04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobater ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager der efter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

11/23/15

Om dobbeltmoral, julekalendere – og vind playmobil-julekalender, med modeshow

Konkurrence/sponsoreret.
Konkurrencen er slut: vinderen blev snepingvinen. Jeg sendee en mail, tillykke!

Jeg har altid holdt hårdt på, at pakkekalendere under ingen omstændigheder må åbnes forud, og dengang mine små mellempiger delte hele deres storesøsters chokoladekalender, blev der talt med store bogstaver…

I efterårsferien vandt mellempigerne en dyr chokoladekalender, da de svarede på spørgsmål om førstehjælp i Rødovre centeret, og efter megen debattering, blev de enige om, at den ville de forære til deres syge far.
Han blev meget rørt, da de overrakte ham den på hospitalet, og jeg fik den med hjem for at gemme den til december for ham.

Problemet var bare, at jeg selv syntes mine dage var hårde i den periode, med pendulering mellem hospital og forskellige steder pigerne skulle passes, og en aften hvor jeg sad alene, fik jeg overbevist mig selv om, at alle ville kunne forstå det, hvis jeg åbnede en enkelt lillebitte låge, og lånte et ganske lille stykke chokolade.

Desværre var det et kedeligt stykke, så jeg var nødt til at åbne en ny låge i stedet – og pludselig havde jeg åbnet alle 24 låger, og spist halvdelen…
Det ville ingen have vist forståelse for, hverken de stolte vindere eller den syge far, så dagen efter købte jeg en ny og har ikke fortalt dem om fadæsen.

Da playmobil sendte mig to modeshow Playmobil-julekalendere – en til mine mindste børn til deling og en til konkurrencepræmie til jer – plagede mindstebarnet intenst om lov til at åbne den.
udklaedningsparty-playmobil-princess-julekalender-box-p

Jeg har holdt på mit nej hele ugen, med den dårlige samvittighede over chokoladekalenderfadæsen siddende i baghovedet – og i går gav jeg efter…

Ninjaman og jeg havde været vågne siden kl 04, hvor naboens store grantræ tabte en kæmpegren på taget over vores seng, med et kæmpebrag – og da vi vågnede havde vægten fra sneen væltet både halvdelen af hækken ind til naboen, og halvdelen af hegnet om til bagboen…
DSC_0039
Bandende af ærgrelse over al den tid og penge det vil koste at fikse de ting, gik vi alle seks ud i kulden, og forsøgte forgæves at børste sne væk og rejse ting op igen, og endte med at smide lidt sne på hinanden, og gå ind og lave te.

Pludselig virkede det som en ok ide at lade pigerne skiftes til at åbne en låge i Playmobil-kalenderen: hey, det ville jo være nemmest for mig at blogge om, hvis jeg vidste hvad der var i, ikke? –
Resten af dagen gik med hyggelig leg, for der ER mange fine ting i kalenderen, og den er på alle måder pengene værd!
DSC_0043DSC_0045DSC_0046
Kalenderen findes også med Pirattema og med bondegårdstema, og man får utroligt meget for pengene.

Har i lyst til at vinde en modeshow-kalender? Så smid en kommentar her nedenfor inden d.28-11, så trækker jeg en heldig vinder!

udklaedningsparty-playmobil-princess-julekalender-box-pp
Links er affiliate, og playmobil har sponsoreret kalendere.

11/9/15

Om at knalde

Den der snak om blomsterne og bierne har vi taget relativt tidligt med de tre ældste piger, fordi de stillede spørgsmål hver gang jeg var gravid med en ny lillesøster.

Detaljerne har de måske ikke helt forstået: således observerede jeg engang mellempigerne, da de var 3 og 4, og legede med barbie-dukker.
“Her Barbie! Her er nogle haletudser!” sagde Ken, og gav hende noget i hånden, som hun takkede for, og straks efter gik i fødsel.
Personligt husker jeg tilblivelsen af mine børn som noget mere romantisk end den form for sædcelle-transaktion Barbie blev udsat for – men noget af det havde de da forstået.

Det med hvordan babyerne kom ud, har de klart fundet mere spændende, og vidst mere om, end hvordan de kom ind (de kloger sig fx lidt om fødsler i et gammelt mandagstip, HER.), og min ældste datter har set to af sine yngre søstre blive født, hvilket hun stadig taler om som en stor, god oplevelse.
109201511916
Her er hun som hhv fire og otte årig, med nyfødte lillesøstre.

