04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobater ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager der efter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

02/15/16

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.

Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie:

Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.

Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.

Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.

I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!

Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.

Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.

image

Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice og drikke, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.
image

Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!

Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!

Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!

Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!
image

Statens museum for kunst.

Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.

Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!

Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.

Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.

Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!

Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.
image

Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tager Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt streneg, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!

11/22/15

Om teatergængeri

Jeg har faktisk både skrevet teatermanuskripter og spillet rigtigt meget teater selv, men har aldrig været den store teatergænger.
Nogle ting er bare sjovere, at være med i end at se på…

Når skuespillerne skændes indlevende; knalder grundigt; eller føder eksplosivt, synes jeg det føles pinligt, at man sidder en masse fremmede mennesker i mørket og smuglytter til noget så privat – og de teaterstykker mine børn og deres venner tvangsindlægger mig til at se, er af seriøst svingende kvalitet.

Jeg har dog set flest teaterforestillinger der var virkeligt gode, og ikke aktiverede min pinlighedsradar, men generelt er teater ikke noget jeg opsøger, af frygt for tåkrumning.

Denne uge har jeg været i teateret hele fire gange – og det har været usandsynligt godt!

Både mandag og tirsdag, så jeg min ældste datters skole opføre et fremragende teaterstykke, hvor min datter havde stået for endnu mere fremragende scenografi (i al upartisk beskedenhed), og i går, lørdag, havde Bellevue teatret tilbudt mig fribilletter til “Folk og røvere i Kardemommeby”.

Jeg havde egentlig tænkt mig at have mine tre yngste med til det, men mellempigerne skulle noget andet, så mindstepigen og jeg fik følgeskab af min søster, og hendes fem årige datter.

De to kusiner var meget, meget spændte; måtte hvine af fryd da de så hinanden og kastede sig straks over teaterets opsatte tegneborde, hvor de kreerede smukke kameler til en tegnekonkurrence – og efter forestillingen kom der en ægte, levende kamel, som de måtte klappe!
10222015172959
Hvor god forestillingen var, kan jeg ikke udtale mig 100% skråsikkert om, for det meste af mit udsyn var blokeret af mindstebarnets voluminøse hårbøjle (hun fandt tante Sofie så skræmmende at hun måtte sidde på mit skød), men sangene gjorde mig helt nostalgisk, og sendte mig tilbage til dengang i 1980, hvor jeg sad med min ven Daniel og hørte dem på grammofonplade,mens vi drak maj-drik og spiste amagermadder.

Jeg var vild med den plade, og det var virkeligt hyggeligt at opleve den live!
IMG_20151121_135815

Pigerne var godt underholdte, og jeg tror stykket vil hitte godt hos de fleste 3-7 årige børn, og deres nostalgiske forældre eller bedsteforældre.

Bagefter spiste vi frokost sammen, hvor min søster og jeg talte om,at det muligvis kunne blive tidskrævende, hvis man konstant skulle opføre sig så ekstremt anerkendende over for andre mennesker, som de gør i Kardemommeby.

I Kardemommeby bliver der skrevet hyldestsange til en, hvis man passer sit job bare nogenlunde middelmådigt, eller ser flink ud, og hurra-råbene sidder generelt særdeles løst – overfører man det til en almindelig dansk arbejdsplads, kunne det blive en anelse distraherende, med al den anerkendelse:

“Lad os allesammen mødes, og råbe et trefoldigt hurra for Birte, der lavede en ny kande kaffe, efter selv at have taget den sidste slat!! HURRAHURRAHURRA!”

“Allesammen: jeg har skrevet en sang til Jan, bare fordi han er sådan et flinkt og hyggeligt menneske – hvem henter instrumenterne?”

“Anette, du er så god med en kopimaskine, at vi har skrevet en sang på otte vers, om hvordan du kopierede referatet fra sidste møde, helt uden at lave fejl!Hurra!”

