07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:

Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

07/10/18

Hvad kan man lave på Helgenæs, og omegn – anbefalinger

Sponsoreret af Du glemmer det aldrig

Siden jeg mødte Ninjaman, for over 20 år siden, har vi holdt vores sommerferier det samme sted: i et lånt hus på Helgenæs, en halv times kørsel fra Ebeltoft. Det er muligvis det dejligste sted i Danmark, og det sted hvor min puls kommer allerlængst ned i omdrejninger. Vanvittigt smuk natur, ro og stilhed.

Vi har ting vi laver hvert eneste år; steder vi skal besøge og bestemte måltider der skal spises bestemte steder; men de sidste år er vi begyndt at være mere opsøgende på at opleve nye ting. Da pigerne var små kunne de underholde sig selv i dagevis med nogle malede sten, men nu hvor de er større skal der mere til.

Ting vi altid skal:

– Fiske krabber på broen i Kongsgårde, Helgenæs. Der kommer næsten ingen mennesker, og man kan sidde i læ og sludre, mens man fanger krabber med en tøjklemme og en pakke skinke.

– Besøge Sletterhage fyr på Helgenæs. Man kan indimellem se marsvin fra stranden og udsigten er fin. Stranden er dækket med store sten, der er sjove at lave skulpturer ud af. Finder man en sten med et hul i, kan man veksle den til en slikkepind i kiosken.

– Tage ind til Ebeltoft og gå tur. Tage billeder på alle de æble-statuer der er opstillet i byen. Hænge ud i havnen og se fregatten Jylland udefra (den er dyr at komme ind på, så vi har kun været der en gang. Det er godt, hvis man har råd til den slags!)

– Spise enten på “Smag”i Ebeltoft der laver forrygende mad og serverer i den fineste grønne gårdhave, eller på den hyggelige “skæve kro”; der laver verdens bedste stjerneskud, og også har hyggelig udeservering.

– Spise is i Femmøller, hvor stranden er smuk og isene gode

– Gå en trillion ture

– Besøge Flintesmeden, der viser hvordan man laver stenalderpile og har kunsthåndværkerudstillinger.

– Sætte drager op. Især nu hvor vi har fået hund: han går helt amok af spænding over det!

– Besøge “Den gamle by” i Århus. Fantastisk sted, særligt efter der både er kommet en 70’er by og et interaktivt museum derinde. Og så er det relativt billigt (ca 100 for voksne, gratis for børn), og man kan snildt bruge en hel dag.

– Lave slikkepinde selv, på Mols Bolsjer i Ebeltoft.

– Hægte sig på lokale byfester. Vi er fast inventar på både Helgenæs fest, med grisevæddeløb, traktortræk og tombola; Knebel byfest, med aftenåbne butikker og madboder; og Ebeltoft med musik og omrejsende Tivoli. Det er helt enormt hyggeligt, og behøver ikke koste det store.

– Lave gele’ af hybenroser eller ribs

– Spille brætspil. Årets udvalg ser sådan her ud:

Nyere ting vi har prøvet eller vil prøve:

– Lær at lave Raku-keramik selv. Der findes mange dygtige keramikere, glaspustere og andre kunstnere på Mols, og indimellem laver de kurser. Vi lokkede selv en keramiker til at give os et privat kursus sidste år, hvor vi alle seks lavede en kop eller skål hver. Det er ikke helt billigt (beregn 150-200 pr person); men tingene kan bruges som gaver, og oplevelsen er virkeligt stor!

– Mols nationalpark laver mange gratis aktiviteter. Forrige år var vi med ude og se en arkæologisk udgravning, og sidste år var vi på en spændende aftentur til Kalø ruin, hvor vi hørte om hekseafbrændinger og gik i fakkeloptog. Det vil vi gerne igen i år!

Du glemmer det aldrig har lavet nogle vildt spændende oplevelsespakker til Mols bjerge, hvor man bl.a. kan komme med en vildmarksguide ud og samle urter og andet i naturen, og lave vildmarksbrunch; sejle/vandretur med historier om landskabet og udendørs frokost; og fire andre vildt spændende oplevelsesgaver, der kan ses her.

