02/25/21

Boganbefalinger – bøger der foregår i andre tider

Her den seneste tid, hvor dagene kører noget i ring, har jeg ladet mig opsluge af gode romaner fra andre tider. Her kommer en stak varme anbefalinger, til jer der også kan lide historiske romaner.

Familien Winther serien af Katrine Wessel

Katrine Wessels stort anlagte serie centreret omkring Trondheim sidst i 1800-tallet, og den velhavende familien Winther, tæller foreløbigt seks bind, hvor af tre er blevet oversat til dansk. Jeg har læst den første og de to næste venter på natbordet.
I denne første roman i serien byder familiens midtpunkt, moderen Cecilie Winther, modvilligt velkommen til den ældste søns nye, progressive hustru, Ellinor. Ellinor har moderne tanker om kvinderettigheder, og laver rod i den ellers så organiserede Cecilies lykkelige familieliv.
Det er en interessant serie, med personer med kød på, og et levende tidsbillede af en periode med store forandringer på vej, og jeg glæder mig til at læse mere.
Bind to følger en af familiens tjenestepiger, der drømmer om at blive skolelærerinde, og bind tre følger familien Winthers forkælede datter, Rose.
Varm anbefaling til alle der holder af slægtsromaner og vil høre mere om kvindeliv i historisk perspektiv.

Mine stjerner: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på forlaget hr. Ferdinand, og jeg har fået et anmeldereksemplar, men anmeldelsen er naturligvis oprigtig.

“Aftentid og morgengry” af Ken Follett

Ken Follett skriver nogle ordentlige murstensromaner, der altid er fængende. Han har en tendens til at personerne er delt lige lovligt hårdt op i onde/gode, men man ser gerne gennem fingre med det, når resten er så interessant. Denne nyeste foregår i tiden før hans måske mest kendte værk “Jordens søjler”, og den er mindst lige så god. Den starter i år 998, med et blodigt vikingeangreb på en lille engelsk by, og følger tre personer på skift: den driftige unge Edgar, der er søn af en bådebygger og mister alt ved angrebet; den unge normanniske komtesse Ragna, der gifter sig med en ignorant engelsk adelsmand, og munken Aldred, der gerne sætter sit liv på spil til fordel for retfærdighed. Omkring de tre gode mennesker, er der masser af magtbegærlige røvhuller, der gerne gør livet surt for dem.
Det er en vanvittigt spændende bog, og man flyver gennem siderne.

Ren eskapisme, og en historielektion man godt gider have!

Mine stjerner: 5/5

Udgivet på forlaget Cicero.

 

“De sidste timer” og “Skæbnetimen” af Minette Walters

 

Hvis man er ved at være træt af denne nuværende pandemi, er der jo også pesten at læse om. Disse to romaner begynder i 1348, hvor pesten kommer til England og lægger landsbyer ude. Den belæste og driftige Lady Anne af Develish lykkes med at få isoleret sit gods og holde smitten fra døren, men i en verden der bliver affolket på den måde, er pest ikke det eneste at bekymre sig om. Fascinerende beskrivelse af en verden i forandring. Bind 1 er – i mine øjne – det bedste, i bind 2 trækker det lidt i langdrag med hovedpersoner der rejser rundt, men stadig spændende læsning.
Forlag: Modtryk

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

02/21/21

Hverdagsfin – vind en kjole fra MondoKaos fabelagtige udvalg af vintageinspireret tøj

Konkurrence/reklame.

Da Ditte, fra en af mine absolutte yndlingsbutikker gennem mange år: MondoKaos, skrev om vi skulle lave en konkurrence til jer læsere, var jeg helt på! Her i hele denne lange hjemmearbejds/nedlukningsperiode er jeg selv kommet ind i en vane med bare at tage det mindst plettede fra vasketøjskurven på igen, men den dag hvor jeg var prøvekanin for mine teenageres nylærte makeup-færdigheder og efterfølgende fandt en pæn kjole bagerst i skabet frem, nød jeg overraskende meget at få komplimenter fra mand og unger – det fik det hele til at føles lidt festligere.

Så, ja for pokker – selvfølgelig er det lige nu der er mest brug for en konkurrence, hvor man kan vinde det helt rigtige stykke tøj at føle sig fin i, mens vi venter på lysere tider. En af de ting jeg fantaserer om at gøre når verden åbner op igen, er at tage ind i MondoKaos fine butik på Nørrebro og få noget hjælp af de vanvittigt søde ekspedienter til at købe lige den kjole der går allerbedst til hvidvin med veninder, og alle de tusind andre ting man går og savner. Damn, jeg glæder mig.

