05/19/20

Om at lave tegnefilms-middage

Med fem børn i huset (ældstebarnets kæreste bor her meget af tiden), er der masser af samlet kreativitet tilstede, og er mens resten af verden har været lukket ned, har børneflokken været gode til at finde på virkeligt sjove aktiviteter.

Det absolut fedeste vi lavede – muligvis også det sjoveste vi nogensinde har lavet sammen – var en madkonkurrence, med tegnefilmstema.

Konceptet var: vi delte os i tre hold, og trak lod om hvem der stod for forret, hovedret og dessert, og så havde vi en uges tid til i smug at planlægge, lave pynt og købe ind. Ingen hold vidste hvad de andre lavede, og man måtte først komme ind i stuen når alt var parat og klart.

Her er resultaterne:

Forret: Græskarsuppe med brød

Hold 1, bestående af mellempigerne på 13 og 15 år, havde ryddet en genbrugsbutik og deres lillesøsters legetøjskasser for pynt, og dækket et bord som den gale hattemager i “Alice i eventyrland” ville være blevet imponeret over:

Spillekort, bøger, blomster, og håndklippet konfetti formet som hjerter, ruder, klør og spar spredt ud over bordet.


De havde lavet græskarsuppe, med kokos, appelsin og ingefær, og serverede den fra en kaffekande fundet i genbrugsbiksen og boller formet som spar og klør.


Hovedret: Bento-bokse

Ninjaman, mindstebarn og jeg stod for hovedretten, og besluttede ret hurtigt at vi ville lave noget fra børnenes japanske yndlingsfilm “Min nabo Totoro”. Egentlig ville vi have lavet sådan nogle bento-boks madpakker der skulle ligne nogle de spiser i filmen, men da fire ud af fem børn er vegetarer fandt vi det for besværligt at genskabe den fisk der skulle med for at den skulle ligne.

Bordet var ikke særligt imponerende dækket – vi forsøgte at lave en slags skov i den ene ende af bordet, og resten skulle så ligne en kantine, med mad serveret i madkasser:

Det sorte på bordet er støvalfer, som mindstebarnet lavede af pompoms.

Ninjaman var det kreative geni bag bentoboksenes udformning, hvor han lavede en Totoro af sorte og hvide ris i hver boks, og så fyldte vi boksene op med japansk omelet og individuelle favoritter af grøntsager:

Dessert: vafler. marengs, is og varm kakao

De to 18 årige havde brugt timevis på håndlavet pynt til deres vildt gennemførte sump fra”Shrek”: skilte med tegninger af Shrek, stykker af træ til lys og blomster, håndtegnede mini-Shreks der badede i alles kakaoglas og en vild dessert:

Virkeligt vildt! De havde bagt chokoladevafler (fordi æslet elsker vafler), formet grønne marengsører til ispynt og lavet løgringe i hvid chokolade som pynt (Shrek spiser rå løg).

Er det ikke sejt? Derudover havde jeg lavet en quiz om tegneserierne på nettet – hvis i vil spille den, kan den findes her .

Vi overvejer at gøre det igen, men måske bare med et enkelt hold pr gang, der laver en ret fra en film, inklusiv pynt, og så ser vi filmen sammen bagefter. Ninjaman og jeg tænkte først straks “Godfather 1”, men den er nok lidt voldsom at se for de yngste, så nu er vi gået i tænkeboks for at finde en god, ikke for uhyggelig, film vi kan lave mad efter. Har i forslag?

05/15/20

Boganmeldelse “Min mørke Vanessa”

Anmeldereksemplarer – anmeldelserne er oprigtige, uanset hvor jeg har bøger fra.

”Min mørke Vanessa” af Kate Elisabeth Russel

Denne velskrevne og vedkommende roman var en barsk læseoplevelse, og jeg måtte lægge den fra mig flere gange undervejs.

Bogens fortæller, Vanessa Wye, lader sig som 15 årig forføre ind i et forhold med sin 42 årige lærer. Bogens synsvinkel skifter mellem helt unge Vanessa i 2000 og 32 årige Vanessa i år 2017.
I 2000 er hun ensom på den kostskole hun bor på, har mistet sin eneste veninde, og føler sig helt usynlig, indtil hendes karismatiske dansklærer pludselig begynder at se hende. Ros for opgaver. En kompliment for det røde hår. Et strejf af en hånd på låret. En opfordring til at læse Nabokovs “Lolita”.

I 2017 anklages læreren for overgreb mod nye unge piger, og Vanessa, der nu er voksen, men ikke rigtigt er kommet videre med uddannelse, parforhold eller andet voksenliv, følger ivrigt med i sagen, mens hun tænker at de piger må have løjet – for det hun havde med læreren var jo kærlighed, det var hendes skyld fordi hun var så forførende, det var noget særligt.

For mig var det overgreb der skete mod hovedpersonens tanker nærmest værre end det der skete mod hendes krop – manipulationen, måden han får hende til at tro hun er den der forfører ham, er simpelthen så klam. Men samtidig er det hele set gennem hendes synsvinkel, og hun er så hjertegribende naiv og ensom.

En nuanceret roman, om skyld og skam, seksualisering og seksualitet, misbrug, grooming,  MeToo og manipulation.
Forlag: Lindhardt og Ringhof

4/5 stjerner herfra.