Min søster kørte os hjem i det tiltagende snevejr, og tilbød mig og ældstebarnet et lift ind til Tivoli, hvor vi havde været så heldige at vinde to billetter til Beatles teaterkoncerten “Come together”, som hun havde ønsket sig til sin fødselsdag, men de havde været uden for budget.
Følte mig som den sejeste mor, da jeg kunne vise hende de vundne billetter!
10212015231118
Vi var i god tid, tre timer, hvilket virker som ret længe i sjapsne og jakker der viste sig ikke at være særligt vandtætte, men tivoli er så fint pyntet og koncerten var helt vild, med svævende og flyvende sangere og musikere, der sang og spillede blændende.

Det var første gang jeg var væk fra min mand en hel aften, siden hans operation – det var både befriende og lidt skræmmende – og hyggeligt at have et barn der er blevet stor nok til at dele den slags oplevelser med.

Kan totalt anbefales!

08/9/15

Om børneshows – en advarsel

Jeg bringer hermed en advarsel:
i går var vi så heldige at blive inviteret med til “Flying superkids “ sidste forestilling i københavn – endda som feterede VIP-gæster, der fik en spændende rundvisning inden forestillingen, og fik set backstage, hvor artisterne sov og spiste.

Pigerne var meget spændte og glade, og levede al deres spænding ud på det fremragende legeområde, skabt af bl.a de engagerede mennesker bag “bObles”, inden forestillingen:
782015202734
Jeg fik endda taget et billede, der dokumenterede, at grunden til mindstebarnets vilde hoppeevner, er hendes imponerende samling af ekstra-ben:
IMG_20150808_150848

Selv havde jeg det lidt blandet, ved at skulle se en flok børn lave gymnastik i to hele timer.
Det lød ærligt talt ikke særligt interessant, og jeg mindedes med gru den, ligeledes to timer lange, børneballetforestilling vi så ved juletid, fordi tre af vores børn var med i få minutter, og frygtede at dette ville være lidt det samme – bare helt uden deltagelse af egne børn.

Men min frygt blev gjort til skamme da forestillingen startede, og min lille sidemakker lynhurtigt så sådan her ud:
IMG_20150808_202904
Krammende sine buttede kinder, i opslugt spænding.

Det var RIGTIGT godt, og på ingen måde kedeligt.
De der børn var så søde, glade og dygtige; og showet var varieret og sjovt, så selv om jeg normalt har en lav kedsomhedstærskel over for det meste gøgl, var jeg lige så godt underholdt som ungerne.
79201511161
Så nej: dette er ikke en advarsel imod “flying superkids” shows – dem vil jeg oprigtigt anbefale.
Men jeg er nødt til at advare kraftigt imod en bivirkning ved showet: det inspirerer!

Det er i skrivende stund 18 timer siden forestillingen sluttede, og hvis man trækker den tid fra hvor mine børn har sovet, har lydsporet de resterende 7-8 timer været en båndsløjfe af:”SE MIG!! Ligner jeg ikke en superkid? Tror du jeg kan komme med i forestillingen? Hva? Synes du det her der godt ud?? Se lige DET her så!!” efterfulgt af balance-poseringer på bobles, hoolahop ring shows, kolbøtter og vejrmøller – i varierende grader af talent.

Så lige nu er HELE mit liv forvandlet til en langt amatør-gymnastik-forestilling – hvilket får mig til at længes lidt efter de gode gamle dage, hvor børneballet kun varede to timer….

Og de tre mindste vil gå til springgymnastik.
Det bliver et langt år!