Min yngste datter har ofte hørt historien om dengang hun blev lynfødt hjemme i stuen, og har derfor godt styr på det med fødsler, men hun har ikke stillet spørgsmål om forplantning, og jeg havde ikke tænkt over, at hun aldrig havde fået en forklaring.

For nyligt fik vi Trine Bundsgaards nye bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof:” “Blev jeg til ved et knald?”” tilsendt med posten, og SÅ fik hun lært noget nyt, der gjorde stort indtryk!
trine-bundsgaard-2015-blev-du-til-ved-et-knald-bog-med-haard-ryg
Bogen handler om børnene Sofus og Viola, der sætter sig for at finde ud af hvordan små børn kommer ind i maven.

Tegningerne er fine, og sjove; og teksten indeholder nogle ret friske ord, som min fem årige måtte skrige af grin over.

En god,lærerig og fræk bog, som man sagtens kan bruge til at forklare mindre børn om livets mysterier.
Skærmbillede-2015-08-27-kl.-15.19.40

Eneste ulempe ved at barnet nåede at blive fem år før hun lærte den slags, er at hun er stor nok til at have en mening om det – og den mening er at det er klamt, men sjovt.
Meget, meget sjovt, og meget, meget klamt.

Første gennemlæsning af bogen, medførte at hun skrev en sang, med mange vers, og titlen:”Mor, hun har knaldet fire gange!”.
Umiddelbart ikke en sang der har det store hitpotentiale, selv om den blev skrålet med stor entusiasme flere uger i træk…

“Lad være med det der, det er klamt!” sagde jeg til hende, da hun slikkede på dørhåndtaget til bilen.

“Haha – det er dig der er mest klam, mor: du har KNALDET!” kom det fnisende svar.

Så summa summarum: bogen kan anbefales, den har vakt megen glæde her hjemme – men man får lidt ødelagt sit image…

10/17/15

Om at finde trøst i dystopier

Da mine børn for halvandet år siden gennemlevede en stor sorg og tab, fordybede de sig i magiske lege, hvor de med trolddomskraft kunne fikse alskens sygdomme og andre væmmelige ting.

Som voksen savner jeg evnen til at lege, og ville ønske jeg kunne gøre det samme, istedet for at være skiftevis bange og praktisk.

I perioden før min mands operation lynslugte vi netflix-serien ” the 100″ : en postapokalyptisk ungdomsserie, om 100 ungdomsforbrydere fra en rumstation med truende iltmangel, der sendes ned til jorden, 97 år efter en voldsom atomkrig, for at teste om den er blevet beboelig.
the100
Den er virkeligt god, på “Hunger games møder Fluernes herre” måden, og sært nok virkede det trøstende at se noget i den stil.

Dramatisk, spændende og får ens egne problemer til at virke en smule mindre:
“Nå ja, en af os skal opereres for kræft – men i det mindste er vi ikke ved at dø af iltmangel!” eller “jaja, vi er bange – men i det mindste kæmper vi ikke imod ukendte, spydkastende fjender imens!”

Mens han vågnede fra narkose, og i dagene efter, hvor han døjede med smerter og kvalme, sad jeg ved siden af, og læste.

Den absolut bedste bog jeg læste – og faktisk den absolut bedste bog jeg nogensinde har læst i genren – var denne:
1669956_1443762920

“Station 11” af Emily St. John Mandel, udgivet på Forlaget Iris 2015.
(affiliate link)

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage.

Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.

Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noger tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.

Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.

“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Dystert som emnet er, løftede den mit humør i en svær stund, og har siddet i mit baghoved lige siden.

Min vurdering: 5/5

09/29/15

Om godt legetøj, i svære situationer

(Reklame, da jeg har modtaget betaling, i form af legetøj)

Da mine børn blev spurgt om de ville teste Playmobils børnehospitals-serie,var det en nem beslutning at sige ja – både fordi det er noget af det legetøj de leger allermest med, og fordi jeg tænkte det var en god indgangsvinkel til at få talt med børnene (særligt den mindste)om deres fars sygdom.