Jeg lånte nogle kjoler fra MondoKaos at lege model i, og pigerne har haft det supersjovt med at være hjælpsomme og opfindsomme makeupartister/stylister/fotografer i en hel del eftermiddage. (Og ja – hvis frisørerne snart åbnede op ville jeg kunne være en lidt pænere model, men sådan er vi nok også mange der har det efterhånden;))

Øverst på min ønskeseddel står nu det eneste par høje sko jeg har oplevet at kunne gå rigtigt i, nemlig disse fra Nordic shoe people:

Jeg er helt vild med dem! De ser høje ud, men er kun 4 cm høje og hælder ikke særligt meget, så jeg vil tro man kan holde ud at have dem på en hel aften uden ømme tæer – også selv om man – som jeg – har en møg-fod, med en storetå der ikke kan bevæges. Jeg skal helt sikkert have sparet op til et par selv, og glæder mig allerede til at det – forhåbentligt – bliver muligt at danse i dem til en fest til sommer.

Se lige hvor flotte de ser ud på!

Og her har mine stylister sat dem samme med strømpebukser fra Swedish stocking og den fine prikkede kjole fra Very Cherry.

Jeg elsker den kjole-model, og to af mine mest brugte kjoler de sidste år er den samme: jeg har en orangeblomstret yndlingssommerkjole i samme facon og en petroleumsgrøn i et tykkere materiale. Den sidder virkeligt pænt – og så har den lommer, hvilket altid er et plus. Kjolen findes i vildt mange smukke farver og mønstre, der er så forskellige at folk slet ikke opdager at man har fundet sig en yndlingskjolemodel.

Hvis man trænger til at være ekstrafin, er denne pangfarvede kjole med vidde også virkeligt behagelig – og så kan man gå rundt og glæde sig til at have den på til mere festligt brug når vi må den slags, for den kan begge dele.
Det ligner at den er slå-om, hvilket giver en fint markeret talje og passende kig til barm, og så har den dejligt meget vidde i skørt. Og lommer!

Jeg er også vild med denne her, og synes den duer til både fint brug og hverdage. Den har en lidt afdæmpet skjortefacon, men skørt der kan danses i og jeg kan rigtigt godt lide det store bælte der fremhæver/skaber talje.


Mærket er “Heart of Haute”, og den findes også i turkis, sort og rød. Den denimblå her er også på min ønskeseddel. Den er lidt dyr, men jeg er også sikker på at det er en kjole man kan have i rigtigt mange år og blive ved med at være glad for. Stoffet er helt tyndt og behageligt at have på, og jeg ville bruge den til hverdag med en rød cardigan over og til fest med nogle fine sko. (Men nok  mest til hverdag, for dem er der flest af og det ligner en kjole man har lyst til at tage på ofte!)

Bemærk gerne den lille hundemås, der har sneget sig med på det ene foto.

Og nu til det der gør dette spændende for jer:

Vind en valgfri kjole – eller noget andet – fra MondoKaos og gør hjemmebagere lidt festligere!

Alt du behøver gøre for at deltage i konkurrencen er at gå ind på MondoKaos lækre webshop og finde lige den kjole, de par sko, den cardigan eller andet, som du ville være allergladest for at eje, smid et link til det herunder, og kryds fingre! Du kan også deltage i konkurrencen inde på min Instagram @hverdag. Vinderen trækkes tilfældigt på enten Instagram eller her d. 9-3.

01/29/21

Om ting at tude over

Jeg tudede mig – så diskret som muligt – gennem gårsdagens pressemøde. Ikke så meget over den forventede forlængelse af restriktioner – som jeg godt forstår og er enig i – men over ordene om, hvad særligt børnene og de unge går glip af i deres liv lige nu. Det ramte mig lige i tudecenteret at tænke på hvor stoisk de egentlig bærer alle de aflyste studieture, konfirmationer, skoleballer, terminsprøver, legeaftaler, fødselsdagsfejringer og alt det andet.
Da jeg var 14-16 år var de ting jeg bekymrede mig om noget med at være kommet til at kysse med de forkerte eller drikke for meget – mine 14-16 årige mellempigers bekymringer går på om de er kommet til at komme fysisk for tæt på andre eller glemme at have mundbind i tasken til togturen. Og alle de store ting de allerede har oplevet aflyst, og dem de frygter at gå glip af.