05/18/15

Om Rosenborg slot – et mandagstip

For noget tid siden, anmeldte mellempigerne Nationalmuseet i et mandagstip, og nu har mindstepigen, på 4 1/2, været på Rosenborg slot med min moster, og det var “sygt sjovt”, siger hun, og hun vil rigtigt gerne fortælle om det:

Om Rosenborg slot
“jeg har været på Tornerosenborg, og der var rigtigt meget GULD!
Der var sådan en kælder, og alle tingene var sygt flotte – jeg elsker bare diamanter.
Der var en lyserød diamant, og den ønsker jeg mig, men man må ikke engang købe den…
Det er ærgerligt. 
image

Engang så fik dronningen et æble af Jesus. 
Ham kendte hun.
Æblet var lavet af guld. Så kunne hun vise, at nu bestemte hun det hele.
Jeg så æblet.
Det var også flot, med sådan et kryds på.
Det ønsker jeg mig også!

Man må ikke læne sig på glasset. Så skælder vagterne ud.
Det prøvede vi.

Der var også kroner. Den til konger var flottest. Og den til dronningen var lige så flot!
Den var sådan rød. Og glimmer.

I gamle dage var kongerne sygt, sygt grimme! Der hang billeder af dem, og de havde sådan noget hvidt hår på.
Det så virkeligt dumt ud.

Der var også en der var flæsket. Men det må man ikke sige…

Jeg synes slottet er pænt. Men jeg vil ikke bo der. For der var slet ikke et fjernsyn.

Balsalen var det allerflotteste.
Der kan man danse, og hoppe på det gulv der er sort.

Der var nogle soldater. Men der boede ingen prinsesser.
De bor et andet sted.
Jeg vil ikke giftes med en prins, for jeg synes det er klamt at kysse nogen man ikke kender.
Giga-klamt!!”

02/13/15

Om vinterferie, i snottåger

Jeg havde glædet mig meget til at holde vinterferie med mine piger denne uge.

Juleferien går som regel med familiehalløj og rituelle konfekt-orgier, og vores vinter har været så presset, med håndværkere i huset og pres på arbejdet; så det føltes lidt som om jeg ikke havde set ungerne rigtigt, siden efterårsferien, eller der omkring.

Naturligvis blev jeg syg…

Har set verden gennem tåger af snot, hoste og kropsligt ubehag, og har forsøgt at leve op til de tre mindstebørns forventningsfulde fjæs, når de hver morgen har vækket mig, fra det jeg muligvis troede blev mit natlige dødsleje…

Ældstebarnet – det heldige asen – er i Liverpool med min moster, på den helt store Beatles-tur, og sender glade sms’er hjem hver aften, og hendes tre yngre søstre har lidt forventet at deres ferie ville blive mindst lige så underholdende som hendes.

Vi har da været både i biffen, og i teatret, men det var primært min ydre skal der var med, og det var mest af alt, fordi det virkede nemmere at lave et eller andet med dem, end at høre på de kedede sig og skændtes herhjemme.

Ligesom Grete fra eventyret, har jeg lokket dem hurtigt hjem igen, med spor af kagekrummer:
“Arh, kom nu piger. Hvis vi skynder os ned til hovedbanen, kan vi købe sådan en af de der boller… Kom, når vi det her tog, kan vi købe en pizza med hjem, som i kan dele…. Der er te og cookies når vi kommer hjem, men så må i også hellere stoppe med at stå og glo på de der hunde, ikke?”

Men i dag havde vi en god eftermiddag, hvor vi gik i gang med at bygge hele castet fra “adventure time” i modellervoks.
image

Den slags kunne overraskende nok godt lade sig gøre, pakket ind i min dyne, og jeg ærgrede mig over at jeg havde tænkt at de der ture ind til byen havde været nødvendige de andre dage…

Her til aftenen genså vi Miayzakis fantastiske tegnefilm “min nabo Totoro”, som vi har set et hav af gange, og alle er vilde med.
Mindstebarnets mellemnavn er faktisk taget fra filmen, på kraftig insisteren fra hendes storesøstre, og i julegave fik Ninjaman det her fine tryk af mig, som vi lige har fået op at hænge:
image
Inden vi startede filmen, begav en delegation bestående af far og alle tre piger, sig op efter fredagsslik – og kom tilbage med en hel agurk pr barn, og en større mængde chips.

