12/13/18

Anbefalinger af lidt af hvert, December 2018

Ja, jeg undskylder det lange spring mellem indlæg for tiden, men mit arbejde sluger min overskud for tiden. Vi mangler en kollega på mit arbejde, og for at det hele ikke skal vælte har jeg taget en større del af hans arbejdsopgaver over til mig – flere af dem nogle jeg ikke har nogen som helst erfaring med, så al min fritid går med at sidde og researche og tage noter, for at kunne løfte dem. Det er i orden, og vi har et godt samarbejde omkring det –  men jeg glæder mig seriøst meget til juleferien!

Er ikke i stand til at skrive noget særligt interessant ellers – har virkeligt abstinenser over at komme ud og hænge ud med venner snart, for at kickstarte min hjerne – men her er nogle enkelte anbefalinger af ting jeg har haft optur over de sidste måneder.

Absalon folkehus

Absalon folkehus er en ombygget kirke på Vesterbro, hvor der sker en masse fede ting: babyrytmik, yoga, cafe’, banko, koncerter og en masse mere. Programmet kan ses her.

Jeg har været der et par gange om eftermiddagen da jeg sidste år tog uddannelse, for det er en billig cafe’, med plads til at sidde og skrive opgaver osv, men fællesspisningsaftenerne havde jeg ikke prøvet før nogle kolleger inviterede mkg med en fredag.

Genialt koncept! Alle hverdage er der fællesspisning til ca 50 kroner, men om fredagen er der skruet ekstra op for luksus: 100 kroner for to retter, med efterfølgende liveband. Man sidder ved langborde og henter maden ind på store fade, som man så deler ved sit bord. Vellavet, utroligt lækker, mad, og et hyggeligt koncept. Der skal jeg helt sikkert ind igen! Overvejer allerede om jeg skal holde min fødselsdag der til sommer.

(Eneste lille minus er at øl og vin er så billigt, at man bliver generøs med at give omgange – jeg havde tømmermænd i to dage, da mådehold ikke er mit mellemnavn..)

Bodyflight i airtunnel

Efter at min mand havde været syg, gav pigerne ham en tur i vindtunnel i julegave. Han blev glad, men har ikke rigtigt turdet, fordi han var bange for at skade sit opererede ben eller kæbe. For nogle weekender siden fik de ham alligevel overtalt – de søde mennesker der stod for det var også meget forsikrende om at det ikke var farligt og gavekortet var ved at løbe ud.

Det var en fed oplevelse! Vægtløs, flyvende og med mig og ungerne der klappede begejstret. Han var SÅ glad bagefter, og det er en oplevelse der klart kan anbefales!

Her er et reklamelink til oplevelsen: du glemmer det aldrig, bodyflight. Virkeligt en god gave, til en der er træt af at få sokker!

Netflix serie: “the Kominsky method”

Michael Douglas og Alan Arkin som smågnavne gamle mænd, med aldersblues, og mange fuldstændigt fantastiske replikker. Jeg var helt vild med den!

Nu ved jeg så ikke havd vi skal se. Kan nogen anbefale noget nyt? Vi genser “six feet under” – hvilket er fint, når man er mentalt flad – men trænger til noget andet også.

12/6/18

Om hvorfor barnetro måske bør pilles ud, før børn bliver for kloge

Herhjemme har jeg altid smurt tykt på med magi, og givet den fuld gas med nisser, påskeharer, tandfeer og alt der er sjovt og magisk.

De tre store fandt sådan drypvist ud af at det bare var noget vi legede, men beholdt lysten til at lege med, for deres yngre søstres skyld. Mindstebarnet er nu 8, og har ikke stillet spørgsmålstegn ved noget som helst endnu, af alt det magiske. Hendes 4-5 bedste venner har også nisser hjemme i julen, og tror lige så fast på dem som hun, så selv om hun er en lidt stor nisse-fan, så er det heldigvis ikke pinligt.

De sidste år har drillenissen Jan Kalle boet på hendes værelse i julen, og hendes søstre går op i det med liv og sjæl: svarer med lillebitte skæv skrift på alle de breve hun skriver til nissen; gemmer pebernødder på hendes værelse, og toiletpapir i hendes seng, og hun elsker det! Hun fik tårer i øjnene af glæde da hun opdagede at nissens dør var kommet på i løbet af natten, og han får mange breve og sange.

