Jeg har skrevet en roman.
Det har jeg gjort en gang før – den gang var det en ungdomsroman som jeg sendte til en konkurrence og skrinlagde helt da den blev afvist. Jeg blev ikke helt tilfreds med den, men så den mest som en øvelse i at skrive noget færdigt – så på den vis var det ikke spild af 70.000 ord at skrive den og det generer mig ikke at den endte i skuffen.
Den nye bog jeg har skrevet er en rigtig roman, og selve historien er klar til at blive sendt til forlag. Jeg mangler bare at finde en der kan læse korrektur på den, for efter sigende sætter jeg ret fucked kommaer.
Det er en underlig tanke at nogen skal sidde og læse noget jeg har skrevet på i tre år, have en mening om den – og med stor sandsynlighed afvise den.
Forlagene tager kun ganske få debutanter ind, så jeg er helt med på at sandsynligheden for at det første forlag jeg sender til tager den, er ganske lille. Jeg håber da at nogen vil udgive den på et eller andet tidspunkt, men lige nu nyder jeg bare at jeg rent faktisk er kommet ind i en rytme med at få skrevet noget næsten hver dag, og jeg er allerede i gang med et udkast til noget helt nyt.
Da jeg i sommer fik stjålet alle mine smykker besluttede jeg mig for at forsikringspengene ikke skulle bruges til at anskaffe nye. Det der var særligt ved smykkerne – og gjorde mig ked af at have mistet dem – var jo hvornår og af hvem jeg havde fået dem. Det kan jeg ikke købe igen.
Det fornuftige ville være at smide pengene ind på en konto til uforudsete udgifter eller de jævnlige perioder med økonomisk lavvande. Fornuft er ikke mit mellemnavn, så det skal de bare ikke: det er penge for ting der engang har gjort mig glad, og de skal kun bruges til ting der giver samme mængde glæde. Foreløbigt har jeg måttet erkende at jeg åbenbart føler mest glæde ved at give ting væk, for jeg har brugt en del på at invitere Ninja og unger på restaurant flere gange, og har købt gaver til alle. Et lille fjernsyn til soveværelset, så man kan ligge og se serier i sengen på trætte dage er det også blevet til.
Resten står og venter på at blive brugt på noget godt, som jeg ikke ellers ville have råd til – og her forleden fandt jeg noget til mig selv: et skriveophold, på Marienlyst badehotel om tre uger. Ret dyrt, men jeg glæder mig åndsvagt meget til to dage med skriveri og luksus, og sparring med andre skrivende.
Og mens jeg glæder mig til det, må jeg forsøge at tage mig sammen til at turde sende det andet manus ud i verden, og håber nogen tager godt imod det.
Det er sværere end det lige lyder – bare at skrive dette indlæg og indrømme at jeg har skrevet noget der føles færdigt, føles vildt grænseoverskridende…
Er der nogen af jer der skriver selv og kender følelsen? Erfaringer modtages meget gerne.
Du er sindssygt sej! Jeg ville ønske at jeg snart kom i gang med at skrive MIN roman. Afsted med det og pøj pøj ❤️
Årh ja, kom i gang! Det er en sindssygt god følelse når man kommer ind i et flow og får skrevet lidt hver dag. (Og så er det ret shitty når man skal redigere det hele eller kører sur i hvor den skal hen;))
Krydser fingre for du kommer i gang!
Hvor spændende, og hvor er du sej! Du må gerne skrive til mig, hvis du vil have lidt tips fra en med forlagserfaring ?
Tak! Det vil jeg gerne!
Uhh, jeg håber, at der er et forlag, der antager den hurtigt. Jeg vil gerne læse en roman fra din hånd ?
Det håber jeg også – men samtidigt er jeg også ret nervøs og har ikke rigtigt lyst til at nogen læser den? Meget ambivalent! Men tusind, tusind tak format sige du gerne vil læse den, det betyder mere end du aner!
Du må virkeligt gerne sige til, når den er klar ?
Sejt gået!
Jeg gad virkelig godt skrive “noget”, men jeg har ikke en historie der brænder efter at komme ud, eller vildt meget viden om noget der kunne være spændende for andre at læse. Så det bliver bare ikke rigtigt til noget…
Der findes mange inspirerende bøger med små komme-i-gang-med-at-skrive-øvelser. Dem har jeg hygget mig med at skrive efter i årevis, før jeg kom i gang med at turde skrive længere ting.
Kan særligt anbefale en der hedder “five minute writer”, købt på Amazon for læææænge siden, men de har den endnu
Hvor lyder det spændende. Kan du afsløre en bittelille smule hvad den handler om. Jeg er dum, og lægger mine skriverier ud på min blog, så det medfører nok at min roman aldrig vil blive udgivet. TIl gengæld glæder jeg folk nu og her. … kunne bare godt ønske mig lidt mere end 11 læsere 😉
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din bog – nej med dine bøger FLERTAL, sgu!
Årh jeg er så dårlig til at pitche historier, uden enten at afsløre for meget eller slet ikke fortælle noget der giver mening.
Det er en bog der strækker sig over en periode på ca 50 år, og handler om ting man gør af misforstået omsorg og kærlighed, der ender med at skade både sig selv og dem man vil skåne. Hovedpersonen er en kvinde på 50, der er helt stivnet i en monoton og tvangspræget hverdag, grundet en masse skidt der er sket i hendes barndom og ungdom. Hm… det lyder tungt. Det er det vist egentlig ikke. Noget er, andet er mere skørt og der er også noget håb i.
Lyder godt med noget håb og noget skørt som modvægt til det tunge. Den må jeg gafle et eksemplar af, når den udkommer – om ikke andet så for at se, hvordan du skriver 😉
Har været samme sted som dig med din første roman og vil rigtig gerne skrive den næste. Så for mig er du et forbillede for, at jeg nok skal skrive den næste. Rigtig meget held og Lykke. Husk at alle de store fik mega mange afslag.
Ja, tag den du skrev som en rigtigt god øvelse. Har du en ide til den næste?
Jeg har ‘kun’ udgivet akademiske artikler, men jeg kender så udmærket ambivalensen over at være stolt på den ene side og samtidig ikke kunne overskue at andre skal læse det, som jeg har skrevet. Jeg synes, at du er enormt sej og jeg vil virkelig gerne læse din roman! Krydser fingre og ønsker dig et fantastisk skriveophold.
Jeg synes DU er enormt sej! Det må være vildt at udgive noget hvor det endda også skal være sandt
Jeg vil også glæde mig til at læse bogen, så håber den bliver udgivet
Årh tak!
Personligt har jeg intet ønske om at sætte ord og tanker på papir men til gengæld ELSKER jeg at læse når andre gør det. Og jeg har læst mange, mange bøger og også en del af dem du har anbefalet så jeg vil glæde mig helt tosset meget til at læse, hvad du har været så sej at få nedfældet på papir. Godt gået!
Jeg vil rigtigt gerne læse en roman fra din hånd, så jeg håber, du kommer i mål og får den udgivet 🙂
Jeg ejer desværre ikke evnen til at formulere noget læseværdigt, så jeg nyder at andre er noget mere ihærdige med at udvikle den evne end jeg. Jeg ville klart læse en bog fra din hånd, så jeg hepper på dig.
Er det ikke noget med at Linda med bloggen Blogsbjerg kan købes til korrektur-læsning?
Sjovt, jeg skrev som dig en YA-roman og sendte ind til konkurrencen der for vel…snart fem år siden? Efter ikke at ha’ skrevet i årtier, vel at mærke. Og efter laaaang tid kom et afslag, snøft! Når jeg ser på teksten nu, krummer mine tæer sig ret meget, men selve historien tror jeg er stadig på, selvom sproget var forkert og rammen forældet – YA-verden skifter så hurtigt, – Snapchat i dag, i morgen?
Men jeg meldte mig alligevel til Skriv Selv på Grundtvigs Højskole samme sommer, og jeg skal da lige love dig for, at jeg fik noget ud af det! Jeg fandt ud af, hvor lidt jeg vidste, men også hvor lidt der egt skal til for at forbedre teksten betydeligt. Siden har jeg været på en del kurser, forløb og ophold (og fire gange mere på Grundtvigs, men NU må det også være slut!), og mens jeg på den ene side godt selv kan se, det bliver bedre og bedre, så bliver jeg på den anden side så frustreret, fordi jeg hele tiden opdager, jeg er så langt fra færdig. Men jeg ved dog nogenlunde, hvad det er, – udover tid og mod, – der skal til for at gøre den færdig.
Min er også en historisk roman, selvom jeg ikke er vild med kategorisering, en roman om at gøre det man bør eller det, man vil.
Nåh, hvad jeg egt ville sige, – og jeg håber ikke, jeg er en lyseslukker her, – det er, at jeg synes, du skal finde en skrivegruppe eller melde dig til et forløb med manuskriptlæsning, før du sender den til korrekturlæsning blandt nogle af dine bloglæsere. Selvom “almindelige læsere” kan give så god og vigtig feedback (så længe, de ikke holder alt for meget af dig), så kan en professionel give dig så meget mere. Jeg har fået noget ud af hvert forløb, hvor der har været professionelle ind over, selv dem, hvor jeg følte mig helt fejlcastet, fordi alle de andre enten havde en helt anden alder, tema eller genre, eller fordi niveauet var for højt eller lavt. Dog, undgå forløb, hvor alle andre skriver lyrik, der kan det blive lidt svært at få guldkornene med hjem, hvis man selv skriver helt anderledes.
Der findes flere kurser der ude, selvom de fleste koster en del (fordi folk, skal ha’ løn, og kaffen betales), pip evt, hvis du vil høre nogle navne, Dos and Don’ts ?
Tak for dit gode lange svar! Hvor lyder det spændende! Jeg var på et skrivekursus i foråret, hvor de andre mest skrev lyrik. Det var frustrerende, for jeg ville have feedback på historien – ikke på om der var kunstneriske sætninger i.
Har sendt mit manus afsted nu. Uden korrekturlæsning. Håber ikke det var for tidligt. Når/hvis jeg får det igen, giver jeg det en skrivetur mere
Ja, det kan være ret frustrerende at være ene prosaist i en flok med (meget yngre) lyrikere, been there…
Men jeg krydser fingre for dig! ?