Yngstebarnet blev helt ufatteligt glad da hun åbnede kassen med Playmobil i, der ankom en helt almindelig, kedelig mandag.
IMG_20150917_185316
Hendes far havde ondt efter biopsi, og lå og sov, teenagesøster lavede lektier, og mellempigerne var hjemme hos venner – så til min store skræk indså jeg at det hvilede på mine skuldre, at få samlet det hele – for at lade hende vente til mere kompetente samlere var til stede, nænnede jeg ikke…

Jeg er ikke særligt glad for opskrifter og manualer, men når man samler den slags skal de følges mere end nøje.
(Dette erfarede jeg mere end en gang, hvor jeg småbandende måtte skille det jeg havde improviseret igen…)

Min lille assistent stod for samling af Playmobilfigurer og smådimser,og mens hun gjorde det, begyndte hun at lege med det.

Det var rigtigt hyggeligt at sidde og lytte til hendes sniksnak, og jo mere hospitalet tog form, jo mere gjorde hendes leg også,og jeg fik helt kuldegysninger, da hun begyndte at lege, at en dreng havde “noget med kæben” og skulle opereres – ligesom hendes far.
IMG_20150917_234132
Da vi fortalte børnene om at far var syg, havde hun virket ret uinteresseret, og vi havde tænkt at hun måske var for lille til at forstå det – men det var tydeligt i hendes leg, at hun havde forstået meget, og at det var noget der bekymrede hende.

Jeg viste hende hvordan røntgenapparatet virkede, og fortalte om de scanninger hendes far havde fået imens.
Da hun var færdig med at scanne drengen, viste jeg hvordan han skulle bedøves, inden han fik taget prøver ud af kæberne, og dette gjorde hun også, med stor entusiasme.

Så fulgte en samtale hvor hun styrede lægen, der sagde til drengen at han skulle stoppe med at tude, og informerede ham om at han skulle “skæres i hovedet”, og “måske skulle dø”.

Her skyndte jeg mig at gribe en anden læge, der gav drengen en noget blidere besked, og forsikrede ham om at han ikke skulle dø, og sammen opererede vi ham, lagde hans ben og hoved i gips, lavede suppe til ham, og tog gipsen af ham igen, og glædede os over hvor fin og rask han blev.
IMG_20150929_125939
Jeg havde forestillet mig at legetøjet måske kunne starte en samtale om det vi er i, men at det kom så nemt, og hun havde gjort sig så mange tanker omkring det, anede jeg ikke…

Playmobils børnehospitals-serie er utroligt detaljeret, og jeg tænker at man som forældre vil kunne bruge det til at afdramatisere ting der skal ske.
Der er fx en tandlæge (der ikke engang er særligt dyr), som man kan bruge til at lege med tandlægeforskrækkede børn med, eller en røntgenklinik, hvor man kan gennemgå hvordan undersøgelser er.
Selve børnehospitalet er lidt dyrt, men der er samtidigt også utroligt mange timers leg i det, og det indeholder både detaljeret operationsstue og senge til både børn og babyer.
IMG_20150918_074231
Da mellempigerne kom hjem, kastede de sig over legetøjet med lige så stor begejstring som lillesøster, og påbegyndte en dramatisk leg, med trillingefødsler, ulykkelig kærlighed, og en lang række børn der havde værer udsat for ulykker, og skulle hentes i ambulancen (der iøvrigt kan have både lys og udrykning på).
Her kunne jeg se at også de bearbejdede frygt, da de både behandlede en dreng der skulle opereres i kæben, og der var et barn der havde en faldulykke, helt magen til den næstmindstebarnet havde sidste år, som de begge har været meget påvirkede af siden, fordi det havde været så dramatisk.

Hospitalet bor fast på vores spisebord, for de leger med der flere gange om dagen, og det kan ikke svare sig at pakke det væk.
Selv os voksne og teenageren tager os selv i lige at stille de små hospitalssenge pænt på række, når vi går forbi, og naboens søde datter har været og lege med det i timevis, sammen med mindstebarnet.
Jeg kan godt lide at smålytte lidt til deres samtaler, og tænker at jeg på denne måde har mulighed for at gribe de oplæg til spørgsmål om deres fars sygdom der måtte komme, uden at det bliver forceret.

Må jeg høre jeres erfaringer, med at bruge leg, som indgangsvinkel til at tale om noget svært?
Er der nogen af jer der har prøvet at lege, eller tegne, eller læse om det, og på den måde åbnet for mulighed for dialog med børnene?
Erfaringer modtages med kyshånd!
13-006657_360
Dette indlæg er sponsoreret, i form af legetøj til test – men jeg har valgt at skrive langt om det, da jeg selv blev overrasket over hvor godt det har været at tale om svære ting, med legetøjet som hjælp.
Jeg kan varmt, varmt anbefale det!

Min mening er ikke købt, den er ganske ægte (hvilket den iøvrigt altid er – hvis jeg ikke kan lide ting, ubdlader jeg som regel at skrive om det).
Linksene er affiliate – hvilket betyder at jeg tjener en lille procentdel,hvis nogen køber noget igennem dem.

09/21/15

Om den perfekte kærestedate – og en god weekend

Fredag fejrede vi 14 års bryllupsdag, Ninjaman og jeg.

Vi plejer ikke at gå vildt op i fejringer: vores ti års bryllupsdag blev fx fejret, med selvynk og smerte og kobberbryllupsfejringen blev planlagt af fire børn: de samme børn der syntes dette her er en classy drink:

20140312-102147
Rødvin,med pynt.

Men med kommende operation og længerevarende ukampdygtighed hængende over hovedet, skulle dagen i år fejres rigtigt – og det blev den.

Først måtte vi dog runde rigshospitalet fordi min lækre mand skulle have fjernet sting efter biopsi, og her gennemgik lægen den skræmmende omfattende operation der kommer, med os – men han havde også svar fra den store kropsscanning, der viste at hvad Ninjaman end fejler (og det ved vi ikke med sikkerhed hvad er endnu), så har det, med stor sandsynlighed IKKE bredt sig til andre steder i kroppen!

Det virker absurd at være glade efter at have talt om operation og langvarig sygemelding, men vi var helt euforiske over scanningssvar, og sang med på musikken og proppede os med romkugler, hele vejen til Comwell Borupgaard i nordsjælland, hvor vi skulle overnatte.

Nu er jeg på ingen måde ekspert i spahoteller – har aldrig prøvet den slags før – men FUCK, hvor er det et fedt sted!

Fine værelser; lækre fællesarealer med pejse og bløde stole; utroligt god mad; og det hyggeligste spaområde, med saunaer, dampbad, regnvejrsbrusere, boblebad, fodbade,varme bassiner og bløde badekåber.
IMG_20150921_194104
Vi badede os selv rosinrynkede i flere timer, kyssede i boblebadet og stenede i saunaen, og der var ingen dumme tanker imens.

Middagen var absurd lækker, og vi blev så mætte, at vi ikke orkede andet, end ar vralte op i seng bagefter, selv om vi egentlig havde planlagt noget med drinks.

Vi vågnede allerede klokken 7, helt groggy af al den uvante søvn; indtog poolen og saunaen igen i et par timer, og voldtog derefter den overdådigt lækre morgenbuffet, før vi igen vendte snuden mod hverdag og børneflok, efter den bedste aften længe.

Om aftenen havde Ninjaman overskud til at være alene med halv børneflok, mens jeg og mellempigerne tog ind til Storm P museet og fejrede min seje veninde, der vandt pris, og derefter tog med hende hjem og åd pizza.
IMG_20150919_191945
Søndag formiddag var pigerne inviteret til forpremiere på en ny film, der bliver til en serie på Disney channel, hvilket de tre mindste var godt oppe at ringe over, og har sunget med på lige siden.
IMG_20150920_112625
Jeg nød mest af alt, at vi kunne være ude til noget sammen alle seks, for der kommer til at gå længe før det sker igen.

Dette indlæg er sponsoreret, men begejstring er 100% ægte!Comwell Borupgaard forærede os denne mest blærede bryllupsdags-overnatning hos dem, for at vi kunne tænke på andet end sygdom, hvilket virkede til fulde!
Helt vildt extravagant – og helt sikkert noget vi skal spare sammen til at gøre igen!

09/2/15

Månedens anbefalinger, August 2015

August har været lidt en bitch i år, præget af sygdomme, bekymringer, dødsfald og tristhed – og min blogging har været sporadisk, som følge her af.