Egentlig var hun så småt begyndt at tvivle på julemanden, indtil hun skrev et brev til sin nisse og forhørte sig om han mon kunne skaffe hende en lyserød cykelpumpe. Han/mellempigerne lovede at spørge julemanden, og den forretningshemmelighed tog hun frydefuldt imod.

”Tænk at han bare fortæller mig det! Det er sikkert fordi han er i nisselære, og ikke ved man skal holde nissehemmeligheder!”

Hun godtede sig over sin insider-viden nogle dage, men tandhjulene må have kørt godt rundt inde i hendes hoved. Forleden da jeg stod og lavede aftensmad kom de ord, der fik mig til at forstå hvorfor det er smartest hvis børn stopper med at tro på julemanden, i god tid inden de bliver gode til matematik:” Mor, jeg fatter ikke mig selv! Tænk: sidste år bad jeg julemanden om tusser. Tusser! Hvor dumt er det lige?”

Mig:”øh, men du blev da virkeligt glad for de tusser, og tegnede med dem hele aftenen?’

Barn:”ja, men i år ønsker jeg mig en cykel!”

Mig:”wow… det var godt nok en stor gave. I plejer da at ønske jer noget man kan sidde og hygge med juleaftensdag, som han kan komme med om formiddagen?”

Barn:”ja, men det er GRATIS gaver! Jeg kan ønske mig lige hvad jeg vil, hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? Og jeg har jo min søsters gamle cykel, så jeg kan bare sælge den nye, og købe sådan noget med 1000 af de malebøger jeg i virkeligheden ønsker mig. Smart barn du har, hva?”

Øh ja. Virkeligt smart. Tænker hun nok bliver lidt skuffet så.

Har I børn der tror på nisser?

 

 

12/1/18

Lørdagslæsning:”Små påsatte brande” af Celeste Ng

Små påsatte brande (adlink) har fået ros og stjerner fra alle kanter, og den lever på alle måder op til sit gode ry: det er en intens og stor lille roman, med personer man bliver ved med at tænke på længe efter bogen er slut.

Jeg kan godt lide at man ændrer opfattelse af personerne og deres handlinger flere gange undervejs, og at der ikke er et entydigt svar til hvordan de burde handle.

Om mødre og døtre; facader og løgne; raceskel og klasseskel; ambitioner og usikkerhed.

Fra bogens bagside opsummeres handlingen således, og jeg har ikke kunnet formulere det bedre selv:”I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.

Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.”

En stor anbefaling her fra – dette er en fremragende julegave til alle der kan lide en god, intens fortælling om at være menneske og mor og tage velmente valg, der skader andre.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Forlag: Hr Ferdinand
Sideantal: 352
Min bedømmelse: 5/5 stjerner

11/28/18

Om fødselsdatoer

“Mor, kan du ikke lige skrive at det er rigtigt nok jeg har fødselsdag på mandag? Min veninde sidder her og tror ikke på det, så skriv lige min fødselsdato!” skrev efterskoleungen på messenger i går.

En fornuftig mor kunne have:

1. Bedt hende vise sygesikringskort som bevis

2. Skrevet det ønskede

Jeg skrev dette:


Fulgte det op med billeddokumentation:

Hun syntes det var virkeligt sjovt. Heldigvis er mine unger ret hærdede i sarkasmens ædle kunst.

11/26/18

Om mængden af viden og forskelle på mennesker

Når man har børn, og i særdeleshed når man har mange børn, er det fascinerende at se forskelle og ligheder mellem børn, der genetisk og opvækstmæssigt har haft det samme udgangspunkt.

To af mine børn er introverte; de to andre mere udadvendte. De har alle fire humor, men på fire forskellige måder: en er grov, en er sjov med krop og mimik, en er meget sarkastisk og en kører pruttehumor De er alle fire ret kreative og meget empatiske. To af dem er let ordblinde og knokler for at følge med i skolen; en af dem har nemt nok ved det, men fokuserer mere på alt der er sjovt eller socialt. Og så er der min næstyngste, der har den vildeste klæbehjerne og interesserer sig glødende for alt der minder om naturvidenskab, sprog og eksperimenter.

I går var jeg alene med pigerne, da deres far skulle tatoveres, og vi besluttede os for at bruge et gavekort til brunch som jeg engang havde fået i gave.