Priserne er fra 175 kr pr mand for vildmarksbrunchen til 999 for et gourmetkursus i vildmarksmadlavning, hvor man bl.a. lærer at partere et helt vildsvin!

Vi har et gavekort der til, og overvejer meget hvilken en oplevelse vi skal prøve i år.

Umiddelbart tænker jeg det er vildmarksbrunchen der skal prøves, for så kan vi alle seks komme med.

Er der andre, der skal holde ferie nær Ebeltoft, og har gode tips? Så kom gerne med dem! Og hvis I er nysgerrige, kan vores ferie følges på Instagram hvor jeg hedder @hverdag. Der er dårlig internet i sommerhus, så jeg kommer ikke til at blogge meget de næste tre ugers tid.

07/7/18

Lørdagslæsning: “Inden vi blev Jeres”

(Indeholder ad-link)

Denne bog slugte jeg som lydbog mens jeg gik og malede billeder til eksamen. Jeg er ikke god til at koncentrere mig om at lytte til bøger, og vil hellere læse selv, så lydbøger skal være ekstremt fængende for at jeg kan være med.

Det var denne her, og jeg tænker at den er den perfekte sommerferiebog, da den både er spændende og giver stof til samtaler og eftertanke.

Personerne i bogen er romankarakterer, men selve rammen er baseret på skræmmende virkelige begivenheder: igennem 30 år kidnappede en børnehjemsforstanderinde, Georgia Tann, kønne børn fra fattige familier, og solgte dem videre til rige adoptivforældre. Små børn stjålet fra verandaer, haver og barnevogne, eller nyfødte der blev erklæret dødfødte på hospitalet, og givet videre til børnehjemmet. Helt ufatteligt at den slags kunne gøres så omfattende, uden at blive opdaget.

Bogen fortælles i to spor: den ene foregår i 1939, hvor den 12 årige pige Rill Foss og hendes fire små søskende bliver fjernet fra familiens husbåd, mens forældrene er taget på hospitalet, for en kompliceret fødsel.

På børnehjemmet får de fem søskende nye navne, og trues til ikke at sige sandheden om noget – straffene er hårde, og børn opfattes ikke som andet en handelsvarer. Rill forsøger desperat at holde søskendeflokken samlet, men oddsene er ikke gode…

Uhyggeligt, og meget, meget spændende!

Bogens andet spor er knapt så intenst. Her følger man advokaten og senatordatteren Avery Stafford, der kommer på sporet af sin demente farmors historie. Det er et godt trick at binde to historier sammen med  et nutidigt opklaringsarbejde, for sådan kan man bedre se det store billede, og konsekvenserne af de modbydelige handlinger børnene blev udsat for. Men desværre er der klistret en irriterende romance indover den nutidige del, og hovedpersonen i den er irriterende konservativ og privilegieblind.

Men alt i alt er historien som helhed underholdende skruet sammen; rørende, oprørende og virkeligt god – jeg ville ønske jeg havde den tilgode til strandlæsning!

Titel: Inden vi blev Jeres
Forfatter: Lisa Wingate
Forlag: Cicero
Sideantal: 400
Min bedømmelse: 4/5

07/6/18

Om nemme fødsler – og den slags som mennesker har

Den tasmanske djævel – altså det der grimme lille hundelignende dyr fra Australien – føder, efter kun tre ugers graviditet, 20-30 små unger. Ungerne er på størrelse med riskorn, så umiddelbart tænker jeg, at hun slipper billigt med både graviditet og fødsel.

De kravler endda selv hele vejen op ad hendes mave, og ned i en pung hvor de fire heldigste suger sig fast i en brystvorte, der svulmer op så de ikke kan komme af før de er store nok.

Hvilket er ærgeligt for resten af riskorne-bebserne, men rimeligt nemt for deres mor, der kan fortsætte ufortrødent med at se Netflix (eller hvad hun nu laver), trods det at hun er nybagt firlingemor.

Virkeligt smart design, som den der designede mennesker godt kunne have skelet lidt til! Der er virkeligt ikke særligt meget lynhurtig graviditet/behagelig størrelse barn/fødsel man knapt bemærker/ baby der nok selv skal sørge for at overleve, over en menneskefødsel.