Men der har også været glimt af gode ting, og dem skal i ikke snydes for, så her et opsummerende indlæg:
Ting jeg har glædet mig over i August:

Børnemode:
Jeg kan se at alle mor-bloggerne går amok i ekstase over efterårssæsonens børnemode.
Da mine unger som oftest får tilbuds eller arvet kluns, er vi altid nogle sæsoner bagud, og derfor knapt så opdateret på de nyeste trends.

Til gengæld glæder jeg mig dagligt over min yngstes sans for tøjsammensætning: hun kombinerer sommerens shorts og toppe med uldne strømpebukser og cardigans, og får nogle forrygende farverige – på kanten af skæren-i-øjnene – mønstermiks ud af det.
Se fx dette fra i morges:
IMG_20150902_091439
Jeg er ret sikker på at kombinationen prikkede shorts/ræve-strømpebukser ikke er set før?

Netflix film:
Vi er ivrige serie-slugere herhjemme,men lige for tiden er vi ikke i gang med en serie, og endte forleden aften med en dokumentarfilm på Netflix: “Jiro dreams of sushi”.
1_e_173014412_640
En stille film om 85 årige Jiro,der ejer en lillebitte sushirestaurant, der har tre Michelinstjerner.
Der er noget zenagtigt magisk over den omhu han lever sit liv med: blæksprutten der skal masseres 45 minutter for at smage godt; fiskehandlerne der hver især kun handler med en enkelt type fisk, som de til gengæld ved alt om; Jiros opmærksomhed på de små detaljer, som fx: at en af gæsterne er venstrehåndet eller har en lille mund, så han kan tilpasse maden, så den passer til den enkelte.

Resten af aftenen talte vi om, at det var sådan man burde leve sit liv: forsøge kun at være god til en enkelt lille ting, og tage glæde ved den, istedet for at flagre rundt og multitaske og være utilfreds.

(Dagen efter flagrede vi igen – men filmen og samtalen var gode!)

Kan i iøvrigt anbefale en god netflix-serie? Vi er ret blanke på hvad vi skal starte på nu.

Inderst inde:
Jeg synes egentlig vi har nogenlunde styr på at være forældre efterhånden, men det der med søvn, har altid været vores akilleshæl..
Derfor har vi de sidste par måneder kørt med et belønningssystem, hvor de tre yngste optjente krydser når de faldt i søvn uden en voksen, og ikke vækkede os af diverse grunde om natten – og det er gået over al forventning!
Præmien blev en tur i biografen, for at se “Inderst inde”, der var en helt fantastisk fin film, som flere af børnene måtte knibe en tåre over, og som vi også har talt meget om siden.
inderst-inde2
Fantasifuld, morsom, tankevækkende og rørende: en film der får de allerbedste anbefalinger her fra!

Rejer:
Mellempigerne var på kokkekursus på fisketorvet, i forbindelse med Copenhagen cooking, og lærte at lave en ret med fisk og rejer.
IMG_20150902_223828
En virkelig fin oplevelse for ungerne, som de helt sikkert også skal med til næste år – selv om de var kræsne og ikke kunne lide den mad de fik lavet.

Til gengæld lærte de at pille rejer OG syntes det var sjovt, hvilket jeg har udnyttet til fulde, og derfor har fået nypillede rejemadder et utal af gange lige siden!
Det plejer jeg at være for doven til selv, så det er optur at have ivrige slaver til den slags!

At se børn væmmes over slik:
Mine piger er store Harry Potter fans, og særligt begejstrede over alt det skøre slik der er med i film og bøger.
Jelly beans har vist ladet sig inspirere af multismagsbønnerne, da de opfandt de her klamme sager, hvor man ikke kan se forskel på dem der smager godt – og dem der ikke gør…
Jeg købte nogle til fredagsslik, og frydede mig meget af at se dem lege russisk slikroulette, når de ikke vidste om det ville smage af fx bræk eller fersken; lime eller græs.

En smart måde til at få børn til at overveje det en ekstra gang, inden de propper sig med slik.
Gnæk.

(link til beans affiliate)

07/30/15

Månedens anbefalinger, juli 2015

Her en lille liste, over ting jeg har optur over, som jeg derfor er nødt til at dele med jer.

Kjoler:
Til de af jer der også elsker kjoler: jeg har fundet en ny favoritshop, nemlig denne hollandske shop, der leverede mine bestilte kjoler i løbet af tre dage, pænt pakket ind i lilla silkepapir, og endda med en lille gave vedlagt.