Megahyggeligt, men mens vi spiste kom jeg til at gentage en historie jeg havde fortalt før (en af mine spidskompetencer), og pigerne stoppede mig fornærmet.

Herefter blive vi enige om at skiftes til at fortælle en ting, som de andre ikke vidste, og forskellen på hvad vi fortalte cementerede klart forskellen på lille frøken klæbehjerne, og os andre almindelige dødelige.

Mig: *anekdote om noget jeg oplevede i min barndom

Det ene barn: *anekdote om noget hun oplevede i skolen sidste uge

Det andet barn:*info om at klassekammerat skal have en lillesøster.

Frøken klæbehjerne:”under sidste istid, var dele af Danmark begravet under fire kilometer is. Man kan stadig se hvordan isen har formet det danske landskab…”

Vi fortsatte:

Mig: *anekdote om noget min farmor engang fortalte om sin barndom

Det ene barn:*anekdote om noget hun oplevede da hun lavede teater i skolen sidste uge

Det andet barn:*information om hvad venindes nye marsvin skal hedde

Frøken klæbehjerne:”I middelalderen kunne de rigeste blive begravet under gulvet i selve kirken, for at være nærmere Gud. Det er derfra at udtrykket “at være stinkende rig” stammer, for det har lugtet med rådnende lig under gulvet”

Meget informativt, men det tog også noget af appetitten, så vi valgte at stoppe legen der og spise bacon uden at tænke mere på lig.

Og jeg kunne fortælle noget jeg havde fortalt før. Det virkede på en eller anden måde sikrere

 

11/22/18

Om at lave julelandskaber – guide, tip og konkurrence

(Indlæg/konkurrence sponsoreret af cchobby.dk – anbefaling er ganske oprigtig!

Jeg har før blogget om mine børns passion for opbygning af nisselandskaber, og det er en tradition der har holdt ved lige siden. Nisselandskabet hænger lidt med næbbet, efter mange års slid, og det var på tide at vi fik bygget noget nyt.

Da cchobby.dk spurgte om vi ville lave et samarbejde omkring hjemmelavede julelandskaber med polartema, tog mine tre yngste imod udfordringen med jubel.
Her vil de to yngste af dem gerne fortælle hvordan man gør (lidt som et mandagstip) , hvis nu nogen af Jer skulle have lyst til at give Jer i kast med et sådan projekt.

Kig gerne forbi min instagram @hverdag, hvor jeg har en konkurrence med det fine sæt til polarlandskabet som præmie!


A, 12 år, og L 8 år “Sådan laver man et julelandskab af af foamclay”

A: “Vi fik sådan en kasse med alting i: småbitte æsker med silkclay og foamclay, flamingodimser til at putte ind i figurerne, øjne og næser, kasse, baggrund, ski, iglo-form og det hele. “

L: “og sne! Jeg SKREG af glæde over hvor pænt det sne var!”

A: “Vi startede med bare at lave nogle af de figurer der var opskrift på. Det er de her, og de er ret nuttede:

Jeg lavede isbjørnen og pingvinen, min lillesøster lavede rensdyret og snemanden og min mor og storesøster lavede igloen,”

L: “så lavede vi nogle vi selv fandt på. En babypingvin og sælfamilie. Og min storesøster lavede den grimmeste hvalros! HAHAHA ! Det var sjovt!”

A:”der var sådan en fin baggrund med, som man kunne putte ind i æsken, men vi syntes det så sådan lidt pattet ud til at stå i stuen, så min storesøster malede selv en stjernehimmel. Jeg vil også male en baggrund, så man kan skifte den ud nogle gange.

Jeg synes det er megasmsrt med en kasse hvor alting man skal bruge er i. Så behøver man ikke løbe rundt og lede efter ting. Men det er også sjovt at finde på selv.

Hvis man vil lave en figur om man selv finder på, er opskriften ret nem. Man kan genbruge den opskrift der er i æsken.

De her dele bruger man: foamclay, øjne/næse, evt en flamingodims til indeni.

Pak flamingodimen ind i ler, eller bare form figuren i ler, hvis du laver en der er mindre.

Og så til sidst de dele der gør at man kan se hvad dyr det er: ører, hale, tænder og den slags.

