01/29/21

Om ting at tude over

Jeg tudede mig – så diskret som muligt – gennem gårsdagens pressemøde. Ikke så meget over den forventede forlængelse af restriktioner – som jeg godt forstår og er enig i – men over ordene om, hvad særligt børnene og de unge går glip af i deres liv lige nu. Det ramte mig lige i tudecenteret at tænke på hvor stoisk de egentlig bærer alle de aflyste studieture, konfirmationer, skoleballer, terminsprøver, legeaftaler, fødselsdagsfejringer og alt det andet.
Da jeg var 14-16 år var de ting jeg bekymrede mig om noget med at være kommet til at kysse med de forkerte eller drikke for meget – mine 14-16 årige mellempigers bekymringer går på om de er kommet til at komme fysisk for tæt på andre eller glemme at have mundbind i tasken til togturen. Og alle de store ting de allerede har oplevet aflyst, og dem de frygter at gå glip af.

Alt det frie ungdomsliv de kunne have oplevet lige nu hvor de er ved at blive store nok til det, har et år med restriktioner effektivt stoppet. Og jeg synes det er både umådeligt trist og umådeligt imponerende at have en generation helt unge mennesker på tærsklen til selvstændighed, der beredvilligt bytter alt det vilde og dumme, kærestesorgerne og tømmermændene, ud med afstand og ansvarlighed.

Og det kom jeg til at græde over.

Jeg håber det snart lysner, og at denne her pandemi ikke bare fortsætter med en ny mutation. (Eller med zombier).

I det hele taget er jeg nok lidt grådlabil for tiden. Fik lidt svedige øjne over hvor gode alle fire piger var til at hjælpe hinanden med matematikopgaver i går: to af de store der tålmodigt lærte den mindste at dividere, den ældste der hjalp den næstældste med brøker, og den næstældste der hjalp næstyngsten med et eller andet jeg ikke forstod overhovedet. Tålmodigt og anerkendende.

Selv brugte jeg den tid de knoklede med matematik på at rydde op i mine bøger, og besluttede mig for at genoplive forårets coronabibliotek. Det skab jeg brugte sidst var dog regnet i stykker, så jeg satte et forsigtigt opslag op i grundejerforeningens Facebook-gruppe om nogen havde et lille brugt skab jeg måtte få – og blev blæst bagover af positive tilkendegivelser. I løbet af ingen tid havde en fremmed mand tilbudt at bygge et skab der passede til formålet, og tre andre fremmede mennesker havde tilbudt ham byggematerialer, mens hele grundejerforeningen heppede og talte om hvor hyggeligt det blev at have et fælles bibliotek foran mit hus.

Og i dag kom ham biblioteksbyggeren forbi og målte op, og jeg måtte tude igen da han var gået, af rørelse over hvor fint det er når mennesker hjælper hinanden.

Sådan kommer biblioteket til at se ud:


Det skal nok blive godt igen, altsammen. Det er bare om at fokusere på de ting der er gode, midt i det mørke.

I morgen skal jeg se min venindes hundehvalpe, og jeg tænker det må hjælpe gevaldigt på trangen til at tude at fylde sine hænder med nuttede hvalpe.

 

01/17/21

Om hjemmekuller og konspirationsteorier

“Det er bare ikke det samme…” snøftede den ti årige, efter ellers at have grinet sig gennem et digitalt hyggemøde med klassekammerater. “ Det føltes lige sådan et øjeblik, men så viste Olga nogle nye viskelædere frem hun havde fået, og sagde at de duftede godt… og så føltes det som om det hele kunne være lige meget, når man ikke engang må dufte til hinandens viskelædere mere.”

Mens jeg gjorde et forsøg på at trøste hende, tænkte jeg på hvor godt lige den beskrivelse passer på hele stemningen her i denne nedlukning.
I foråret var det nemmere at være optimistisk, og finde glæde i alt det vi så i det mindste kunne lave sammen, mens vi lige ventede nogle uger på at verden blev normal igen.

Nu har vi været lukket ud i en verden hvor man hele tiden må være opmærksom på ting man aldrig tænkte over før: passe på man ikke kommer til at kramme folk man har savnet, og zigzagge behørigt uden om fremmede i det offentlige rum. Og så smækker dørene i igen, og alle de drømme om normalitet vi var begyndt at have smuldrer.

Det er ikke engang store drømme – bare at leve i en verden hvor man kan snuse til Olgas nye viskelædere hvis man har lyst, ville kunne gøre det. Eller drømmen om at kunne kramme en ven, eller regne med at den længe udskudte skolefest bliver til noget i år.

”Ved du hvem jeg tror har opfundet corona?” Sagde en af de andre og jeg nåede lige at ruste mig til at håndtere hvis en af mine børn var ved at forvandle sig til en konspirationsteoretiker før hun selv svarede: “ Hunde. Se dig lige rundt herhjemme: hvem er den eneste der synes det er topfedt at vi er hjemme hele tiden?”