Alt det frie ungdomsliv de kunne have oplevet lige nu hvor de er ved at blive store nok til det, har et år med restriktioner effektivt stoppet. Og jeg synes det er både umådeligt trist og umådeligt imponerende at have en generation helt unge mennesker på tærsklen til selvstændighed, der beredvilligt bytter alt det vilde og dumme, kærestesorgerne og tømmermændene, ud med afstand og ansvarlighed.

Og det kom jeg til at græde over.

Jeg håber det snart lysner, og at denne her pandemi ikke bare fortsætter med en ny mutation. (Eller med zombier).

I det hele taget er jeg nok lidt grådlabil for tiden. Fik lidt svedige øjne over hvor gode alle fire piger var til at hjælpe hinanden med matematikopgaver i går: to af de store der tålmodigt lærte den mindste at dividere, den ældste der hjalp den næstældste med brøker, og den næstældste der hjalp næstyngsten med et eller andet jeg ikke forstod overhovedet. Tålmodigt og anerkendende.

Selv brugte jeg den tid de knoklede med matematik på at rydde op i mine bøger, og besluttede mig for at genoplive forårets coronabibliotek. Det skab jeg brugte sidst var dog regnet i stykker, så jeg satte et forsigtigt opslag op i grundejerforeningens Facebook-gruppe om nogen havde et lille brugt skab jeg måtte få – og blev blæst bagover af positive tilkendegivelser. I løbet af ingen tid havde en fremmed mand tilbudt at bygge et skab der passede til formålet, og tre andre fremmede mennesker havde tilbudt ham byggematerialer, mens hele grundejerforeningen heppede og talte om hvor hyggeligt det blev at have et fælles bibliotek foran mit hus.

Og i dag kom ham biblioteksbyggeren forbi og målte op, og jeg måtte tude igen da han var gået, af rørelse over hvor fint det er når mennesker hjælper hinanden.

Sådan kommer biblioteket til at se ud:


Det skal nok blive godt igen, altsammen. Det er bare om at fokusere på de ting der er gode, midt i det mørke.

I morgen skal jeg se min venindes hundehvalpe, og jeg tænker det må hjælpe gevaldigt på trangen til at tude at fylde sine hænder med nuttede hvalpe.

 

01/17/21

Om hjemmekuller og konspirationsteorier

“Det er bare ikke det samme…” snøftede den ti årige, efter ellers at have grinet sig gennem et digitalt hyggemøde med klassekammerater. “ Det føltes lige sådan et øjeblik, men så viste Olga nogle nye viskelædere frem hun havde fået, og sagde at de duftede godt… og så føltes det som om det hele kunne være lige meget, når man ikke engang må dufte til hinandens viskelædere mere.”

Mens jeg gjorde et forsøg på at trøste hende, tænkte jeg på hvor godt lige den beskrivelse passer på hele stemningen her i denne nedlukning.
I foråret var det nemmere at være optimistisk, og finde glæde i alt det vi så i det mindste kunne lave sammen, mens vi lige ventede nogle uger på at verden blev normal igen.

Nu har vi været lukket ud i en verden hvor man hele tiden må være opmærksom på ting man aldrig tænkte over før: passe på man ikke kommer til at kramme folk man har savnet, og zigzagge behørigt uden om fremmede i det offentlige rum. Og så smækker dørene i igen, og alle de drømme om normalitet vi var begyndt at have smuldrer.

Det er ikke engang store drømme – bare at leve i en verden hvor man kan snuse til Olgas nye viskelædere hvis man har lyst, ville kunne gøre det. Eller drømmen om at kunne kramme en ven, eller regne med at den længe udskudte skolefest bliver til noget i år.

”Ved du hvem jeg tror har opfundet corona?” Sagde en af de andre og jeg nåede lige at ruste mig til at håndtere hvis en af mine børn var ved at forvandle sig til en konspirationsteoretiker før hun selv svarede: “ Hunde. Se dig lige rundt herhjemme: hvem er den eneste der synes det er topfedt at vi er hjemme hele tiden?”

For at understrege hendes teori sukkede den lille hund lykkeligt, fra sin halvsovende placering op af et arbejdende barn.
Den har vi så spundet videre på lige siden.