Der er et sted i filmen, hvor børnene spiser en hel agurk hver, og pigerne var blevet enige om at det gad de fandme godt prøve!
image

Mindede om de gode gamle dage med håndkartofler – men sådan en agurk ligger tungt i maven, og det er en bredbuget, agurkepruttende mindsteunge, der ligger og sover på min mave lige nu, mens hendes to yngste søstre og deres far ser grammy inde ved siden af.

Lige om lidt hoster jeg hende formentligt vågen – med en ånde, som den næstældste prosaisk konstaterede “lugter af død” – men lige nu er hun hyggelig, og ferien føles stadig ferie-agtig.

11/24/14

Om silkeler – et mandagstip

Dagens mandagstip er et, som en af jer efterspurgte i forbindelse med et andet indlæg:”hvad er silkeler, og hvordan bruger man det?”

Indlægget bliver lidt mere håndarbejds-blog, end normalt – beklager, til de af jer der finder den slags virkeligt kedeligt – men jeg synes faktisk at det er sådan en hyggelig ting at lave med børn, og vil gerne dele tippet.

Min 8 årige vil gerne fortælle, og give tips til hvad man kan lave af det, her:

“Silkeler er sådan noget modellervoks der er helt blødt og lidt klistret.

Det tørrer af sig selv, og så bliver figurerne helt lette.
Det hedder også “silkclay”, men vi kalder det bare silkeler.

Det er nemt at lave noget der er flot, og man kan lave mange forskellige ting.

Vi kan allesammen godt lide at lege med det, også min mor og far, og min onkel, og alle mine søstre.

Når jeg får mit eget værelse, skal det være et slik og kage-værelse, og jeg har lavet en masse ting der kan pynte.
Her er mit dørskilt, til når jeg får værelset:
image

Det skal forestille: en slikstok, en halv donut, nogle slikkepinde, og en kage.
Min søster lavede den med slikkepindene, jeg lavede de andre.

Jeg købte også sådan en trækassedims til at stille mine smukke ting på, og den har jeg malet, og så er jeg ved at pynte den med silkeler.
Det har taget sygt lang tid…
Det skal forestille flødeskum og slikkepinde rundt på kanterne, og så er der bittesmå is, slik og kager på.

image

Min søster er også ved at lave navneskilt, men hun har kun fået lavet tre af bogstaverne endnu. Min far hjalp hende med fiskene, så de lignede et A.
Hun har blå vægge på sit værelse, så hun vil have enten et hav-værelse eller et is-værelse. Hun skifter hele tiden mening!
image

Man kan lave alt muligt ud af silke-ler:
– Man kan lave cupcakes og lege konditori. Jeg har rigtigt mange, jeg ønsker mig dem af min mor, for hun er god til at lave dem!
– Man kan lave småt mad til barbiedukker, playmobil og petshop
– Man kan lave små figurer der kan stå på toppen af æsker eller glas med låg
– Man kan sætte det på et lærred eller et stykke træ, og lave et billede
– Man kan klistre det på tomme toiletruller og lave blyantsholdere
– man kan lave nisser, til et nisselandskab
– man kan lave tegneseriefigurer – fx Finn og Jake. Det laver min storesøster i julegave til min anden storesøster!
– Man kan lave små dyr af silke-ler, og så bygge huse til dem af papkasser.

Man skal bare huske at putte låg på æskerne, for ellers tørrer det ud.”

———-
Håber nogle af jer kan bruge tippet til inspiration!

Jeg kan anbefale at man køber den type der hedder “silk Clay” – der findes andre typer, men de er ikke så smidige og krakelerer lidt når de tørrer.

Man kan få bittesmå æsker til ca 20 kr pr stk, og kæmpebøtter til ca 150 pr stk.
Ærgeligt der ikke findes en mellemstørrelse – men for os kan de små bøtter slet ikke svare sig i længden, så vi har købt primærfarverne i de store bøtter, og de har foreløbigt holdt i halvandet år, selv om vi har lavet det en del!

