesko efter aftensma­den og bevæge mig ud på de tusmørke gader for at gå en tur og lader så min ikke-råbende mand klæde drengene af, bade dem, læse og synge for dem og til sidst putte dem.” 

– første linje fra novellen “spøgelser og vraggods”, hvor en kvinde beskriver sine iagttagelser af andre mennesker. Der sker ikke meget mere end det – men den er fængende.

En novelle om to små søstre, efterladt alene på en øde ø, sad i mig rigtigt længe. Ligesom den om moren der kommer alvorligt til skade, alene i vildnisset med sine to små drenge. Manden, fanget i kanoen. Den unge studerende kvinde, der bliver hjemløs.

Det er en novellesamling læst bedst i små bidder, så man kan nå at fordøje dem. Men den er det værd.

Titel: “Florida”
Forfatter: Lauren Groff
Udgivet: 2019
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 272 sider
Stjerner:4/5

Har man mod på at kaste sig ud i flere novellesamlinger, kan jeg også anbefale “Kattemenneske”, der er grovere, og mere seksuelt explicitte end disse, men også forrygende godt skrevet.