L:”det jeg syntes var sjovest, var at finde på navne. Min elg, eller hvad det nu er for en, hedder John. Det er et godt navn til en elg”

Sådan her endte deres landskab med at se ud, men vi arbejder stadig med det, og har mange flere ideer:

Polarsættet kan købes for kun 200 kroner, eller vindes på min Instagram @hverdag!

Vi har altid lavet mange kreaprojekter herhjemme, og selv om vi er de rodede og uorganiserede typer, så er vores kreahylden i kælderen totalt i orden og velassorteret som et mellemstort fritidshjem. (Umiddelbart gætter jeg på at vores forbrug af kreagrej er en væsentlig medfaktor til at holde firmaet cchobby.dk kørende;))

Hvis man er til den slags, synes jeg silkclay og foamclay er megafedt at arbejde med, for både børn og voksne. Vi bloggede om det her, og anbefalingen holder stadig. God julegaveide’ til børn i alle aldre!

11/20/18

Postkort fra hunden 7 – forretningshunden

Winston skriver fortsat postkort til efterskoleungen, selv om de ikke bliver sendt til hende (det er åbenbart pinligt at modtage som post, så hun får det som mail).
I sidste uge forsøgte han sig som Mommyblogger, i denne er han forretningshund.

Kære S, min velærværdige forretningspartner.

Ja, det gik jo desværre ikke helt som planlagt med min mommybloggerkarriere. Faktisk slet ikke: mine hvalpe blev tvangsfjernet. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at opfylde alle deres grådige behov, og dit værelse flød over med bleer og vasketøj og madrester. Trist, ja, men så har jeg istedet begravet mig i arbejde, og det går rigtigt godt med den del!

Jeg har startet en større virksomhed hvor jeg lejer ting ud. Man kan leje alt, fra dit tøj til en helikopter, så på en måde er du en del af virksomheden, da jeg lejer mange af dine ting ud.

Jeg har flyttet en del rundt på dit værelse, for at få det mere kontoragtigt. Og så har jeg fået en privatsekretær, Jonna. Hun er meget effektiv og forretningsagtig, og god til at dække over at det måske ikke er alt vi laver der er helt inden for lovens rammer.

Hov, ups, det var ikke meningen at afsløre det… men bare rolig, der er styr på det. Du skal slet, slet ikke bekymre dig. Det meste af virksomheden er legit nok, og resten fejer Jonna ind under gulvtæppet.

de bedste hilsner

direktør Winston

11/19/18

Om det der kærlighed, del 31

Her fortsættelsen på den store føljeton, om vores liv de sidste 21 år.
Her et foto af pigerne, fra en udklædningsfest det år. Jeg har mistet mange af mine fotos fra de år, så det passer ikke helt til:

August/september 2009 var præget af både håb og mismod.

Det havde ellers lige kørt så godt altsammen, men nu hvor banken havde lukket kassekreditten til vores butik, og vi havde taget lån i huset for at betale regninger, var det ikke særligt sjovt. Drømmen var at nogen ville købe det hele, og gerne ansætte Ninjaman som erfaren butiksbestyrer, men vi havde opsagt butikslokalerne og indstillede os på at vi havde et halvt år til at få solgt ud og lukket ned. Forhåbentligt uden alt for stort tab, men det så ikke lovende ud.

Jeg var ked af det, og uendeligt træt, men forsøgte fortsat at geare mig selv op til at få det bedste ud af min gode nye arbejdsplads, og var fx med i en hyggelig madklub, hvor man lavede mad sammen en gang om måneden.

En sen eftermiddag i starten af Oktober, stod jeg i Netto og købte vin ind til madklubben samme aften. Jeg havde bare lyst til at køre hjem og sove, selv om dagen egentlig ikke havde været hård.

Ved kassen hang der nogle graviditetstests, og pludselig ramte tanken mig: “så træt her plejer jeg kun at være når jeg er gravid”

En pakke tests røg i kurven sammen med rødvinen. Mens jeg cyklede tilbage til arbejdet, prøvede jeg at regne på om der overhovedet var en risiko for at jeg var gravid. Nåede frem til at det kondom der var gået i stykker havde været på et sikkert sted i min cyklus, men tanken ville ikke rigtigt slippe. Mens forretterne var i ovnen sneg jeg mig ud på badeværelset med pakken med tests.

De var bragende positive. Alle fire.