Jeg har endnu ikke fundet det i en fysisk butik, men har selv købt vores hos cchobby.dk, der har et stort udvalg. Det uden kugler i fungerer bedst, synes vi.
Jeg har lavet det her Scherfig-agtige billede, til en veninde søn.
image

(linket er affiliate)

11/10/14

Om Nationalmuseet – et mandagstip

Da pigerne var små børnehavebørn, og jeg hele tiden var på barsler, var Nationalmuseets børneafdeling et af vores yndlingssteder til hverdagsture.
Gratis indgang, børnene måtte røre ved alting, og jeg kunne sidde med en bog, mens de legede med plastikmad, i vikingeskibet.
De sidste par år har vi ikke været der meget, og resten af museet har vi kun set lidt af gangen – men i dag skulle deres far koncentrere sig om noget skriftligt arbejde, og da vi jo bor i byggerod og lidt plads, tog vi på Nationalmuseet, for at give ham fred.

Her vil mellempigerne tippe om, hvordan det er:
Anmeldelse af Nationalmuseet-besøg – et mandagstip.ø
Mindste mellempige, 8 år:
“okay.
I går var jeg på nationalmuseet, og der var vi først et vikingeagtigt sted, hvor der var guldhornene, og jeg syntes de var rigtigt seje, fordi der var flotte mønstre på.
Det var også spændende, at de engang blev stjålet.
Og jeg har set dem i en film.

Vi så også sådan en mor, der var skelet, og hun havde en baby i maven. En nuttet skeletbaby.
Det syntes jeg var synd….
Det var bare på et billede, men det hang lige ved siden af en glaskiste, med et rigtigt skelet af en pige.
Hun var død i kobberalderen, eller sådan noget.

Der var også en gammel dame, der var skelet, og hun havde vildt mange smykker.
Man kunne ikke se kæden mere, der var bare en masse perler.
De var meget flotte dengang, men det er mere sådan noget børnehavebørn laver nu.

20141109-205939.jpg
Vi var også inde og se på penge, og jeg syntes det var vildt sejt at der var kæmpemønter, de var lige så store som min hånd!

Bagefter så vi en udstilling om pels, og jeg syntes det var synd for de der små mink, at man lavede pels af dem!
Og der var også sådan nogle lange, tynde dyr, som man bare brugte til kanter på tøj – totalt spild!
De var så bløde…

Jeg synes på en måde det er synd at slå dyr ihjel og lave dem til tøj – men jeg synes det er fair nok fx i Grønland, hvor man spiser dyret også.
Vi har været i Grønland, og inde i den butik der hedder “brættet”, hvor man kan købe døde fisk og sådan noget, så jeg en fin dame, der købte en pose med sæl-tarme – så jeg ved man spiser det hele!

Vi så også noget om danmarks historie, og vi kom til et sted med dukkehuse, og de var rigtigt seje, med himmelsenge og små sutsko, og små kringler, og dem kunne jeg virkeligt godt ønske mig!
Men dukkerne så lidt underlige ud, med tykke kroppe og små hoveder…det var ikke så pænt.

Der var også en masse lejligheder, så man kunne se hvordan man boede i gamle dage, hvor man var fin.

Det var meget stort, museet.
Vi så ikke hele museet, fordi der var nogen der blev trætte, og nogen der ville have noget at spise, men jeg vil totalt gerne se det hele næste gang!

Jeg vil give Nationalmuseet 5 ud af 5 stjerner, for det var VILDT sjovt, og ligesom at spole tilbage i tiden!”

20141109-210814.jpg
Ældste mellempige, 9 år:
” Jeg syntes det var uhyggeligt med de der skeletter – selv om det også var rigtigt spændende.
Jeg synes jeg lærte en masse!

Jeg kunne bedst lide den udstilling om pels, hvor man godt måtte røre ved alle mulige stykker pels, og klæde sig ud i pelse, og tage selfier med forskellige baggrunde.