Jeg bestilte bl.a denne fine kjole, i blå, som jeg skal have på til bryllupsfest i morgen, hvor min smukke veninde Maria gifter sig, med sin søde argentinske kæreste, og fejrer det med havefest og argentinsk asado.

Kjolen er af det svenske mærke miss candyfloss , som jeg ikke kendte i forvejen, men allerede har planlagt hvad jeg skal eje af!
image

Den sidder supergodt, med sus i skørt og moderat kig til barm, og jeg glæder mig til at danse rundt i den i morgen!
Mangler bare at beslutte om det passer bedst med mine sorte, høje sandaler, mine røde, høje sko, eller mine flade brune sandaler – og om det er for krukket at tage en lang hestehale af falsk hår på til, eller om jeg er for gammel til den slags?
(som fire ondsindede børn, jeg bor sammen med, hævder…)

Bryllupper:
Totalt yndlingsfester! Folk skulle gifte sig noget oftere – jeg er kæmpefan af fejring af kærlighed!

Mofibo:
Da jeg skrev om hvilke bøger der skulle med mig i sommerhus, anbefalede flere af jer at læse bøger fra iPads.
I et anfald af kedsomhed og regnvejr, hentede jeg Mofibos program, hvor man for ca 100 kroner om måneden kan læse løs – første måned er endda gratis, så man kan lige prøve det af først.

Jeg foretrækker stadigvæk rigtige bøger, med duft og fornemmelse af papir, men derudover synes jeg stadig det er overraskende smart: man kan læse, uden at forstyrre andre sovende med lys ,og man har et stort udvalg af bøger ved hånden hele tiden.

Der jeg var gladest for den, var da vi var i Djurs sommerland, og jeg formåede at læse en kvart roman, mens jeg sad utålmodigt og ventede på at min familie prøvede aktiviteter – så smart, når man alligevel sidder alene og keder sig!

image
Fik bl.a læst Stephen Kings nye roman, (der er fortsættelsen til “ondskabens hotel” og uhyggeligt velskrevet); en ungdomsbog som flere af mine venners teenagere havde talt om , og Jens Andersens fascinerende biografi om Astrid Lindgren – og børnene hørte “brødrene løvehjerte” som lydbog, mens de tegnede.
(og nej: jeg har ingen aftale med mofibo, er bare meget begejstret og nødt til at prakke andre det på!)

Orphan Black” og “bloodline” -serier på netflix:
Vi havde oprindeligt aftalt serie-fri sommer, men regnvejrsdage i sommerhus bliver lange, så vi snublede i de her to gode serier.
“Orphan Black”
er en rigtigt spændende serie, hvor man følger en kvinde, der opdager at hun er en klon.
Tatiana Maslany har hovedrollen – der består af hele 11 forskellige personer, som hun spiller fuldstændigt forrygende!
image

“Bloodline “ følger fire voksne søskende og det hotel deres forældre driver, og der er masser af hemmeligheder og intriger.
Har foreløbigt kun set halvdelen af første sæson, men er meget hooked!
Kan varmt anbefale begge serier!

At opfinde baggrundshistorier til lerfigurer:
Min børn kan tit lokke mig med til at male eller lave lerfigurer, men det er ikke altid jeg selv finder det lige inspirerende.
Det her projekt, hvor vi er ved at beklæde en æske med små figurer har vi dog allesammen siddet og hulkegrinet over:
image
Ikke så meget på grund af figurernes udseende, men fordi vi opfandt navne og interesser for dem alle, og det blev ganske absurd: Børge blåbær holder således meget af øl og countrymusik, men er så genert at han aldrig taler; Ella appelsin starter hver dag med at drikke sin egen tis, fordi hun har hørt det er sundt, og er stor fan af den nordkoreanske diktator Kim Jung Un; turbo og weekend er kirsebær og tvillinger: turbo elsker at hækle tøj til små hunde, er en talentfuld riverdancer, og har en mild hjerneskade, mens Weekend hader Turbo mere end noget andet i verden, samler på knive og går med kilt…

Hm, ja – måske skulle man have været der selv, beklager hvis det ikke lyder sjovt på skrift – det var seriøst sjovt i går!

07/13/15

Vind en megafed squareit sækkestol, fra SACKit

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: maj, der har fået direkte besked. Tillykke!