Min første tanke var: ”pis – jeg har lige givet alt babytøjet og tingene til en genbrugsbutik!”

Min næste tanke var mere noget med:”fuckfuckfuckfuck!”.

Jeg ringede til Ninjaman, der stadig var på arbejde i vores butik.

“Den der sparkedragt jeg sagde var pæn i butikken – har du solgt dem allesammen? Ellers tror jeg vi får brug for at gemme en selv…” sagde jeg, klodset.

Vi havde slet ikke talt om at jeg kunne være gravid, ingen af os havde tænkt tanken, og jeg var ikke engang gået over tid, men han fattede det alligevel med det samme.

”Vi har klaret så meget sammen, mon ikke vi klarer en bonusbaby?” var hans respons, efter en skræmmende lang stilhed.

(Fortsættes)

 

11/18/18

Om vinterhygge – vind hyggetøj

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: Filippa. Tillykke! Jeg sender en mail.

Sponsoreret konkurrence i samarbejde med Hunkemøller. Der er en hyggelig konkurrence på bloggen hver søndag de næste mange uger, så spring søndagsindlæg over hvis I ikke er til den slags – og held og lykke, hvis I er!

Det der med at komme hjem fra skole, kold og træt efter turen hjem på gåben og med tog, og så krybe i noget varmt og blødt tøj, er det bedste mine piger ved.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, sidder de ofte i sofaen sammen under en dyne og spiller wii eller ser fjernsyn, og der er intet hyggeligere end lige at lave en kop te og så hoppe ind under dynen med dem, ind til vi skal lave aftensmad.

I sidste uge fik de sendt de blødeste, varmeste onesies fra Hunkemøller, og det har været det seriøst eneste de har haft på i al deres fritid: varme nok til at man kan gå aftentur med hunden bare med en jakke over; påklædte nok til at mellempigerne ikke bliver sure når nabopigen kommer for at lege med deres lillesøster lørdag morgen; og bløde nok til at man kan have det på i alle aktiviteter, lige fra pandekagestegning til sofastening.

Jeg er særligt vild med at mindstebarnet har fået en dragt med ører på, og tager mig selv i at sidde og ae hende, som om hun var et kæledyr.

De dragter er altså et hit, der varmt kan anbefales – og i betragtning af hvor meget de bruges synes jeg de er ret billige: pigernes har kostet mellem 239 og 349 kr. Ville ønske vi også havde fået en til hunden;).

Og nu til den hyggelige konkurrence: en af Jer kan vinde et gavekort på 500 kroner til en af Hunkemøllers forretninger, hvor I frit kan købe undertøj, hyggetøj, sportstøj eller andet lækkert. Det eneste man behøver gøre, er at skrive en kommentar her nedenfor, og gerne skrive hvad man vil kæbe (linkfuntionen virker ikke, så man kan ikke sætte link ind).

Vinderen trækkes på næste søndag.

Held og lykke!

11/11/18

Om romantik, når man har været sammen i 21.000 år

Vi er ikke de store romantikere, Ninjaman og jeg. Gode nok til at hygge, gå ture eller stene serier, men går ikke op i blomster, digte, årsdagsfejringer eller lignende romantik.

Da vi var unge og nyforelskede forsøgte han sig engang med rosenblade, strøet fra hoveddøren til sengen, hvor han lå og ventede kun iført lidt blomster placeret strategiske steder. Vi kom begge to til at grine helt vildt meget over det, og blev enige om at vi nok bare ikke var typerne der tog den slags seriøst nok.

I dag skulle alle unger køres hjem til venner, og mens han kørte dem, kom jeg til at tænke på rosenblads finten, og besluttede at skulle den gentages, måtte det være med lidt halvvisne blade.

Lavede et flot spor gennem hele huset, til soveværelset hvor jeg havde lavet drinks og hentet avis.

Jeg kunne høre ham grine højt, da han blev mødt af hunden, der med munden fuld af blade gjorde ham opmærksom på mit mesterværk.

At tilbringe en dag i sengen er altid godt. I unge mennesker er måske mest til rosenblade og nøgenhed – os halvgamle bliver begejstrede over visne blade, alkohol og tid til at snakke uforstyrret.

Jeg ved ikke hvad vi skal lave sporet af når vi bliver rigtigt gamle, men det skal sikkert føre frem til noget med werthers echte og blødt bagværk.