Ninjaman arbejder i en kritisk funktion der ikke er lukket ned, og har nu været spærret inde i soveværelset det sidste døgn, og afventer testsvar. Det er anden gang han får fire døgn alene. Får ensomme sms’er fra ham, og børnene forsøger at gøre det så hyggeligt som muligt for ham, med små sedler og kurve med snacks, men det er en underlig måde at leve på.

Hunden, der trives bedst når vi alle er samlet i stuen og går hvileløst rundt og tjekker på os når vi tillader at sprede os ud i rum, har det meget stramt med at hans populære hersker har lukket en dør.
“Det skulle du have tænkt på før du udviklede og spredte den sygdom!”  var det kølige svar fra barn, da de små hundepoter febrilsk prøvede at kradse døren op og han tilkastede hende lidende blikke for at få hendes hjælp.

 

01/11/21

Anbefalinger af gode brætspil til hjemsendte store børn

Reklamesamarbejde med Hyggeonkel.dk – begejstring over spil er ægte og ubetalt

 


Her i denne nye hjemmeskole-periode, bruger vi brætspil som den hyggelige gulerod. Næsten hver dag hiver vi spil frem efter dagens hjemmeskole/hjemmearbejde, og jeg kan godt gå og glæde mig hele dagen til det. Det er som om fjernsyn/skærmtid meget har mistet sin tiltrækningskraft, nu hvor man sidder og glor tvungent ind i skærme hele dage, og brætspil er meget mere attraktiv underholdning.

Vi har anskaffet nogle flere spil som man kan spille kun to personer, hvilket er smart hvis der er to af børnene der har pause i hjemmeskolen på samme tid. (Jeg skal nok skrive hvilke spil det er i indlægget, hvis i nu står i samme situation.)

For noget tid siden anbefalede jeg ti gode spil, og nu er det tid til en ny anbefalelsesrunde, der forhåbentligt kan inspirere andre spilentusiaster,

Ti gode brætspil til børn og voksne fra 10 år

1. Mit nye yndlingsspil er “Welcome to your perfect home”, som vi fik første version af i julegave. Jeg synes det er latterligt fascinerende, og virkeligt afstressende. Mindstebarnet på 10 er for lille til at forstå det, men alle andre synes det er sjovt, og vi spiller det meget. Det kan sagtens spilles kun to, antallet af spillere er helt lige meget for hvor sjovt det er. Det jeg bedst kan lide, er at det ikke er tur-baseret. Det gælder om at planlægge udformningen af et boligområde, og alle spillere får udleveret et stykke papir hvor der er tre veje aftegnet, med tomme husnumre. Der vendes tre kort, og så kan man selv prioritere om man vil gå efter at tjene points på at sørge for swimmingpools eller parker, eller om man hellere vil gå målrettet efter at være den der først løser de tre opgaver der tilknyttes hvert spil. Alle spillere tegner deres eget træk af på eget papir på samme tid.

Der er også lavet udvidelser til, bl.a. en med sommertema og en med vintertema;  en dommedagsudvidelse, hvor det gælder om at sørge for bunkere nok til alle i tilfælde af katastrofer; og min favorit: zombie-udvidelsen, hvor man optjener points på at sikre sit kvarter bedst muligt. På tide at nogen opfandt dette!

2. “Black stories” er ikke et decideret spil, men en slags leg man kan sidde og lege, fx rundt om bålet en sommeraften eller mens man udfører kedelige pligter. I går spillede de store fx en runde mens de vaskede op. Man læser højt fra et kort, hvor der måske står:”en person ligger død midt på en mark”. Bagefter læser en enkelt person bag på kortet hvad baggrundshistorien er. Resten af spillerne skal så gætte hvad der er sket, ved at spørge ind til det, med spørgsmål der kan besvares med ja og nej. Kan spilles kun to.

3. Klassikere som skak, mølle, dam, yatzy. Vi så “Queens gambit” – en virkeligt god Netflix-serie om en kvindelig skakspiller – i juleferien, og siden har pigerne været bidt af at lære spillet, på et lillebitte rejseskak. Vi har købt dette store sæt, hvor der udover skak i fuld størrelse også er fem andre klassiske spil, hvilket er genialt til når man kun er to personer der vil spille, i en pause.