Sådan gik samtalen på Hvidovre hospital sent fredag aften, hvor min søster, svoger og jeg sad og krydsede fingre for at hun snart skulle få veer, efter at være blevet forsøgt sat i gang med fødsel siden torsdag morgen.

Først lørdag eftermiddag skete der noget, med vandafgang og veer, og søndag morgen kom det mest fantastiske lille drengebarn til verden; vrælende, fedtet og noget af det fineste jeg nogensinde har set.

Jeg har ikke tænkt på særligt meget andet end den fødsel hele ugen. Dybt taknemmelig over at have fået lov til at være en del af noget så privat og rørende, men mest af alt: vanvittigt imponeret over hvor meget styrke og viljestyrke der skulle til, og hvor sejt hun kæmpede.

Det var ikke en nem omgang, med et barn der sad skævt, langsom fremgang, og nødvendigheden af mange ledninger, men hun arbejdede  urkvinde-agtigt hårdt, og det var en bedrift af den slags man næsten burde have lov til at skrive på sit CV.

Og her tænker jeg så at den tasmanske djævel alligevel går glip af noget. Ihvertfald på moster-fronten.

Jeg er rimeligt sikker på at der ikke er imponerede tasmansk-djævel-mostre der går rundt og tænker nostalgisk tilbage på, hvordan ungerne selv sørgede for at blive født, mens deres mor spiste pommes fritter og spillede Wordfeud på mobilen. Et barselsbesøg, hvor de fire overlevende unger sødt gnasker mælk i sig, må også ødelægges lidt af det morbide i, at der ligger 20 sultedøde søskende i en klump omkring deres fødder. Det er måske praktisk at ungerne kan klare sig selv så meget, men når man er så nuttet som min nye nevø, er der intet man hellere vil, end at hjælpe ham med alt det han skal hjælpes med de næste mange år –  og jeg glæder mig over det!

06/28/18

Om at forære andre døde dyr i gaver

For en del tid siden bloggede jeg om,  min mormor, der forærede os et dødt firben i gave.
Det er en af de oftest fortalte anekdoter om min mormor – på linie med historierne om hendes intense had til katte. Sælsomt eftermæle, når nu hun også havde mange andre gode kvaliteter og var et klogt og skørt menneske, men det døde firben har alligevel taget prisen for den særeste gave jeg nogensinde har modtaget.

Indtil min fødselsdag i år…

Min moster begyndte at gnække af  fryd ved tanken om min fødselsdag allerede flere uger inden.

”Det er en GOD gave du får!” Proklamerede hun, med et fiffigt ansigtsudtryk, der på alle måder gjorde mig nervøs over; hvad hun mon opfattede som “god”.

”Den er til minde om din mormor!” Sagde hun, da jeg skulle til at åbne den, og ud for pakkens form regnede jeg med at det var et foto i ramme. Måske et flot, gammelt familieportræt?

Her er beviset for at skørhed åbenbart kan strækkes over mange generationer:

Eneste bekymring jeg har, er at den pressede, døde frø min moster gav mig, er mindst dobbelt så stor som det døde firben jeg fik af min mormor.

Hvis det hviler på mine skuldre, at forære døde dyr til kommende generationer, må jeg vist lære at presse en kat til mine børn, og en hest til mine børnebørn, bare for at holde stilen?

06/27/18

Om at være midtpunkt

Jeg er barnligt glad for at have fødselsdag, og sætter virkeligt pris på alle former for selskab og fejring.

I år var jeg hjemme med sløjt barn på selve min fødselsdag, men blev til gengæld fejret behørigt senere, af hele min familie: min moster, min kusine og min far, samt min fætter og søster, med deres unger og ægtefæller.

Da jeg heller ikke havde fået fejret overstået eksamen, synes jeg det var på sin plads at glemme alt om hullet budget, og købe sushi gennem sådan en deal-ting og producere tre lagkager. (Nej – der er ingen der bruger mig som finansiel rådgiver…)

Maden var rigelig, selskab hyggeligt og gaverne helt fantastiske:

– jeg skifter job efter ferien, og får meget længere til arbejde, så hele familien havde splejset til den fineste cykel jeg nogensinde har ejet, nemlig dette grønne vidunder:

Verdens største overraskelse, og langt større end de gaver vi normalt giver! Min gamle cykel er en 16 år gammel skrammelbunke, og det her er den vildeste forskel!