For at understrege hendes teori sukkede den lille hund lykkeligt, fra sin halvsovende placering op af et arbejdende barn.
Den har vi så spundet videre på lige siden.

Ninjaman arbejder i en kritisk funktion der ikke er lukket ned, og har nu været spærret inde i soveværelset det sidste døgn, og afventer testsvar. Det er anden gang han får fire døgn alene. Får ensomme sms’er fra ham, og børnene forsøger at gøre det så hyggeligt som muligt for ham, med små sedler og kurve med snacks, men det er en underlig måde at leve på.

Hunden, der trives bedst når vi alle er samlet i stuen og går hvileløst rundt og tjekker på os når vi tillader at sprede os ud i rum, har det meget stramt med at hans populære hersker har lukket en dør.
“Det skulle du have tænkt på før du udviklede og spredte den sygdom!”  var det kølige svar fra barn, da de små hundepoter febrilsk prøvede at kradse døren op og han tilkastede hende lidende blikke for at få hendes hjælp.

 

01/11/21

Anbefalinger af gode brætspil til hjemsendte store børn

Reklamesamarbejde med Hyggeonkel.dk – begejstring over spil er ægte og ubetalt

 


Her i denne nye hjemmeskole-periode, bruger vi brætspil som den hyggelige gulerod. Næsten hver dag hiver vi spil frem efter dagens hjemmeskole/hjemmearbejde, og jeg kan godt gå og glæde mig hele dagen til det. Det er som om fjernsyn/skærmtid meget har mistet sin tiltrækningskraft, nu hvor man sidder og glor tvungent ind i skærme hele dage, og brætspil er meget mere attraktiv underholdning.

Vi har anskaffet nogle flere spil som man kan spille kun to personer, hvilket er smart hvis der er to af børnene der har pause i hjemmeskolen på samme tid. (Jeg skal nok skrive hvilke spil det er i indlægget, hvis i nu står i samme situation.)

For noget tid siden anbefalede jeg ti gode spil, og nu er det tid til en ny anbefalelsesrunde, der forhåbentligt kan inspirere andre spilentusiaster,

Ti gode brætspil til børn og voksne fra 10 år

1. Mit nye yndlingsspil er “Welcome to your perfect home”, som vi fik første version af i julegave. Jeg synes det er latterligt fascinerende, og virkeligt afstressende. Mindstebarnet på 10 er for lille til at forstå det, men alle andre synes det er sjovt, og vi spiller det meget. Det kan sagtens spilles kun to, antallet af spillere er helt lige meget for hvor sjovt det er. Det jeg bedst kan lide, er at det ikke er tur-baseret. Det gælder om at planlægge udformningen af et boligområde, og alle spillere får udleveret et stykke papir hvor der er tre veje aftegnet, med tomme husnumre. Der vendes tre kort, og så kan man selv prioritere om man vil gå efter at tjene points på at sørge for swimmingpools eller parker, eller om man hellere vil gå målrettet efter at være den der først løser de tre opgaver der tilknyttes hvert spil. Alle spillere tegner deres eget træk af på eget papir på samme tid.

Der er også lavet udvidelser til, bl.a. en med sommertema og en med vintertema;  en dommedagsudvidelse, hvor det gælder om at sørge for bunkere nok til alle i tilfælde af katastrofer; og min favorit: zombie-udvidelsen, hvor man optjener points på at sikre sit kvarter bedst muligt. På tide at nogen opfandt dette!

2. “Black stories” er ikke et decideret spil, men en slags leg man kan sidde og lege, fx rundt om bålet en sommeraften eller mens man udfører kedelige pligter. I går spillede de store fx en runde mens de vaskede op. Man læser højt fra et kort, hvor der måske står:”en person ligger død midt på en mark”. Bagefter læser en enkelt person bag på kortet hvad baggrundshistorien er. Resten af spillerne skal så gætte hvad der er sket, ved at spørge ind til det, med spørgsmål der kan besvares med ja og nej. Kan spilles kun to.

3. Klassikere som skak, mølle, dam, yatzy. Vi så “Queens gambit” – en virkeligt god Netflix-serie om en kvindelig skakspiller – i juleferien, og siden har pigerne været bidt af at lære spillet, på et lillebitte rejseskak. Vi har købt dette store sæt, hvor der udover skak i fuld størrelse også er fem andre klassiske spil, hvilket er genialt til når man kun er to personer der vil spille, i en pause.

4. “Stratego” er nemt at lære, og spændende at spille. Man placerer sin fane et hemmeligt sted på brættet, flankeret af nogle bomber, og så sætter man tropper op. Hvert træk går ud på at man med en af sine brikker prikker en af modstanderens brikker på skulderen og spørger om vedkommende har højere rang – højeste rang vinder – og så skal man finde modstanderens fane før ens egen fane findes. Simpelt nok til at selv små børn kan lære det, men sjovere når man bliver stor nok til at kunne lægge en reel taktik. Spilles kun to.