4. “Stratego” er nemt at lære, og spændende at spille. Man placerer sin fane et hemmeligt sted på brættet, flankeret af nogle bomber, og så sætter man tropper op. Hvert træk går ud på at man med en af sine brikker prikker en af modstanderens brikker på skulderen og spørger om vedkommende har højere rang – højeste rang vinder – og så skal man finde modstanderens fane før ens egen fane findes. Simpelt nok til at selv små børn kan lære det, men sjovere når man bliver stor nok til at kunne lægge en reel taktik. Spilles kun to.

5. “Rummikub” minder om kortspillet rommy, bare med brikker og hvor alle stik på bordet kan omrokeres og genbruges. Det træner matematikfærdigheder, og vi bruger det indimellem som supplement til mindstebarnets hjemme-matematikundervisning. Kan sagtens spilles to, men er lidt sjovere når man er tre eller fire spillere.

6. “Exploding kittens” har været et yndlingsspil i årevis, og vi ejer alle udvidelserne. Superskørt, med crazy tegninger og absurde funktioner på kortene. Kræver noget tid at lære, og børnene skal have en vis forståelse for engelsk, men så er det også underholdende. Kan godt spille to, men er sjovest med 3-4 spillere.

7. “Crokinole” er en sjov sammenblanding af Bob, curling og dart. Man spiller det enten to eller fire. Det er sjovest at være fire. Det gælder om at knipse sine brikker ind mod midten, hvor der gives højeste points, og samtidigt knipse det andet holds brikker væk. Giver sådan en lidt hyggelig bodegastemning at spille, og udløser mange skadefro grin. Kan som sagt spilles kun to.

8. “Den forbudte ø” er et samarbejdsspil, hvor det gælder om at redde så mange skatte som muligt, fra en ø der er ved at synke i havet. Ret smart hvis man har dårlige tabere i familien.

9. “Bang” er et kortspil, hvor man er enten sherif, bandit, lovløs eller vicesherif. Hver har sit mål for at vinde, og hver sin agenda. Underholdende.

10. “Spyfall” har jeg anbefalet før, og gør det gerne igen. Det er voldsomt sjovt, og man kan sige de mest langt ude ting. Der skal bruges mindst tre spillere, gerne flere. En bliver spion, resten får at vide hvor de befinder sig – fx på et kasino eller i hæren, og man skal så afsløre spionen ved at stille snedige spørgsmål og svare på lige præcis den måde der gør at resten ved hvor msn befinder sig, men spionen ikke gætter stedet.

Hvad spiller I for tiden? Hit med gode anbefalinger, vi er totalt åbne for mere inspiration!

01/6/21

Bøger: vind spændingsromanen “Den kinesiske tvilling”

Anmeldereksemplar – men begejstring er – som altid – ægte

Konkurrencen er slut. Vinderen blev Anne H, der deltog over Instagram.

Sarah Engell har i årevis skrevet nogle af Danmarks bedste YA-bøger, med levende personer og relevante problemstillinger. At hun også kan skrive fantastisk spændende for voksne er derfor ingen overraskelse, og jeg har utålmodigt afventet udgivelsen af hendes første spændingsroman: “Den kinesiske tvilling”, der udkom i forgårs.

Romanen følger Eva, der er i dyb krise efter at have mistet et barn. Evas mand, Steen, er blevet uforklarligt lam fra halsen og ned efter barnets fødsel, men ingen af dem vil involvere myndigheder eller læger  – de ikke kan bære tanken om at skulle adskilles midt i sorgen.

Det meste af nutidshandlingen ses fra Evas synsvinkel, der er sløret af sorg, udmattelse, sovepiller, frygt og presset ved at skulle made, skifte og bekymre sig om en syg mand. Det er utroligt godt tænkt. Som læser bliver man mystificeret og i tvivl om sandheden ved Evas forestillinger, hvilket holder spændingen på et rigtigt højt niveau hele vejen igennem. Hører hun stemmer og skridt i huset eller er det bare hendes søvnmangel?
Der sker mystiske ting i byen. En lille pige kidnappes fra den børnehave Eva arbejder i. Evas svigerfars lig stjæles fra kirkegården, og der findes mystiske kinesiske tegn begge steder.

I bogens andet spor følger man en kinesisk familie i sorg, og der går lang tid før man aner forbindelsen mellem de to historier.

