Humlebien – corona-selvisolation dag 16
Jeg vågnede og tænkte på en underlig drøm jeg havde haft: jeg drømte at en høj summen vækkede mig klokken 04. Det var en kæmpestor humlebi der sad på mit sengetæppe. Den største jeg nogensinde havde set. Enorm. Som en lille spurv, nærmest. Jeg hentede en rulle toiletpapir og forsøgte at fange den forsigtigt i det, men den summede så uhyggeligt at jeg slap den. Så mistede jeg den af syne og brugte lang tid på at finde den igen. Lå på maven og gloede under sengen, og løftede alt vasketøjet fra gulvet, før jeg endelig fandt den på min hovedpude.
Fangede den med et låg fra en æske og en bog, men da jeg ville slippe den ud af vinduet summede den igen så voldsomt at jeg tabte både låg og bog ud i haven.
Vågen igen lå jeg lidt og funderede over hvad sådan en drøm betød. Er det corona-hjemmekuller? Hvad symboliserer sådan en kæmpestor summende ting, man ikke kan komme af med?
Så opdagede jeg toiletpapirrullen i sengen, ved siden af hovedpuden. Jeg rejste mig og så ud i haven. Der lå låget og bogen.
Resten af dagen har jeg brugt på at fundere over om humlebien virkeligt var SÅ stor – eller på om jeg bare er begyndt at gå i søvne.
(Fotoet har faktisk ikke noget at gøre med indlægget, men jeg har haft det liggende på min telefon siden jeg fandt det i en artikel om bier der sover inde i blomster. Synes det er så nuttet…)