Det prøvede vi i lang tid.

Bagefter gad jeg ikke mere, men de andre skulle hele tiden liiiige se noget, og så gik vi bare rundt og rundt på sådan nogle gange, og det var sygt kedeligt!

Jeg vil give det 3 ud af 5 stjerner.
Fordi det var ret spændende, og ret kedeligt.”

09/22/14

Om at være klædt på til lejligheden

I går var vi på Louisiana, mig, Ninjaen og fire, mere eller mindre modvillige, piger.
Det var mig der lokkede: jeg har ikke været der i mange år; ville gerne se Olafur Eliasson, og trængte til at komme væk hjemmefra og tænke på noget andet end sygdom og arbejde,

Jeg tænkte at børnene sikkert blev begejstrede når vi først var der – de er alle fire ret pjattede med Nationalmuseet, og to af dem gider godt tage med mig ind og sidde og tegne på kunstmuseerne i København, så jeg overhørte protesterne og lovede, at de måtte bestemme hvad vi skulle en anden søndag, hvis bare de gad dette her.

Det var ikke en rendyrket succes: der var mange, mange, mange mennesker, og der var større mængder brok i de børn end normalt, med klynk over fodsmerter og kagemangel, så turen startede knapt så hyggeligt ud.

Men så var det, at vi allesammen bemærkede mindstebarnet, og lod os gradvist smitte af hendes entusiasme: den fire årige havde klædt sig behørigt på til museumsbesøg, med håndtaske, læbestift, stor diamantring, guldsandaler og overdimensioneret sløjfe, og poserede entusiastisk i alle rum.
Hendes småmugne ældre søstre glemte helt, at de ikke rigtigt gad museum, mens de fnisende fotograferede hende.

20140921-210349.jpg
Vi fik også trænet hende i, at stille sig alene og se på kunstværker, og med kendermine sige ting som:”avantgarde!” og “det her billede rører ved min sjæl!”, til andre museumsgæsters store forbløffelse.

Vi måtte dog opgive at få hende til at udtale ordet: “ekspressionisme” – der slog den lille tunge for mange knuder.

Umiddelbart vil jeg ikke anbefale andre, at slæbe en flok modvillige børn med på louisiana en travl søndag – men hvis man alligevel kommer til det, kan jeg anbefaler at få besøget til at glide lidt lettere ned, ved hjælp af smart tøj og tillærte kunstnerminer.

Min næstældste – som er den der hader museer allermest – lød næsten helt begejstret, ved tanken om selv at iføre sig monokel og falsk overskæg til næste gang.

04/30/14

Om fridage og tid

Siden jeg startede det nye job, har jeg brugt min restferie på at holde en ugentlig fridag – det har været den fedeste måde at vænne sig til alt det nye på.

Havde den sidste feriedag i går, og har været lidt beklemt ved tanken: har været vant til kun at arbejde deltid og skal lige vænne mig til, pludselig at være den forælder der er mindst hjemme…
Og til ikke længere at have noget frihed til at tage hverdagsfridage.

Nå, men sådan en sidste fridag skulle udnyttes, så jeg tog i zoo med hende den lille fiffige her:

20140430-064155.jpg
Og hendes mellemste storesøster – der havde været vågen om natten med kvalme, men ikke så særligt forkvalmet ud, mens hun hvirvlede rundt og frydede sig over at være med på tur:

20140430-064930.jpg
Det var en superhyggelig tur.

Jeg havde i virkeligheden en pointe jeg ville have flettet ind her.
Noget om tid og det at huske at sætte pris på den – men jeg endte med at ligge vågen lidt for længe og drøvtygge
på tanker om, at jeg godt gad have mere tid i døgnet, så jeg både kunne skrive, arbejde meget og være mere sammen med mine børn i solskinnet.

Nåede frem til, at det nok skulle gå.
Men nåede ikke frem til en ordentlig pointe – den kommer, når jeg får mere tid!