Hvem kan man stole på? Hvem skjuler noget? Hvad er sandhed og hvad er løgn?
Trænger man til at lade sig opsluge af en spændende, dramatisk og visse steder (lidt for) makaber historie, er “Den kinesiske tvilling” det bedste læsebud jeg kan komme på. Jeg var hele tiden nødt til lige at læse et par sider mere, fordi jeg syntes den var så spændende.

Forfatter: Sarah Engell. Sider: 304. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Mine stjerner: 4/5 stjerner

Vind bogen:

Hvis du har lyst til at læse bogen kan du vinde den ved at lægge en kommentar nedenfor. Du kan også deltage på min bog-instagram @hverdagsbog, for et ekstra lod i puljen. Vinderen af en bog trækkes tilfældigt d. 16-1/2021.

 

 

 

 

 

12/18/20

Anbefalinger af bøger du kan give i julegave

Indeholder sådan nogle reklamelinks, hvor jeg får et par procent hvis i køber gennem dem, og nogle af bægerne er modtaget som anmelder eksemplarer, men anbefalinger er som altid 100% oprigtige og jeg har ikke modtaget betaling for dem.

Til din veninde, der elsker gode historier – den bedste bog jeg har læst i år

Hvide blomster” af Sissel-Jo Gazan er en fantastisk sprudlende fortælling om familie, hemmeligheder, misbrug, hævn, kærlighed og tatoveringer. Jeg har anbefalet den grundigt her og tænker det er en god gaveidé til en der virkeligt sætter pris på en velfortalt og levende historie.

Til din far, der sætter pris på klassikere

Den gamle mand og havet” læste jeg første gang som ung teenager og har genlæst flere gange siden. Kraftfuldt sprog, og en fortælling der i al sin enkelhed virker universel og tidsløs.

Ja – historien er primært en gammel mand der forsøger at fange en fisk, men alt den tager op af tanker om
Denne nye luksusudgave klæder den virkeligt godt! Den er sublimt oversat af Mich Vraa, i lækker kvalitet og indeholder masser af ekstramateriale: en novelle, håndskrevne noter, tekster af hans søn og barnebarn. En virkeligt, virkeligt god gaveide til en der sætter pris på en klassisk bog.

Til din moster, der elsker historiske romaner:

Håbets rejsende” er nyeste udgivelse fra altid fantastiske Isabel Allende. En smuk og barsk familiesaga, hvor man følger gravide Roser og hendes sviger Victor, der flygter over Pyrenæerne for at undslippe Francos hær i slutningen af den spanske borgerkrig, og her fra videre til Chile. Man følger dem gennem hele deres liv, og det er en gribende og velfortalt fortælling.

Til din tre årige nevø

Den store Totte og Lotte bog” er en ny klassiker. Jeg forstår simpelthen ikke at man først har tænkt på at samle alle de små bøger i en nu, for det fungerer fuldstændigt fantastisk! Det er genkendelige historier, der vækker interesse hos alle 3-4 årige og kan læses igen og igen. Jeg har købt den til mine små nevøer, Knud og Arne, og glæder mig allerede til at læse for dem.

Til din søster, der har for travlt til at få læst tunge bøger

Tour de chambre” er en fantastisk lille bog, med betagende levende sprog og en unik måde at fortælle en historie på. Det er på en måde som et langt episk digt, men samtidig føles det som at læse en tyk bog der rammer lige ind i følelser og oplevelser man selv har haft lignende af. Stor anbefaling!

 

Nye bøger i gode serier, til tweens og teens

 

Der er en ny fantastisk julebog i Mira-serien, hvis målgruppe nok er piger på 9-12 år.

Hundemand bind 7 er sjov for børn med humor, i alderen 7-12.

Amulet er en smuk grafisk serie for børn og voksne fra 11-12 og op. Spænding og fantasy, og flot tegnet. Bind fire er netop udkommet.

”Den hvide enkes død” er bind to i en dystopisk trilogi for unge og voksne. Den første var virkeligt god.

Jeg ved ikke hvad leveringsfrister hos Saxo er lige nu, men jeg bestilte et par bøger for nogle dage siden en eftermiddag klokken 15, og de blev leveret foran min dør om natten.