– Af min flotte Ninjaman, fik jeg disse vanvittigt fine øreringe, som jeg har ønsket mig længe. (Ad-link)

– Ældstebarnet gav en tegning og en kaktus, og de tre mindste en hjemmelavet gavekurv med snacks og badesalt og et kort hvor de lovede at vaske mit hår og varte mig op:

Kortet har de selv lavet, ved at klistre deres ansigter på et spillekort.

Man skulle tro at med al den kærlighed, gaver og festivitas ville jeg føle mig som det vildeste midtpunkt.

Dette var ikke helt tilfældet: min fætters baby er så hypnotisk nuttet, at jeg opgav at konkurrere om midtpunktsstatus ret hurtigt.

”De ligner hyæner om en død zebra” var der ellers en der forsmået mukkede, da de kurrende kusiner, flokkedes om det flæskelårede vidunder.

I virkeligheden deler jeg gerne midtpunktstatus med ham her. Det er fuldstændigt fantastisk med nye babymennesker i familien – og så endda noget så sjældent som en dreng! Om få uger gør min søster min fætter kunsten efter, og føder en dreng mere. Min næste fødselsdag er der derfor sikkert ingen der bemærker om jeg er der eller ej – men nøj, hvor jeg glæder mig alligevel!

06/25/18

Test af sære madkombinationer, del 2

Min næstyngste har endnu engang modigt testet forskellige retter, som I læsere påstår I nyder.


Popcorn dyppet i ketchup

A 11 år: “ Mmmm! Det forstår jeg faktisk godt! Altså – lidt godt. Det er ikke så galt som jeg troede. Ketchuppen er sur, og det er godt til det salte. Vil nok foretrække dem uden, men forstår faktisk godt man kan blive afhængig af det.”

stjerner: 3/5

L 8 år:”Adderbadder! Det smager af…lort”

stjerner: 1/5

Popcorn med flødeskum

A 11 år: “ Det smager mest af alt underligt. Det er bare fedt og knas og salt. Det er ret vammelt.”

stjerner: 1/5

L 8 år:” det smagte ligesom ikke af en dyt. Eller en døjt eller hvad det nu hedder.”

Stjerner: 1/5

Rugbrød med jordbær og sukker

A 11 år:” Det smager ret godt! Næsten lige som en æblemad. Ikke af kage, for man kan smage kernerne i brødet, men næsten. Der er godt med sukker på og jordbærrene er også søde. Det er en sommerlækker mad, og første gang jeg tester noget jeg virkeligt gerne vil spise igen!”

Stjerner: 4/5

L 8 år:” Jeg gider slet ikke smage, hvis der er rugbrød i. Jeg hader rugbrød – det ved du også godt! Men må jeg få et jordbær?”

Rugbrød med smør, hamburgerryg og mørk pålægschokolade

A 11 år:” Årh  – det her bliver skummelt! Tanken om kød og chokolade er bare ikke god, og det lugter endda skummelt! Sådan gammelt og vammelt.  Hvorfor sagde jeg dog ja til det her? Mit liv er ikke særligt godt lige nu…”

(smager den)

”jeg er virkeligt forvirret: det smager af både salt og chokolade. Det er mærkeligt man skal tygge så længe, og tanken om det, er stadig klamt. Men på den anden side er begge dele pålæg, så det har de da til fælles… Jeg forstår det ikke helt. Det er som om smagene overdøver hinanden så man kun kan smage dem på skift ligesom. Det gør også at det ikke er helt klamt.”

stjerner: 2/5

Rugbrød med banan og flagesalt

A 11 år;”Hvornår har folk prøvet det her? Det er fucking klamt! Jeg måtte spytte det ud igen. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke er fan af bananer, men den der smattede konsistens oven på rugbrød er bare ikke rimelig. Og salten får det til at smage som om den der klamme lille banan bare ligger der og … sveder ud over det hele. Ad! Føj! ”

Stjerner: 0/5

Cherrytomater med sukker

A:” Hmmm… Helt ærligt: hvad tænker folk? Nu skal jeg hygge mig med noget tomat og sukker? Men jeg forstår faktisk godt smagen. Det er ret godt. Tomatsmagen bliver ligesom… blødere i det. Men så længe der findes slik, vil jeg hellere have det som snack! Jeg spiser dog gerne det her igen, hvis nogen serverer det. Måske man endda kan varme set op sådan her?”