Vi har været fans af SACKit siden vi for et års tid siden købte deres  RETROit sækkestol til stuen.
Simpelthen det møbel der er flest slåskampe om, når vi ser tv sammen – for man sidder fantastisk godt i den!

Nu har SACKit lanceret en ny type sækkestol: SQUAREit cobana; som er en firkantet model, der både er god at ligge på og sidde i – og den er mindst lige så populær her hjemme!

Vi har testet en fin grøn de sidste par uger, og selv om det egentlig var meningen at den skulle stå fast på den 8 åriges værelse, har den været med rundt i hele huset, og bliver brugt konstant.

image

Jeg sidder i den når jeg putter børn om aftenen – hvilket på alle måder er en opgradering fra før, hvor jeg halvlå på en gammel børnesækkestol: nu sidder jeg så godt, at Ninjaman må sende mig sms’er, for at få mig til at forlade min bløde rede, efter børnene er faldet i søvn…

Børnene ligger i en bunke på den og ser tv, og den 8 årige læsehest kan findes, med bog i hånd, på den i alle rum af huset.

Sækkestolen kan også bruges udendørs, da den er slidstærk, vandafvisende og lysægte, og derfor har den også rejst rundt på både altan og i haven.

Min favoritbeskæftigelse, her da dagene var varme, har været at ligge på den, med kaffe inden for rækkevidde, og se på ungerne der badede i soppebassin.

image

På alle måder et møbel der er pengene værd, og vil kunne holde i årevis!

Stolen måler 100×130 cm, kommer i tre flotte farver, og koster 1899 kroner i denne model – men laves også i børnestørrelse, til 1099 kroner, og i flere farver.

En heldig læser kan vinde en stor SQUAREit cobana i valgfri farve!
Gå ind på hjemmesiden, find link til den farve du ønsker; og skriv en kommentar nedenfor med link og en lille sommerhilsen, så trækkes der en vinder d. 5-8.



Sponsoreret og affiliate – men egen mening og ægte begejstring!

05/23/15

Om romantiske middage

Sponsoreret.

På et tidspunkt fortalte min næstældste her på bloggen, om hvordan man kunne lave en romantisk aften, for sine forældre.
Det der romantik, er ikke det der står højest på dagsordenen normalt, men pigerne kan virkeligt svælge i det, og elsker at lave gode overraskelser.

Så da Homemate, spurgte om vi havde lyst til at teste deres nye take away koncept, hvor man køber frisklavede madretter med hjem, og bare behøver at smide maden i ovnen i et kvarter – var mellempigerne helt vilde af begejstring, og gav sig straks til at planlægge den helt store hjemme-restaurant, for os heldige forældre.

Ninjaman tog til thaiboksning, og vidste intet om hvad de planlagde (de krydsede fingre for, at han ikke kom lige så skadet tilbage, som dengang vi overraskede ham med romantik på hans fødselsdag) og jeg blev parkeret i sofaen med en bog, mens mellempigerne ordnede alt, og kommanderede lillesøster ud for at plukke blomster i haven imens:
image
Nej, jeg ved heller ikke, hvorfor der står gryder, plastikhund og skælshampoo på bordet… Men bemærk deres fine tøj, og koncentrerede blikke!
image

Maden klarede de faktisk helt selv: alle retter kom i foliebakker, der bare skulle 15-20 minutter i ovnen.
De så sådan her ud inden:
image
Den overraskede far blev bænket med en energidrik, ved flot pyntet bord:
image

Og så serverede de maden, mens de præsenterede den, på tjenervis :
image

“Unghane med chorizo, courgetter, tomater,sprødt brød, oliven og pesto”.

Vildt lækkert, vildt nemt, vildt hyggeligt!

Indlægget er ikke sponsoreret:folkene bag Homemate havde bare spurgt om vi uforpligtende havde lyst til at smage – men vi var alle så utroligt begejstrede for konceptet, at jeg var nødt til at skrive denne lange anbefaling!

Forældreretterne koster 90 kr, børneretter 60, og brødet 25.
Slet ikke galt, når det er så nemt, og kvaliteten er som på en god restaurant!

Homemate har foreløbigt to butikker: en i Torvehallerne, Nørrebro, og en nyåbnet på Østerbro, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer til at spise mad derfra!