12/16/20

Om at snuble i uheld

De sidste uger har de fleste hårde hvidevarer i huset simultant valgt at afgå ved døden, efter 20 års trofast tjeneste. Da vaskemaskinen som den første stillede træskoene regnede vi på det og blev enige om at vi faktisk havde råd til at gå ud og købe en helt ny, istedet for en brugt.
Det føltes ret voksent, men da ovnen døde ugen efter og toilettet begyndte at sprutte vand ud over gulvet hver gang man trak ud, virkede det som en elendig beslutning at have braget hele opsparingen af på en smart vaskemaskine. Det spiste lige januar måneds budget også. Heldigvis er ungernes julegaver købt allerede, men alle voksenjulegaver er grundigt sløjfet og jeg er barnlig nok til at ærgre mig lidt.

”Det er som om uheldige ting altid rammer os i bølger af tre” konstaterede Ninjaen “men heldigvis plejer der også at komme nogle gode ting bagefter!”
En stor del af grunden til at jeg er glad for at være gift med ham, er hans evne til at se optimistisk, også på sure ting. Selv ser jeg som bekendt tegn på nært forestående zombieapokalypser i alle former for uheld, så det er rart at blive hevet tilbage af noget positivt.

Desværre har bølge-af-tre-sure-ting ikke holdt stik denne gang, men flerdoblet sig. Således kom mellempigerne hjem med togbøder, fordi vi havde misforstået hvordan deres nye månedskort virker og de ikke vidste de skulle have tjekket ind. Mandag i sidste uge toppede jeg ulykkesbølgen ved at lave et spektakulært styrt på ladcyklen på vej til arbejde, hvilket brækkede noget inde i min håndrod. Skadestuelægen antydede at jeg var lidt af et fjols at jeg var taget på arbejde en hel dag inden jeg tog på skadestuen, men jeg troede altså bare den var forstuvet.

Gipshånd lugter efterhånden grundigt af ost, der er laaaangt på arbejde med busser, jeg skal minde mig selv om at man ikke kan synge med på musikken i høretelefoner i bus – men der er heldigvis også lyspunkter.

Mindstebarnet har set det som sin fornemmeste pligt at sørge for mit hår bliver vasket hveranden dag, hvilket er superhyggeligt og ret luksuriøst. Det bringer totalt minder om de mange timer jeg har leget skønhedssalon med hendes storesøster, mens hun selv forsøgte at sabotere det.

Efter utallige aflysninger af alle former for forsøg på at se mennesker, lykkedes det endelig at mødes med en veninde på en bænk på Frederiksberg alle og drikke rødvin og snakke i timevis. Har været helt høj over at blive fyldt op af samvær lige siden.

Det er jul om lidt, og fordi vi jo netop er så meget på røven, er der rift om at sidde og lave julegaver selv. Hver aften er der mindst to børn der sidder og nørkler med et eller andet ved bordet, mens vi hører “Harry Potter” på lydbog. Det er begrænset hvad jeg kan lave med en hånd, men jeg får tegnet lidt og nyder følelsen af at komme ned i gear. Det er på en måde mere julet end det plejer at være – også selv om selve juleaften selvfølgelig hænger lidt i en tynd corona-tråd af uvished.

Krydser fingre (på ikke-brækket hånd) for at uheldsbølgen er overstået herhjemme – og for at hele coronatruslen snart slipper sit tag i resten af verden.

Håber I holder jer raske og glade ude i jeres hverdagsbobler.

11/29/20

Om ikke at være værdig til plads på eget zombie-elitehold


Søndag morgen. Jeg blev vækket 05, af et mareridt jeg har forsøgt at genskabe i mit billedbehandlingsprogram ovenfor.
Jeps, good old zombie-mareridt, min sædvanlige nemesis. Tilført en heroisk kæmpende mindsteunge.

Man kunne tro det var de menneskeædende monstre i sig selv der var det værste ved zombiemareridt, og grunden til at jeg ikke kan falde i søvn igen. Det er det ikke – det er irritationen over hvor irrationelt jeg opførte mig i drømmen der holder mig vågen.
De sidste mange år har Ninjaman lidt for ofte påpeget hvor nyttesløs jeg selv ville være på et zombieoverlevelsesteam, med evnen til at sige “hvad sagde jeg?” som eneste unikke egenskab og helt uden hurtighed, kampevner eller andre særlige talenter. Efter mit natlige møde med zombierne må jeg erkende at mine overlevelsesevner er om muligt ringere end troet.