5. “Rummikub” minder om kortspillet rommy, bare med brikker og hvor alle stik på bordet kan omrokeres og genbruges. Det træner matematikfærdigheder, og vi bruger det indimellem som supplement til mindstebarnets hjemme-matematikundervisning. Kan sagtens spilles to, men er lidt sjovere når man er tre eller fire spillere.

6. “Exploding kittens” har været et yndlingsspil i årevis, og vi ejer alle udvidelserne. Superskørt, med crazy tegninger og absurde funktioner på kortene. Kræver noget tid at lære, og børnene skal have en vis forståelse for engelsk, men så er det også underholdende. Kan godt spille to, men er sjovest med 3-4 spillere.

7. “Crokinole” er en sjov sammenblanding af Bob, curling og dart. Man spiller det enten to eller fire. Det er sjovest at være fire. Det gælder om at knipse sine brikker ind mod midten, hvor der gives højeste points, og samtidigt knipse det andet holds brikker væk. Giver sådan en lidt hyggelig bodegastemning at spille, og udløser mange skadefro grin. Kan som sagt spilles kun to.

8. “Den forbudte ø” er et samarbejdsspil, hvor det gælder om at redde så mange skatte som muligt, fra en ø der er ved at synke i havet. Ret smart hvis man har dårlige tabere i familien.

9. “Bang” er et kortspil, hvor man er enten sherif, bandit, lovløs eller vicesherif. Hver har sit mål for at vinde, og hver sin agenda. Underholdende.

10. “Spyfall” har jeg anbefalet før, og gør det gerne igen. Det er voldsomt sjovt, og man kan sige de mest langt ude ting. Der skal bruges mindst tre spillere, gerne flere. En bliver spion, resten får at vide hvor de befinder sig – fx på et kasino eller i hæren, og man skal så afsløre spionen ved at stille snedige spørgsmål og svare på lige præcis den måde der gør at resten ved hvor msn befinder sig, men spionen ikke gætter stedet.

Hvad spiller I for tiden? Hit med gode anbefalinger, vi er totalt åbne for mere inspiration!

01/6/21

Bøger: vind spændingsromanen “Den kinesiske tvilling”

Anmeldereksemplar – men begejstring er – som altid – ægte

Konkurrencen er slut. Vinderen blev Anne H, der deltog over Instagram.

Sarah Engell har i årevis skrevet nogle af Danmarks bedste YA-bøger, med levende personer og relevante problemstillinger. At hun også kan skrive fantastisk spændende for voksne er derfor ingen overraskelse, og jeg har utålmodigt afventet udgivelsen af hendes første spændingsroman: “Den kinesiske tvilling”, der udkom i forgårs.

Romanen følger Eva, der er i dyb krise efter at have mistet et barn. Evas mand, Steen, er blevet uforklarligt lam fra halsen og ned efter barnets fødsel, men ingen af dem vil involvere myndigheder eller læger  – de ikke kan bære tanken om at skulle adskilles midt i sorgen.

Det meste af nutidshandlingen ses fra Evas synsvinkel, der er sløret af sorg, udmattelse, sovepiller, frygt og presset ved at skulle made, skifte og bekymre sig om en syg mand. Det er utroligt godt tænkt. Som læser bliver man mystificeret og i tvivl om sandheden ved Evas forestillinger, hvilket holder spændingen på et rigtigt højt niveau hele vejen igennem. Hører hun stemmer og skridt i huset eller er det bare hendes søvnmangel?
Der sker mystiske ting i byen. En lille pige kidnappes fra den børnehave Eva arbejder i. Evas svigerfars lig stjæles fra kirkegården, og der findes mystiske kinesiske tegn begge steder.

I bogens andet spor følger man en kinesisk familie i sorg, og der går lang tid før man aner forbindelsen mellem de to historier.

Hvem kan man stole på? Hvem skjuler noget? Hvad er sandhed og hvad er løgn?
Trænger man til at lade sig opsluge af en spændende, dramatisk og visse steder (lidt for) makaber historie, er “Den kinesiske tvilling” det bedste læsebud jeg kan komme på. Jeg var hele tiden nødt til lige at læse et par sider mere, fordi jeg syntes den var så spændende.

Forfatter: Sarah Engell. Sider: 304. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Mine stjerner: 4/5 stjerner

Vind bogen:

Hvis du har lyst til at læse bogen kan du vinde den ved at lægge en kommentar nedenfor. Du kan også deltage på min bog-instagram @hverdagsbog, for et ekstra lod i puljen. Vinderen af en bog trækkes tilfældigt d. 16-1/2021.