Stjerner: 3,5/5

Koldskål med ristede løg

A:” Wow! Det var en overraskelse! Men ikke en god overraskelse! Den der løgsmag er ækel med noget flydende! Som en løg-smoothie! Ligner en slags dessert, smager af… armsvedlugt med tånegle…. Ai det er klammo! Nej tak, siger jeg bare!”

stjerner: -3/5

——

Hun mangler stadig at teste tre af jeres forslag – hvis I har andre sære ting i selv spiser, så skriv dem her under, så testes de med!

06/20/18

Om bølger af gode ting

Efter et forår med ufatteligt mange tidskrævende bolde i luften, er det helt surrealistisk pludselig at have luft igen.

Dette skoleår har jeg taget en komprimeret linjefagsuddannelse som billedkunstlærer, samtidigt med at jeg arbejdede fuldtid som det. Jeg er ikke uddannet lærer, så det har været udfordrende, men også megasjovt at blive klogere. De sidste måneder har været særdeles intense, med job, mand der var sengeliggende i 2 1/2 måned efter operation, unger, moduleksamen, eksamensopgaveskrivning og fremstilling af malerier til udstilling. Vi har levet af shawarma og frostmad; månedens madbudget er teknisk set helt i knæ som følge der af; og jeg har næsten glemt hvordan mine børn rigtigt ser ud – men, hey: jeg bestod sgu! Endda med særdeles meget ros og et virkeligt stort 12-tal!

Jeg panikkede så voldsomt over eksamen weekenden inden, men så trådte hele min familie til, som en dyne af støtte: søde Ninjaman hjalp med at skrive overskrifter til min udstilling, med sin fine skråskrift; ældstebarnet (der maler 100% bedre end mig) gav råd og vejledning til den samlede helhed på udstillingen; næstyngstebarnet hjalp med redigering og udprint af fotos; jeg malede og malede, og alle pigerne var exceptionelt hjælpsomme med alt praktisk.

Det blev skideflot, udstillingen, og da jeg efter ni timers finpudsning og opsætning i eksamenslokalet kørte hjem for at sove, var det med en ret god fornemmelse. Jeg er ikke sådan en 12-tals type, og har aldrig fået gode karakterer i andet end skriftlig dansk, så at selve eksamen gik så flyvende var en stor overraskelse – jeg har ikke rigtigt fattet det helt endnu.

” Det her skal vi fejre! Måske i morgen – jeg er smadret nu.” Erklærede jeg fra sofaens dyb da jeg kom hjem.

“Ja – hvis ikke du havde sagt ja til at holde 13 års fødselsdag i morgen…” sagde Ninjaen, og jeg forstod helt seriøst ikke hvad han talte om. “13 års fødselsdag. Her. Med 20 teenagebørn, mexicansk mad, og festtelt.”

Hvis jeg er stresset siger jeg ja til ting. Det virker nemmere i situationen, og man behøver ikke bruge tid og energi på at forklare et nej. Mine børn ved det godt: tre af dem udnytter det højest til at få en ekstra is, men den fjerde er anderledes mere ambitiøs.

“Du har også sagt ja til at de måtte sove her…”

Hahaha – jeg må lære at sige nej, selv stresset!

Nå, men det gik egentlig ok med alle de teenagere. Fnisen og høj musik, men de var søde og hjælpsomme, og fødselsdagsbarnet var ekstatisk over at have så mange gæster i et helt døgn. Så det var egentlig ok at have sagt så kækt ja til det hele.

Samme morgen fik hendes lillesøster på 11 en mail fra Ribena, om at hendes tegning til deres jubilæumskonkurrence havde vundet – og ikke nok med at hun får æren af at have sin tegning på deres flasker til efteråret, hun får også lov til at invitere hele familien til Legoland i to døgn i ferien. Det har pigerne drømt om SÅ længe, men hver sommer har budgettet været for knebent til det, så pigerne var hysterisk glade. Vi har været der en enkelt gang, da de var så små her, i plaskregn:

Tak til alle Jer der stemte på hende og heppede!

Vores naboer gad heldigvis godt fejre min eksamen/næstmindstebarnets tegnekonkurrence lørdag, så da vi havde ryddet op efter teenagefest, grillede vi i deres have og endte med at stå og danse helt teenage-agtigt selv.

Og søndagen gik med at prøve at kompensere for mangelfuld opmærksomhed den sidste tid: om dagen var jeg i zoo med mindstebarnet, og om aftenen til koncert med Ældstebarnet. Det er simpelthen så fedt at have en 16 1/2 årig, og jeg er vild med at hun også gider sådan nogle små skæve indiekoncerter. Denne gang så vi “Angus & Julia Stone”.

Nu mangler jeg bare at finde alenetid med mellempigerne og deres pæne far, så har jeg snart fået lappet hullerne fra mentalt fravær!

Skal nok skrive et lidt mere rød-tråds-agtigt indlæg snart – skal lige i gang igen!

06/6/18

Om “mors numse” – et tegneserieprojekt, del 2

Del et af tegneserien står i indlægget før dette – gå lige tilbage og læs, ellers giver det næste ikke mening!

Resume’: Luna gik på min ryg, fordi jeg havde ondt i den, og kom ved et uheld til at gå et skridt tilbage… Her faldt hun så ind i min numse, der har adskillige beboere: stakkels mennesker jeg har sat mig på ved uheld i tidens løb. Under en rundvisning (som de andre beboere var meget oppe at køre over) hørte Luna pludselig en lyd…

Min mors numse – del 2”

De andre tager fotos af statuen, mens Luna undrer sig over brummende lyd.

“Øhm, hvad er det for…”        “LØB!”

Løbende fødder, og guiden der råber:”Kom her!”; under et bord.

“Hvad sker der?”       “Det er et prutteskælv”

“Du skal blive her ind til det er ovre”

“Hvorfor?”

“Ellers ville du flyve ud i den store verden”

“Kan jeg komme ud!?!”

“Ja, men det her er den perfekte verden”

”Nej sgu da!” (Og et skub i hans ansigt)

“Tag mig, prut!”

“Det virkede?”

“Hvad virkede?” (Ja, det er så mig)

“Det vil du ikke vide!”

————-

og PS: Hvis man er fan af den kreative tegnemester, så er hun med i en tegnekonkurrence på  Ribenas facebookside.  Hun har tegnet en kande der hælder bær op. Konkurrencen løber frem til d. 10-6, og man kan stemme hver dag. De der stemmer kan vinde et års forbrug af saft.

06/4/18

Om “Mors numse” – et tegneserieprojekt, del 1

Som jeg click-baitede her, har jeg ventet i åndeløs spænding på min næstyngstes tegneserieproduktion de sidste uger.

I er nødt til lige at gå tilbage og læse forhistorien, for ellers er jeg i tvivl om hvorvidt det giver mening (det gør det knapt nok når man ved det!); men her kommer den altså:

”Mors numse”; en tegneserie af Luna, 11 år.



Det hele startede en dag jeg gik på min mors ryg

Så gik jeg lidt tilbage…

Og så blev der mørkt.

Men så så jeg lys (mumle, mumle, mumle)

“Vi har fået ny beboer!”

“Velkommen til “mors numse”!”; “?!”

“Hvad! Min mors numse?”

“Jeg kom da hun satte sig på mig i bussen”;  “Jeg er bare Rosa fra rouladegade. Jeg ved ikke hvordan jeg kom herind…”

“Og jeg er hendes første barn”

“Øøh, hvad?”

“Og jeg er guiden. Jeg har været her i 20 år”

“Vil du have en rundvisning?”

“Det her er en statue af mor”;   “ Wow! Vildt! Fabelagtigt! Flot!”

…og her statuen, som alle jubler over.

(Fortsættes i morgen – eller overmorgen!)