Se selv:

– I drømmen var min langtidsoverlevelsesplan at pakke et telt. Ikke en rustning, ikke mad, men et telt. “Det kan tåle minusgrader!” sagde jeg til børnene, da de stillede spørgsmålstegn ved om det var bedste valg.
– Jeg skjulte for Ninjaman at jeg og ungerne var ved at gøre os klar til at flygte fra zombiehorderne, fordi jeg “ikke ville gøre ham bekymret”.

– Jeg fravalgte at tage min yndlingskjole med som den ene af det to kjoler jeg pakkede, fordi jeg ikke ville risikere at den gik i stykker?

– Jeg roste min næstyngste for at have pakket “dejligt meget legetøj og spil, så vi ikke kom til at kede os!”

Og så fulgte ellers en amatøragtig gang flugt, hvor jeg og pigerne konstant mistede kufferten med teltet og det meget legetøj i bunker af blade og skulle lede efter den; valgte at sige ja tak til husly hos fremmede folk der helt tydeligt viste tegn på at være ved at blive forvandlede til zombier, og gjorde et unødvendigt langt stop på et dyrskue vi passerede for at se på nuttede griseunger. (Hvor i alverden kom den trang fra? Jeg har aldrig været i nærheden af et dyrskue i virkeligheden, og tvivler på at jeg ville prioritere at stoppe på et under en zombieapokalypse).

Nå, men det er så grunden til at jeg nu har ligget søvnløs i nogle timer. Måske I kan bruge mine erfaringer til at planlægge hvordan i ikke skal gøre når zombierne kommer?

11/10/20

Anbefalinger af lidt af hvert, November

Her lidt blandede ting som jeg synes fortjener en anbefaling:

At lave bagedyst med sine børn

Hvis man har store børn, der er nogenlunde velbevandrede i et køkken, er det en fantastisk aktivitet at lave madlavningskonkurrencer: der går mindst en dag med planlægning og indkøb, og endnu en dag med madlavning. Dage hvor de ikke stener skærm og skændes mindre end vanligt – og så kan det endda spises. Whats not to like?

Mine tre teenagere, samt bonusbarnet på 19, brugte en hel weekend på at fortolke Kaj-kager, mens mindstebarnet, Ninjaman og jeg var begejstrede dommere.

Det blev til naturlige kajkager – med mokka og brownie – kajkagebabyer – med vanilje og mazarin – og den blodige fortolkning af Kaj til tandlæge, med ribs og lyserød flødeskum.

Klistermærkeøjne

En af børnene fandt en pose med klistermærkeøjne, og lige siden bliver man jævnligt mødt af stirrende grøntsager, møbler og hundenumser herhjemme.

Hver gang der høres fnisen, ved man at noget nyt har fået øjne, og det er ret sjovt at finde ud af hvad.


Klimabog i børnehøjde

Alle tre teenagere har strejket for klimaet en del fredage sidste år, og omsyet genbrugstøj er en fast del af garderoberne hos alle fire børn. Det var det også da de var små, men til forskel for dengang vælger de det selv og drømmer ikke længere om at have råd til smart nyt tøj. Ihvertfald ikke højt. Derudover er to af dem hel-vegetarer, og de andre to spiser kun sjældent kød.

Selvfølgelig er de ikke lige hellige hele tiden – det med at huske at slukke lys efter sig er fx ikke helt en vane, men det er fedt at de engagerer sig, og får os voksne til at oppe os også.

Denne fine bog er god læsning til klimabevidste børn fra 9 og op, og har mange forslag til hvad man ellers kan gøre for at leve mere bæredygtigt – uden løftede pegefingre eller skræmmekampagner. Den er skrevet sådan lidt let og interessant, og kan bruges både som inspiration, undervisning og snak om alt det med klima, som de alligevel hører om hele tiden og kan være bekymrede over.

Ninjaman og jeg var særligt glad for kapitlet om “rewildling”, hvor man lader være med at luge ukrudt og lader haven stå lidt vildt, for insekternes skyld. Der har vi så været lidt på forkant i årevis;)

Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, og den er en anbefalelse værd.

Ny kjole

Efterår og jernbanefløjl – god kombi, ikke?

Har lige købt denne kjole, som jeg er virkeligt glad for:

Den er fra superlove (adlink) og mærket er Numph. Kan virkeligt anbefales, lun og slidstærk og sidder ret pænt.

Børnestavning

Tog et foto af dette skilt på et toilet ved indskolingen. Børnestavning er altså genialt!