Annoncering og reklame

Til jer læsere:

Selv om jeg har rigtigt mange læsere, har jeg valgt at det ikke er bloggen jeg skal leve af, og derfor er det ikke reklameindlæg der fylder mest.

Alt hvad jeg anbefaler på bloggen, er min helt ærligt mening.
Hvis jeg ikke kan lide noget, skriver jeg som regel bare ikke om det.

Jeg anbefaler både ting jeg har fået og ting jeg selv har købt, men det burde fremgå tydeligt af indlæg hvis jeg har fået ting – og anbefalingen bliver ikke mindre ægte af den grund.

Jeg smider indimellem et affiliate link ind, hvis jeg skal linke til ting. Det betyder, at jeg får en lille procentdel udbetalt, hvis nogen af jer køber derigennem. Jeg skriver aldrig indlæg for at få affiliate links flettet ind – udelukkende hvis jeg alligevel skriver det, og oprigtigt kan lide en ting eller et sted. (Det er iøvrigt ganske få kroner jeg tjener på den måde, så jeg gør det mest fordi jeg selv synes det er sjovt at følge med i om jeg får lokket nogen til at købe noget jeg selv kan lide.)

Til annoncører:

Jeg samarbejder gerne omkring forskellige former for reklame på bloggen: konkurrencer, bannerreklamer, tests, invitationer til arrangementer eller betalte indlæg.

I er meget velkomne til at sende en mail  på superheltemor@live.dk og forhøre jer om annonceringsmuligheder.

Jeg er kræsen med hvad jeg lægger blogplads til og vil ikke reklamere for noget jeg ikke selv synes er fedt, så tag det ikke personligt hvis jeg siger nej tak.

Det er vigtigt for mig, at mine læsere ved at jeg er troværdig, og ikke vil anbefale noget jeg ikke er vild med.

Fordelen for jer ved at jeg vælger at gøre sådan, er at reklameværdien er højere når jeg gør det sådan, for mine læsere ved at min begejstring ikke kan købes;)

4 thoughts on “Annoncering og reklame

  1. Vi er ca 15 damer der nørkler for Røde Kors. Jeg sidder i øjeblikket og strikker huer til smothies, det vil være dejligt at smage dem. Og så prøve huen på flasken senere. På forhånd Tak. MH. Lis Klausen

  2. Kære Kim

    Jeg skriver på vegne af turbineforlaget og vil høre, om du kunne være interesseret i at anmelde vores kommende bog Kanintesten? Hvis du har tid og lyst er du også meget velkommen til at modtage andre anmeldereksemplarer fra os.
    Du kan læse mere om forlaget på: http://www.turbineforlaget.dk.
    Såfremt du er interesseret i at anmelde Kanintesten eller andre anmeldereksemplarer fra forskellige genrer, må du meget gerne sende din fysiske adresse og så skal jeg nok sørge for, at du vil få tilsendt bøgerne fremover.

    Mvh
    Milan Højlund Ganesan
    Administrativ Assistent for Redaktionssekretær Marie Jensby

    TURBINE Forlaget
    Balticagade 10, 2.sal
    DK 8000 Aarhus C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *