06/23/20

Boganbefalinger til sommerferien – store læseoplevelser

Hold nu OP, hvor udkommer der mange gode bøger lige nu!
Jeg har en helt stak lovende ulæste bøger liggende klar til strandlæsning, og har de sidste måneder læst endnu flere gode bøger som jeg gerne vil prakke jer på. Her starter vi lige med dem jeg har været allervildest med:

Hvis du kan lide slægtsromaner, om svigt og ambitioner

Malene Ravn har skrevet en rørende, dramatisk og underholdende roman, om sin mands oldefar, kunstmaleren Carl Fischer, der levede fra 1892-1962. Tidsbilledet er virkeligt fint bygget op, med historiske personer der krydrer den hist og pist, og levende beskrivelser af steder og måder at leve på.

Man følger den ensomme svigtede lille Carl, der bliver en anerkendt kunstner, men hele tiden falder ned i sorte huller af fortvivlelse og dermed svigter sin kone og søn, den kuede lille Hans. En bog om ambitioner, begær, kærlighed, uformåenhed, ensomhed og kunst.

Det er virkeligt god fordybelseslæsning, perfekt til en regnvåd sommerhusdag.

Malene Ravn: “Hvor lyset er” (ad link)

Forlaget Gyldendal 2020

stjerner: 5/5

Bonusanbefaling: hvis du aldrig har læst noget af Malene Ravn kan jeg også varmt anbefale hendes fremragende bog om den halvt kinesiske dreng Erik, der opvokset i 1930ernes Aalborg udsættes for massiv racisme og svigt. Den er ligeledes baseret på en virkelig historie, der er helt utroligt fascinerende.

Hvis du vil læse om hvad frygt kan gøre ved mennesker, og fordybe dig i en kærlig, men sær, relation mellem en far og en datter 


Siden jeg var et nervøst lille barn i 1980erne, hvor atomtruslen var noget jeg også gik og bekymrede mig over, har jeg været fascineret af overlevelsesfortællinger: hvad kan man egentlig gøre hvis zombier/virus/oversvømmelser/atomkrige kommer tæt på?
I “Katalog over katastrofer” fører 14 årige Helles far omhyggeligt en manual over hvordan man reagerer i diverse nødsituationer – og da den foregår midt i 1980erne er atomtruslen naturligvis den bedst planlagte. Helle er stærk og hurtig, forsømt og snavset, altid på vagt og klar til at følge faderen, Bengts, planer for når katastrofen indtræffer.

Helles mor lever et helt andet liv inde i byen, som elegant stewardesse med makeup og hvidt brød, og selv om Helle på en måde nyder at besøge hende, så er det også et ambivalent forhold – for kan man være opmærksom på farer, hvis man tillader sig selv at slappe for meget af?

Hun er udenfor i klassen, men har vennen Tommy hun stoler på. Dette venskab udfordres dog af pubertetens indtog, og nye forvirrende tanker.

Det er en virkeligt god bog, fyldt med nuancer. Hvor tosset Bengts tanker end kan virke, så gør han det jo ud fra ægte kærlighed for sin datter og en overbevisning om at han hærder hende til noget hun ikke kan undgå, og jeg blev flere gange rørt over ham. Pigen Helle er formidabelt fint skrevet også, med al sin ambivalens og teenager usikkerhed midt i al det seje.

Stine Askov “katalog over katastrofer” (ad link)

Gyldendal 2020

stjerner: 5/5

Flere boganbefalinger følger – disse to var bare dem der var vigtigst for mig at minde jer om at bestille på biblioteket inden ferien.

06/7/20

Om indre uro

For tiden er jeg drænet for ord.

Selvom jeg skriver på en roman der nu er 90% færdig, kan jeg ikke tage mig sammen til at skrive noget. Åbner dokumentet mindst ti gange dagligt, men de ord der føltes tæt på tidligere på dagen er altid pist væk. Blogindlæg på samme måde. Sms’er til venner bliver ved tanken. Jeg bøjer af på at lave aftaler, isolerer mig, og når jeg har fri fra arbejde har jeg ikke overskud til meget andet end at sidde i et hjørne af haven med en bog, mens børnene larmer rundt.

De sidste måneder har trykket hårdt på alle mine paranoiacentre, med Ninjamans forestående operation og en nedlukket verden, der føltes som en film. Eller som nogle af de søvnløshedsfantasier jeg har i pressede perioder. Coronaen føles ikke længere så skræmmende eller tæt på længere, og operationen gik lige så godt som håbet. Solen skinner dejligt ofte, og jeg burde kunne parkere det hele i hvor-er-det-spild-af-tid-at-være-bange-for-alt-går-jo-parkeringskælderen og være glad, men det er som om min hjerne lige humper lidt efter virkeligheden og stadig er trist og urolig.

Har ikke lyst til at tale med nogen om det, men kan heller ikke finde ud af at distrahere mig selv ordentligt. Kan mærke hvordan alle de store mængder overskydende ord jeg altid har haft og normalt kanaliserer ud i skriverier og venner, er blevet spist op af den her grå følelse, og gør at jeg hverken kan skrive eller gider socialisere.

Mindstebarnet fyldte ti år i onsdags, og måske hjalp det mig til at få hul igennem til mig selv.

Jeg tog fri sammen med hende, og vi dimsede sammen rundt inde i byen, mens jeg lyttede til hendes umådelige mængder af tankestrømme. Hendes far og søstre skulle komme ind til os, så vi kunne spise den ønskede fødselsdagsmiddag: billige take away nudler, på en bænk, men vi havde stadig mange timer til fjol og snak
Al den sniksnak gjorde det umuligt for mig at gå rundt i tristhedsboblen – som om hun lige fik spulet mit hoved rent, med sin strøm af glade ord og mærkelige betragtninger.

I dag har jeg aftalt cykeltur med en af mine store piger. Teenagesniksnak tager en del længere tid at starte op, men når der først er hul igennem er mængden af ord mindst lige så imponerende som da de var små og det er noget af det hyggeligste.

Jeg har tænkt på at man burde kunne sælge børnetanker som kur mod tungsind. Der må være en forretningsmulighed gemt et eller andet sted